As primeiras 200 linhas.
Chef?
- Jeg går ud og spiser frokost. - Hvad?
- Jeg går til frokost. Interesseret? - Det er interessant, at du skal spise.
Okay...
KOMMISSÆR BURON
Jeg kan ikke på lørdag. Jeg har lovet mine forældre at kigge forbi.
De er jo døve, begge to. Stokdøve.
Med en blok. Hvis jeg vil fortælle dem noget, skriver jeg det ned.
Det er et mareridt. Så lørdag dur ikke, men søndag er helt perfekt.
Pokkers også... Mandag kan vi glemme. Der har jeg travlt.
Tirsdag burde fungere. Vent lidt... Der er en på den anden linje.
Ja, hvad er der? Jeg har travlt. Nej, jeg sidder midt i en afhøring.
Spørg Champonin. Det er ikke mit gebet. Jeg kan desværre ikke hjælpe.
Jeg kan intet gøre. Undskyld, Michel. På tirsdag skal jeg til tandlæge.
- Undskyld...? - Hele dagen. Vent...-Hvad er der?
Undskyld, at jeg forstyrrer, men jeg er svimmel af sult.
Hvornår er vi færdige? Kan jeg nå noget mad bagefter?
Du kan ikke på onsdag?
Onsdag. Pokkers! Kan du ikke aflyse det?
Og torsdag? Jeg tjekker. Det bliver nok svært, men jeg tjekker lige. Nej.
Så må det blive... Det er ikke let. - Hvad er der? Er den ikke okay?
Jo, men jeg ville godt have haft noget mad. En middag. Noget, der mætter.
Torsdag kan jeg ikke, og ugen efter har jeg travlt, så det går ikke.
Søndag havde passet perfekt, så vi må jo droppe det. Søndag havde været fin.
- Lad os bare glemme det. - Foreslå fredag.
- Hvad? - I mangler kun at tale om fredag.
Og fredag? Sådan! Perfekt! Super! Så siger vi det.
Hvorfor tænkte vi ikke på det? Fredag kl. 15.00. Hils Nadine. Hejsa.
- Du lyttede med. - Nej, men jeg sidder jo her og hørte...
- Men det vedkommer jo ikke mig. - Nej. Nå, hvor kom vi fra?
- Middagen kan jeg godt glemme? - Ja, det bliver en lang aften.
Jeg er her heller ikke for min fornøjelses skyld. Vi fortsætter!
Bla, bla... Jeg citerer:
"Jeg så Chevalets lig ligge på asfalten."
"Jeg kiggede i hans lommer efter ID. Og så ringede jeg efter hjælp."
"Derefter gik jeg op til mig selv igen."
Ja, sådan gik det til. Jeg har ikke yderligere at tilføje.
Det, der generer mig, er selve hændelsesforløbet:
Først tegnebogen og så hjælp. Det er ikke logisk. Forklar.
Ikke logisk? Det er simpelt.
Jeg har aldrig set et lig før, så jeg handlede vel irrationelt.
Jeg burde have ringet efter hjælp først og ledt efter hans ID bagefter, men...
Ja, ja. Okay. "Jeg var vel chokeret over..."
"...at se et lig..."
"...komma, så jeg handlede derfor irrationelt."
Ja, præcis.
Hvordan vidste du, at Chevalet var død? Du har jo aldrig set et lig før.
Jeg har set mange levende mennesker, så jeg drog en parallel.
Nej, ingen sjov, tak, så sparer vi tid. Hvordan vidste du, at han var død?
Han lå i en blodpøl. Som når nogen bliver skudt på film.
Så jeg antog, at han ikke sov. Nej, han lignede et lig.
- Så du har altså set et lig før? - Kun på tryk. Ikke i virkeligheden.
"Hans krop lå..."
"...i en blodpøl."
"Jeg havde aldrig tidligere set et lig..."
"...i virkeligheden."
"Kun på tryk."
- Det lyder dumt, når du siger det. - Nej, det synes jeg ikke.
Okay...? Nu gennemgår vi din nabos vidneudsagn.
- Nej... Ikke igen?! - Jo, det her er en efterforskning.
Fandens også... Undskyld, men jeg har et vigtigt møde, som jeg havde glemt.
Philippe!
Philippe?
Philippe!
Philippe?
- Philippe! - Kan vi ikke fortsætte i morgen?
Philippe?
Chef?
Tag de høretelefoner af, har jeg sagt. Kom her!
Det kan jeg ikke. Jeg sidder lige midt i noget, faktisk.
- Okay, men kom herover alligevel. - Jeg skal have skrevet det her brev.
Jeg har været i gang i en time. Jeg er ikke så god til sådan noget her.
Så jeg skal koncentrere mig, og det er jeg ikke vant til, faktisk.
- Jeg taber f.eks. tråden af at tale nu. - Okay, men kom herover alligevel.
Så har jeg spildt en hel times arbejde, chef.
Det er vigtigt. Champonin bad mig om det. Jeg skal lige færdiggøre det først.
Ellers stod jeg allerede ovre hos dig. Jeg kommer, når jeg er færdig, faktisk.
Okay. Hvad er det, som kræver en sådan koncentration?
- Det er konfidentielt, faktisk. - Må jeg se? Det interesserer mig.
Okay, selvfølgelig.
Champonin bad mig holde tæt. Det er konfidentielt, faktisk.
Hold op med at sige: "Faktisk" hele tiden! Det er irriterende.
Undskyld, det er fordi, min kone siger det hele tiden.
- Hvad er der galt med dit øje? - Jeg er født sådan, faktisk.
- Gør det ikke ondt? - Hvad er det for et spørgsmål?
Tager du pis på mig? Det er jo en ansøgning til politiuddannelsen.
Nej, Champonin bad mig om at skrive det og ikke sige noget om det, faktisk.
Jeg stiller ikke spørgsmål ved ordrer. Jeg synes også, at det var underligt.
Jeg er jo allerede betjent, så hvorfor bad han mig om det?
- Men det var jo en ordre. - Godt så...
Så hvis jeg bad dig skyde dig en kugle for panden.
Ville du så gøre det, bare fordi jeg er din chef?
Det kommer an på... Om jeg f.eks. havde en dødelig, smitsom sygdom...
- Så ville jeg nok... - Okay.
Jeg er med. Kan du holde øje med ham her i 20 minutter?
- Mig? - Ja, kan du gøre det? I 20 minutter.
Så vi tager det ikke i morgen i stedet?
Nej, vi afhører ikke på bestilling her. Vi tager det nu i aften, okay?
Hvad er det, jeg skal gøre, chef? Hvad mener du med "holde øje med"?
- Bevogt ham, så han ikke rører sig. - Kigge til ham? Okay, det kan jeg.
- Kig på mig. Kan jeg stole på dig? - Absolut.
Jeg bevogter ham og koncentrerer mig kun om det.
Det er en rationel ordre, du skal følge. Det har intet med et dumt brev at gøre.
Jeg kan godt se forskel i forhold til en irrationel ordre. Du kan stole på mig.
Jeg går ingen steder. Jeg er uskyldig, så...
Vi fortsætter, når jeg er tilbage!
- Hej, sønnike! - Hej, far.
- Skal vi spise noget sammen? - Nej, jeg spiste med en kammerat.
- Jeg tog en hotdog med til dig. - Det var sødt af dig.
Nå? Hvad har du på hjerte?
Jeg ville begå selvmord for et par uger siden, men fik kolde fødder.
I stedet for at springe ud ad vinduet så jeg TV.
Så nu har jeg fået nok af selvmord for en stund og vil leve. Hvad med dig?
- Er alt vel med dig, far? - Det kører.
Fedt.
- Har du arbejdet her længe? - Forsøger du at bestikke mig?
- Nej, jeg stillede bare et spørgsmål. - Jeg er ikke så dum, som jeg ser ud...
Jeg tror overhovedet ikke, at du er dum. tværtimod.
Jeg dømmer ikke folk på deres handicap.
Nej, det er ofte dem, der ser mest uintelligente ud, -
som er de mest intelligente.
Ja, det er jeg enig i. God analyse. Hvordan lød spørgsmålet?
Jeg spurgte om, hvor længe du har arbejdet her. Uden bagtanke.
I et halvt år. Jeg fejlede totalt til optagelsesprøven, -
- men en fyr ændrede mit resultat, så jeg alligevel kom ind.
Sikke et held! Hvor godt. Hvem ændrede resultatet?
- Min far, faktisk. - Din far?
- Du siger tit "faktisk". - Ikke lige nu.
- Jo, to gange. - Nej, det ved jeg, at jeg ikke gjorde.
Jeg ved godt, hvad du har gang i. Du taler med mig for at aflede mig.
Du har fået øje på tegnetrekanten. Eller tager jeg fejl?
Jeg havde ikke engang set den. Hvad skal jeg med et tegneredskab?
Lave et diagram.
Man kan også bruge den til at lave fine 80º-vinkler med, faktisk.
Men man kan også bruge den til andre ting. For eksempel til at...
- Eller tager jeg fejl? - Jeg er ikke helt med...
Undskyld, men jeg er ikke med.
Det ville være praktisk. Forestil dig det.
Hvis du dræber mig, kan jeg jo ikke holde øje med dig. Du kan gå, faktisk.
Er du sindssyg? Jeg har ikke tænkt mig at slå dig ihjel. Jeg er jo uskyldig!
Hvordan kan en tegnetrekant få dig til at tro sådan noget?
En betjent må altid overveje alle muligheder, faktisk.
Vi er som en scanner. Vi aflæser konstant omgivelserne.
En skarp tegnetrekant får mig til at forestille mig alle tænkelige scenarier.
Det samme gælder, når jeg ser en... hvad ved jeg...
...varm kande kaffe: "Pas på, Philippe! Han kan kaste det i øjet på dig!"
En tyk mappe...
Jeg er med på ideen med scanneren, men det giver ingen mening.
Jeg er uskyldig, så hvorfor flygte eller slå dig ihjel?
Er du bange for at efterlade fingeraftryk?
Der er en god måde at undgå det på. Skal jeg forklare dig det?
- Nej! - Jeg forklarer det alligevel.
En fange fortalte mig om det. Det er utrolig enkelt.
Man tager en lighter og varmer hver fingerspids op i nogle minutter.
Som hvis man skulle stege huden, men uden at brænde den.
Jeg er ikke interesseret. Det er jo forfærdeligt!
Det gør ikke ondt. Jeg har prøvet. Huden bliver bare blødere.
Så forsvinder mønstret, som danner ens fingeraftryk, faktisk.
Med risiko for at gentage mig selv: Jeg begår ikke kriminalitet.
- Så din teknik interesserer mig ikke. - Slap af. Slap helt af.
Jeg anklager dig ikke for noget. Jeg småsnakker bare, faktisk.
- Vil du se mit politiskilt? - Ja, gerne.
Jeg er stolt over det! Nu da vi har lært hinanden at kende, må du godt se det.
Jo, tak.
Bliv siddende. Jeg tager denne her med. Man ved jo aldrig...
Men hvor pokker kan jeg have lagt det? Skiltet. Skiltet...
Nej, her ligger det ikke.
Jeg er så glad for det, at jeg altid gemmer det, faktisk.
- Nej, ikke her. - Sig mig...?
Fandens også!
Fortæl din chef, at jeg ikke myrdede dig, selvom jeg havde chancen?
Jeg ved, at jeg flyttede det sidst. Her har vi det!
Jeg er simpelthen så stolt over det! Vent, så skal du se...
Er du okay?
Hallo?
Monsieur?
Er du okay?
Det gik jo ikke så godt... Monsieur?
Hallo? Det var satans...
For fanden da også...
For fanden...
- Kommissær, må jeg vise dig noget? - Hvad?
Tourcher-sagen, den hakkede murer.
Nej, jeg har travlt med en anden sag.
Du skal bare kigge på et billede. Jeg har brug for din mening.
- Spørg Champonin. Hvorfor mig? - Han har ikke samme klarsyn.
- Det er sandt. Okay, vis mig det. - Tak.
Det er et billede af en mur. Ja, et flot billede af en flot mur.
- En velbygget mur og et flot billede. - Og hvad tror du, at det her er?
Ja, du har ret... Der ligger en lille ting foran væggen.
Jeg ved ikke rigtig...
- Det er en tå. - Er det det?
- En lille penis, ville jeg have sagt. - Det er en tå. Vi har analyseret den.
- Hvorfor spørger du så mig? - Lad mig forklare!
Muren blev bygget dagen før mordet, 20 km fra findestedet.
- Og? - Laver du sjov?
- Nej. Hvad siger det mig? - Det er jo åbenlyst!
Nej, du viser mig et foto af en mur med en tå, der ligner en pik. Hold nu op!
Dumme gås!
Det bliver en lang nat. Det bliver en lang nat, Fuguain.
No comments yet. Be the first to leave one.