Un Amour Impossible

Min mor begyndte at arbejde som 17- årig som sekretær i et værksted.

Da hun var 26, havde hun arbejdet for Socialkontoret i årevis.

Frk. Dessal!

- Er de færdig med Bouthry-sagen? - Ja.

Jeg afslører dem.

Hun havde "sat huen på Skt. Catherine"

et udtryk, der dengang blev brugt om ugifte piger, der fyldte 25.

Hun boede i et hus på Rue de l'Indre med sin lillesøster og mor.

Han er led.

Mine forældre mødtes i Chateauroux,

i den kantine, min mor spiste i.

Alt godt?

Min far inviterede hende på kaffe.

Den aften skulle min mor til et dansebal

for de lokale unge.

Holder du pause?

Jeg danser senere.

Kom nu. Er din Philippe her ikke?

Han er ikke "min" Philippe.

Han bryder sig ikke den slags.

Han er kedelig, hvis han ikke kan lide at danse.

Han kan godt lide det, men ikke her.

Det var sent om aftenen,

da hun så ham dukke op.

Philippe... Jeg troede...

Han bød hende op til dans.

Min historie er en historie om kærlighed

Min smerte er to hjerters smerte

En historie som så mange andres Den kunne være din

Hvor du end kommer fra

Min historie er velkendt

Alle forelskede gennemlever den også

EN UMULIG KÆRLIGHED

Det er en historie om en evig og almindelig kærlighed

Der fylder dagene med godt og ondt

Der er øjeblikke med omfavnelse

Øjeblikke hvor man skilles

Med aftener med nervøsitet

Og morgener med fryd

Min historie er en velkendt

Alle forelskede gennemlever den også

Om det er enfoldigt eller dybt

Det er den eneste sang i verden Der aldrig slutter

Det er historien om kærlighed

Hej, godt at se dig.

- Philippe, det er Nicole. - Jeg har set dig før.

Ja, det er rigtigt. Hvordan går det, Nicole.

- Må jeg byde damerne på en drink? - Jatak.

Det ser ud til, at han har ændret holdning til dans.

Min far var oversætter ved den amerikanske militærbase.

Hans første job efter års studier.

Han havde ingen planer om at blive.

Sig noget på norsk.

Hvad betyder det?

"De har god stil".

Det er sødt.

Nej, det er sandt.

Hvordan lyder det på spansk?

Han kom fra en slægt af parisere.

Hans forfædre var ofte læger, rejste gerne og elskede østers.

På kinesisk.

På japansk!

Utroligt!

Tak.

- Så lidt, frk. Steiner. - Rachel.

Rachel.

Jeg kan godt lide at sige Deres efternavn.

Det klæder Deres fornavn så smukt.

Nå? Hvorfor?

Rachel er afledt af et ord for hunfåret, mildheden.

Og Steiner er en stenskærer.

En blanding af blødhed og hårdhed.

Eller rettere fasthed.

Det klæder Dem.

Det vidste jeg ikke om mit navn.

Har De andre fornavne?

Madeleine og Pauline.

Det er ikke hebraiske navne.

Nej, min far valgte Rachel, og min mor de andre.

Er Deres mor ikke jøde?

Nej, hun er katolik og døbt, ligesom jeg.

Sikke en mærkelig blanding.

Er De religiøs?

Ja.

- Er De ikke? - Nej, overhovedet ikke.

Jeg var på grund af vane og skolegang, indtil jeg var 12, men så...

Nietzsche ændrede det.

Kender De ikke Nietzsche?

Jeg kan introducere Dem.

Jeg skaffer "Således talte Zarathustra". De må læse den.

Nej, "Hinsides Godt og Ondt".

Jeg kan ikke vælge. Jeg giver Dem begge.

Vi ses i morgen.

Farvel.

Snart så de hinanden hver dag.

Hun opdagede en verden af intimitet, konstante ord, spørgsmål og svar,

fremmede ideer...

Denne her er...

Han talte om hende som en elsker og ekspert

med den samme lidenskabelighed som for sin yndlingsforfatter.

Der er også andre.

Læser du den først?

- Jeg lover. - Fortæl mig om det.

Min far lejede en bil til weekendture.

Disse bøger kan ændre dit syn på verden og på livet.

Kan du godt lide at være en kvinde?

- Ja. - Hvorfor?

- Fordi jeg er din. - Er det alt?

- Jeg kan godt lide det, du gør ved mig. - Gentag.

Jeg kan godt lide det, du gør ved mig.

Din hud er som silke.

Du har en sand kraft.

Jeg mener det.

Du er som Isolde.

Du giver også din elsker en elskovsdrik.

Du må ikke grine, Rachel, det er sandt.

Du er en meget køn kvinde.

Du har en meget smuk krop.

Du kunne have meget smukke mænd.

Det er dig, jeg vil fortrylle.

Jeg synes, du er smuk.

Du er sød.

Har du haft mange elskere før mig?

Nej, kun en.

Jeg var engang forlovet.

Han respekterede min uskyldighed.

Han var meget, meget respekterende.

- Ikke som mig, mener du? - Nej, ikke som dig.

Jeg var forlovet med Charlie i to år.

Nå, jeg takker Charlie.

Jeg takker ham for at mislykkes med at gifte sig med dig.

Ellers havde vi aldrig mødt hinanden.

Det må være ret sent.

Man siger ikke "ret" sent.

Jeg ved det, det er "temmelig" sent.

Din søster siger "ligesom".

Har du bemærket det? "Ligesom".

Det kan straffe hende socialt.

Perfekt. Kom ned, jeg sætter et par nåle til i.

Det bliver dig ved alteret næste gang.

Philippe elsker dig.

Jeg har set, hvordan han kigger på dig.

Og han er så elegant.

Han er noget særligt.

Philippe er stilfuld, er han ikke?

Han klæder sig sjusket, men han taler flot.

Min tante Gaby var næsten 18 og forlovet med en snedkerlærling.

De skulle snart giftes.

Gaby havde inviteret min far,

men min mor havde ikke fortalt ham det.

Sangene, strømpebåndet, selskabsdansen...

Hun foretrak at gå alene.

Min far talte meget om Paris og hans kærlighed til byen.

Han kunne ikke forestille sig et liv noget andet sted.

Hej, Gaby.

Hej, Philippe. Hvordan går det?

- Meget fint. - Det var det hele.

Vi ses.

Med ham havde hun samtaler, hun aldrig havde haft med nogen anden.

Vi ser sjældent min far.

Han kommer en eller to gange om året og bliver en dag eller to.

Han skred, da jeg var fire, og kom tilbage, da jeg var 17.

Han var en fremmed.

Han er stadig en fremmed.

Vi kunne ikke indhente de tabte år.

Havde han en anden kvinde?

Nej. Altså, det tror jeg ikke.

Han tog tilbage til Alexandria i '35

Mor og jeg skulle have fulgt ham.

Under krigen, fordi han er jøde, var han i større sikkerhed der.

Det er alt.

Han så mig ikke vokse op.

Firma... Er din far rig?

Han har bankkonti i Israel, Italien

og Schweiz,

men ikke meget på dem.

Seriøst, Rachel,

tomme konti i tre lande?

- Det rager mig. - Du tager fejl.

Han efterlader dig noget.

Men han har ingen penge.

Du sagde, du ikke vidste det.

Som alle jøder foregiver han bare ikke at have nogen.

Jeg har aldrig set dig i bukser før.

Kan du ikke lide dem?

Jo, meget.

Hav dem på noget oftere.

En kvinde forbliver sjældent feminin i bukser.

Jeg kunne aldrig have dem på på arbejde.

Nå? Hvorfor ikke?

Vi må ikke have bukser på på arbejde.

- Det er din spøg. - Overhovedet ikke.

Da en kollega havde et par på,

sendte chefen hende hjem for at skifte.

Jeg sagde til chefen, at jeg ikke syntes, det var normalt.

- Gjorde du virkelig det? - Ja.

Det spiller ingen rolle for mig.

Han tog sig trods alt mange friheder.

Han prøvede at gøre mig til sin elskerinde.

Da jeg afslog, skældte han mig ud