The Curious Case of Benjamin Button

Hvad kigger du på, Caroline?

Vinden, mor.

De siger, orkanen kommer.

Jeg befinder mig på...

...en båd. Jeg flyder.

Er der noget, jeg kan gøre for dig? Kan jeg gøre det lettere?

Åh, min skat... Der er ikke længere noget at gøre.

Det er, som det er.

Jeg har svært ved at holde øjnene åbne.

Munden er fuld af vat.

Så så, miss Daisy. Du kradser dig jo snart til blods.

Vil du have mere medicin, mor?

Lægen siger, du må få alt det, du vil have.

Man skal ikke lide unødigt.

En af mine venner fortalte, -

- at hun aldrig fik sagt farvel til sin mor.

Så jeg ville...

Jeg ville fortælle dig, hvor meget jeg kommer til at savne dig.

Åh, Caroline...

- Er du bange? - Jeg er nysgerrig.

Hvad bliver det næste?

De byggede banegården i 1918.

Min far var med til indvielsen.

Han sagde, at der var et tuba... ...et tubaorkester, der spillede.

De havde fået Sydens bedste urmager til at lave det overdådige ur.

Han hed...

...mr. Gâteau.

Hr. Kage.

Han var gift med en kreolerinde fra Evangeline, -

og de havde en søn.

Mr. Gâteau var født fuldstændig blind.

Da deres søn blev gammel nok, kom han i hæren.

De bad til, at Vorherre ville holde hånden over ham.

I mange måneder bestilte han ikke andet end at arbejde på det ur.

En dag...

...kom der et brev.

Og mr. Gâteau, der var færdig med dagens dont, -

gik alene op i seng.

Og deres søn kom hjem.

De lagde ham i familiegraven, -

- så de ville blive genforenet i tidens fylde.

Hr. Kage arbejdede på uret...

...med møje for at blive færdig.

Det blev en mindeværdig formiddag.

Papa sagde, at det vrimlede med godtfolk.

Selv Teddy Roosevelt kom.

Det går baglæns!

Jeg har lavet det sådan.

Så de knægte, der faldt i krigen, måske rejser sig og vender hjem.

Hjem at dyrke jorden...

...arbejde...

...og få børn.

Og leve et langt, rigt liv.

Måske vender min egen søn hjem.

Jeg beklager, hvis jeg har fornærmet nogen.

Jeg håber, De bliver glade for mit ur.

Hr. Kage blev aldrig set igen.

Nogle siger, at han døde af hjertesorg.

Nogle siger, at han sejlede ud på havet.

Er det i orden, at jeg går ud og ringer? Min søn bliver passet.

- Jeg håber ikke, jeg har skuffet dig. - Du kunne da ikke skuffe mig.

Jeg ved, jeg ikke har meget at være stolt af.

Nede i den mørke kuffert...

...ligger der en dagbog.

Den her?

- Vil du læse den for mig? - Er det det, du har lyst til?

Jeg har prøvet at læse den hundredvis af gange.

- Den er altså ikke ligefrem... - Bare jeg hører din stemme, min skat.

Det er dateret 4. april 1985.

Der står New Orleans.

"Dette er mit testamente. Jeg efterlader mig ikke meget."

"Nogle få ejendele. Ingen penge. Jeg forlader denne verden, som jeg kom."

"Alene og uden noget."

"Jeg har kun min historie, og den vil jeg nedfælde, mens jeg husker den."

"Jeg hedder Benjamin."

Benjamin Button. Jeg blev født under usædvanlige omstændigheder.

Første Verdenskrig var slut.

Jeg har fået at vide, at det var en god aften at blive født.

- Hvad bestiller du her? - Thomas...

- Jeg er bange for, at hun dør. - Hvad?

Så er det godt. Forsvind med jer alle sammen.

Jeg kom, så hurtigt jeg kunne. Det vrimler med mennesker.

Lov mig, du sørger for ham.

Hun ofrede livet for min skyld.

Det er jeg hende evigt taknemmelig for.

Mr. Button...

Thomas!

Thomas? Hvor skal du hen?

Hvad bestiller De der?

Hvad har De der?

Mr. Weathers! Jeg drukner i arbejde!

- Kom nu, Queenie. Hold en pause. - Hold nu op med det pjat!

Luften er nu skøn.

Du ser køn ud i aften, miss Queenie.

Så køn som nogensinde.

Det brune matcher dine øjne.

Lad mig nu se. Du er jo slet ikke værst selv.

Hambert er kommet hjem. Han kom hjem uden ben.

Men han er hjemme. Jeg ved, du var glad for ham.

Gladere end godt var.

- Miss Simone har gjort i bukserne. - Sikke noget. Hun får snart ble på.

- Jeg kommer nu! - Queenie, kom. Der er rart herude.

Bliv nu bare herude. Tænk på noget andet.

- Hvad i alverden...? - Hvad er dog det?

- Uha, Vorherre må have haft travlt. - Bare jeg ikke har gjort den noget.

- Vi må hellere lade politiet om det. - Stakkels barn.

Jeg henter dem.

Der er da ingen, der vil have ham. Kom, lille barn.

- Queenie? Queenie! - Tag det roligt!

Gå op ovenpå. Jeg kommer om lidt.

- Apple har gjort det igen! - Så lav et bad til hende!

Og pas Dem selv, mrs. Duprey. Det bliver snart Deres tur.

- Min perlekrans er blevet stjålet. - Jeg kommer nu. Gå op ovenpå igen.

Du er jo tudegrim. Men du er stadig et gudsbarn.

- Apple vil ikke i bad uden dig! - Kors... Jeg kommer nu!

Nu venter du bare lige her på mig.

Min søster gav mig den perlekrans. Nu er den væk. Jeg bliver plyndret.

Den er lige der, mrs. Hollister. Omkring Deres kønne, hvide hals.

- Ti nu stille. Er dr. Rose her stadig? - Det ved jeg ikke.

Hjertet er stærkt. Men De skal undgå unødig anstrengelse.

Jeg regner med, at de damer står mig bi.

Jeg har fundet noget. Går De ikke lige med?

Jeg har aldrig set noget lignende. Han er næsten blind af stær.

Jeg ved ikke, om han kan høre. Han har fremskreden gigt.

Huden er ikke spændstig. Knoglerne er forbenede.

Han lider af skavanker, -

- man ikke finder hos en nyfødt, men hos en mand på gravens rand.

- Er han døden nær? - Kroppen har givet op på forhånd.

- Hvor har du ham fra? - Min søster. Fra Lafayette.

Hun er kommet galt af sted. Det er nu værst for barnet.

Han blev født hvid.

Man kan aflevere uønskede børn som det her, Queenie.

Vi kan ikke brødføde en til.

Fondens holdning er, at huset her er en stor nok belastning i forvejen.

- Han har jo ikke ret lang tid tilbage. - Nogle er ikke bestemt til livet.

Nej... Han er et mirakel. Ingen tvivl om det.

Bare ikke sådan et mirakel man håber på.

Nu skal I høre, alle sammen.

Vi har fået en gæst, der skal blive her lidt.

Min søster har fået et barn, hun ikke kan sørge for.

Han hedder...

...Benjamin.

Han er ikke rask, så vi skal passe godt på ham.

Jeg har ti børn. Der er ikke det barn, jeg ikke kan passe. Må jeg se ham?

Du gode gud! Han ligner jo min eksmand.

Han er ældet i utide. Dr. Rose sagde, at han ikke har ret lang tid tilbage.

Han er ikke den eneste.

Han smiler jo!

Jeg skulle hilse fra Hambert.

Er du gået helt fra koncepterne?

Jeg ved godt, at du ikke kan få en selv, -

- men ham der er altså ikke din. Han er måske ikke engang et menneske.

Mr. Weathers, kom tilbage.

Kom nu.

Man ved aldrig, hvad livet bringer.

Jeg havde åbenbart fået mig et hjem.

- Er der noget af det, der passer? - Du har sådan en yndig stemme.

Mor, her er en antik mønt til en sporvogn.

Uret blev ved med at gå.

År ud...

År ud øg år ind.

- Jeg vidste ikke, jeg var et barn. - Altid det samme gamle møg!

Jeg troede, jeg var som de andre. En olding i livets skumringstid.

Kan du ikke få ham til at holde op?

Hold så op. Den er til at spise med, ikke til at lege med. Brug servietten.

Queenie?

Davs, knægt.

Jeg besad en sund nysgerrighed.

Hvad var der nede ad gaden? Eller lige om hjørnet?

Efter ham!

Benjamin, det er farligt!

Nu kommer du tilbage hertil. Nu bliver du der, knægt.

Jeg elskede hende højt. Hun var min mor.

Mor?

Nogle gange har jeg det anderledes end dagen før.

Alle har det anderledes nogle gange.

Men vi skal alle sammen samme sted hen.

Vi når bare frem ad forskellige veje.

Du følger din egen vej, Benjamin.

- Mor, hvor lang tid har jeg igen? - Vær glad for det, du får.

Du har allerede levet længere, end vi havde regnet med.

Nogle gange måtte jeg sove alene.

Det gjorde ikke noget. Jeg lyttede til husets åndedræt.

Alle de mennesker, der sov.

Jeg følte mig tryg.

Huset var rutinepræget. Klokken halv seks hver morgen, -

- uanset vind og vejr, hejste general Winslow flaget.

Mrs. Sybil Wagner, der var tidligere operasanger...

Ja, hun sang altså Wagner.

Så, lille skat. Nu skal vi have lidt liv i de gamle gangplanker.

Du skal på benene, så du kan hjælpe til.

Hele året var der aftensmad klokken halv seks.

- Me-las-se. - Melasse.

Melasse.

Jeg lærte at læse, da jeg var fem.

Min farfar var påklæder for en kendt skuespiller.

Han tog altid stykkerne med hjem.

I som bevogter mildt min alderdom, -

- lad mig nu hvile her, til døden kommer.

Jeg kommer som fra pinebænken. Hvert lem er brudt af fængselsår.