Explorer: The Deepest Cave

OAXACA, MEXICO

Jeg blev ringet op i januar i 1988.

Der var blevet gjort en opdagelse i Sierra Juárez-bjergene -

i det østlige Oaxaca i Mexico.

Efter en kort rekognoscering indså vi, at vi havde fat i noget.

Omfanget er helt uden fortilfælde.

Der er en enorm indgang øverst på bjerget -

og en udgang ved bunden, hvor floden løber ud -

over 2.700 meter under os.

Det gør Chevé til verdens dybeste grotte i teorien.

Vi er her for at afgøre, om et menneske kan komme helt igennem.

Åh gud! Okay.

Denne bane skal bare teste, at man ved, hvad man laver -

før man kommer ind i grotten. Alt, man ser her, findes inde i grotten.

Det er ikke et påfund.

Okay.

Pas på. Tænk over, hvor den skal sidde.

Banen er her, fordi en fyr døde inde i grotten..

Han var ikke trænet i denne slags klatring.

Så han faldt ned og landede på hovedet.

Siden da har vi testet alle, der kommer her på denne træningsbane.

De fleste her er i verdensklasse. Nogle af dem er nyere og yngre.

Fint, skift til nedfiring.

Vi skal nå hele banen rundt på 40 minutter.

Men de fleste kan gøre det på under 20 minutter.

Af med grejet.

Det er taget af. 1, 2 ... 17 minutter rent.

Det var perfekt undtagen et par steder.

Jeg hedder Pablo Durana, og jeg er den filmfotograf, der skal med.

Jeg har været på ekspeditioner i Grønland og Antarktis.

Vanskelige miljøer. Men jeg har aldrig været i en grotte -

som er så dyb, teknisk og kompleks.

Det her er ægte udforskning. Og Chevé er kernen -

til det store mysterium.

Forhåbentlig opdager de passagen, der gør det -

til verdens dybeste grotte.

Jeg bekræfter lige at vi genstarter forsyningslinjen -

forhåbentlig i morgen eller i overmorgen.

Folk rykker tilbage til Camp 1 og Camp 2.

Afstanden og dybden ned til bunden af Chevé -

er unik for verdens grotter. Det kræver en enorm indsats.

Det kræver tusindvis af kilo udstyr og flere måneders planlægning.

Camp 1, her er Base Camp, skifter. Er I der? Vi skal tale med jer.

På overfladen har vi et hold, der pakker al maden -

og alle de forsyninger, så alt kommer med -

i den daglange forsyningslinje, så de kan komme ned til bunden.

Borehullet ved Skærsilden ligger på linje med sump 1.

I de sidste 30 år har vi etableret en kæde af underjordiske lejre -

der går dybere og dybere ind i grotten.

Hele vejen til vores frontlinje, cirka fem kilometer fra indgangen.

De af jer, der gerne vil til Camp 5, skal vide, at vi kun bruger dem -

der har de påkrævede evner. Det er ikke et rart sted.

I år er der vist ti nationer involveret i projektet.

Så vi samler et organiseret team -

af veltrænede individer, og så håber vi på lidt held.

Det er den sidste, yderste grænse, og det er den ægte vare.

Vi har belejret bjerget med 60 personer.

Vi har den bedste teknologi og de bedste huleudforskere.

Vores mål er at bevise, at grotten er verdens dybeste.

Rækker en rulle markeringsbånd?

- Jo. - Det skal det vist.

Måleudstyret øverst. Det var vist det hele.

Det er lidt tungt. 18 kilo.

Lige er jeg på vej ned til Camp 5 -

for at samle holdet til en stor fremrykning dybere ind i grotten.

- Det er, som om vi skal i kamp. - Det skal vi jo!

Er alle klar? Lad os gå.

Fra indgangen er der fem timer til den første forsyningslejr.

Indgangen er stor nok til at rumme et fly.

Så det første indtryk er, at den er stor.

Og det indtryk varer ved hele vejen ned.

Indgangskammeret strækker sig over flere hundrede meter -

før man kan fire sig ned gennem underlaget.

Når man rammer bunden, hører man Chevé-floden for første gang.

CAMP 1 1 KILOMETER FRA OVERFLADEN

Ja, den kan være nyttig længere nede.

Okay, vi lægger den i fragtbunken, de næste, der kommer -

kan tage den med til Camp 2.

Camp 1 er en akklimatiseringslejr for folk -

som lige er ankommet til bjerget.

Man vænner sig til højden og den fysiske brutalitet -

forbundet med at slæbe tunge læs.

Jeg vil spare tre liter morgenmad.

Ja, det er Camp 1.

Vi har fire personer hernede med 60 kilo mad på vej til Camp 2.

For at nå Camp 2 skal man klare -

en avanceret nedstigning gennem et 152 meter højt vandfald.

Skal jeg vente på dig dernede?

Det er fint, hvis du kan vente, men du må ikke fryse.

Du skal træde over, så skal du to meter op -

hvor der er en line. Brug kohalen, ikke noget med en rebklemme.

Du skal ikke vente, men heller ikke gøre noget dumdristigt.

Sten!

Det værste, der kan ske på en ekspedition, er, at nogen dør.

Det siger jeg af erfaring. Det er sket for mig fire gange.

Når man ser ud over kanten, ved man, at døden stirrer en i ansigtet.

Så man er opmærksom på alt, man gør.

Her skal man ikke brække benet.

Camp 3 og 4 var det længste, vi kunne nå -

i cirka 20 år, indtil vi fandt en passage til en ny rute i 2017.

Lige nu er Camp 5 vores udforskningsfrontlinje.

Fire hele dages rejse fra overfladen.

CAMP 5 FRONTLINJEN

En sammenstyrtet tunnel har sat en stopper for fremskridtet.

Vi må tænke ud af boksen. Det vigtigste er at finde en vej frem.

- Og Bill skal kunne komme igennem. - Det er lidt sværere at love.

En passage, der ikke er i Bill-størrelse, er bedre end ingen.

- Det er jeg enig i. - Den kan blive til Bill-størrelse.

Sean Lewis og Witek Hoffman er vores eksperter ved frontlinjen nu.

Tanken er som ved enhver holdsport.

Man vil have stjernerne forrest, og alle andre støtter dem.

Okay, jeg har en.

Jeg blev interesseret i Chevé, da jeg kom hertil i 2018.

Jeg arbejder tæt sammen med Bill. Vi har arbejdet fuldtid med logistik -

og med at organisere data. Jeg tror, at alle på denne ekspedition -

deler hans drøm.

Hvis fortroppen finder en vej gennem tunnellen -

tror vi, at den fører til en ny passage, der når ned til bunden.

Jeg laver et mentalt tjek, så jeg ved, at alt er med. Slagbor, bit ...

- ... et urealistisk håb. - Jeg har et urealistisk håb.

Sean er en interessant person. Han har en doktorgrad i fysik.

Han ser det som et matematisk puslespil.

Der er spor hele vejen.

Man kan følge vinden og vandet.

Men grottemiljøet er sit helt eget væsen.

Sten.

Halløjsa!

Nu danner vi noget røg for at se, hvor det fører hen.

Jo kraftigere røg, jo større hulrum i klippen.

Røgen vil helt sikkert opad.

Vinden lod til at gå opad.

Det er et tydeligt tegn på, at luften lettere kan bevæge sig længere oppe.

- Man kan se, hvordan den bevæger sig. - Ja, det er stærkt her.

Vinden kan komme på steder, vi ikke kan.

Så spørgsmålet er, om vi kan følge vinden.

Den går op. Det er den vej, vi skal.

Der er mange løse sten, så hold lidt afstand.

Nye territorier er altid fyldt med løse sten.

- Tager du lige min hjelm? - Ja.

- Fedt. - Jeg aner ikke, hvor jeg er.

Jeg ved ikke, hvordan du gør det. Det gør jeg virkelig ikke.

Mange her er meget vant til at være under jorden -

i situationer, der ville få mange andre -

til at blive klaustrofobiske eller panikslagne.

Jeg vil sige, at det er skræmmende, men jeg bliver aldrig bange.

Det begynder at se rigtigt godt ud.

Jeg kan se et større område over os, så vi er på rette spor.

Vi skal op gennem stenene for at finde det store område.

Det gådefulde ved huleforskning er tilfredsstillende for mig.

Jeg er aldrig lykkeligere, end når jeg begiver mig ud i noget ukendt.

For trangt.

Den, den og den dur ikke.

Jeg vil ikke overanstrenge mig og glemme, hvordan vi endte her.

- Den slags sker, det er skræmmende. - Det går ikke.

Hvordan pokker kom du igennem der?

Vi håber på, at de kommer ind i en stor tunnel uden kampesten.

Hvis det sker, kan der være en kilometerlang tunnel -

der går ned ad bjerget uden problemer.

Der er noget over os, jeg bliver vanvittig.

Vi har tjekket fem huller uden held.

Men hver gang jeg ser efter -

kan jeg se noget større ovenover. Vi har et hul tilbage.

De er på et sted, hvor de kan høre et ekko. Det tyder på et stort kammer.

Jeg er så imponeret over beslutsomheden. De stopper ikke.

- Hvad kan du se nu? - Der er et stort rum længere fremme.

- Stort rum! - Borehul!

- Du godeste. - Velkommen!

Det er alt, jeg har at sige.

- Det er jo enormt. - Det føles godt, ikke?

Det kan være et af de smukkeste rum i hele grotten.

Nu går vi opad!

At være den første til at sætte sine fødder et helt nyt sted -

hvor ingen har været før, er virkelig noget helt specielt.

Især når man ved, at man har en hel ekspedition bag sig -

og at alle håber på en stor opdagelse.

Vi er online og afventer dine oplysninger.

Forstået, Bill. Dette er borehullet, skifter.

Fortæl mig gerne lidt mere om det.

Vi dukkede op nær toppen af bakken i et borehul, som nok var -

15 meter højt og cirka lige så bredt.

Godt gået, drenge. Vi har et nyt kort på bordet.

Det her er det gennembrud, vi har ventet på.

Vi er nu ved et punkt på den anden side af den store sammenstyrtning -

der stoppede udforskningen i 30 år.

Så usædvanligt og så smukt.

Camp 5.5 bliver vores nye brohoved til udforskning længere inde -

end nogen nogensinde har været.

Her er plads til, at to personer kan ligge ned.

Alt her består af skarpe og takkede kampesten.

Det er ikke beregnet til os, vi har bygget alt.

Så vi bygger en seng.

Vi gør den dejligt flad.

Vi beskytter os mod dryp.

Det er vigtigt, at vi udnytter hver eneste dag her -

fordi ekspeditionens tid og ressourcer er begrænsede -

og vi vil udforske området hver dag.

Skål for republikken 5.5.

Tingene udtørrer vist ikke her. Det lugter forfærdeligt.

Det er vådt, og jeg kan allerede mærke det.

Jeg har ikke noget rent tøj. Jeg har haft de samme sokker på i 3 uger.