My American Uncle (Mon oncle d'Amérique)

MIN ONKEL FRA AMERIKA

Et væsens eneste grund til at eksistere, er at eksistere.

Det vil sige at bibeholde sin struktur.

At holde sig i live. Ellers findes der intet væsen.

Væsener kan holde sig i live uden at bevæge sig.

De får deres næring fra jorden, fra det sted, hvor de befinder sig.

Ved hjælp af solens energi-

- forvandler de jordens sjæleløse materiale til deres levende materie.

- Jeg blev født i Torfou. - Jeg blev født... i Paris.

I Bretagne. I Mauges. På et hospital. På en ø.

En nabo. Avenue de la République. Oksernes rige. Golfe du Morbihan.

Som man sagde på mine forældres gård. Pelotonens mur.

Som forløste min mor. Logoden-øerne. Da lægen kom...

Det er så længe siden. 50 år. Var det for sent. 1.000 år.

For snart 37 år siden.

Dyr, hvilket omfatter mennesket, der også er et dyr-

overlever ved at forbruge-

- den solenergi, planterne allerede har forvandlet.

Det kræver bevægelse. De skal kunne agere indenfor et afgrænset område.

Jean Le Gall, født den 4. august 1929 i Morbihan.

Farfar: Læge, far: Ingeniør. Gymnasium, universitet-

gymnasielektor i Paris-

- ansat i undervisningsministeriet og derefter informationsministeriet.

Udnævnt til nyhedschef ved radioen i 1975.

Fyret efter 18 måneder. Begynder at undervise igen.

Udgiver en bog om sin tid ved radioen.

Siger, at han kun har været en kvinde tro: Danielle Darrieux-

- som han har beundret siden sin barndom.

Lider af nyresten, kandidat til nationalforsamlingen.

Gift, to børn. Interesseret i gamle bøger og teater.

Tildelt fortjenstordenen Den akademiske palme.

For at kunne bevæge sig, kræves et nervesystem.

Takket være nervesystemet kan væsener reagere og handle-

på og i sine omgivelser.

Og altid af samme grund: For at overleve.

Hvis denne ageren er effektiv, resulterer den i veltilpashed.

Janine Garnier, født i Paris den 13. januar 1948 i 20. arrondissement.

Far: Fabriksarbejder. Grundskole, kursus i stenografi, maskinskrivning.

Frekventerer ungdomscenter, aktiv i Ungkommunisterne. Selvlært.

Vil være skuespillerinde, hvilket familien modsætter sig.

Sekretær hos en kranfabrikant. Amatørteater, siden halvprofessionel.

Succes på lille teater i Paris. I forhold med tjenestemand ved radioen.

Biroller i tv, reklamefilm.

Får via reklamekontakter arbejde som designer for et tekstilfirma.

Læser Prévert, Aragon, Alexandre Dumas og Michel Zévaco.

Går aldrig glip af historiske eventyrfilm på tv.

Levende væsener har en drift, der driver dem til-

- at opretholde deres biologiske balance for at overleve.

Denne drift giver sig udtryk i fire grundlæggende adfærdsmønstre:

Forbrugsadfærd den mest fundamentale.

Den tilfredsstiller de grundlæggende behov: Drikke, spise og parre sig.

Derudover er der flugtadfærd, kampadfærd-

og endelig blokering.

René Ragueneau, født den 27.12 1941 i Torfou, Maine-et-Loire.

Forældre: Landmænd. Katolsk skole og ungdomsklub, grundskoleeksamen.

Efter at have arbejdet på familiens gård får han job i tekstilindustrien.

Uddannelse via brevkursus. Avancerer hurtigt.

Bliver som 35-årig teknisk chef i en forstad til Lille. Troende katolik.

Hans kone er lærerinde, venter sit tredje barn.

Fritidsinteresser: Fodbold, madlavning og operetter, film med Jean Gabin-

som han ser igen og igen.

Tildelt Handelsog industriordenen. Beskæftiger sig ikke med politik.

Lider af mavesår.

En hjerne skal ikke tænke, men handle.

Professor Henri Laborit, født den 21 november 1914 i Hanoi i Indokina.

Far: Læge i kolonihæren. Gymnasieuddanet i Paris.

Lægestudier ved hærens universitet og lægefakultetet i Bordeaux.

Doktor i medicin, kirurg, forsknings- chef i hærens sundhedstjeneste.

Introducerer nedkølning, klorpromazin, det første beroligende middel-

- og andre psykofarmaka. Hans forskning i reaktioner på aggression-

- leder til nye løsninger indenfor anæstesi og intensivpleje.

Driver laboratorium i Paris. Forfatter af flere værker om adfærdsbiologi.

Gift, fem børn. Tildelt Laskerprisen af American Health Association.

Fritidsinteresser: Ridning og sejlads. Hæderslegionen-

- Krigskorset for sin indsats i Anden Verdenskrig, Den akademiske palme.

Man skal huske på, at han kommer fra Vendée.

Vendée er departementet der påtvang frihed, lighed og broderskab.

Mest af alt broderskab, til en pris af 500.000 døde.

Han abonnerer på fransk gas og el, hvilket beviser hans nationalisme.

Han er perfekt tilpasset en sociokultur, der gavner ham selv.

Min farfar var en gammel original, der boede på en ø.

Han ønskede, at min mor skulle føde der.

Han var læge under Første Verdenskrig-

- der får ham til at afsky mennesker i almindelighed og læger i særdeleshed.

Ingen af hans kollegaer var værdige til at forløse mig.

Min far insisterede på, min mor skulle føde "uden smerte" som i Sovjet.

Eftersom jeg var svag ved fødslen, blev der sendt bud efter hjælp.

Præsten måtte cykle tolv kilometer til vores gård.

I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.

Mine forældre boede i byen, men jeg var mest hos min farfar på hans ø.

Arternes udvikling har en bevarende karakter.

Og i dyrets hjerne... finder man ganske primitive funktioner.

Der eksisterer en "første hjerne" -

- som MacLean kaldte "reptilhjernen".

Den udløser den overlevelsesadfærd, dyret ikke kan klare sig uden.

Drikke og spise - hvilket bibeholder dets struktur-

og så forplantningen.

Hos pattedyr findes desuden en "anden hjerne" -

- som mange, i lighed med MacLean, kalder "den følelsesmæssige hjerne".

Jeg foretrækker at kalde den "hukommelsens hjerne".

Hvis man ikke kan huske hvad der er behageligt og ubehageligt-

- kan man ikke være glad, ked af det, urolig...

Man kan ikke være vred eller... forelsket.

Man kan næsten sige at et levende væsen er en hukommelse, der agerer.

Derudover er der den "tredje hjerne", der kaldes hjernebarken.

Hos mennesket er den ganske veludviklet.

En af dens funktioner er at associere og sammenkoble.

Den sammenkobler nervebaner-

- der indeholder spor efter tidligere oplevelser.

Denne sammenkobling adskiller sig-

- fra den måde nervebanerne reagerede på-

i det øjeblik oplevelsen fandt sted.

Hjernebarken kan altså... skabe denne genkendelsesproces.

Hos mennesket eksisterer disse tre hjerner samtidigt.

Vores primitive drifter stammer fra reptilhjernen.

Vi boede i en lejlighed mine forældre havde overtaget for 3.000 franc.

Min mor arbejdede halvtid, så jeg var alene hver eftermiddag.

Vi havde en gård på 25 hektar-

- som min far drev med hjælp fra min mor.

Min far sagde, at jeg ikke duede til andet end at blive præst.

Kom tilbage, din lømmel!

Vi boede i et stort hus: Villa Beauséjour. Den eksisterer endnu.

Jeg arvede den efter mine forældre.

Jean! Du burde skamme dig. En stor dreng som dig!

Hvert efterår deltog vi i kommunisternes festligheder.

Fra syvårsalderen gik jeg til nadver den første fredag i hver måned.

Min far ønskede, jeg blev flådeofficer i forventning om den næste krig.

Han mente, at det var mere værdigt at dø i vandet end i mudderet.

I skolen kunne jeg lide at lave spilopper. Jeg blev næsten smidt ud.

Sacha Guitry var blevet sendt hjem seks gange, så jeg var stolt.

Men far sagde, at han var reaktionær. Så jeg tog mig sammen og studerede.

Min farfar havde udarbejdet et belønningssystem.

15 franc for en førsteplads, 10 franc for en andenplads-

- 5 franc for en tredjeplads... Og ellers et spark bagi.

Farbror Henri kaldte mig familiens intellektuelle.

Han stillede spørgsmål om alt muligt.

Fra farven på Henrik IV's hvide hest til de ti bud.

"Du må ikke stjæle. Du må ikke vidne falsk mod din næste."

- "Du må ikke begære din næstes hustru..."

Hver gang vi havde gæster, skulle jeg læse et digt op.

Jeg var ikke svær at overtale.

"I min notesbog og på min bænk, i sol og sne skriver jeg dit navn."

Disse tre niveauer i hjernen skal fungere sammen-

- og er forbundet med forskellige principper.

Det første kaldes belønningsprincippet.

Det andet er afstraffelsesprincippet.

Det fører til flugt eller kamp.

Det tredje skaber handlingslammelse.

F.eks. en mor, der klapper et barn på kinden-

medaljen, der smigrer soldatens ego-

- og klapsalverne der følger en skuespillers monolog-

- alle disse ting frigør kemiske substanser i belønningsprincippet-

- og resulterer i det velbefindende, der følger med belønningen.

"Jeg blev født for at lære dig at kende og kalde dig: Frihed."

Alle i familien havde forslag til, hvad jeg skulle læse.

Min farfar foretrak Jules Verne, min far biografier om store franskmænd.

Min mor ville have, at jeg skulle læse Racine, som hun elskede.

Men jeg foretrak eventyrromaner, som jeg læste op fra i et træ.

"En ung mand trådte ind med selvsikre skridt."

"Høj, stærk, selvsikker. Det var Guldkongen Samuel Knight."

"Forældreløs og milliardær, på ægte amerikansk vis"-

- "inviterede sine bedste venner på restaurant"-

- "for at fejre sin 18-års fødselsdag."

Min far forsømte gården, hvor intet havde ændret sig i 40 år.

Vi gjorde lidt af hver, og det ganske dårligt.

Vi såede korn og grøntsager, vi havde nogle køer og høner-

- ænder, et halvt dusin geder, en lille vinmark.

Min bror Maurice ville have, at min far skulle specialisere sig-

- og forsøgte at overbevise ham om det.

Vi havde i hemmelighed meldt os til et brevkursus.

Min farbror var død i en kz-lejr. Min far blev torteret af Gestapo.

Der var krig i Indokina og Algeriet. Jeg blev tidligt aktiv i kampen.

Jeg var sikker på, at vi ville forvandle verden.

Det skulle gå hurtigt. Det skulle ske i morgen, i dag...

Familien var stolt over mine resultater i skolen.

Men de ville ikke have synes om mine planer.

At bo i provinsen var som at være i et fængsel, jeg ville slippe ud af.

Jeg drømte om film og skuespil, som man kun kunne se i Paris.

Mine forældre kendte ikke til mine yndlingskunstnere eller forfattere.

Og jeg kunne kun møde dem i Paris.

Vi gemte vores bøger flere steder. I sengen, på loftet, i laden...

Efter min farfars død fortsatte jeg med at besøge den nu forladte ø.

Det gjorde mig populær blandt de piger, jeg inviterede med.

Jeg talte om mine minder. Men det man skal vide er-

- at i livets begyndelse, er hjernen endnu umoden.

I de to eller tre første år af et menneskes liv-

- er de indtryk fra det miljø, der omgiver en-

- uudslettelige, og de spiller en vigtig rolle-

for ens fremtidige adfærd.

Endelig bør vi indse-

- at det der trænger ind i vores nervesystem fra fødslen-

- og måske allerede i vores mors mave...

De stimuli, der påvirker vores nervesystem, stammer fra andre-

- og vi består af intet andet end andre.

Når vi dør, så er det dem, vi har indlemmet i vores nervesystem-

- dem der har formet os, og formet vores hjerner-

- dem der har fyldt den, det er dem, der vil dø.

Jeg var med i et politisk skuespil der blev sat op af mine kammerater.

Jeg ville være skuespiller og dumt nok fortalte jeg mine forældre det.

De krævede, at jeg fandt et arbejdet.