لومړۍ 179 کرښې.
Du må ikke gøre det.
Hvad skete deroppe?
Hvad tænkte du på?
Skyldes det din sygdom?
Nej, ikke kun det.
Hvis jeg ikke var kommet, var du så sprunget?
Det, jeg siger det ene øjeblik, og det, jeg føler det næste,
er ikke længere det samme.
Du har min fulde opmærksomhed nu.
Da jeg hørte, hvad du og Steinar havde planlagt...
Jeg ville gerne støtte det.
Men at hun skal komme, gjorde mig gal over det, jeg havde mistet.
Jeg blev forvirret.
Intet her ville eksistere, hvis det ikke var for dig.
Sådan skabte vi Sanctum.
Sammen.
Sådan kan vi hjælpe kvinderne og den unge pige, June.
Vi skaber en ny familie her, ikke, Ben?
Nemlig, min elskede.
Vi mistede Freya.
Jeg vil ikke også miste dig.
Det er ikke enden, Runa, det er blot begyndelsen.
Og jeg vil gøre alt, jeg kan. Alt.
Det ved jeg, du vil.
EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX
Harry.
Jeg glæder mig sådan.
Og jeg må skrive det ned,
så jeg kan foregive at være en artig pige én dag til.
June?
Vi har ventet så længe,
og nu, efter alle vores breve
og alle drømmene, vi ikke vovede at tro, kunne gå I opfyldelse,
stikker vi af. Vi bliver fri.
June! Morgenmad!
Stikker af fra far og hans regler om, hvad jeg må gøre og føle.
Han vil bo på en skotsk ø, hvor jeg ikke må blive voksen.
Glem det. Jeg tager med dig.
For sammen med dig føler jeg, at alt er muligt.
Harry? Vil du vaske Lewis?
Efter alt det, du har været igennem, har du stadig håb.
Og mod.
Og du ser, hvem jeg er.
Og så jeg føler mig...
June!
...så levende.
Jeg ved, at alt vil ændre sig.
Og jeg er klar.
Jeg hælder. Luk øjnene.
Jeg elsker dig, Harry Polk.
Jennifer skal vaccineres.
Jeg kan tage af sted.
Tag 20 pund I dåsen.
- Aaron kommer snart. - Okay.
Kom.
Op med hovedet, far.
Mor drømte altid om at bo nordpå.
Hun ville have elsket Skotland. Et koldt og dramatisk sted.
Men hun vil ikke være der, vel?
Hvad er der?
Høste grønsager, hugge brænde, sy kjoler. Vi arbejder altid.
Sådan overlever vi. Vi har alle vores opgaver.
Du er anspændt.
Sover du stadig ikke?
Jeg drømmer ikke.
Jeg har kun mareridt.
De er så virkelige. Jeg ved ikke, om jeg sover eller er vågen.
De tester mig igen I dag.
Jeg ville bedre kunne tale med dig.
- Vi er ens. - Elena...
Efter fire måneder ved jeg næsten intet om dig,
- hvor du boede, dem, du forlod. - Elena.
Du har fået det at vide.
Vi deler ikke vores hemmeligheder. De rummer vores triggere.
Og du burde vide bedre.
Hun fortalte, at June har fødselsdag I morgen.
Den kan jeg tage.
Nej, lad mig.
Han må opgive kampen.
Jeg taler med ham.
Når et dyr angribes af et rovdyr, har det to muligheder.
At flygte eller at gemme sig.
Flugt gør dyret mere synligt...
Jeg ved, det ikke er noget for dig, men... er de ikke utrolige?
Imitatorblæksprutten er nok den bedste til at skifte form.
På et splitsekund ligner den et hvilket som helst dyr I nærheden.
Med armene bag kroppen kan den svømme langs bunden som...
Må jeg komme med?
...eller skjule sig I sandet
så angriberen tror, den er en giftig havslange.
INDTAST PINKODE KODE ACCEPTERET
Tak.
Reglerne er barske.
Deroppe kan vi slappe lidt af.
Drop komediespillet.
Du er stadig vred, med rette.
Forandring er svær. Skræmmende.
Men alle må gøre det.
Det er okay.
Jeg har tænkt over det.
Jeg er parat.
- Du overrasker mig altid. - Der er mere derude.
Det kan jeg leve med.
Tak.
Vi ses.
VERDENSATLAS
Her er det,
det sidste brev, jeg lægger til dig her.
Og ved du hvad? Jeg vil savne det.
Jeg har tænkt på, hvordan det bliver at holde din hånd og kysse dig
uden at holde udkig eller skjule det for din far.
Jeg tager dig med væk fra alt det.
Og du må være dig selv.
Ja, den er ikke stjålet.
Den har kørt 320.000 kilometer.
Håndbremsen er lidt stiv, men det skal nok gå.
Jeg spøger med, jeg er dum,
- men jeg er ikke idiot. - Okay?
- Jeg tager den. - Fint.
Her er 90.
Vi blev enige om 200.
Ja.
- Hvor har du den fra? - Det er penge, ikke?
Det er hårdt at rejse. Og jeg ved ikke, om vi kan vende hjem.
Men at være adskilt fra dig vil være værre end noget andet.
Det føles som en ny start.
Men du skal være sikker.
Vi kommer to. Jeg ringer.
To?
Hvem er hun?
Du holder sgu tæt, hvad?
- Giv mig nu nøglerne. - Okay. Kør forsigtigt.
Hils Gav.
Hvis du ombestemmer dig,
hvis det er for meget eller for hårdt,
vil jeg forstå det.
Jeg elsker dig, June McDaniel.
Og hvis du elsker mig,
ved du, hvad du skal.
- Fik du sagt farvel? - Ja.
- Solen skinner. - Hvis du siger det.
Nå, hvad har du til mig?
Har han pakket?
Klar til Wicker Man 2?
Hvad er der?
- Jeg ved ikke, om jeg kan. - June, du...
Hej.
- Du har en dårlig dag. - Ja.
Hør her...
...i morgen fylder du 16.
Og John vil tage os med væk og spærre dig inde.
Ingen skole, ingen venner, ingen spørger efter dig.
- Vil du ende som mig? - Det er ikke kun fars skyld.
Han er ikke vores far.
Hold op med at kalde ham det.
Agorafobi kan behandles.
Du kunne komme ud, hvis du søgte hjælp.
- Jeg ved, det er skræmmende... - Jeg er ikke bange.
Her er ingen folk og intet at lave.
Du ser kun mig, og jeg vil ikke være her.
Hør her.
Stik af. Kom så langt væk som muligt.
Og se dig ikke tilbage.
Vent lidt.
Harry elsker dig og vil tage sig af dig, men han har ikke meget.
Den er forudbetalt.
Der er til et stykke tid.
- Nej, jeg... - PIN-koden er din fødselsdag.
Tag den.
Jeg vil savne dig.
Hold dig klar.
Klokken ti.
Kom nu, far.
Du skal have T-shirt på. Du må ikke blive forkølet.
Er du klar? Sådan.
Sådan.
Jeg går ud lidt.
Vil du sove?
Mor er hjemme.
No comments yet. Be the first to leave one.