Doctor Slump (Dakteoseulleompeu / 닥터슬럼프)

DOCTOR SLUMP

Jeg var skolens dygtigste 47 gange.

KARAKTEROVERSIGT

Jeg var landets bedste efter en perfekt terminsprøve.

Jeg dimitterede med topkarakter fra Seouls bedste lægeskole.

Jeg fik også en pris fra Sundhedsministeriet.

Men nu

er jeg kun den bedste til Pump It Up.

Jeg skrev artikler til BJA, det bedste anæstesiologi-tidsskrift.

Jeg fik prisen Bedste Afhandling

og Bedste Unge Forsker-prisen.

Men nu

vinder jeg kun i arkadespil.

Lad os begynde.

Hold den.

Det bliver ikke en let operation.

Jeg havde mit blå operationstøj på

som pyjamas og arbejdstøj, fordi det var behageligt.

Skrue, tak!

Patienten har Bechterews sygdom. Forbered fuld narkose.

Gør arteriekateter og venekateter klar.

Og gør noradrenalin og phenylephrin klar.

Javel.

Er det ikke til hoftebrud? Lav en epiduralblokade.

Det var engang en absolut kontraindikation.

Men nu er det en relativ kontraindikation.

Er fuld narkose ikke lettere at kontrollere, hvis blodtrykket falder?

Blodtrykket falder også med fuld narkose.

En lavere dosis er lettere at kontrollere.

Jeg plejede at gå kolleger på klingen.

-Hvornår er I færdige? -Hvad?

Vi har ventet i en evighed.

Hvorfor? I burde læse lektier.

Jeg har gode karakterer.

Min lærer siger, jeg kan blive dommer, advokat eller læge.

Jeg er allerede læge.

Nu går jeg børn på klingen.

Skål.

Mit liv er ligesom soju.

Så bittert.

Mit liv er som…

…stærk kylling.

Det giver mig tårer i øjnene.

Her kommer jeres omeletrulle.

Jeg tager den her.

Tak.

Skal jeg varme den igen?

Ja, tak.

-Frue! -Ja?

Du har nogle grimme sår på hælene.

Har jeg?

Sagde du ikke, du tog medicin for diabetes?

-Jo. -Ser du…

Diabetespatienter har nedsat følelse i fødderne.

Du får slemme fodsår, hvis du ikke får det behandlet.

Gå ikke i for stramme sko.

Næste gang du skal have fornyet recepten,

så vis lægen dine fødder, okay?

Det skal jeg nok.

Man skulle tro, han var læge eller noget.

Hvordan vidste du det?

Jeg er læge.

Kald mig dr. Yeo fra nu af.

-Dr. Yeo? -Hvad?

Ikke bare hr. Yeo?

Jeg er dr. Nam.

Jeg er også læge.

Så I to er læger.

Og man kalder jer dr. Yeo og dr. Nam.

Er det rigtigt?

-Ja. -Ja.

Hold igen med alkoholen, venner.

Husk at betale. Vi har overvågning.

Den slags betaler sjældent.

Men vi er jo læger.

Ingen troede på os.

Vi havde selv glemt det.

Men vi er læger.

Var der nogen problemer, da bedøvelsen blev lagt?

Nej, alt i orden.

Blodtryk og puls er stabilt.

Vi vil…

…begynde forfra.

DOCTOR SLUMP

Dr. Yeo, gå bare i gang.

Hun er vores anæstesilæge i dag.

-Det er dr. Nam Ha-neul. -Javel.

Operationsforklæde.

Jeg går i gang.

Pandelampe.

Fokuser den.

Tak.

Vi begynder med næsen. Lokalbedøvelse i en tandsprøjte, tak.

Skalpel nummer 15.

Dr. Yeo, patienten bløder en del.

Hendes blodtryk er 110 over 79. Skal jeg sænke det?

Okay.

Skalpel nummer 15.

Vi er færdige. Pandelampe.

Jeg syr sammen efter skylning.

Jeg er færdig om 20 minutter.

Okay. Tag dig god tid.

Hvordan gik det, Jeong-woo?

Det var et svært sekundært tilfælde.

Hvad foregår der?

Nå, du mener Ha-neul?

Jo, altså…

Jeg hørte, Jeong-woo havde et angstanfald midt under en operation.

Det er rigtigt.

Jeg skulle ikke have presset ham.

Jeg vidste, han havde det svært, men ikke at det var så slemt.

Var du klar over det?

Det bekymrede mig faktisk at høre, at han skulle arbejde igen.

"Ville han kunne holde på en skalpel?"

"Ville han kunne tåle blod?"

"Ville kollegerne gøre ham nervøs?"

Han stolede på en kollega, der var involveret i fejlbehandlingen.

Ja. Der blev blandet heparin i droppet, hvilket forårsagede blødningen.

Så han har det stadig svært

med at operere på operationsstuen

og med dem omkring ham.

Så jeg tænkte på…

…om jeg kunne være derinde hos ham.

Jeg ville have sagt det i forvejen,

men hun sagde, du ville afvise.

Hun bad mig om ikke at sige det.

-Var det forkert af mig? -Nej.

Jeg tror bare ikke… jeg kan mere.

Hvad mener du?

Jeg blev ved med at fortælle mig selv, at jeg godt kunne.

-Men jeg tror ikke, jeg er klar. -Vent lige.

Operationen gik jo godt. Hvad er problemet?

Dae-yeong.

Jeg får gåsehud, når jeg holder en skalpel.

Den føles fremmed og skræmmende,

som om jeg er studerende igen.

Det er unfair over for alle,

at jeg siger, jeg har det fint.

Hvad snakker du om?

-Hvorfor er det unfair? -Det er rigtigt.

Og hvordan kan jeg modtage din hjælp?

Hvorfor ikke?

Du sagde, jeg måtte komme tilbage når som helst.

Jeg mente ikke sådan her.

Dr. Yeo, du har en gæst.

Jeong-woo.

Hvordan har du haft det?

-Kan du huske mig? -Selvfølgelig.

Hvad bringer dig hid?

Hvad tror du?

Jeg hørte, du var tilbage, så jeg ville ind til en konsultation.

Nå da.

Goddag. Husker du mig?

Ja, selvfølgelig.

-Hvordan har du haft det? -Godt.

Tænk sig, at to af mine tidligere elever er her.

Jamen dog.

Jeg har te med til jer.

Tak for det.

Det havde du ikke behøvet.

Det gør jeg gerne.

-Tak for det. -Tak.

Arbejder du her også som anæstesilæge?

-Nej. -Ja.

Så du arbejder her ikke?

-Nej, det gør hun ikke. -Jo.

Hvorfor svarer I noget forskelligt?

Ser du…

Det er ikke på plads endnu.

Er du her forresten, fordi du vil have noget lavet?

For at være ærlig…

Jeg har fulgt med i nyhederne.

Jeg vidste, du aldrig kunne gøre sådan noget.

Det knuste mit hjerte. Jeg håbede, det ville løse sig hurtigt.

Så da jeg hørte, du var i arbejde igen,

ville jeg komme forbi og støtte dig.

Det er for meget.

Så hvad skal jeg have lavet?

Jeg hører, ansigtsløftninger er populære.

Måske sådan en? Eller er det bedre med næsen?

Du ser helt naturlig ud lige nu.

Ødelæg ikke dit ansigt.

Den var nice, Jeong-woo.

Nice.

Det er også frokosttid.

Lad os finde noget mad.

Jeg ville gerne give et godt måltid. Hvorfor tteokbokki?

I er begge blevet læger,

men jeg ser et par studerende.

Hvad med mig?

Ligner jeg en studerende?

Tja…

Du ligner en, der har en søn, som er studerende.

Det er hårdt sagt.

-"En søn, der er studerende"? -Jeg…

-Altså… -Jeg har en datter i syvende klasse.

Der gjorde du mig bange.

Han er sjov.

Hvorfor er du her egentlig?

Hvorfor ikke? Tteokbokki er lækkert.