Mary J. Blige's My Life

Op at stå. Kom så.

Modtageren af en Lifetime Achievement i 2019...

Nomineret til 31 Grammy'er...

Nomineret til to Oscars i morges.

Hun er en global superstjerne, der har vundet ni Grammy'er

og solgt over 50 millioner albummer.

Hun har en stjerne på Walk of Fame.

Hun har lavet en ny slagsang for kvinder.

Den ubestridelige dronning af hiphop og R&B, Mary J. Blige.

Sådan. Perfekt.

Det føles godt at være her i min karriere,

og jeg har lavet mange ting ind imellem musikken. TV, filantropi...

Lidt op med hagen. Fint.

Kig om på mig.

Jeg har gjort stort set alt, hvad jeg altid har ønsket.

Flot! Hold den der, Mary.

Men succesen kommer, når man føler sig succesfuld indeni.

I lang tid vidste jeg ikke, at jeg havde succes udadtil,

for jeg var ødelagt indeni.

Under min opvækst i det nabolag, jeg boede i,

sagde man: "Lad være med at drømme. Lad være med at håbe."

Så min mission har været

at hjælpe kvinder til at tro på sig selv,

hjælpe mig til at tro på mig selv og føre ting ud i livet og lade folk,

især kvinder, se, hvordan jeg klarer den.

Jeg har udgivet 13 albummer men mit andet album,

My Life, er det vigtigste, fordi der var meget i mig,

der var meget galt, og der var meget, jeg havde brug for at sige.

My Life-albummet er nok mit mest dystre album.

Det er fra mit livs mørkeste periode.

Jeg har haft mange mørke perioder siden da,

men den her var et vendepunkt.

Det var en beslutning, jeg måtte træffe. Lev eller dø.

For det meste var jeg bare deprimeret og ville ikke leve.

Fordi jeg ikke elskede mig selv.

Jeg vidste ikke, at der var mange, der havde det på samme måde.

Hvordan har du det, søde? Fint, tak. Hvad med dig?

Det her album var meget vigtigt for dem.

De får mig til at huske,

at jeg ikke er den eneste, der gennemgår disse ting.

-Du er min inspiration. -Tusind tak.

Det var så lidt.

Tusind tak for al jeres kærlighed.

I ved, hvor virkeligt det er.

Mit liv er meget virkeligt.

Og det her fylder mig bare op. Tusind tak.

Hendes sårbarhed og hendes mod til at dele...

Det er det, jeg gerne vil have, at mine døtre skal se.

Jeg vil have dem til at se, at de kan udtrykke sig selv.

Hendes image, hendes historie, og hvordan hun fortæller den,

hun er så rå og sårbar,

så modig og uden frygt for at være den, hun er.

Hun gjorde det okay at sige: "Det er i orden at være mig."

Jeg har altid ønsket at se kvinder gøre det bedre, være stærkere,

være smukke, tro på sig selv.

Der er gået 25 år, siden jeg udgav My Life,

og jeg begyndte at tale med mine fans.

Jeg elsker dig, Mary!

Det er et sted, hvor jeg overlevede.

Så det er meget vigtigt at være her for at fortælle den historie.

Mary J. Bliges Mit liv

Mit liv, mit liv, mit liv, mit liv I solskinnet...

My Life-rejsen startede med Everybody Loves the Sunshine af Roy Ayers.

Der var noget med den plade,

der åbnede alt i mig.

Alle elsker solskin...

Det var den første musik, der ramte noget i mig, da jeg var barn,

fordi den fik mig til at glemme, at vi boede, hvor vi gjorde.

Den lyd gjorde mig helt vild.

Mit liv i solskinnet...

Der er noget ved det der "i solskinnet..."

"Mit liv i solskinnet" fik mig til at ville...

Den plade fik mig til at... Undskyld.

Den plade fik mig til at føle... At der var noget, jeg kunne få.

Jeg kunne ikke få fat i det, men jeg kunne få noget.

Mit liv i solskinnet var noget, jeg ville have.

SE, HVAD JEG HAR SET

Det var her, vi var, da jeg hørte den sang første gang.

Denne lille pige er hende, der hørte den sang.

MARYS NEVØ

Det lyttede far til. Ja.

Far elskede musikken.

MARYS SØSTER

Vi skulle udsættes

for al den musik, han elskede eller kunne lide.

-Både ham og mor. -Far havde Grateful Dead-albummer.

Når vi kiggede i hans musiksamling, var der alt muligt lort.

Det kunne være heavy funk, rock and roll.

Jeg tænkte: "Heavy funk og rock and roll? Hvad er det her?"

Det lyttede far til.

Det er det, der har formet dig til, hvad du laver i dag,

dine rødder og påvirkningen fra din fortid.

-Ja. -Ja.

-Det er Hastings. -Wow.

Jeg var fire, og Latonya var fem.

Da vi var cirka syv, flyttede vi til Schlobohm.

Mine forældre var blevet skilt.

Og min far var bare min ven.

Jeg elskede ham virkelig.

Så det var meget trist for mig, da han var væk.

Vi flyttede til et voldeligt miljø, og det var hårdt for min mor

som enlig mor at opfostre to piger.

-Min mor. -Se min smukke mor.

Selvom der var kærlighed mellem mor, min søster og mig,

måtte vi fra første dag kæmpe mod de lokale børn.

Jeg ved ikke, hvordan hun klarede det i det miljø.

Hun var sygeplejerske. Hun ville tage sig af sin familie.

Hun sang også i huset

og dansede og det hele.

Det er der, Mary har alle sine danse fra.

Hun hørte The Staple Singers, Gladys Knight eller Aretha Franklin

og gik rundt i huset og sang Clean Up Woman.

Uanset hvad mor gjorde, lød hun som dem. Jeg synes, hun var så smuk.

Jeg har altid villet være hende. Jeg ville ligne hende.

Jeg ville synge, som hun gjorde.

Jeg sang foran spejlet med en børste

og prøvede at efterligne dem, min mor lyttede til.

Men jeg løb ikke rundt og fortalte, at jeg ville være sanger.

Jeg sang bare højt.

Men jeg drømte ikke stort eller tænkte,

at jeg skulle være en stor stjerne.

For det fortalte vores miljø os ikke.

Vores miljø fortalte os, at det stoppede her.

Jeg var den lille pige, der kiggede

på visse kunstnere og visse ting i reklamerne,

i tv-serier og film og ville ønske, at jeg havde de ting.

Men i det nabolag

blev folk jaloux eller vred på en, hvis man havde noget.

Hvis man havde et smil eller en drøm.

Hvis jeg nogensinde havde drømt,

var det slut nu, især efter vi blev teenagere.

Da blev det værre.

Så jeg tænkte: "Jeg vil ikke lade nogen se mig smile for meget.

"De skal aldrig se mig smile." Jeg smilede aldrig, da jeg var teenager.

Det, folk ikke forstår ved at bo i almene boliger,

er, at det er et fængsel.

Det er som et fængsel i et fængsel i et fængsel.

Folk gør skade på sig selv og hinanden.

Folk lider.

Og mændene behandlede os kvinder forfærdeligt.

Jeg kan huske at have hørt kvinder blive slået.

Min mor var en af dem. Så jeg husker hendes smerte.

Jeg bar hendes smerte. Jeg bar naboens smerte.

Jeg bar smerten fra folk i hele miljøet.

Og jeg bar min egen smerte.

Jeg bad ikke om at komme hertil Jeg bad ikke om at blive behandlet dårligt

Jeg bad ikke om at blive misbrugt Jeg bad ikke også om at blive låst

Jeg bad ikke om ikke at blive elsket

Far, hvorfor?

Hvorfor forlod du os?

Når man vokser op i sådan et miljø,

er der mange ting, der kan ske for en lille pige.

Man drages mod alt, hvad der kan bedøve følelsen af at være trist,

af at være deprimeret, følelsen af had,

fordi man har hadet sig selv så meget.

Så man søger mod stofmisbrug, og hvad der ellers giver en god følelse.

Så det gjorde vi. Vi drak, vi tog på havnen.

Jeg tog på havnen med mine venner Mushy og Pidgey,

hvor vi drak vores smerte væk.

Fordi jeg forstår ikke engang, hvorfor vi bor her.

Hvordan kom vi hertil? Her skal vi ikke være.

Min mor skal ikke kæmpe. Hun burde ikke være alene.

Hun skal ikke være en kvinde i dette miljø,

der gennemlever et helvede.

At synge var flugten for mig.

At synge fik mig til at glemme, at vi kæmpede så meget.

Det fik mig til at glemme, hvad jeg gik igennem.

Selv da jeg var en lille pige, havde jeg usikkerheder.

Jeg var altid trist, men sangen gjorde mig fri.

Det var det, jeg havde. Det var det, jeg holdt fast i.

Hun var aldrig bange for at synge.

Hun sang også udenfor. Hun var aldrig genert.

Nogle gange var der sådan et lille studie i indkøbscenteret,

hvor man selv kunne optage et bånd.

Det var et rigtigt lille studie, bare i indkøbscenteret.

Man kunne betale for at få optaget et bånd.

Så der tog hun ind med min kusine.

Jeg sang Caught Up in the Rapture.

Og tog båndet med hjem.

Vi lyttede til det. "Du lyder godt."

Min stedfar lyttede til det,

og han sagde: "Jeg vil give det til min ven.

"Han er i musikbranchen. Han er sanger."

Det var Jeff Redd.

Da jeg hørte demobåndet dengang...

TIDLIGERE KUNSTNER HOS UPTOWN RECORDS

...hørte jeg smerten fra en generation.

Sådan var det med hende. Det var omkring '89.

Lige i slutningen af crack-æraen.

Der var mange børn, der måtte klare sig selv som børn.

Og da Mary åbnede sang, talte det til en generation

af børn, der voksede op i den æra.

De havde en A&R hos Uptown.

Han plagede mig hele dagen og bankede på min dør.

"Hvad er det, der er så vigtigt, Curt?" Han sagde: "Bare lyt til det her."

GRUNDLÆGGER AF UPTOWN RECORDS

Han afspillede Mary J. Blige, der sang Anita Baker.

Og jeg sagde: "Hvem er det?"

"Hun er 19 år gammel."

"Hvor bor hun?" "Yonkers."