The Road to Wellville

Hvor ofte bør man tømme sine tarme?

Man skal aldrig ignorere trangen til afføring.

Jeg har spurgt zoologisk have i Bronx og London -

om primaternes daglige udtømning.

Det er hele fire gange om dagen.

Sidst på dagen er deres bure fulde af bjerge af naturlig sundhed.

- Og sex? - Sex er det sunde legemes kloak.

Seksuelt samkvem uden forplantning for øje er spild af energi.

- Spildte frø er spildte liv. - Hvad med at spise kød?

Kan man dræbe en okse, kan man dræbe en mand.

Hver saftig kødluns er levende og propfuld af de samme bakterier, -

som findes i en død rotte.

Kødæderen drukner i en syndflod af størknet blod.

Hvad er en pølse? En ufordøjelig ballon fuld af fordærvet kød.

Spis den og dø!

Jeg har set mangen en kødæder med kroppen fuld af urinsyre og anger.

Hans sjæl er en tømmerflåde på et hav af giftigt slim -

i kroppens køkken.

- Rygning? - Kun leveren redder rygerens liv.

Visse andre ting bør også undgås.

Fjermadrasser og romantiske bøger. Og berøringen af egne organer.

Masturbation er nattens stille dræber.

Den mest syndige selvforurening. Onans synd.

Doktor Kellogg, hvordan gik det til, at De opfandt cornflakesene?

Det er kun én af mine 75 opfindelser til et sundt liv, -

- deriblandt jordnøddesmør og det elektriske tæppe.

Hvad med kopierne? Her fremstilles 103 andre fabrikater af cornflakes.

Majs er indianernes gave til den nye verden.

- Cornflakes er min gave til verden. - Hvad mener De om Deres bror?

Min lillebror WK arbejdede for mig som assistent i mange år.

Nu tjener han styrtende på min cornflakes-opfindelse.

Desværre markedsfører han det under vores efternavn.

Men hele verden kender kun én Kellogg. Doktor John Harvey Kellogg.

Kirurg, opfinder, forfatter og fortaler for biologisk livsførelse.

Jeg søger ikke penge og profit. Dette er mit kald.

Her på Battle Creek-sanatoriet flyver ånden højt, -

og tarmsystemet fødes på ny.

Hver en kvinde

hver en mand

er i sundhedens tempel

her på Battle Creek San

Ud! Ud!

Ud! Ud!

- Lykkedes det? - Intet.

- Det gør mig ondt, min egen. - Hvis bare jeg kunne spise.

Din stakkel.

Ikke nu, Will.

Undskyld? Må vi sætte os? Middagsvognen er helt fyldt.

- Sæt Dem endelig. Charles Ossining. - Eleanor Lightbody.

- Det er min mand, Will. - Goddag.

Lad mig give Dem mit kort. Jeg er i morgenmadsindustrien.

Try-a-Bite? Krinkle? Cero-Fruito? Det er ikke til at følge med mere.

- Per Fo. - Den har jeg ikke hørt om.

Jeg er på vej til Battle Creek for at oprette selskabet.

- Spændende. - De spiser østers.

- De er ganske gode. Vil De smage? - Nej.

- Det er hans mave. - Må jeg tage imod bestilling?

Jeg vil bede om agurkesalaten og et glas vand, tak.

- Ristet brød og et glas vand. - Ristet brød?

Hvordan ønsker De brødet?

Ristet, tørt, uden noget, på en tallerken.

Så gerne.

Sikke et tilfælde. Vi skal også til Battle Creek, til sanatoriet.

Min tredje gang, Wills første. Jeg er en af de såkaldte Battle-fanatikere.

- Havets ådselædere. - Hvabehar?

- Eleanor, ikke igen. - Østers lever i og af skidt.

- Du lovede at lade være. - Østerssaft er urin.

- Urin? - Pis.

Nu er det nok, Eleanor.

- Han skal vide, det er slimet pis. - Holder du da aldrig mund?

Dårlig fordøjelse er en slem ting.

VERDENS MORGENMADS-MEKKA

Farvel, mr. Ossining. Held og lykke med selskabet.

TARMENE ER VORES STI TIL SUNDHED

Jeg vil vise jer, at i kødæderens slimede tarme -

- ligger ni ud af ti kilder til menneskets kroniske sygdomme.

De er tilbage, mr. Dab. Godt. Nu til spørgerundens demonstration.

- Han er her. - Senere. Sæt Dem!

Mine damer og herrer, jeg fremviser her en bøf.

Det er den fineste, som kan opdrives på det lokale Post Tavern Hotel.

Jeg har også en pose med hesteekskrementer. Jo jo.

Gødning. Møg. Fra vores egen stald.

Så frisk, at den stadig er varm. Og dampende.

Doktor Linniman, læg en prøve af hver under mikroskopet.

Jeg vil nu fremlægge beviser, -

- som jeg håber vil få Dem fra den ækle vane at spise kød for altid.

Det er ækelt, fordi vi ikke skal dræbe dyr, -

- men også fordi det, der gemmer sig i bøffen, -

- er lige så slemt eller værre end det, der er i hestepæreposen.

Må jeg bede om en frivillig?

Hold Dem nu ikke tilbage.

Jeg ser miss Muntz her på anden række.

Er De så venlig at komme op til bordet?

Tag en dyb indånding. Kan du ikke lugte det?

Her får vi det begge godt. Det lover jeg.

- Hvad ser De, miss Muntz? - Hvide pletter, der kravler rundt.

Træk ikke spændingen ud.

Afslør identiteten af det frastødende syn.

Miss Muntz har set på bøffen.

Kom endelig op og få syn for sagn.

Vi gik glip af doktor Kelloggs spørgerunde.

- Hvor mange drikkepenge giver jeg? - Nej, ikke på sanatoriet.

Se, Will. Der er selveste doktor Kellogg.

Og De følger stadig kuren? Godt.

Mr. Abernathy. Jeg håber, køderstatningen hjælper på maven.

- Det går udmærket, doktor. - Fremragende.

Mrs. Portois, der er glød i Deres kinder.

De er sundhedens bannerfører! Det behager mig.

Hej, far. Skal du ikke præsentere mig?

- Kan De undvære lidt småmønter? - De må have os undskyldt.

- Jeg har sagt, du aldrig må komme. - Giv mig et kram.

- Du stinker. - Det gør vi vel alle?

Din opførsel er samvittighedsløs.

- Hvorfor er du kommet? - Efter penge.

- Du får ikke flere penge. - En fornøjelse at se Dem igen.

- Mrs... - Eleanor Lightbody.

Lad mig præsentere Dem for min mand.

Dit liv lakker vist mod enden. Kan du undvære lidt småpenge?

- Hvor meget? - 100.

Mr. Wilcox! Bed mr. Phipps om at give denne mand 100 dollars.

Og vis ham så hen til porten.

En stakkels, fattig patient. Goddag, mr. Lightbody.

De ser skidt ud. Lad mig se Deres tunge. Længere ud.

Gab mere op.

Tungen er tarmenes opslagstavle.

Og på denne kødklump af en tavle står der "sygdom".

Et alvorligt tilfælde af selvforgiftning.

Kan De gøre noget? Vi tror fuldt og fast på Deres metode.

Jeg gør i hvert fald. Og Will er meget interesseret.

De er kommet til rette sted. Vi er kun fordøjelseskanalens livreddere.

Kom straks med en rullestol til mr. Lightbody!

- Jeg behøver ingen rullestol. - Jeg er læge, og det mener jeg.

Rullestole er for amputerede folk og gamle mennesker med én fod i graven.

Er det kun én fod, kan jeg hjælpe. Er det to, er der kun bedemanden.

Giv denne herre vores ypperste pleje. Han skal have sygeplejerske Graves.

Han har nemlig en fod i graven. Jeg tilser Dem i morgen tidlig.

- Hvis De stadig er i live. - Tak.

- Eleanor? - Frank!

Skat, det er doktor Linniman, som tog sig så godt af mig sidst.

- Det husker jeg ikke. - Hvordan har du det?

- Det er himmelsk at være tilbage. - Eleanor, du har jo tabt dig.

Jeg vil have min kone! Jeg vil have min kone!

Er De Charles Ossining? Mr. Bender sagde, De skulle komme med mig.

- Gudskelov! Hvor er vognen? - Mr. Bender sagde, De måtte gå.

Nå, gjorde han det? Er der langt?

Det ville der ikke være, hvis vi ikke skulle gå.

- Hvor kører De mig hen? - Til Deres værelse.

- Jeg er sammen med min kone. - Nej, det går ikke.

Femte sal, tak. Den allerbedste luft. Og en smuk udsigt.

Hej, Irene. Her er han.

Velkommen. Jeg er Deres personlige sygeplejerske under opholdet.

De må være udmattet efter togrejsen.

Skrækkeligt. Man bliver pisket rundt som en æggesnaps.

Sådan. Et indbydende værelse.

Ren tortur. Værre end den spanske inkvisition.

- Tortur? - Togrejser.

Nu siger jeg godnat og efterlader Dem i sygeplejerske Graves' hænder.

- Godaften, Irene. - Godaften, Ralph.

Vær venlig at afklæde Dem.

- Du er meget smuk, Irene. - De må ikke tale, mr. Lightbody.

Ikke i Deres tilstand.

Vi får Dem til at sove på ingen tid.

Klokken er kun seks. Jeg har ikke lukket et øje i 22 dage.

I aften vil De sove som en sten. Det er derfor, jeg er her.

Nu skal De slappe af. Så kommer jeg senere og giver Dem Deres bad.

Bor mr. Bender ikke på Post Tavern?

Det gør han. Men De bor her.

3,25 dollars om ugen, der skal falde hver lørdag.

Morgenmad klokken syv, frokost klokken et, aftensmad halv syv.

Og en uges forskud.

Undskyld, men jeg tror, jeg hallucinerer.

Vær venlig at knæle ved badet.

Hvad fejler jeg? Siden jeg kom hertil, har jeg set...

- Jeg kom sammen med min kone. - Ja. Hun er på anden sal. 212.

- Skal hun ikke bo her? - Nej. Her bor alle par hver for sig.

Vores patienter skal have hvile.

Enhver seksuel stimulering kunne være dødbringende.

- Nu skal De slappe af. - Hvad er det?

Det...

er en tarmskylning. Varm paraffin, sæbe og lunkent vand.

Bøj Dem frem. Sådan.

Bare slap af, så befrier vi Dem for alle Deres plager.

Jeg spiser ikke engang kød længere.

Bare slap af. Det er snart overstået.

- På det seneste kun salat og suppe. - Deres tarme er fulde af bakterier.

Miss Graves... jeg må tilstå, at De gør mig meget seksuelt opstemt.

- Jeg har vist erektion. - Rene tanker giver rene indvolde.

Betragt mig som en af naturens nonner her i sundhedens tempel.

Jeg bytter ét. Er konen stadig i puljen?

Værelse 25.

Charles! Så kom du!

Jeg beklager, jeg ikke tog imod dig. Men forretningen skulle plejes.

De herrer er byens spidser. Særdeles vigtige folk.

- Hvordan er pensionatet? - Afskyeligt. Hvorfor ikke her?

Vi må ikke smide om os med din tantes penge.

- Du bor her da! - For at imponere herrerne bag mig.

- Har du checken med? - Ja. Hun vil høre om fabrikken.

- Og ovnene. - Problematisk. Der er ingen ovne.

Du skrev, de fulgte med fabrikken.

Der er ingen ovne, for der er desværre ingen fabrik.