Conan the Barbarian

I tiden mellem Atlantis' undergang -

- og indoeuropæernes opståen, fandtes der en ukendt tid -

- hvor mægtige kongeriger lå spredt over hele verden.

Så kom det mørke imperium Acheron -

- hvor onde nekromantikere søgte genopstandelsens hemmelighed.

De skabte en maske af kongers knogler -

- og vækkede dens vrede med rent blod fra deres døtre.

Masken samlede en ubeskrivelig ondskab -

- og gav dem en magt, ingen dødelige burde besidde.

Acheron trælbandt den civiliserede verden.

Kun den barbariske stamme kunne gøre oprør mod dem.

Masken blev knust, og Acheron gik til grunde.

Hver stamme beholdt et stykke, så ingen kunne samle masken -

- og atter kaste verden ud i kaos og ødelæggelse.

Stykkerne blev spredt over hele landet og forblev skjult i årtier.

Men ifølge profetien ville en mand en dag forsøge at samle masken -

og herske over verden.

Og så kom den hyborianske tidsalder. En trøstesløs og barsk tid.

Og således kom et barn til, født i kamp.

Fialla!

Tal ikke, elskede. - Jeg må se mit barn, før jeg dør.

Navngiv din søn. - Hans navn er Conan.

Rolig, Conan!

Når en cimmerianer føler tørst, er det tørst efter blod.

Når han føler kulde, er det det kolde ståls æg.

Men cimmerianeren behersker sit mod.

Han hverken frygter døden eller stormer den i møde.

Men for at blive kriger skal man besidde både snilde og balance -

og hurtighed og styrke.

Conan.

Jeg gav dig sysler, søn. - Jeg er færdig, far.

Den første, der når rundt om bjergene og tilbage med et helt æg -

- gør sig fortjent til at kæmpe med krigerne.

Hvad venter du på, knægt?

Vi går tilbage.

Flyt jer.

Kom. Vi skal smede et sværd.

En dag bliver dette sværd dit.

Men før du bruger det, må du forstå det.

Sværdet skal bøje, ellers knækker det. Det skal tempereres.

Hvad er det vigtigste, når man smeder et sværd? Ild eller is?

Ild.

Is? - Er du sikker?

Ild og is sammen. Dét er stålets hemmelighed.

Du er stadig lutter ild, dreng.

Nej. Rolig. Find fodfæste.

Det er nok!

Du er ikke rede til dette sværd.

Fyr!

Far! - Conan!

Dø!

Far!

Barbar...

...det er ingen skam at knæle foran mig.

Hver enkelt af disse stolte krigere har overgivet sig, forladt deres land -

og sværget troskab mod mig.

Det gør de, fordi de ved, at jeg en skønne dag bliver en gud.

En skønne dag gør de andre klaner i Cimmeria fælles front -

- og det bliver din undergang, gud eller ikke gud.

Du ved, hvorfor jeg er her. Der mangler ét stykke af masken.

Du kender dens kraft. Giv mig det nu...

...eller dø, og så finder jeg det selv.

Jeg foretrækker døden.

Min næse!

Det er din søn. Ham kan jeg lide.

Kom her, datter.

Far, jeg kan mærke, at knoglestykket er tæt på.

Vil du finde det til mig?

Barbar, din søn udviser mod, men min datter besidder også evner.

Find det, Marique.

Cimmerianere beder ikke. Det her er deres kirke.

Det er det her, de tilbeder. Det er herinde!

Hun har fundet knoglestykket.

Far.

Din mor ville være stolt.

Remo. Kald mændene sammen og brænd det hele af.

Ikke drengen. Ikke endnu.

Se, hvad han gjorde ved mit ansigt.

Hvordan skal jeg straffe ham? Du frygter hverken smerte eller døden.

Far! Nej!

Far!

Nej!

Er det værre end døden? At se din søn dø?

Fordi han elsker dig.

Den er hel. Marique, nu er vi halvvejs.

Når vi finder den rene, vender din mor, min elskede, tilbage.

Masken er hel!

Conan, du kan ikke redde mig.

Slip kæden.

Jeg er ikke bange for at dø! - Det er jeg heller ikke.

Jeg elsker dig, min dreng.

Nej! Nej!

Conan forlod Cimmeria og vandrede til det yderste af verden -

- mens han dræbte, stjal, overlevede...

Han stormede Venariums høje mure -

- og strejfede om på de mørke have blandt pirater.

Men han havde ikke glemt manden, som havde dræbt hans far.

Det er blot slavehandlere, Conan. Ikke ham, du søger. Hvorfor angribe?

Ingen bør leve i lænker.

Kæmp!

Tilbage, usle, moderløse gedeelskere!

I er fri.

Gå. Jeres herrer er døde. I er ikke længere slaver.

I har taget vores mad og våben. - Hvor skal vi gå hen?

Vi sejler til Messantia.

Kom an.

Kom nu, gamle mand.

Jeg vinder!

Jeg har stadig vundet.

Da jeg traf ham, var han ikke større end dig.

Bare en knoklet, lille rotte, der stjal i Zamora.

Men det var ham, der stjal Elefanthjertet -

og dræbte troldmanden Yara.

Kom.

Kvinde, mere mjød.

Hvis tur er det så?

Vagter! Dér. Og led dér.

Hvorfor leder de efter dig? - Nej.

Du forstår det ikke.

De smider os begge i fængsel, hvis du ikke giver slip!

Måske vil jeg gerne i fængsel. Tager du ham i midten?

Mig? - Jeg tager ham der.

Jeg er din fange.

Du er rolig af en dødsdømt at være.

Af sted!

Hvor er kaptajnen?

Nå, kan bjergaben snakke? Kaptajnen er optaget.

Bare rolig. Alle får chancen.

Stop ham!

Kom her!

Hvor er kaptajnen? - Han lukker kun op for mig.

Vagter! Døren!

Vagter!

Kan du huske mig? - Hvem er du?

Ham, der gjorde dig smuk.

Nej! Ved du, hvem jeg er?

Hvor er manden, der dræbte min far? - Leder du efter Khalar Zym?

Zym? Nej.

Mit folk blev slagtet af en gemen bandit, ikke en konge.

Dengang var han en bandit. Nu er han en legende. En Skyggeherre.

Skyggeherre?

Tal. Jeg dræber dig ikke. - Kender du Den Forbudte Skov?

Der er kun døde kroppe og de dyr, der æder dem.

I dette øjeblik fører Khalar sine legioner gennem disen.

Mere. - Det er ikke godt nok.

Vent! - Skoven er stor.

Men når han vender hjem til sin fæstning i Khor Kalba -

- drager han gennem kløften i Shahpur.

Et oplagt sted til et bagholdsangreb. - Hvad skal Khalar dér?

Han er sammen med sin heksedatter. De leder efter en ung pige.

En med rent blod. - Lokker du mig i en fælde?

Nej. Jeg lyver ikke for dig. Han er gal.

Han er besat af Acheron-trolddom. Jeg er ikke loyal over for ham.

Nå, nordbo, nu har jeg holdt min del af aftalen.

Du har ret.

Ved Mitra, hvad er det, du gør?

Skåler på vores aftale!

Nordbo! Vent på mig.

Åh gud! - Fanger i Messantia.

Nøglen til jeres frihed ligger i jeres kaptajns mave.

Du gav mig dit ord!

Du lovede at skåne mit liv. - Jeg sagde, jeg ikke ville dræbe dig.

Gør jer fri!

Tilbage.

Jeg hedder Ela Shan.

Der er ikke den lås eller boks, jeg ikke kan bryde op.

Hvis du er så dum at følge efter denne mand til Khor Kalba -

- så opsøg mig i Argalon, så jeg kan tale dig fra det.

Bare spørg efter Ela Shan!

Hvad viser min fremtid, Fassir? - Jeg er ikke sikker.

Jeg ser en rejse.

En mand krydser ørkenen.

En ridder?

En kriger.

Jeres veje krydses.

Han bringer dig hjem til dit fødested.

Er det alt, hvad du kan se?

Den rene er tæt på. Jeg kan smage hende i luften.

Der vil være optøjer i Messantia i dagevis takket være dig.

Khalar Zym. - Hvad?

Det var ham, der dræbte min far. - Zym?

Kender du ham? Jeg har hørt, han er dødens engel.

I aften vil jeg lede efter ham i Shahpur.

Vi kan sejle til bugten nær Shahpur-forposten.

Du kan vente på mig der. - Jeg er ikke dit tyende. Jeg går med.

Nej, Artus. Det her må jeg klare alene.

Gå ind i templet.

Beskyt herren. Af sted!

Kom med mig.

Ind i vognen. - Nej. Jeg vil forsvare vores hjem.

For dit folks skyld må du drage til munkene i Hyrkania. Det er din pligt.

Du må ikke tøve.

Jeg vil ikke forlade dig. - Stoler du på mig, Tamara?

Ja, jeg stoler blindt på dig. - Så gør, som jeg siger. Gå!

Af sted!

Ingen må undslippe!

Zym.

Hvem er du?

Hvor er Khalar? - Hvem er Khalar?

Jeg har hende.