Music of the Heart

Pas dog på, idioter, det er violiner, ikke bowlingkugler.

Men hvorfor så mange?

Mor! Hvilken kasse ligger vores legetøj i?

Jeg kan ikke høre noget her! Ja, jeg venter stadig.

Hør her, du behøver ikke at lyve for mig. Jeg ved, at han er der.

Bare se under Lana Holden, mrs. Lana Holden.

Godt... Fortæl løjtnant Demetras, at hans kone har ringet igen, ikke?

Og fortæl ham...

Du må holde op med det der for din egen og drengenes skyld.

De har brug for deres mor. Du er en smuk og dygtig kvinde.

Mor, hvis det er sandt, hvorfor forlod Charles mig så?

Fordi Charles er et stort fjols.

Klæd dig nu på.

Hvad skal jeg dog gøre?

Tja... Først spiser du morgenmad og drikker en kop sort kaffe.

Og så finder du et arbejde.

Et hvilket som helst arbejde.

Dine søde drenge spiser meget, og det har jeg ikke råd til.

Han bliver træt af hende, mor, vent og se.

I mellemtiden kan du finde et arbejde.

Bare pak den ind, du er ikke Picasso.

Picasso ville have bundet sløjferne på undersiden af pakken.

- Brian Turner. - Roberta Guaspari.

Milde moses. Jeg troede, du var flyttet.

Det var jeg også. Jeg er her på grund af min mors fødselsdag.

Den er til min mor. Den er meget flot pakket ind.

Værsgo.

Du har skrevet en bog, ikke? Jeg har dog ikke fået læst den.

Det har min mor heller ikke, men den pynter på sofabordet.

Mange tak, velkommen tilbage.

Hvad laver du her? Jeg ville have troet, du spillede store koncerter.

Det er en lang historie.

Min lærer sagde, det var for sent.

Jeg var ikke øvet nok til koncerter, så jeg tog en læreruddannelse.

- Så er du sikkert en god lærer. - Det er jeg vist, men...

Hver gang jeg fik noget op at stå, blev Charles forflyttet.

Jeg holdt op, da jeg fik børn, og da jeg ville tilbage, -

- ville ingen antage mig, fordi min mand var flådeofficer.

Så ville vi jo flytte meget rundt.

Så ville jeg begynde for mig selv, og Charles finansierede det.

Vi var i Grækenland, og så købte jeg 50 violiner i en forretning.

Og så begyndte jeg at undervise på en lille privatskole.

Og så skred din mand med din bedste veninde.

Nej, hun var bare en veninde.

Vil du så pakke gaver ind, til din mand kommer tilbage?

Du lyder ligesom min mor.

Gud fri mig, jeg har mødt din mor.

Du ligner hende dog ikke.

Ved du hvad? Jeg får en idé.

Jeg skrev engang om en fin kvinde, der leder en grundskole.

Den er offentlig, men alternativ.

- Jeg synes, du skulle møde hende. - Det ville jeg meget gerne.

- Men du bliver nødt til at flytte. - Hvor er det henne?

For helvede, mand!

Hvad laver du? Prøver du på at slå mig ihjel?

Velkommen til East Harlem.

HJØRNET AF 106. GADE OG MADISON AVENUE

Bortset fra et halvt semester på en privatskole i Grækenland, -

- og to som korlærer på Hawaii for ti år siden...

Sådan er flåden. De flytter én meget rundt.

- De har ikke megen erfaring. - Ikke traditionelt set, men...

Jeg har undervist privat. Men det står ikke på papiret.

Jeg har undervist mine sønner.

Jeg hjalp Dem gerne. Brian roste Dem, -

- og jeg ville overveje at starte et violinhold, -

- men uden kvalifikationer eller erfaring fra storbyskoler...

Jeg beklager.

- Tak, fordi De ville tale med mig. - Det var så lidt.

Jeg ændrede 8.45-9.45 til 8.45-9.30, og det vil...

Kom ind!

Undskyld, jeg ville ikke forstyrre. Men De må altså møde mine drenge.

Det her er Nick og Lexi.

- Roberta Guaspari-Demetras. - Det er musiklærer Dennis Rausch.

Forstod De mig ikke i går?

Jo, selvfølgelig. Jeg ville bare vise Dem noget.

Lige et øjeblik. Drenge...

Afholder vi talentkonkurrence? Og jeg har glemt mine stepsko!

Fem, seks, klar, og...

Smukt.

Vil De ansætte hende nu?

- Hvor længe har I to spillet? - Siden jeg var tre år gammel.

Siden jeg var tre et halvt.

- Jeres mor er nok en ret god lærer. - Hun er nogenlunde.

- I kan vente udenfor. - Godt, se her.

Kunne De lære vores elever at spille så flot, ville jeg være lykkelig.

Alle børn kan lære det.

- Hvis de har disciplin. - Det kunne jeg lære dem.

Vores forældre slider for at betale mad og husleje.

- De har ikke tid til at hjælpe. - Det behøver de heller ikke.

Disse børn ville være engageret, øve for sig selv og hjælpe hinanden.

- Jeg kender disse børn, frøken. - Fru.

Deres opmærsomheds-spændvidde rækker højst til do-re-mi.

På en god dag får jeg dem op på 'fa'.

De undervurderer børnene. De kan lære det såvel som alle andre børn.

- Det ville jeg gerne se. - Det kan De, eller det kunne De...

Nu skal De høre. Jeg noterer Dem som vikar.

- Midlertidigt. - Mange tak.

Men jeg ved ikke, om bestyrelsen vil oprette en fast stilling.

Jeg har allerede planlagt semestret, og der er ikke plads på skemaet.

- Og hvad med penge til violiner? - Mangler I violiner?

Jeg har violiner. Jeg har 50 violiner.

Mange tak. Det var rart at møde Dem, mr...?

- Rausch. - Rausch, tak for det.

- Lucy, værsgo... - Hvornår får jeg en?

Jeg vil have en! Giv mig den nu!

I må ikke åbne kasserne, vel?

Det er ikke et våben! Godt, så.

Vil I ikke nok høre efter?

Nej, lad være med at åbne dem!

I to, hold op! Hørte I ikke, hvad jeg sagde?

Lad så være med det. Bare læg dem tilbage.

Hvem klemter? Hvem klemter på min violin?

Vil du være venlig at lægge den tilbage i kassen?

I dag bliver I delt op i fem hold.

Hej, kom du med mig.

Du bliver den første elev, som ikke er på mit violinhold.

Gå ned på kontoret med det samme.

Af sted, af sted! Ud med dig!

Hvem vil være den næste? Hvem vil smides ud?

Rækker du hånden op for at blive smidt ud af klassen? Hvorfor?

Jeg vil ikke lære om dumme violiner. Violiner er for tøsedrenge.

- Hvem har fortalt dig det? - Ingen. Jeg ved det bare.

- Hvad hedder du? - DeSean.

Du gav mig ikke en ordentlig grund, så du bliver i klassen.

Er der andre?

Det var godt. Nu skal I være stille, mens jeg deler violinerne ud.

- Jeg spiller vist ret godt. - Ja, kan du se, hvor let det er?

Til foråret kan vi lave en koncert for jeres forældre og hele skolen.

Kunne det ikke være sjovt? Hvad hedder du?

- Naeem. - Bare sæt dig ned, Naeem.

Du skal have en kvart violin.

Hvis I bare hører efter, hvad jeg siger, -

- kommer I til at spille så smukt til koncerten. I bliver så stolte.

Ellers spiller I så dårligt, at jeres forældre bliver syge.

Måske kaster de op.

Jeg mener det.

- Har du tøj på? - Ja.

- Hvad er nu det? - Jeg udbringer en skål for Roberta.

Tillykke med den første uge.

Jeg er stolt af dig.

Tusind tak for din hjælp.

Jeg lover at lede efter en lejlighed her i weekenden.

Der er intet hastværk, slet ikke.

Du har gjort nok. Du burde skrive i stedet for at passe på os.

Jeg har læst din bog. Jeg synes, den er fantastisk.

Den er virkelig god. Du skriver meget kraftfuldt.

Mener du det?

- Ja. - Mange tak.

Og din næste bog handler om sæsonarbejdere?

Hvordan ved du, hvad du skal skrive om?

Jeg følger mit instinkt. Jeg er opmærksom på, -

hvad jeg bliver tiltrukket af.

Hvad laver du?

Det har jeg haft lyst til at gøre siden mr. Baines' orkestertimer.

- Du lagde da ikke mærke til mig. - Du ignorede mig fuldstændig.

- Du drev mig til vanvid. - Du havde fem forskellige kærester.

Jeg havde aldrig den, jeg gerne ville have.

Den Roberta, du kender, eksisterer ikke længere.

Det tror jeg ikke på.

Jeg kan ikke. Jeg burde ikke... Jeg har jo drengene.

- De sover. - Mand, jeg er stadig gift.

Og hvad laver din mand lige nu?

- Åh gud, drengene. - Det er i orden.

De sover stadig.

Hvor skal du hen?

- Texas. - Hvad ..?

- Hvad er der i Texas? - Landarbejdere. Mit legat...

Jeg har lige fået besked om det.

- Bagefter skal jeg til Californien. - Hvor længe?

To-tre måneder.

Jeg troede, du ville være her. Og i går aftes ..?

Roberta, det var dejligt i går aftes.

Regnede du med, vi skulle giftes næste dag?

Nej, det gjorde jeg ikke.

Men vi er lige kommet, og jeg ved ikke engang, hvor jeg kan købe ind.

Du skal nok klare det. Du har et arbejde, et sted at bo.

Dine børn kan gå i skole, og der er et supermarked lige nede på hjørnet.

- Hvad laver jeg lige nu? - Smører harpiks på buestrengen.

Det er rigtigt. Og hvad når jeg drejer på den her stemmeskrue?

- Så strammer du strengene. - Kan I så være stille. Værsgo.

Du strammer strengene.

Hvad hedder den her?

I skulle se, Earl lavede trepoints-scoringer, mand.

- DeSean, hvad hedder den her? - Det ved jeg ikke.

- Jeg var her ikke. - Jo, du hørte bare ikke efter.

Skal folk synes, du er dum?

- Du må godt fortælle ham det. - Den hedder 'frosch'.

Hvad er det her? Lucy, bryder du dig om, folk knipser, når du taler?

Ja.

D, d, d, d, e, e, e, e, -

d, d, d, d, c, c, c, c, -

d, d, d, d, e, e, e, e...

- D, d, d, d... - Undskyld.

- Beklager... - Ingen snak!

Jeg skulle hente nogle af miss Coopers børn, men der er ingen.

- De har gymnastik om tirsdagen. - Men De har skrevet dem på violin.

- Måske har De læst skemaet forkert. - Det tror jeg ikke.

Jeg kan ikke løse Deres problem nu, jeg prøver på at undervise.

Det gør jeg også.

Kan vi fortsætte?