As primeiras 200 linhas.
HJÆLP - JEG SER RØDT!
Om et kvarter skal eksbetjent David Speed sættes på den ultimative prøve.
Det bliver fjerde gang, staten prøver at henrette ham.
Han er dømt til døden for mordet på sin ven og overordnede, Willy Dunlop.
Aldrig før i dette lands historie har en mand overlevet tre henrettelser.
I gaskammeret indåndede Dave cyaniden, som var den bjergluft.
Statens andet forsøg skulle foregå ved hængning.
Men rebet knækkede.
Så fulgte eksekutionspelotonen, men Dave blev end ikke strejfet.
Nu bliver det den elektriske stol. Denne gang slipper skiderikken ikke.
Nu skal han svitses.
Ja?
Det er til Dem, chef.
- Dav, Rosy. - Det hele er parat.
Slap af. Det kan ikke kikse denne gang. Vi tales ved.
Jeg tror, mafiaen står bag. Bare spørg min mand. Ikke også, Leopold?
Leopold er ordknap for tiden. Han er så deprimeret. Han er imod dødsstraf.
- Hvad mener De? - Det er godt, det ikke er mig.
Han har det nok ikke for godt.
- Ingen besøgende. - Guvernøren har skrevet under.
Om så præsidenten har skrevet under, så kommer De ikke ind.
Genkender De mig ikke? Jeg er Rosy La Bouche.
Den dødsdømte og jeg stod hinanden nær.
Om De så var den dødsdømte, kom De ikke ind.
Kan De ikke sørge for, han får blomsterne?
Måske kan de stå foran den elektriske stol, så han kan se dem.
Jeg vil have, at David tænker på mig, når de slår strømmen til.
- Jeg skal forhøre mig. - Det er meget venligt. Tak.
Dav, Joshua.
Dave, det er din 14. portion bønner. Vil du have noget at drikke?
- Du kan sågar få champagne. - Champagne? Så får jeg luft i maven.
- Vil du have noget andet? - Ja, flere bønner.
Kan jeg få azuki-bønner denne gang?
Dem har jeg aldrig hørt om, men jeg spørger kokken.
- Fint. Så får jeg dem til frokost. - Frokost?
De henter dig nu. Når det bliver frokosttid, spiser du hos Vorherre.
Så skal vi til det igen.
Du behøver ikke skrifte, min søn.
Hvilke synder kan du dog have begået siden i forgårs?
- Hvad med grovæderi? - Jeg tilgiver dig.
Kom så, min søn.
Jeg havde aldrig drømt om, at det skulle slutte sådan.
Jeg var nyudklækket betjent på min første eneopgave.
Det virker, som var det i går.
Som De ved, vender Røde Plutonium tilbage til Jorden -
- og styrter ned mod et forudbestemt sted på Jordens overflade.
Målet er at afprøve en hemmelig anordning -
til at finde mineraler på Månen.
Eksperimentet finder sted i Creektown, eller som indianerne siger: Popoke.
Indbyggerne har udvist patriotisme og er her for at deltage i oplevelsen.
Jeg var blevet sendt til Creektown for at opkræve en parkeringsbøde.
Selv om landsbyen lå midt i en sump, og jeg måtte stille kværnen -
- var jeg fast besluttet på at udføre min opgave.
Hovedkvarteret kalder betjent Speed. Svar, betjent Speed.
Overbetjent Dunlop kalder betjent Speed. Kan du høre mig? Skift.
Det var flot tænkt at sende ham til Creektown -
- samme dag som NASA udfører et tophemmeligt eksperiment derude.
Hvor skulle jeg vide det fra? Det er jo tophemmeligt.
Hvad var der sket med indbyggerne, hvis de ikke var blevet evakueret?
Sandsynligvis intet. Når raketten eksploderer -
- rammes jordoverfladen af ufarlige omegastråler -
- som vil gennemlyse hele undergrunden.
Mr. Jim Opalaka?
Mr. Jim Opalaka!
Er der nogen hjemme?
Speed til hovedkvarteret. Overbetjent Dunlop?
Det er ham! Han sender på kortbølge.
Vi kan høre ham, men han kan ikke høre os.
Speed, din tåbelige aspirant! Kom tilbage med det samme!
Du bliver dræbt! Kom tilbage til hovedkvarteret. Det er vigtigt!
Her er meget fredfyldt. Jeg tror, jeg hæfter bøden fast til hans totempæl.
Alle systemer fungerer.
Opgave fuldført. Skift og slut.
Hej, min ven. Min ven...
Kan du ikke lige flytte dig lidt?
Væk! Væk!
Stakkels knægt.
Han var ikke nogen særlig god aspirant -
men han døde i tjenesten...
i færd med at opkræve en trafikbøde, den stakkel.
Er det ikke lidt sent at få skyldfølelser?
Men siden det går Dem sådan på -
- har jeg en opgave, der kan aflede tankerne -
betjent Dunlop.
Dav, overbetjent!
Det er overbetjenten.
Hej, overbetjent!
Jeg kunne knap nok tro det. Jeg fik dækslet på plads ved tankens kraft.
Da var det, det gik op for mig, at der var overgået mig noget ufatteligt.
Glem det fis, du fortalte politichefen. Du tog slet ikke til Creektown.
- Det gjorde jeg nu, overbetjent. - Så du så ikke, at helvede brød løs?
Jo, der var en stor eksplosion. Kraftigere, end når jeg slår bobler.
Du og dine bobler. End ikke en myre kunne have overlevet den eksplosion.
Du lyder næsten ked af, at jeg er live.
Står man midt i en atomsprængning, bør man udvise lidt pli og dø.
Som sagt blev alting rødt, der var en brølende lyd -
- og så vågnede jeg op under et bjerg af sand.
Den var god.
Det er en uhumsk vane, imod reglerne, og det giver mig kvalme.
Tyggegummi! Folk, der tygger det og slår bobler, leger med helbredet!
- Skal du sætte det lige der? Dit kvaj. - Undskyld, overbetjent.
Det var ikke sådan ment. Jeg er en af Rosy La Bouches største fans.
Jeg har set alle hendes film. Selv stumfilmene.
Hun er ung nok til at få Cheryl Ladd og Farrah Fawcett til at se kedelige ud.
- Du er vist vild med hende. - Ja, det indrømmer jeg gerne.
Jeg holdt hende engang i mine arme. Det var for længe siden i Hollywood.
Jeg arbejdede som stuntman i en af hendes film.
Det er en oplevelse, jeg aldrig glemmer.
Pas på, overbetjent!
- Prøver du at slå os ihjel? - Du måtte ikke ramme elefanterne.
Hvilke elefanter?
De der.
Hvordan vidste du, de elefanter ville gå over vejen? Ingen af os så dem.
Det ved jeg ikke. Intuition, vel.
Såh?
Hvem bliver de næste, der går forbi? Vis mig noget mere intuition.
Kom så.
Det kan jeg ikke.
Elefanter, ja. Men ikke nonner.
Jeg er straks tilbage.
- Hej, onkel Willy. Har du Dave med? - Glem Dave, og hit med mit vasketøj.
- Hvad fanden tror du, du laver? - Parkerer. Det kan du vel se.
Kvajpande!
Halløj!
- Vi ses senere. - Ja. Hej.
Der var ingen tvivl. Jeg havde fået superkræfter.
Men de kom og gik på må og få.
Jeg ville fortælle overbetjenten det, men han talte uafbrudt om Rosy.
- Da jeg spillede russisk centurion... - Russisk centurion?
Romersk centurion.
Jeg skulle hoppe i vandet og redde hende fra en masse krokodiller.
Jeg havde brynje på og sank som en sten.
- Hvad skete der så? - Jeg var nær druknet. Det var tider.
- Svar radioen. - Der er da ingen, der kalder os.
Hovedkvarteret kalder vogn 40. Skift.
Intuition.
Vogn 40 her. Kom, Tiger Lilly.
Røveri på 4th Street 1147 på 20. etage hos Johnson & Johnson.
- Det er lige over for Daily Herald. - Vi er på vej.
Din intuition begynder at gå mig på nerverne.
- Prøv ikke på noget. Gå derover. - Hænderne op.
- Dav, overbetjent. - Silvius, hvad sker der?
Alle elevatorerne er blokeret. Så må vi tage trappen. Kom så.
- Fart på. - Ja, ja.
Vi er der næsten. Kom nu. Giv mig din hånd.
Kun fem etager endnu.
Overbetjent, det er lige derovre.
Vi bruger det gamle stormangrebskneb.
- Hvad er stormangrebsknebet? - Det slår aldrig fejl.
Du stormer døren, og jeg dækker dig herfra.
- Jeg stormer døren? - Ja, og jeg dækker dig herfra.
Godt tænkt, overbetjent.
Åbn døren og se, om der kommer nogen.
Smukt.
Fantastisk. Jeg må knibe en tåre over sådan et trick.
Virkelig?
Snup hans skyder.
I må hellere tilkalde en ambulance. Knægten må være slemt tilredt.
Rør dig ikke, ellers ender du som din makker. Se, om der er flere strømere.
Overbetjent, det er klaret.
Nogen deroppe må holde af dig. Hvis ikke for stilladset -
- var du blevet splattet ud over fortovet.
- Hvorfor var du væk så længe? - Du ville alligevel ikke tro mig.
- Her. - Få så poterne i vejret!
- Hvorfor er du så glad? - Fordi vi forpurrede røveriet.
Hold dig til mig, så får du succes.
- Hvad nu? - Der spilles hasard i den lastvogn.
Hasard?
Kør ind til siden.
Ud med dig.
Politi! Luk op!
Rør jer ikke. I er anholdt.
Jeg har ringet til hovedkvarteret. Når du får sådan et tip, så sig til.
- Det var ikke et tip. Jeg kiggede... - Jeg er din overordnede.
Du må ikke tænke, handle eller tale, før jeg siger til. Hænderne op!
Kom så! Dave, du ser ikke engang kampen.
Du tænker sikkert på at drøne rundt og fange skurke, ikke?
- Nej. - Hvad tænker du så på?
At jeg gerne ville være alene sammen med dig.
- I den her folkemængde? - Javist.
Hvilken folkemængde?
Der er lige noget, jeg må ordne. Jeg er straks tilbage.
- Slip mig! - Du er anholdt, Scardella.
Jeg fatter ikke, hvordan du gjorde det. Vi har været efter Scardella i to år.
Hvordan fik du øje på ham i den folkemængde?
Jeg ville være alene med Evelyn, selv om jeg ved, du er imod det -
- så jeg fik alle til at forsvinde. Så sad Evelyn, Scardella og mig tilbage.
- Vil du have, jeg skal tro på det? - Det er sandheden.
Hold op med det vrøvl. Ellers bliver du skraldevognschauffør. Er du med?
- Ja. - Godt.
Fik alle til at forsvinde...
- Tag dig af chaufføren. - Hvor skal du hen? Rør dig ikke!
- Smid skyderne! - Skyd ham!
Af banen.
Kom så ud herfra. Du bliver der!
Stands! Tag det roligt, det er forbi.
Stop! Smid din skyder!
I morgen tidlig skal du på skydebanen.
Du ramte ham ikke med et eneste skud. Giv mig de håndjern.
Op med hænderne! Om på ryggen med dem. Kom så.
No comments yet. Be the first to leave one.