The Handmaid's Tale

Tidligere...

Du må fortælle mig, hvor tjenestepigerne er,

ellers gør de Hannah fortræd.

Det er okay, skatter.

De er på Murrow bondegården.

Jeg prøvede at flygte med hende. Jeg prøvede virkelig.

Vi finder hende. Det lover jeg.

Hun var bange for mig. Mit barn var bange for mig.

Hun genkendte mig ikke.

Alt hvad der er sket med dig,

med Hannah, med Janine og de andre,

er dit ansvar.

Din skyld.

‐ Valgte hun dette? - Nej, hun valgte det ikke.

Hun valgte at blive i Gilead.

Dø i et forsøg på, at gøre noget godt.

Hun måtte have indset, at hun aldrig ville se os igen.

Det er det valg hun foretog.

Du ser nuttet ud.

Jeg tager til genforsyningen af Thunder Bay i morgen aften.

‐ Kan jeg komme over senere? ‐ Skriv til mig.

Jeg elsker Nichole, men jeg ønsker ikke at være mor.

Hvorfor føler du, at du skal rydde op efter June?

Fordi jeg slap ud, og hun gjorde ikke.

Jeg er træt af, at føle mig skyldig.

To tjenestepiger blev set på vej mod Chicago.

June var måske én af dem.

‐ Hvem gjorde det her. ‐ Natteravnene.

De er ligeglad med, om de lever eller dør.

De vil bare dræbe soldater.

Lige noget for dig.

Vi tager afsted i morgen og finder Natteravnene.

- Vi kom for at kæmpe. - Du kom for at kæmpe.

Jeg foreslår en våbenhvile langs vores grænser.

Gileads styrker i de områder, vil lægge våbene i 24 timer.

Kommandør Blaine, du vil lede

at bombardement af alle oprørspositioner.

Hvor er soldaterne?

De må have haft travlt.

Løb!

Janine!

June?

June?

June!

June?

En mimosa skænker ikke sig selv.

Det vælter ned udenfor.

Ser ud til, at vi er fanget her resten af dagen.

For helvede da.

Og alle de ærinder vi skulle have foretaget...

Skål.

Tak.

June?

June.

June?

Hold da kæft. June, det er mig. Moira.

Din ven, Moira.

June, kan du... Kan du huske mig?

‐ Moira kom ud. ‐ Hvad?

- Jeg er lige her. ‐ Janine?

Janine!

Janine?

June! Du bløder!

Du skal på hospitalet.

Hun er måske såret. Vi må finde hende.

‐ Janine! ‐ Du er såret.

Du skal have hjælp.

Hør på mig.

- Vi må finde hende. - Vent. Hør på mig.

Jeg tror, jeg ved hvor hun er.

Hvis hun er såret, er hun på felthospitalet.

Det er den vej.

‐ Kom. ‐ Vi skal finde hende.

Det gør vi.

Og når vi ankommer, kan vi også få dig undersøgt.

‐ Er det okay? - Ja.

- Lad os finde hende. - Vi må finde hende.

Vi skal den her vej.

Vi er tilbage om to minutter. Hæng i, bare to minutter.

Hvem har jeg ikke tilset?

- Kan du se til min ven? - Okay.

Kig på mig.

I øjnene.

Fint.

Besvimede du? Kastede du op?

Hvad?

Prøv at ligge stille.

- Kommer hun sig? - Hun har nok en hjernerystelse.

Om den er mild eller alvorlig, finder vi ud af.

Lad mig se på det.

Vi tager dig til et sted, hvor du kan få hjælp.

Du skal nok klare den.

‐ Okay? ‐ Moira?

Det er mig.

Nej.

Hvad?

Hvorfor er du her?

Jeg kom tilbage efter dig.

Jeg kom tilbage efter dig, og jeg fandt dig fandeme.

‐ Her er ikke sikkert. - Jeg fandt dig fandeme.

‐ Hvad er det du ‐‐ ‐ Jeg fandt dig fandeme.

Du er så skør.

Du burde ikke være her.

Jeg har fundet dig, og jeg tager mig af dig.

Jeg har dig.

Jeg har dig.

Området er ikke sikkert.

Nødhjælpscentret er lukket for jeres egen sikkerhed.

Forlad området øjeblikkeligt.

- Kan du se Janine? - Jeg leder efter hende.

- Kan vi ikke bare efterlade det hele? - De dræber hinanden for forsyningerne.

Oona! Hvad sker der? Hvorfor tager vi afsted?

Det siges, at de snart bomber igen. Vi skal afsted.

Jeg fandt June.

Hun er her.

Du gode.

Det er fantastisk.

- Jeg kender reglerne. - Det er godt, at hun er okay.

Hun reddede alle de børn...

Når vi kommer tilbage, finder vi en måde, at få hende ud.

Nej. Fandeme nej.

‐ Jeg har ikke tid til det her. ‐ Hun er såret.

Hun holder ikke en uge her.

‐ Jeg forstår, at det er svært. - Det er ikke svært.

- Det er liv eller død. - For alle, ikke kun hende.

- Hun er min bedste ven. - Hvis Gilead finder ud af det,

ikke flere missioner, mad eller, medicin, ingenting for nogen.

Er June vigtigere end alle de andre?

Jeg beklager.

Nødhjælpsarbejdere, afsted.

Pak det hele sammen.

I må ikke tage afsted.

Vi skal afsted. Kom med mig.

Hold hovedet nede.

- I må ikke tage afsted. - Jeg beklager.

- Mine unger sulter. - Jeg beklager.

- Efterlader I os bare? - Vi kan ikke tage jer med.

Vi vender tilbage.

Jeg beklager.

Du klarede det fint.

Gør klar til at løbe til båden.

‐ Hvad? ‐ Jeg får dig væk herfra.

Parat?

Nej, vi må finde Janine.

Vi finder ikke Janine, hun er sikkert død.

Og hvis du bliver her, dør du også.

June. Båd.

‐ Nu! ‐ Moira, nej!

Du må ikke få mig til, at forlade dig igen.

Det gør du fandeme ikke.

Det kan du ikke gøre mod mig.

Du må komme med mig. Du må komme med tilbage.

Du får mig ikke til at tage afsted uden Hannah.

Hannah?

Du får mig ikke til at tage afsted uden hende.

- Ikke uden hende. - Hvor er hun?

Jeg ved det ikke.

‐ Men jeg skal tilbage til hende. - Ved du det ikke?

Hvad mener du med, at du ikke ved det?

Hvordan finder du hende?

Se dig selv.

Du er helt smadret, og du ved ikke hvor hun er.

- Hvordan finder du hende? - De tog hende på grund af mig.

Hun var så bange.

Hun var så bange.

Så er hun mere sikker uden dig.

De slår dig ihjel.

Du vil jagte dig, og slå dig ihjel.

Og de dræber dig for øjnene af hende.

Hvis du vil hjælpe hende, så efterlad hende og kom med mig.

Hvis du vil kæmpe, så bekæmp dem fra Canada.

Vi hjælper dig.

Canadierne hjælper dig, den amerikanske regering,

det der er tilbage, er i Canada og vil hjælpe dig.

Jeg er der.

Luke, Emily, Rita...

alle der elsker dig, er der.

Nichole.

Nichole er der.

- Er hun okay? - Ja, men hun har brug for dig.

Hun vokser og hun er fantastisk,

men hun har brug for dig, fordi du er hendes mor.

Du er hendes mor.

Kom nu, June. Kom nu!

Afsted.

Kom tilbage for hendes skyld.

Kom så.

Skynd jer.

Kom tilbage for Nicholes skyld, for dit barns skyld.

Kom.

Bliv her.

Teknisk set, er sofaen også min.

Teknisk set, er den Lisas.

Du passer bare på den, mens hun studerer.

Jeg giver den til dig, af ren og skær godhed.

- Luke hader den? - Luke hader den.

Det bliver ikke så anderledes. Vi kommer til at ses hele tiden.

Det kommer ikke til at ændre sig så meget.

Jeg lovede min mor, at jeg ville beholde mit efternavn.

Føj.