لومړۍ 200 کرښې.
"En mands kærlighed til en kvinde stiger og falder som manen...
men kærligheden fra en bror til en bror er standhaftig som stjernerne,
og varer som profetens ord."
Arabisk ordsprog.
Opfordret af rapporter om et arabisk masseangreb,
fremrykker en kolonne under kommando af major de Beaujolais
over Sahara, for at befri Fort Zinderneuf.
Holdt!
Nå, hvor er alle Deres Touareger, kampen, mord og pludselig død?
De ved, at araberne altid bærer sine døde væk, Major.
-Væk dem derinde! -Javel.
Udkigstårnet er tomt.
Stedet vrimler sikkert med Touareger, sir.
Nej, det tror jeg ikke.
Jeg tager et nærmere kig. Angrib, hvis der skydes på mig igen.
Javel, sir.
Major Beaujolais med en befrielseskolonne fra Fort Tokotu.
Kald på din officer og sig--
Giv mig rebet Jeg kravler over den mur. Vær klar til angreb.
-Må jeg spørge om noget, sir? -De er alle døde.
Det kan være en fælde, Major. Lad mig ga. De er for vigtig.
Må jeg gå, sir?
o Ja. Kom over væggen . og åbn portene. Hold øjnene åbne!
-Hvad med de to skud, sir? -Jeg stiller spørgsmålene, Dufour.
Det burde ikke have taget ham så længe. Jeg gar selv over.
Jeg smadrer stedet, hvis De ikke er ude om fem minutter, Major.
Til politichefen, Scotland Yard: Tilståelse - Offentliggør venligst
...Og hermed tilstår jeg, at det var mig, som stjal den store safir
kendt som "Blåt Vand" fra Brandon Abbas.
Signalmand!
Signalmand!
Signalmand! Svar mig!
Signalmand!
Signalmand!
Holdt!
-Jeg er glad for at se Dem, sir. -Tak. Kom her.
Der er ikke en levende sjæl her.
-Ingen tegn af fjenden? -Nej, sir.
-De er døde. -Ja, sir.
-Hvor er Signalmanden? -Led efter ham, hvis De vil. Jeg har.
Nej tak, sir.
Heroppe er der en ung mand, som døde fredfyldt.
Ved siden af ham, en sergent med en fransk bajonet gennem hjertet.
Hvor, sir?
Det er ligegyldigt.
Jeg har en del spørgsmål at stille, sir.
Jeg har selv en del. Vi overnatter i oasen i nat.
I morgen vil jeg til bunds i dette, om jeg så skal til den næste verden.
-Touareger! -Træk tilbage på oasen.
Bryd rækken og træk tilbage til oasen!
Dufour, jeg vil have to mand tilbage til Fort Tokotu efter forstærkninger.
-Vi går, sir. -Godt.
En af jer skal nå frem. Opdel jer, når I når ørkenen.
Få løjtnant St. Andre til straks at medbringe sin beredne senegalesere.
Javel, sir.
-Indstil skydningen! -Indstil skydningen!
Se, Major!
-Der forsvinder beviset. -På hvad, sir?
Jeg ved det ikke.
Dufour, hvordan skal jeg lave en rapport om dette?
Hvis jeg siger, hvad der skete, tror hovedkvarteret, jeg er skør.
Omkring femten år tidligere i England... hos Brandon Abbas.
Jeg synes, det er en dum leg!
Fæle Gussie, du reduceres fra kaptajn til simpel sømand for den bemærkning!
Hvor længe skal jeg være almindelig sømand, Admiral?
Det tager tid at arbejde sig op.
Forstår du, Digby, John er en god arbejder af en sømand at være.
Det ville ikke være en god ide at forfremme ham.
Sandt, Beau. Han kunne stoppe med at arbejde.
Jeg vidste, der ville ske noget.
-Er du ramt? -Ja, sir.
-Så kom i land. -Og tag skibene med.
-Er du ramt meget? -Ja. Nej.
-Er alt i orden? Vær forsigtig. -Altså... Det er ret svært.
SIå ikke benet.
-Sådan. Rolig. -Lig ned og lad os se såret.
Vil du bide i en kugle? Det gør de altid i bøger.
Bliver jeg forfremmet, hvis jeg gør det?
-Hvis du ikke skriger. -Jeg skriger ikke.
-Jeg er klar, Kaptajn. Sid på ham. -Javel, sir.
Vent, til tante Patricia hører om dette.
Der er det. Forbind ham, Isobel.
Se, Digby.
Det må have gjort ondt, da den gik ind.
Ikke halvt så meget, som da den kom ud!
Du er meget modig.
Nej, det er jeg ikke. Jeg ville bare forfremmes.
Jeg er stolt af dig. Du bliver slået til ridder. Får en vikingebegravelse.
Nej, er det rigtigt, Beau? Jeg mener, Admiral?
Knæl.
Jeg udnævner dig til sir John Geste, ridder. Rejs dig, Ridder.
-Gør et skib klar, Kaptajn. -Straks, sir.
Sir John Geste.
Vent lidt. En viking begraves altid med en hund ved sine fødder.
Der er en på bordet i biblioteket. Jeg henter den.
Isobel, jeg synes, dette er frygtelig dumt.
Jeg taler aldrig til simple sømænd.
-John, I-- -Sir John!
Sir John, du er lige så dum som de andre.
-Her er den. -Godt, Kaptajn.
Læg den ved sir John's fødder, tænd ilden og kast los.
Ja, sir.
Hattene af!
Giv agt!
Signalmand, blæs Last Post.
Græder du, fordi du er stolt, eller fordi du er såret?
Fordi jeg er stolt!
Sådan. Det er, hvad jeg vil høre, når min tid er inde.
eg vil give alt for at få en vikingebegravelse,
med en hund ved mine fødder og Last Post blæst for mig.
Hvis det ikke er for meget besvær.
Beau, det er ikke til besvær. Jeg giver dig en, nar som helst.
Der kommer tante Patricia. Vent, til hun hører om Johns ben.
Sir John. Og du holder bøtte.
Børn. Jeg vil introducere jer for en af mine gamle venner.
Kaptajn Henri de Beaujolais. Henri, det er Michael Geste.
-Goddag, sir. -Og Digby.
-Goddag, sir. -Og John, den yngste bror.
-Goddag, sir. -Det er Isobel Rivers, min myndling.
Og Augustus Brandon, sir Hectors nevø.
Goddag, sir.
Tante, John fik en kugle i benet. Beau fjernede den med en lommekniv!
Det er ingenting, tante Patricia. Det gjorde ikke engang ondt.
Lad mig se, John.
Glimrende arbejde! Fremmedlegionen kunne ikke have gjort det bedre.
-Hvem er Beau? -Det er mig, sir.
Du har en rolig hånd. Jeg er glad for at have mødt jer alle.
Farvel.
Så snart, jeg bliver gammel nok, tager jeg i FFemmedlegionen.
-Jeg tænkte præcis det samme. -Også jeg.
Men vi ville blive nød til at forlade tante Patricia.
Det er sandt.
Vi må vel opgive det.
Hun vil altid have brug for mænd omkring sig til at beskytte hende.
-Jeg kan lide din familie, Patricia. -Især Gesterne?
-Ja. Hvorfor spørger du? -Det kan alle.
-Hvem er de? -Forældreløse.
Tre unge, heldige gentlemen, som jeg adopterede.
Og Augustus er sir Hectors arving, formoder jeg?
Mmm-hmm. Hvis sir Hector efterlader ham noget at arve.
Er det virkelig lykkedes ham at formøble alt?
-Der er kun safiren tilbage. -Det gør mig ondt, Patricia.
Det betyder intet for mig. Det er børnene.
Jeg vil opfostre dem og give dem en chance i livet.
Jeg er lidt desperat omkring dette.
Jeg antager, at sir Hector bliver desperat, når han kommer hjem?
Han må være desperat for at komme hjem.
Inden jeg går, må jeg så se sir Hectors fantastiske safir?
-Jeg har hørt om den verden over. -Naturligvis.
Jeg har læst dette i en bog et sted.
Fortæller du mig, at man læser eventyr i FFemmedlegionen?
Dette bliver bedre og bedre.
Dette kaldes Præstens Tilflugtssted.
I Oliver Cromwells tid, plejede Brandons at gemme dem her.
Den gør en åndeløs.
Den er alle safirers tip-oldefars farfar.
Det er det eneste, sir Hector virkelig elsker.
Alt andet har han, men ejendommen er spillet væk.
Har den ikke en historie? Bringer den ikke uheld til sine ejere?
Uheld? Tror du, at du nogensinde kunne få en Brandon til at tro,
at der var uheld i at eje 30,000 £?
-Vi kommer ikke ud i dag. -Lad os lege noget inde i huset.
Hvad skal vi lege, Beau?
Vi kunne lege Kong Arthur og hans riddere om det runde bord.
Hvordan leger man det?
Altså, jeg er Kong Arthur. Først, iklæder I mig denne rustning--
Det vil tante Pat ikke bryde sig om.
Jeg tager ansvaret, hvis hun finder ud af det.
Digby, du er sir Lancelot. John, du er sir Gawaine.
Isobel er dronning Guinevere. Og Gussie, du kan være sir Mordred.
-Hvem er sir Mordred? -Ridderen, der forrådte Kong Arthur.
Åh, det kan jeg lide.
Digby, John, og Gussie må have sværd og hjelme.
Hjælp mig i rustningen før I går.
-Klarer du det? -Det tror jeg.
Vi er straks tilbage, Sire.
-Kan du trække vejret? -Ret godt. Ga, mine folk!
Det var alt, Burdon.
Ram Singh.
Tante Pat!
Der røg vores konge.
Tak, Ram Singh.
-Beau, er alt i orden? -Ja. Hjælp mig ud.
-Hvad bestilte den mand her? -Jeg ved det ikke.
Du var tæt nok på til at høre, hvad han sagde.
Jeg må vel hellere fortælle jer det.
Han var fra Arabien.
. Han ville have mig til at kæmpe på deres side mod Fremmedlegionen.
-Han spurgte tante om jeg måtte. -Hvad sagde tante Pat?
Nej.
Det lyder som en stor løgn for mig, John.
Lige et øjeblik, Digby. Betvivler du Kong Arthurs ord?
Nej da, Sire.
-Gør du, John? -Jeg sagde ikke et ord, Sire.
Brandon Abbas har kun set femten år føjet til dets århundreder.
men Kong Arthur er nu en mand, og hans riddere er vokset op,
og dronning Guinevere er en ung frøken...
og sir Modred er stadig sir Modred...
Undskyld mig.
Jeg håber ikke, jeg forstyrrer.
No comments yet. Be the first to leave one.