لومړۍ 200 کرښې.
År 1630.
Den 13 maj. Vejret er klart.
Usædvanligt varmt allerede fra morgenstunden.
IYI-KLANENS PROTOKOL
Klokken 10.00. Unge mester Bennosuke-
-besøger roju Dois herregård i Kandabashi-
-for at overrække fersk ayu-fisk, som kom til floden Shirakawa.
Intet andet officielt at rapportere.
Men omkring klokken 16.00-
-ankom en ronin, der sagde, at han var hos Fukushima-klanen i Hiroshima-
til vores port.
HARAKIRI
IYI-KLANENS PALÆ I EDO
Har De gjort tjeneste hos Fukushima-klanen i Hiroshima?
Ja, mit navn er Hanshiro Tsugomo.
"Tsu" skrives med tegnet for "havn".
og "gumo" med tegnet for "sky".
Hvad er formålet med Deres besøg?
Min herres hus faldt i 1619.
Derefter flyttede jeg til Edo og bosatte mig i en ejendom i en gyde.
Jeg har levet nødtørftigt og forsøgt at knytte kontakter-
-for at finde tjeneste hos en ny herre.
Men uanset hvordan jeg forsøger, lever vi i fredelige tider-
-og mine anstrengelser har været forgæves.
Han har ikke fundet tjeneste-
-og tilbringer dagene uden noget at give sig til-
Han er fortvivlet og kan ikke udstå det længere.
Hellere end at leve videre i fattigdom og vanære-
-ønsker han en ærefuld død ved harakiri-
-og beder om lov til at gøre det uden for vores port.
Det var alt, hvad han sagde.
Nu igen? Tager det ingen ende?
Hvordan skal jeg håndtere det?
Fint. Luk ham ind.
Værsgo. Træd bare ind.
Tak for Deres venlighed.
Jeg er tidligere vasal af Masanori Fukushima i Hiroshima.
Jeg hedder Hanshiro Tsugumo.
Jeg beder med al respekt om Deres gunst.
Jeg hedder Kageyu Saito og er førsterådgiver, karo, til Iyi-klanen.
Tak, fordi De modtager mig med så kort varsel.
- Formålet med mit besøg... - Det har jeg fået fortalt.
Hellere end at leve videre i fattigdom og vente på døden-
-ønsker De at afslutte Deres liv ved harakiri som en sand kriger.
- Ikke sandt? - Ja.
I disse tider er det et beundringsværdigt forsæt.
Jeg kan blot udtrykke min høje agtelse.
De nævnte, at De gjorde tjeneste hos Fukushima-klanen.
Kender De en mand ved navn Motome Chijiiwa?
- Chijiiwa? - Ja.
- Lad mig se... - Kender De ham ikke?
Jeg er sikker på, at han sagde, at han tjente Fukushima-klanen.
I dens mest velstående dage havde klanen 12.000 vasaller.
- Man kan ikke kende dem alle. - Jeg forstår.
Det er også lige meget.
Tidligere i år, måske i slutningen af januar-
-besøgte en ronin ved navn Motome Chijiiwa os.
Han kom i samme ærinde som Dem.
Han bad om at måtte tage sit liv foran klanens port.
Jaså?
Skal jeg fortælle Dem, hvad der skete?
Ja tak.
Så De var vasal af klanen Fukushima i Hiroshima?
Ja.
Jeg tjente Masanori Fukushima i Hiroshima.
Mit navn er Motome Chijiiwa.
Hvad er formålet med Deres besøg?
Efter klanens fald flyttede jeg til Edo og bosatte mig i en gyde.
Jeg har levet nødtørftigt og forsøgt at knytte kontakter-
-for at finde tjeneste hos en ny herre.
Men uanset hvordan jeg forsøger, lever vi i fredelige tider-
og det har været forgæves.
Nu er det vores tur.
- Hvordan skal vi håndtere det? - Lad mig se.
Den slags dumheder spreder sig let.
Det begyndte med Sengoku-klanen. De begik en fejl.
- Det kan man ikke sige, Yazaki. - Hvorfor ikke?
Den, der henvendte sig til Sengoku, havde besluttet at skære maven op.
Der var intet skammeligt i det.
Netop hans indstilling rørte dem-
-og de besluttede at ansætte ham i huset.
Det var godt. Det var en anden sag.
Problemet er de skamløse ronin, der er kommet senere.
De har ikke tænkt sig at begå harakiri.
Bare fordi de mangler mad og klæder, prøver de at afpresse os.
Men vi kan ikke lade ham skære maven op uden for vores port.
Vi må gøre som de andre:
Giv ham en lille smule og send ham af sted.
Nej, det kan vi ikke.
Giver vi ham penge, vil der dukke endnu flere op.
En efter en som myrer til en bunke sukker.
Siden slaget ved Sekigahara vrimler der med herreløse krigere i Edo.
De er som vilde hunde, der leder efter bytte.
Man vil sige, at Iyi-klanen er blevet blødsøden.
"Engang var de strengere end de andre klaner."
"Derfor kom der heller ingen ronin til deres port."
"Men se nu bare, hvad de har gjort."
"De kalder sig den røde rustnings krigere."
"I fredstid er det bare en gammel fortælling."
Ønsker I, at sådanne hånefulde rygter skal sprede sig over hele Edo?
Og lensherren er rejst hjem til sit domæne.
Vi kan ikke lade klanens navn besudles, mens han er borte.
Vi kan ikke gøre noget så fejt som at give ham penge for at gå.
De taler om seppuku, men har slet ikke til hensigt at skære maven op.
Karo?
I så fald...
Undskyld, at De måtte vente.
Jeg hedder Umenosuke Kawabe og tilhører klanens beredne garde.
Jeg hedder Motome Chijiiwa, ronin fra Hiroshima.
Lad mig vise Dem ind.
- Hvad? - Jeg skal vise dem til badet.
Herren er hjemme i sit domæne.
Karo Saito har fremført Deres ønske for hans arvtager Bennosuke.
Han beundrer Deres beslutsomhed og beder Dem om umiddelbar audiens.
Skal jeg møde den unge herre Bennosuke?
Ja.
De må undskylde, men Deres klæder duer ikke.
Tag først et bad og frisk Dem op. Vi lægger noget tøj frem til Dem.
Javel. Det tager jeg taknemmeligt imod.
Mange tak for Deres venlighed.
Det er som en drøm. Det er så...
...fuldstændigt uventet. Næsten...
Undskyld mig.
De må undskylde, at De måtte vente så længe.
Jeg må bede Dem om at skifte igen.
Skift tøj.
Hvad er der?
Skulle jeg ikke møde den unge herre Bennosuke?
Jeg blev jo bevilget en audiens.
- Det må være en misforståelse. - Nej, jeg misforstod ikke.
Umenosuke Kawabe fra den beredne garde sagde det.
Jaså, Kawabe?
Nu De siger det...
Ja, jeg forstår.
Så De forstår?
Jeg tror, at jeg ved det.
Da karo Saito fortalte den unge herre Bennosuke om Deres ønske-
-sagde han, at så ærefulde krigere er et særsyn nu om dage.
Han sagde: "Jeg havde gerne taget ham i tjeneste her."
"Men når en mand siger, at han vil skære sin mave op-
-vidner det om en usædvanlig beslutsomhed."
"Det går ikke at overtale ham. Bevilg ham hans sidste ønske."
"Jeg ville gerne møde denne modige kriger-
-men jeg har desværre planer om at besøge roju Doi."
"Behandl ham på bedste vis."
"Lad alle vasaller bevidne ham i hans sidste stund-
-som et forbillede for kommende generationer."
Sådan har jeg hørt, at han sagde.
Hvad synes De om min fortælling?
Den er interessant og eksemplificerer Iyi-klanens mod-
-som symboliseret af den røde rustning.
Så hvad har De tænkt Dem?
I forhold til det her, mener De?
Ja.
De behøver ikke at bekymre Dem.
Det var altid for at gøre det, at jeg er kommet.
Jaså?
Deres beslutsomhed er beundringsværdig.
I så fald, hr. Tsugumo...
Skal jeg fortsætte fortællingen om Motome Chijiiwa?
Ja tak.
Godt så, vi har ikke så meget tid. Vær så venlig at skifte.
Alt andet er klar til Deres seppuku-ceremoni.
Jeg har et ønske.
- Jeg må bede om en kort udsættelse. - Udsættelse?
Jeg vil hverken flygte eller gemme mig. Jeg kommer tilbage.
Men vær så rar at give mig en dag eller to.
Det er desværre for sent.
- Men det er jo absurd. - Absurd?
Vi har forberedt et seppuku, som De bad om.
Undskyld!
Bare en kort udsættelse. Jeg lover at vende tilbage.
En kriger er bundet af sit ord. Det kan ikke udsættes!
Hayato Yazaki er fægtemester.
Han er klar og dygtig.
Tager De så meget som ét skridt, hugger han Dem i to dele.
Også de andre vil straks angribe.
Lad Dem ikke skære op som en fisk, men begå seppuku som en kriger.
Nu må jeg bede Dem om at skifte.
Ærede forfædre...
Tilgiv mig, at jeg besudler vor borggård med en ronins urene blod.
Det er for at bevare klanens ære-
-familien Tokugawas ære og krigerens æreskodeks.
Jeg beder jer om at bevidne min beslutning.
- Endda det korte sværd. - Se bare.
Det kunne ikke skære en radise over. Ikke engang tofu.
Han sælger sine sværd og dermed sin sjæl som kriger.
Så kommer han her og vil begå harakiri med bambussværd.
Alt er forberedt.
Motome Chijiiwa...
Frem for at dø i fattigdom-
-har De valgt en ærefuld død ved harakiri.
Det er en prisværdig beslutning.
De er et forbillede for alle krigere.
Jeg skammes ved at erkende, at selv i denne klan-
-som har været kendt for sit mod siden vor forfader Naomasa-
-ser man sjældent en beslutsomhed som Deres.
Derfor har jeg samlet alle husets vasaller-
-for at de skal indprente sig en ægte krigers død.
Må Deres hjerte være stille.
No comments yet. Be the first to leave one.