Marilyn's Eyes (Marilyn ha gli occhi neri)

NETFLIX PRÆSENTERER

Jeg mistede besindelsen.

Hvordan tror du, din datter har det med at se dig sådan?

Diego, måske burde du tænke over, at der er taget nogle beslutninger,

fordi din opførsel påvirker din datter følelsesmæssigt.

Siden skilsmissen har du ofte været indlagt.

Men hvis den fyr havde ladet melet stå, som jeg bad ham om…

Jeg arbejdede. Han blev bare ved med at flytte det.

Jeg mener… Det svarer til, at du lægger din telefon her, og jeg flytter den.

Så lægger du den tilbage, og jeg flytter den igen.

Du vil have den der, fordi det er der, den bør ligge.

Jeg flytter den igen,

og så ville du måske også miste besindelsen, ikke?

Du siger altså, at din opførsel og det faktum, at du mistede dit job,

udelukkende skyldtes den her person, der flyttede dit mel?

Forstår du, hvor meget magt du giver slip på der?

Måske var jeg lidt irritabel i forvejen.

Jeg mener, min ekskone behandler mig jo altid som en idiot.

Hun mener ikke, jeg er en god far.

Hun bør da ikke mene, jeg ikke er en god far.

Hør her. Vi har meget lidt kontrol over, hvad din ekskone tænker.

Det ville være nyttigt at arbejde hen imod ikke at tænke sådan om dig selv, Diego.

Følger I godt med?

Intet af det her…

Ja, intet af det her ville have været muligt før i tiden.

Men nu…

Nu

er det.

Ja, hallo?

Jeg fortalte jo, at jeg var til fest i går, ikke?

Og så smed de mig i poolen med alt mit tøj på.

Og min telefon?

Intakt.

Den fungerer stadig.

Den nye Z6. Amazing is nothing!

Kom nu. Lad os tage det alvorligt.

Ved I, hvad "alvorligt" betyder? At man holder, hvad man lover.

Buddet kom ikke, så brødet kunne ikke nå frem til bageriet.

Brødet skulle være klar. Du bagte det ikke.

Det var ikke nået frem alligevel.

Men brødet var jo ikke klar.

-Fuck dig! -Hun fatter det ikke.

Tror du, jeg afgør, om det skal laves eller ej? At vi afgør det?

-Vi er dobbeltgængerne. -Fuck dig, din nar!

Rolig nu, Susanna. Rolig.

Værsgo, Armando. Vi lytter.

Tag til Papua Guinea, hvis I ikke tror på mig.

Der er de fri.

Her er vi kun deres dobbeltgængere.

Vores sande jeg er der.

Men det er okay. Det er bare vigtigt at acceptere det.

Armando, De siger altså, at De ikke føler Dem fri.

Men vi tvinger Dem jo ikke til noget.

Selvfølgelig ikke. Det er en langt mere snedig form for undertrykkelse.

Jeg afgør ikke, om brødet skal bages eller ej. De er også dobbeltgænger.

Tror De, at De selv afgør, om De vil være psykiater?

-Giver det mening? -Clara, vi sætter pris på punktlighed.

Fuck dig!

Jeg skulle følge en gammel dame til lægen.

-Nej, jeg er ikke færdig. -Et øjeblik, Armando. Undskyld.

-Jeg troede ikke, De skulle arbejde i dag. -Så er vi to.

De ringer altid i sidste øjeblik, som om man ikke har andet for.

Kan De undlade at spise her?

Jeg er færdig.

Fint.

-Jeg droppede frokosten for at nå herhen. -Men jeg var altså ikke færdig.

Paris, hvorfor ser du sådan på mig? Du ved, jeg er færdig her i morgen.

Jeg skal tilbage til mit eget liv. Jeg skal være med i en teaterforestilling.

Ja. Også fordi…

Hvem er den fyr?

Hvad har du gjort? Onaneret i parken?

Hvordan gik det på dagcenteret?

Fint nok.

Giver de dig tid at søge job, eller skal du være der hele dagen?

Jeg finder nok et job. Det haster ikke. Lad mig lige komme på plads.

Ja, på plads.

Diego.

Du kender pingviner, ikke?

Pingviner har evnen til at skille sig af med deres ekskrementer

med en kraft, der er ti gange større end menneskets.

Som kanonild!

Men de gør det ikke bevidst. Naturen har tænkt på alt.

De skyder det langt væk for at holde deres reder rene. De sprøjter det ud.

Tænk, hvis en lille sæl svømmede forbi bag den.

Den ville blive dækket af lort.

Den lille sæl ville blive pissesur.

Men det ville være forkert. Det ville være forkert at blive sur,

fordi pingvinen er skabt sådan.

Pingvinen ændrer sig aldrig.

Jeg er pingvinen. Pingvinen er mig.

-Og jeg agter ikke at ændre mig. -Og hvad? Tror du, jeg nyder det her?

Hør her. Medmindre de er et par, kan to mænd ikke leve sammen.

De er som to fanger.

I morgen går du ud og søger et job.

Og så gør du dit bedste for ikke at miste besindelsen på arbejde.

De fyre var nogle pikhoveder,

for det eneste, de ønskede, var at fyre mig.

Klart! Det er tilfældigvis altid andre mennesker, der er pikhoveder.

Men det er dig, der er det rigtige pikhoved.

Du har en datter, og du flipper ud og mister dine job.

Så falder alt fra hinanden.

Hej.

Hej, skat.

-De ved, De har en halv time? -Ja, det ved jeg.

-Hej. -Sæt dig ned her.

Hvordan har du det?

Godt?

Åh, jeg har taget noget med.

To juice.

Abrikos til dig, for det er din yndlings.

Den er økologisk,

så bliver din mor også glad.

Hvordan går det i skolen?

Fint.

Godt.

Far, du…

Du har tabt dig.

En smule, ja.

Men jeg… er rolig. Jeg har det fint.

Det får du at se nu, lidt efter lidt.

Alt skal nok blive normalt igen.

Alt.

Retten i Rom har genovervejet fr. Clara Paganis sag

og afgjort, at der i seks måneder skal ske fremmøde i det dagcenter,

som hun tidligere blev tilknyttet.

-Sig noget. -Nej.

Sig noget!

Det skyldes Paris, det røvhul.

Da straffen er et alternativ til fængsel er fremmøde obligatorisk

for at undgå fængsling.

Sagen tages op igen den sjette maj.

Men jeg har ikke gjort noget!

-Ti stille. -Intet.

Ti stille.

Nej.

-Fru dommer? -Hvad?

Må jeg tale med Dem om dommen?

-Det burde betragtes som et uheld. -Vi bør undgå direkte kontakt.

-Hør… -Flyt Dem.

Det er mit liv! Hvem skal jeg tale med?

Hvorfor lytter De ikke til mig? Er De en del af sammensværgelsen?

Hey, Paris!

Tager du pis på mig?

Har du skrevet noget lort om mig uden at sige det?

Jeg er skuespiller. Min forestilling har premiere i næste uge. Det er en turné.

Taler du med produceren? I driver mig til vanvid her!

-Rolig nu. -Til vanvid!

De er her, fordi Deres handlinger har konsekvenser.

Det var et uheld. Jeg satte ikke ild til med vilje.

-Et uheld, der endte galt. Et uheld. -De samarbejder ikke.

-Følger ikke programmet. -Seks måneder.

-De tager ikke første skridt. -Jeg er normal, okay? Normal!

De er heldig, at jeg indsendte den rapport,

før Deres "normalitet" fik Dem til at overfalde dommeren på parkeringspladsen.

Hvornår overfaldt jeg hende? Må man nu ikke tale med folk?

-Det må man ikke. -Clara, hvor fanden skal De hen?

Så De har altså et problem.

Enig?

De er her ikke for sjov. Det er ikke tilfældigt.

Det må De forstå én gang for alle.

Pres så. Pres til.

Det gør ondt.

-Hun siger, det gør ondt. -Har De røntgenbilledet?

Nej.

Din fætter Giacomo må have stjålet det.

Jeg beder om det, så vi kan tage det med næste gang.

-Fint. -Jeg skriver det ned.

Anna er det eneste gode barnebarn, jeg har.

Resten kan man glemme alt om.

Kom så. Svøm.

Pres til.

Langsomt.

Langsomt.

Fuck dig!

Undskyld.

Jeg forstår dem godt, for han var fem år…

Stik den op i røven!

Mit barnebarn var fem, og det burde ikke være sådan her,

-men når jeg ikke ser ham… Stik den op i røven!

Jeg savner ham. Det gør mig trist, at jeg ikke må se ham.

Det gør dig trist, men hvad føler du ellers?

Jeg skammer mig.

Meget.

Prøv at fokusere på, at det skyldes din sygdom.

At det ikke er noget, du gør bevidst. Kan det ikke hjælpe?

Hvordan det? De behandler hende som en spedalsk.

Hvornår så du dit barnebarn?

-Er det måneder siden? -År!

-Gør det dig vred, Clara? -Selvfølgelig. Fem år!

Når nogen er syg, bør man hjælpe, ikke frygte dem.

Måske er det ikke frygt.

Måske ønsker de at beskytte barnet mod noget uforståeligt.

Du beder alle om at skride. Sig det samme til dem.

Det er ikke en passende løsning. Slet ikke.

Undskyld afbrydelsen. Jeg ville invitere mændene fra bocciaklubben på frokost.

Kan I lave en pastaret til os?

Diego, De er jo kok, ikke?

Er det muligt, at De kan klare det?

-Selvfølgelig kan vi det, Paris. -Fint. Jeg ringer til dem. Vi bliver ti.

Der er vist, hvad I skal bruge til at lave carbonara.