Foundation

Tidligere i Foundation...

Phara er ude efter et krigsskib.

Invictus?

Sal, min dragt dur ikke. Styreraketterne reagerer ikke.

Hugo.

Du skal hjælpe os med at omdirigere skibet.

Vi styrer det direkte ind i Trantors pulserende hjerte.

I er ekkoer af en død mands ego.

Ifølge Zephyr Halima er jeg sjælløs.

Jeg må appellere til selveste Gudindetreenigheden.

Jeg vil gå den store spiral.

I kan stadig lægge puslespillet...

...selvom der mangler en brik.

Raych havde altid skullet være her. Ikke dig.

Jeg er dødtræt af det her.

Jeg tror, jeg kan fornemme fremtiden.

BASERET PÅ ISAAC ASIMOVS ROMANER

Ilex!

Da de var væk, var der ingen børn tilbage.

Kun krigere.

Jeg pressede min arrede krop, til jeg blev udnævnt til krigshofjæger.

Jeg levede tre gange længere end min forventede levetid.

Skovguderne ville ikke lade mig dø, før jeg fik hævn.

Og da jeg var klar...

...sendte de mig en gave til.

Invictus?

Det dukkede op som svaret på mine bønner.

Og da vidste jeg...

...at guderne ikke bare støttede min plan om at udslette Imperiet.

De stod selv bag den.

Du så, hvad der skete med dit folk.

Som straf for nogle fås synder lagde de halvdelen af jeres planet øde.

Hvis I angriber Trantor, vil De ydre regioner bøde for det.

Du fatter slet ikke, hvad hævn er, vel?

Jeg er ligeglad med mennesker.

Skibet skal være min stemme.

Du hjælpe mig med at styre dets næste spring.

Og hvis ikke...

...dræber mine jægere alle mænd...

...kvinder og børn, der er tilbage på Terminus,

og de starter med din mor.

Du har allerede ofret din far.

Du vil ikke også ofre hende.

Det er en helt enkel byttehandel, vogter.

Hvis du udsletter Trantor...

...så kan det være, bare måske...

...at din dyrebare Stiftelse overlever det, der følger bagefter.

Er det ikke utroligt, hvad man vil gøre for lidt ekstra tid?

Hvor længe har du kunnet gøre det her?

Så længe jeg kan huske.

For det meste er det bare en følelse.

Som med det her, men...

...andre gange dukker det op i drømme.

Jeg drømte engang om en bølge.

En bølge så enorm...

...at jeg kun kunne holde vejret og lade den skylle mig med.

Jeg vidste, at den ville smadre mit hjem,

min familie, hele min verden.

Jeg kunne aldrig slippe af med den drøm, Hari.

Den plagede mig.

Jeg havde brug for at vide, at det ikke ville ske rigtigt,

så jeg lærte mig selv matematik.

Jeg beregnede alle de sandsynligheder og fysiske kræfter, jeg kunne komme på,

desperat efter at finde en udvej.

Men det kunne jeg ikke.

Drømmen drev dig ind i matematikken,

hvilket bare beviser, at det ikke var en drøm, men et forvarsel.

Det vil ikke komme bag på mig, hvis du har en intuitiv evne,

der er bedre end matematikken.

Det ville forklare Abraxas.

Jeg løste Abraxas ved at knokle røven i laser.

Ja, jeg siger jo, at du er noget helt særligt.

Det bliver varmere.

Friktion fra fragmentfeltet. Skibets kølere modvirker varmen.

Påbegynder varmeoverførsel. Stabiliserer.

Hvad skal du til Helicon for, Hari? Hvad planlagde du og Raych?

Det har jeg sagt.

Nej, jeg antog noget, som du ikke benægtede.

Fordi du havde ret.

Vil du stadig sørge for, at jeg ikke ved noget?

-Det skulle jeg nok have gjort fra start. -Hvad skal det betyde?

Passer vi ikke på,

kan din spådomsevne potentielt set vende op og ned på psykohistorien.

Se, hvad der skete med dig og Raych.

Du er her, og det er han ikke.

Det lød forkert. Jeg tager det i mig.

Det, jeg prøver at sige, er,

at menneskehedens overlevelse afhænger af, at vi når frem til Helicon.

Jeg troede, at vores overlevelse afhang af Stiftelsen.

Det gør den også til en vis grad.

Men kun hvis dens søsterorganisation også bliver stiftet.

Så det er den anden Stiftelse.

Her ved Stjernernes ende. På Helicon.

KOMMUNIKATIONSCENTER

Det er Hugo Crast...

Det er Cian un Edan...

...tidligere borger på Thespis.

Jeg sender et sos til Den Thespinske Republik.

Jeg kan melde om anacreonisk aktivitet ved forpost 59.

Er der nogen, der kan høre mig?

Er der nogen, der kan høre mig?

Er der nogen, der kan høre mig?

Spiralen er lavet med henblik på at presse kroppen til det yderste.

Det er en rute på over 170 kilometer uden mad, vand og hvile.

De fysiske værdier er optimale.

Og man skal naturligvis efterlade alle uorganiske apparater.

Deres beskyttende aura...

...og Deres kejserlige nanorobotter.

For første gang i Deres liv udsætter De Dem selv for skader,

-udmattelse... -Jeg er med.

Hvis en pilgrim vakler,

må han gerne blive hjulpet af andre på stien.

Hvis han altså kun er faldet ned på ét knæ.

Falder man ned på begge knæ, er det tegn på underkastelse.

Pilgrimmen må så enten finde kræfterne til at kravle væk fra stien

eller overgive sig til døden.

Under halvdelen af dem, der prøver, når ind til midten af spiralen.

Der træder de ind i en hellig hule, Moderens skød.

Der er vand i hulen.

Saltet rundt om bassinet har en særlig jonisk ladning,

som udløser en reaktion hos alle, der rører ved det.

Når man har badet i bassinet, vil man med Moderens vilje

blive begunstiget med en åbenbaring.

Hvis man klarer det og kommer tilbage,

vil et panel af Zephyrer fortolke det, man har set.

Hvad har andre pilgrimme set?

Hver enkelt åbenbaring er unik og dybt personlig.

Det er overraskende, at alle ikke bare hallucinerer om mad.

Så er nanorobotterne fjernet.

Det er en meget farlig satsning, Imperium.

Foruden den uhørte risiko for fysiske skader, så...

Hvis De ikke kan gennemføre, vil det bare opildne deres kritikere.

Jeg gennemfører.

Giv mig dit saltarmbånd.

Jeg tager den her.

Så vil det være, som om du er med mig.

Som du altid har været.

Tro mig. Tag den med ro.

De midterste ringe kan snyde og få os til at tro, at vi er nået længere, end vi er.

Sørg for, at du stadig har brændstof i tanken.

Har du prøvet det før?

Nej, men jeg har talt med mange, der har.

Har du andre nyttige tip?

Der er ingen genveje.

Det er hele pointen.

Bare hold dig i gang.

Den ene fod foran den anden.

Gudindetreenigheden viser dig vej.

Talte de andre om deres åbenbaringer?

Der var en pilgrim, der fortalte mig,

at saltet rundt om bassinet begyndte at hvirvle rundt for øjnene af hende.

Hun sagde ikke, hvad der så skete, men det var det smukkeste, hun havde set.

-Hvor kommer du fra? -Baltaros. Og du?

-Nishaya. -Produktionsplaneten.

Alt det, der er for giftigt at lave på Trantor, tager vi os af.

Særlige tekstiler.

Den slags keramiske glaseringer, der er populære i Imperiet.

Der er Nishaya perfekt, fordi vores atmosfære er en tyk, hvid tåge,

som forureningen på en måde bare bliver ét med.

Den tåge.

Min mor sagde altid, at da hun endelig så min fars ansigt tydeligt...

...havde de allerede fået tre børn.

Arbejdede du på en af fabrikkerne?

Nej, jeg læssede kasser på springskibe.

Prægtige maskiner, ikke?

Jo da.

Selvom jeg aldrig havde været om bord på et, før jeg kom hertil.

Jeg brugte hele min opsparing på billetten.

Du er fra Baltaros? Så har du også været med sådan et.

Ja.

Det var også første gang.

Engang misundte jeg dem, der altid rejser

og springer på kryds og tværs af galaksen.

Men det her... er den eneste rejse, jeg rigtig har haft behov for at foretage.

Jeg håber, du også har det sådan.

En anden Stiftelse?

Terminus blev stiftet med Imperiets tilladelse

og skulle til dels bruges til at aflede ilden.

Men Den Anden Stiftelse og dens placering skal holdes hemmelig.

Selv for Den Første Stiftelse.

Hvorfor? Hvad er dens formål?

Hvis du ikke vil stole på mig, tager jeg ikke til Helicon.

Vær nu ikke dum, Gaal.

Jeg har ressourcer på Helicon. Allierede.

Nu kender vi dine evner og kan studere dem og udnytte dem til vores fordel.

Jeg er færdig med at blive udnyttet.

Jeg vil af. Lige nu.

Enten fortæller du mig det hele, eller også forsvinder jeg, som jeg kom.

Hvor vil du tage hen? Terminus vil tage årtier.

Trantor? Du bliver forvist af Imperiet.

Der findes andre planeter. Min mor lærte mig deres navne.

Du sagde, at mit instinkt er vigtigt.

Jeg lytter til det nu.

Åbn så den skide dør.

-Du tænker ikke klart. -Tro ikke, du ved, hvad jeg tænker.

Åbn den.

Åbn den!

Åbn!

Åbn døren!

Du skal ikke give op nu, unge mand. Vi nærmer os.