Six Feet Under

Lækker, sofistikeret, forførisk...

Den nye rustvogn Millennium Crown Royal.

Deres nære og kære fortjener toppen af stil og bekvemmelighed.

-Nathaniel Fisher. -Det er Ruth.

-Har du taget din blodtryksmedicin? -Skal jeg måske have en overdosis?

Vi har ikke det der sojapjask, som Nate drikker-

nu hvor han ikke drikker mælk mere.

-Vi kan bare spæde mælk op med vand. -Vil du ikke købe ind, gør jeg det.

-Selv om jeg har rigeligt at se til. -Jeg skal nok ordne det.

Jeg skal første hente Nate. Jeg er allerede forsinket.

-Ryger du? -Nej.

-Jo, du gør. Jeg hørte det. -Nej, det gør jeg altså ikke.

Bortset fra at du får cancer, kommer den nye bil til at stinke.

-Han burde ikke køre i den. -Han vil ikke høre på mig.

Han er lige så stolt over den, som din bror var over sin motorcykel.

Folk vil have rare begravelser.

Deres kære skal ikke køre i noget, der stinker som et askebæger.

Jeg holder op lige nu. Det lover jeg. Vi ses i aften.

Den ny rustvogn var spild af penge. Den gamle var god nok.

Jeg tror, din far gennemgår en midtvejskrise.

Vi burde have renoveret kapellet eller købt en kaffeautomat i stedet.

Han må hellere købe en ny rustvogn end forlade mig for en yngre kvinde-

-eller en på min alder for den sags skyld.

Eller endnu værre: En mand, som min kusines mand gjorde.

Gud har virkelig sendt hende svære prøvelser.

-Behøver du hjælp med noget, mor? -Nej, skat. Det går nok.

Desuden har du en fremvisning i aften. Gør dig hellere i stand.

Det var sjovt at snakke om shiatsu. Jeg håber, det går for dig.

-Jeg burde give dig en behandling. -Du kan få mit mobilnummer.

Værsgo.

-Min far skulle hente mig. -Jeg kan godt give dig en tur.

-Han kommer sikkert snart. -Ikke den slags tur.

I har gjort det godt. Hun ser så fredfyldt ud.

-Nu har hun fred. -Hvis der er nogen retfærdighed...

...skovler hun lort i Helvede.

Undskyld mig...

-David Fisher. -Er Nate ikke kommet endnu?

-Nej. -Vi skal jo holde jul sammen.

Ellers er der en rigtig god fest, jeg kan gå til i stedet.

-Vi ser jo kun hinanden i julen. -Ja, ja. Jeg skal nok komme.

Jeg skal bare hen til en ven først. Skide spejderdreng.

-Det her er bare afskyeligt. -Godt eller dårligt?

-Det er afskyelig godt. -Du er så skide sexet.

-Det var sødt sagt. -Jeg er ret sød.

Ti stille og knep mig.

Hallo? Jeg er Ruth Fisher.

Ja, jeg er hans kone. Hvad drejer det sig om?

Hvad?!

Undskyld mig.

Mor, hvad pokker...?

Der er sket en ulykke.

Den nye rustvogn er totalskadet. Din far er død.

Din far er død, og min grydesteg er ødelagt.

Du gode Gud!

Din ryg er meget anspændt.

Den har det bedre end for 20 minutter siden.

Bare så du ved det, så plejer jeg aldrig at gøre sådan noget.

Selvfølgelig. Heller ikke jeg.

-Vil du fortælle mig hvad du hedder? -Sikkert ikke.

-Hvorfor ikke? -Fordi jeg er realistisk.

Det er nok min far, der leder efter mig.

Hej, far. Nå, er det Dave. God jul.

Selvfølgelig har jeg det godt. Jeg kunne ikke have det bedre.

Hvad?

Jeg er ked af, at skulle være den, der fortæller dig det.

Det er kun speed, ikke? Lov mig, at det ikke er crack.

Jeg skal spise middag med familien. Det er hårdt nok i forvejen.

Nej, det er bare ice. Det gør, at alt føles lidt mere virkeligt.

Og det gør sex helt utroligt.

Her... Det er helt i orden.

-Det er helt i orden. -Det er for sent at ombestemme sig.

Det er min.

Hallo? Hej, David. Vent lige et øjeblik...

-Er Nate kommet? -Nej. Jeg har dårligt nyt.

Hvad?

Selvfølgelig. Ja, jeg kører med det samme.

-Jeg er nødt til at køre. -Hold da op!

Vent lige lidt... Du kommer vel tilbage?

Det tror jeg ikke. Min far blev ramt af en bus.

Han brækkede halsen... Han er død.

Jeg skal køre min mor til lighuset, så hun kan identificere ham.

Jeg laver ikke sjov. Det passer faktisk.

-Nu er jeg høj på crack. -Ice...

Så den her forpulede oplevelse føles altså mere virkelig nu?

Skønt! Tak! Pis!

-Jeg kunne have lejet en bil. -Du skal ikke køre bil nu.

Og det haster ikke med at køre hen til min families julemassakre.

Mine forældre har kun holdt sammen, fordi de vil plage hinanden.

Min maniodepressive bror dropper altid sin medicin omkring jul.

Desuden har vi en gammel hund, som er blind, døv og inkontinent.

-Hvad med jer? -Vi er faktisk ret normale.

Min mor er en kontrolfreak. Min bror...

Han er også en kontrolfreak. og min søster...

Jeg kender hende ikke ligefrem, men hun er vild, ligesom jeg var.

"Var"?

Min far var virkelig streng.

Jeg måtte ikke sejle på tømmerflåde. En døde af overdosis til en koncert-

så jeg måtte ikke gå til koncerter.

Hvordan kan en, der var så bange og aldrig kørte for hurtigt...

-...komme ud for et sammenstød? -Er du vred på ham eller på døden?

-Er du psykolog? -Nej! Du godeste, nej!

Det er begge min forældre.

Hvad synes du nu, vi skal tale om? Vejret?

Eller at vi begge har bollet med en fremmed-

-og løjet om, at vi aldrig plejer at gøre sådan?

-En dejlig gudstjeneste. -Ja, det var det.

Hun så så fredfyldt ud. Tusind tak.

Før var det begravelsesforretninger, der klarede ambulancetjenesten.

Det var kun rustvogne, der måtte transportere folk liggende.

Din far lavede altid sjov med det.

"Kør lidt rundt, så behøver vi ikke stoppe ved hospitalet."

-Du får mig til at flippe ud. -Claire...

-Er du seksuelt aktiv? -Hvad?!

-Tager du stoffer? -Hvorfor spørger du om det nu?

Din far er død.

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst talte om vigtige ting.

-Jeg vil vide, du har det godt. -Ja...

Tro mig, jeg har det fint...

...efter omstændighederne.

-Arbejder du her? -Ja.

I har valgt noget god musik. Jeg har været til tre begravelser.

Cancer, hjerteslag og børneleukæmi. De spillede sørgelig orgelmusik.

Det minder om gamle tv-serier. Du er nok for ung til at huske dem.

Jeg foretrækker virkelig let, klassisk musik.

Den er følsom, men ikke så deprimerende.

Du synes jeg er kedelig, men din far er død. Du kan ikke studere jura.

Du må leve med lig og fjolser som jeg hele livet.

Mor!

Det gør mig så ondt, mor.

-Hvem er hun? -Det er...

Brenda Chenowith...

Det er min mor, Ruth Fisher, og det er min søster Claire.

-Må jeg lige tale med dig? -Ja. Vent lige lidt.

-Har du allerede...? -Jeg kan ikke. Lig hører til jobbet.

Jeg nægter at se din far sådan. Du må gøre det.

Jeg må tale med dig nu, Nate.

-Hvordan mødte I hinanden? -På et madlavningskursus.

-Jeg ryster over det hele. -Vi er alle sammen oprørte.

Nej, jeg er høj på ice! Jeg røg det, inden David ringede.

-Hvad?! -Det føles som om jeg bryder sammen.

Jeg ved ikke, om det er fars død eller stofferne, men jeg er bange.

-Du kan ikke gøre det her. -Vi røg jo pot til thanksgiving...

Jeg skal identificeret liget af far. Du må klare din nedtur selv.

Nå?

Ser man det: Den fortabte søn vender hjem.

Det her har du flygtet fra hele dit liv.

Det skræmte dig fra vid og sans, da du var lille.

Du troede, du var flygtet, men ved du hvad?

Ingen kan flygte.

-Nå? -Ja, det er ham.

Lad os gå.

-Hvordan så han ud? -Død.

Skal han gøres meget i stand? David kan ikke klare de svære tilfælde.

Frederico plejer at ordne det. Han er meget talentfuld.

Vi skal ikke have en lukket kiste? Jeg vil ikke give folk det indtryk.

-Hvilket indtryk? -At vi ikke kan klare svære skader.

Kan vi tale om det senere? Nate er nok træt. Lad os køre.

-Tak, fordi du gav mig et lift. -Jeg undgår mit eget helvede.

Jeg er en stor kujon.

Også jeg. Jeg ved ikke, om jeg kan klare det her.

Det finder du snart ud af.

Jeg ønsker dig held og lykke, Nate. Hej.

Claire... Du kører for hurtigt.

Det her er ikke hurtigt. Skal jeg køre hurtigt?

Stands bilen!

-Tager du tit stoffer? -Nej. Det kommer ikke dig ved.

Jo, du kørte som en galning. Du kunne have slået os ihjel.

Du er ikke min far!

Du stak af, så du kender mig ikke. Tro ikke, at du bestemmer over mig.

-Hvor er far? Bar I ham ned? -Han er stadig i lighuset.

-Tog I ham ikke med hjem? -Det tænkte jeg slet ikke på.

Vi skulle have taget rustvognen, så havde vi fået ham hjem.

Undskyld. Det var dumt af mig.

Flot klaret, Dave. Som om hun ikke har det dårligt nok.

Frederico er klar til at begynde. Venter vi, bliver det bare sværere.

Men sådan noget ved du jo ingenting om, stikirenddreng.

Stikirenddreng?!

Jeg er afdelingschef for biodynamiske varer.

Træk jeres pikke frem og mål dem, så vi kan få det overstået.

-Skulle vi smide far i bilen? -Det er jo en rustvogn.

Hej, det er David Fisher. Jeg vil gerne hente liget.

-Jeg er ligeglad med dem. -Har han ikke slidt for dig...

-...fra morgen til aften i årevis? -De virkede lykkelige.

-Jeg har lavet lidt mad til dig. -Jeg er ikke sulten.

Vi er nødt til at spise, Claire. Det var ikke os, der døde.

Er du klar? En, to, tre...

-Det gør mig virkelig ondt. -Tak.

For en fast, men smidig krop, hud der beder om at blive kærtegnet-

-for den fløjlsagtige fornemmelse af levende væv-

-bruger de bedste Living Splendors balsameringsvæske.

Living Splendor... Kun levende ser bedre ud.

Hej, min dreng. Kom du bare ind. Det er ikke farligt.

Hils på mr Bloomberg.

Du behøver ikke være bange. Mr Bloomberg er død.

Jeg gør ham i stand, så familien kan sige farvel.

Det gør det lettere for dem. Det er fars arbejde.

Du ramte mig!

Du kan godt røre ham, hvis du har handsker på.

Han har ingenting imod det. Det generer ham ikke.

Nate! Hvordan går det?