A Secret Love

Hallo?

-Terry? -Hvad?

Det er fra dr. Satmanis kontor. Skal jeg tage den?

-Ja. -Fint.

Hej, doktor.

Ja, det er min kusine.

De taler med hendes kusine.

Rystelserne er tilsyneladende, som de var til at begynde med.

Nej, det passer ikke. Det er lidt bedre.

-Godt, så gør vi det. -Godt, Laura.

Tak, fordi du ringede.

-Tak. -Farvel.

Min højre arm ryster, og det irriterer mig som bare pokker.

Vi har aldrig haft helbredsproblemer før. Men pludselig har vi fået det.

Vi er nok nået til et punkt i livet, hvor vi må træffe en beslutning.

Nej, ikke endnu.

Jeg tror, vi må flytte fra huset nu. Der er for meget... der skal passes.

Vi har nået en alder, hvor jeg tror, vi bliver nødt til at sælge.

Det er en meget stor beslutning. Jeg ved ikke, hvor vi skal flytte hen.

Det skal være en beslutning, som vi er helt enige om.

Så ved vi, hvor vi skal hen. Vi skal til Edmonton.

Familien sagde, at der var nogle yderst attraktive steder deroppe,

og om vi ville vi være interesserede i at prøve at vende tilbage og bo der.

Jeg har ikke specielt lyst til at bo oppe i det kolde nord.

Jeg er ligeglad, hvor vi flytter hen. Så længe, vi er sammen, er vi glade.

Tante Terry har været vores klippe.

Du har måske boet langt væk, men du var altid vores klippe.

Du har været min klippe, siden den dag, du blev født.

-Det er sandt. -Hvis I har brug for noget, så spørg os.

-Det er derfor, vi er her. -Vi vil sikre, I får et godt sted at bo.

Og at I tager en beslutning, der passer jer.

-Vi må prøve at finde svarene. -Ja.

Og indtil videre ved vi ikke, hvad svaret er.

De har altid været i mit liv.

Jeg var 13. Du var 11!

Og de har altid været tante Terry og tante Pat.

Tante Terry har altid været der i mit liv. Hun var der altid for mig.

Det var altid hende, der passede på mig midt i det kaos, vi levede i.

Tante Terry og jeg har et fantastisk forhold.

Hun er nærmest som en mor for mig.

Så der er et enormt bånd mellem tante Terry og mig.

Jeg elsker de andre børn,

men Diana er speciel.

Hun er den datter, jeg aldrig fik.

Det var hende, der gjorde forskellen i mit liv.

Hun var der, da jeg blev døbt, og da jeg dimitterede.

Hun sendte mig på universitetet.

Hun lyttede til mig, da jeg sagde, jeg ville være lærer.

Jeg ville aldrig have haft, hvad jeg har i dag uden hende. Aldrig nogensinde.

Så jeg skylder hende alt.

Og kun hende.

Jeg vidste ikke, de var homoseksuelle før for tre år siden.

Jeg følte, jeg levede en løgn...

Så jeg sagde til Pat: "Næste gang Diana rejser herned, siger jeg det."

Og jeg var meget nervøs, da hun kom på besøg.

Jeg kunne se, at hun ikke var sig selv, men jeg forstod ikke, hvad der foregik.

Og jeg så Pat sige til Terry: "Du må sige det inden operationen."

Vi spiste en dejlig middag, og jeg havde stadig ikke fortalt det,

og jeg blev mere nervøs, for jeg ville jo ikke miste hendes kærlighed.

Så Pat sagde, at jeg hellere måtte sige det, så jeg kom tilbage med desserten

og sagde: "Diana, der er noget, jeg må fortælle dig. Vi er homoseksuelle."

Hun rystede og begyndte at græde,

så jeg lagde armen om hende og sagde, at jeg var ligeglad.

Hun var fantastisk,

og jeg sagde, at hun bare kunne fortælle det til de andre unger, hvis hun ville.

Men det var dig, der skulle vide det.

Nu kan du fortælle dine historier.

Så siden den dag er det, som om en stor byrde er løftet fra mine skuldre.

Hvor længe har I været sammen? 68 år?

-Femogtres et halvt. -Femogtres et halvt.

-Du blev ikke chokeret, da jeg sagde det? -Nej. Jeg har aldrig tænkt over det…

Terry var sådan et forbillede for mig.

-Jeg er ret ligeglad. -Nej.

Jeg elsker dem jo, så jeg ville nødig have, at noget ændrede sig.

Terry, jeg blev opfostret af en fuld, homofobisk utro...

Han indgydede i mig, at det var virkelig forkert.

Hendes bror, Tom, der var min far, plejede at sige:

"Hun trænger til at blive kneppet af en stor sort fyr. Så kan hun lære det."

Det sagde han hele tiden. Og vel at mærke, når han var ædru.

Så jeg sagde til Terry, at han påstod, hun var lesbisk.

Og hun så på mig og sagde: "Det er vi ikke.

Det er dyrt at bo i USA, og vi er bare gode venner, der bor sammen."

Og siden tænkte jeg ikke mere over det, for det var jo det, hun sagde.

EN ORIGINAL DOKUMENTAR FRA NETFLIX

Engang havde jeg en hemmelig kærlighed

Som boede dybt i mit hjerte

Alt for hurtigt Blev min hemmelige kærlighed

Utålmodig efter at være fri

Nu råber jeg det

fra de højeste bjerge

Jeg sagde det endda

til de gyldne påskeliljer

Endelig

Er mit hjerte en åben dør

Og min hemmelige kærlighed

er ingen hemmelighed

Længere

EN HEMMELIG KÆRLIGHED

Jeg må sige, jeg blev chokeret, da jeg hørte det. Det blev jeg.

Jeg elsker min tante Terry,

men jeg føler mig lidt forrådt over, at hun ikke kunne have sagt det før.

Vi har alle gjort ting,

men hvor længe har vi levet på en løgn?

Over 60 år. Altså...

Men når jeg nu ser det her... Bedstemor-Rosie døde i 2001.

Terry og Pat har fået deres navne på stenen.

Bedstemor Rosie betroede sig til mig. Hun kaldte dem pigerne.

De boede sammen i Chicago, fordi det er sikkert at bo sammen.

Hun tænkte, at tante Terry ville møde nogen og blive gift.

Så bedstemor anede det ikke.

Det er svært at høre, tante er lesbisk. Det havde Bedstemor ikke forstået.

Mor ville aldrig have forstået det. Hun ville nok have slået hånden af mig.

Far og jeg talte meget sammen.

Jeg kom hjem fra baseballsæsonen og gav ham en flaske sprut fra staterne,

og så holdt vi to en lille fest.

Og jeg havde mange gode tider med ham.

Og jeg tror, han vidste det.

Men far var en meget forstående mand.

Jeg elsker min mor, men hun var ikke lige så forstående som far.

Og far holdt meget af Pat.

Han sagde, han hellere ville se mig sådan her end gift med en, der bankede mig.

Jeg ved det ikke, men når jeg tænker på min far, græder jeg.

Han var sådan et godt menneske.

Ham, jeg gerne ville se begravet her, er hendes mand, Jack.

Terry og Pat burde være sammen. Det er jeg ikke spor i tvivl om,

men bedstefar burde være her med Rosie,

for nu ligger han jo der helt alene.

Og nu forstår jeg, at i alle de år, de har været sammen,

har de holdt på den her hemmelighed, men de burde altså blive gift.

Det er ikke godt at leve i synd.

I får en dejlig eftermiddag, og I vil kunne lide det her sted.

Tror du, vi vil foretrække det frem for det første, vi så?

Jamen det kommer jo an på, hvad de har at tilbyde, og det handler om støtte nu.

Det handler om at sørge for, at I får den pleje og omsorg, I fortjener.

Ja.

Hvis der sker noget med en af jer, skal vi sikre os, at den anden får støtte.

-Uanset prisen. -Hvad, hvis jeg bliver 106 som Bedstemor?

Så kan du regne med, at jeg bærer dig. For det gør jeg.

Foreløbig nærer jeg ingen følelser for Edmonton...

Lige bortset fra dig.

Men det er jo noget andet.

Tante Pat har været der. Han har været god mod mig.

Hvis du vil...

Jeg ved stadig ikke, om hun er god mod mig, fordi hun tror, hun skal være det

på grund af tante Terrys følelser for mig,

eller om hun er god mod mig, fordi hun virkelig føler det.

Sådan har jeg det med hende, og sådan har det altid været.

Det føles ikke ægte for mig. Det føles ikke oprigtigt.

Det føles unaturligt for begge parter.

-Det vil åbne et helt nyt liv for jer. -Bare jeg kan lide det.

Pat lukker mig ikke ind og accepterer, at jeg er der.

Det har altid været en konkurrence.

Og bare en smule, men ikke ret meget.

Jeg tror, vi begge spiller et spil.

Hele mit liv var ude af balance.

Jeg tror, vi begge spiller et spil på grund af tante Terry.

Det her er vores standard toværelses lejlighed med balkon.

-Det er dejligt af en toværelses. -Det er det faktisk.

-Er der plads til alt? -Ikke helt.

På vejen kan vi se vores frisørsalon, og vi skal herind.

Vi har ikke haft par af samme køn, men vi har familiemedlemmer, der er.

Men ingen beboere som sådan endnu.

Ville vi i givet fald blive accepteret?

Det tror jeg. Jeg ved ikke, om I har fået en fornemmelse af miljøet her,

men alle hilser på hinanden.

Det handler om, hvem man er som menneske, ikke hvad ens seksuelle orientering er.

-Okay... For vi danner par. -Det synes jeg er vidunderligt.

Og vi har dannet par i mange, mange år.

-Hvor mange? -Femogtres et halvt.

Så I var pionerer i en tid, hvor det ikke var populært?

-Det er rigtigt. -Præcis. I 40'erne.

-Jeg synes, det er vidunderligt. -Hvad har I til rådighed lige nu?

Jeg har en toværelses. Det er alt.

-Det duer ikke. -Alt er på venteliste.

To værelser er for småt. Vi må sælge huset.

Og det kan tage sin tid.

-Hvordan er markedet lige nu? -Ikke særlig godt.

Ikke særlig godt.

Tante Pat blokerer for alt.

Jeg tror ikke, hun vil flytte hertil,

for så får tante Terry en anden i sit liv ud over Pat.

Hun har aldrig været tvunget til at dele tante Terry med nogen.

Der er Bedstemor Rosie. Der er Brian og Diana.

Vores familie er en god familie. Vi er der for hinanden,

men jeg mener nu, at Pat har holdt Terry væk.

-Her er Bedstefar og Paul. -Smukt.

Jeg tror, Terry havde boet i nærheden af sin familie, hvis det ikke var for Pat.

Måske er det det, der er stridens æble.

Nemlig at Pat stjal hende fra os.

Alle elsker Terry.

De tænker kun på mig på grund af Terry.

De holdt mig ud. Sådan er det.

-Godt nytår! -Godt nytår!

Kom ind i varmen. Hej Terry. Kom ind.

-Hej, Jack. -Hvordan går det, skat?

-Jeg har det fint. Hvordan går det? -Det går fint, Jack.

Godt at se dig. Kom ind, så tager jeg jeres frakker.

Hvad skal I have at drikke? Skal du have whisky?

-Jeg skal have whisky med vand. -Fint.

-Jeg får en tynd whisky. -En tynd whisky.