Jane Eyre

Lås hende inde i det røde værelse! -Nej, ikke igen!

Hvor kunne du slå den unge herre?! -Han skubbede mig!

Det gjorde jeg ikke! -Svar hende ikke, John.

Hvorfor tror l altid på ham? - Tal ikke sådan til din faster!

Slemme barn!

Vær glad for, at du slipper for at bo på fattighuset.

Onkel Reed døde derinde! -Nu bliver du der!

Luk mig ud! Vær sød at lukke mig ud!

Onkel Reed døde herinde...

Hvad laver du dernede under?

Kom. Lad dukken ligge.

Der er en, som vil møde dig. -Mig?

Hvad hedder du, pigebarn? -Jane Eyre, sir.

Nå, Jane Eyre...

Er du et sødt barn? -Det skal vi måske ikke gå ind i.

Ved du, hvor slemme piger kommer hen, når de dør?

Til helvede, sir. -Og hvad er helvede?

En brændende afgrund, sir.

Vil du ende i en afgrund og brænde i al evighed?

Nej, sir.

Hvad skal du gøre for at undgå det?

Jeg må holde mig rask og lade være at dø.

Ser De, hvilken frækhed, mr Brocklehurst!

Hun behøver streng opfostring. Lad hende komme til Lowood.

Mrs Reed... -Bed lærerne holde hende i kort snor.

Sig, at hun fortæller usandheder.

Hvornår har jeg talt usandt? -Hør, hvordan hun taler til mig!

Usandheder ville være at sige, at du er rar, og at jeg elsker dig.

Hvor understår du dig i at tale sådan til din velgører?!

Før hende bort.

Det er godt, vi ikke er i familie. Jeg kalder dig aldrig mere faster.

Og hvis nogen spørger, hvordan du har behandlet mig,-

så siger jeg, at du låste mig inde og var ond mod mig!

Jeg forlod Gateshead, da jeg var ti år.

Jeg var glad for ikke mere at bo, hvor jeg var uønsket og uelsket.

Pa Lowoodskolan villeJeg i det mindste møde nye mennesker,-

-få mere viden om verden og få en chance for at blive lykkelig.

Jane? Jane Eyre? -Ja.

Velkommen til Lowood. - Taskerne.

Fortsæt, Jane.

Du må stå op, der er morgenmad. Din skoleuniform ligger der.

"Morgenmad" bestod af en lille klat uspiselig grød.

Alt var forfærdeligt på Lowood. De kolde sovesale.

Det iskolde vand, vi skulle vaske os i... Og de strenge lærere.

Afstraffelser og fornedring forekom dagligt.

Men jeg havde fået en ven, Helen. Hun var kærlig og klog.

Nogle gange er livet hårdt, det må vi acceptere,-

ellers bliver det ulideligt.

Hvor ligger Amerika?

Og hvor ligger Vestindien?

Sæt dig!

Rejs jer for mr Brocklehurst!

Piger, vi er beærede,-

for mr Brocklehurst har taget sin hustru med...

Skødesløse pigebarn!

Griffeltavler er dyre!

Kom her, og tag din skammel med.

Det var et uheld.

Sæt den ned.

Stil dig på skamlen!

Nu, pigebarn!

Alle lærere og børn...

I kan alle se denne pige.

Gud har i sin nåde givet hende den form, han har givet os alle.

Men hvem kunne tro, at Den onde har fundet en tjener i hende?

Vær på vagt overfor hende. Følg ikke hendes eksempel.

Undgå hendes selskab.

I må passe på med hende, granske hendes handlinger.

Straf hendes krop for at redde hendes sjæl!

Foråret kom og med det, tyfusen.

Den rasede i klasseværelserne og sovesalene.

Forkølelser og mangel på mad gjorde, at folk let blev syge.

De af os, der var tilbage,-

-ventede og bad til, at vi, og dem vi holdt af, ville blive skånet.

Nu står hun der igen.

lkke nu, Jane. Hun er blevet vasket og hviler sig.

Har hun det bedre nu? -Miss Temple!

O'Brian har kramper og hun har fået udslag.

Er det dig, Jane? -Ja.

Jeg har været her hver eneste dag.

Jeg har stået her udenfor døren. Jeg ville så gerne se dig.

Miss Temple sagde, at du var meget syg.

Jeg har ingen smerter. -Jeg frygtede at aldrig se dig igen.

Jane...

Helen!

Vær ikke bange. Jeg er ikke bange.

Du er kold.

Kryb ind under tæppet, så hviler vi os sammen.

Jeg er så glad, Jane. Forlad mig ikke.

Det gør jeg ikke. Vi skal altid være sammen.

For altid.

Vær sød at lade mig blive hos Helen!

Jeg beklager, Jane... Helen er død.

Nej!

Nej... Helen!

Jeg savnede Helen meget. Ingen anden kunne tage hendes plads.

Er det Deres ven, miss Eyre?

Ja, Anna. Hun hed Helen.

Jeg blev pa Lowood i otte år til.

Seks år som elev og to som lærer.

Hvem tager min kappe og hætte?

Men jeg længtes desperat efter forandring.

Jeg ville se mere af verden. Jeg længtes efter frihed.

Jeg annoncerede i The Herald: "Ung dame, vant til at undervise-

-og vejlede elever under 14 år, søger plads."

Jeg fik ét svar.

Tak.

Mrs Fairfax? -Ja, min ven.

Velkommen til Thornfield.

Kør!

De må være træt efter den lange rejse.

Kokken laver lidt mad. - Tak.

Må jeg møde unge frøken Fairfax i aften?

Unge... hvem? -Min elev.

Nå, De mener Adele! Lille frøken Varens...

Hun er ikke min datter.

Hun er fra Frankrig, Gud hjælpe os.

Skrev jeg ikke det i brevet? Hun er mr Rochesters myndling.

Hvem er mr Rochester? -Det er ham, der ejer Thornfield.

Det troede jeg, at De gjorde. -Jeg?! Nej, Gud bevares!

Jeg er husholdersken.

Hvornår kan jeg se mr Rochester? -Når det behager ham at besøge os.

Det er ikke ofte. Han er en rastløs sjæl og rejser meget.

Det er synd, for unge miss Varens er artig, når han er her.

Hvor mange værelser er her? -For mange!

Deres er rart. Ikke for stort og trækkende.

Hvor mange etager? - To, tre i tilbygningen.

Men der er ingen længere. Den er låst af.

To etager er rigeligt!

Her er det. Der er luftet ud.

Mrs Fairfax!

Hvad laver du oppe så sent? -Viens ici tout de suite!

-C'est la ma governante? -Oui, Je viens juste d'arriver.

Tal engelsk. Jeg forstår ikke et ord!

Hvad sagde jeg? Tal engelsk, vi er i England.

Adele roste mit franske. -Lige så godt som mr Rochesters!

Sophie, få hende nu i seng.

Godnat! -Bonne nuit, Adele.

Sig til, hvis der er noget, De mangler.

Tak. Godnat.

Mrs Fairfax var venlig, og Adele var fuld af liv og tilgivelse.

Jeg følte stor fortrøstning.

Jeg var sikker på, at jeg ville trives her.

Mrs Fairfax?

Adele?

Døren er låst!

Jeg hørte nogen, som lo. - Grace Poole, en af tjenestepigerne.

Hun tager sig gerne en dråbe ved denne tid.

Jeg skal tale med hende.

Men Grace Poole ville ikke lade sig tysse på. Jeg hørte hende igen.

Jeg havde endnu ikke mødt hende. Hun spiste ikke med de andre piger.

Det er vældig godt. -Farven løber bare ud!

Tag ikke så meget vand.

Adele var ingen stor begavelse, men gjorde dog fremskridt.

Livet på Thornfield var roligt. Alt for roligt...

Jeg burde være taknemlig, men følte mig rastløs og kvalt.

Jeg var overbevist om, at livet havde mere at tilbyde.

For pokker!

Gik det godt, sir? -Hvad ser det ud som?!

Hvad lavede De der i tågen?! Er De vanvittig?

Skal jeg løbe efter hjælp? -Nej, for pokker!

Hjælp mig op. -De har måske brækket benet, sir!

Jeg kan hente hjælp, fra hvor jeg bor på Thornfield.

Nej, det er kun forstuvet. Kom.

Så kom dog, for Guds skyld! Støt mig.

Har De boet længe på Thornfield? - Siden jeg fik plads som guvernante.

Og hvad laver en guvernante ude så sent?

Går en tur, sir.

Før De fortsætter Deres tur, kan De måske række mig pisken?

Javist.

Tak.

Hils mr Rogester. Kom, Pilot!

Jeg har ikke mødt ham endnu.

Mrs Fairfax har spurgt efter Dem. -Jeg kommer!

Det var på tide! Koldt vand, sagde jeg!

Bed Leah lufte sengen. -Hun tænder op.

Sengen skal luftes! Han vil se Adele.

Hun sover. - Så væk hende!

Væk med dig!

Forsvind så herfra!

Hvilket kaos... Hent miss Adele, og bed kokken om et ben til hunden.

Miss Eyre, herren vil se Dem omgående.

Hvilken herre? -Mr Rogester!

Han kom ud for en rideulykke og har forstuvet foden. Han vil se Dem.

Tag kappen af og skift kjole. Han venter i salonen.

Bed Leah tage kul fra mit værelse.

Ser man det! Den hjælpsomme guvernante, miss Jane Eyre!

Træd nærmere, jeg bider ikke.

Men De driver gæk. -Det var en fejl.

Jeg var vred på Dem, fordi De skræmte min hest.

Jeg gik bare en tur. -Ja, ja... i tågen.

Det er, som det er. Sæt Dem.

Sæt Dem, sagde jeg. Ikke der!

Dér. Så jeg kan se Dem.

Hvor kommer De fra, miss Eyre? -Lowoodskolen i Yorkshire.

Mrs Fairfax svarede på min annonce. - Virkelig? Jeg håber, De egner Dem.

De er sikkert fyldt med Brocklehursts religiøse vås.

De ser ham vel som en helgen? -Nej. Jeg bryder mig ikke om ham.

Det lyder næsten som blasfemi... -Han er en hård og opblæst person.

Men jeg har læst Biblen og fundet min egen tro på Herren.