Facing the Truth (At Kende Sanheden)

Halt!

- Wo fahren Sie hin? - Nach Århus mit eine kranke Junge.

Nach Århus? Alles klar. Los. Weiterfahren.

Goddag. Richard Malmros.

- Goddag. Johannes Iversen. - Goddag.

Det er min søn Karl. Han er blevet syg. Vi var ude at fiske …

Karl var ude med en fiskekutter, da han pludselig fik voldsom hovedpine.

Det tog 20 timer, inden de kom i land. Nu har han nedsat kraft i venstre side.

- Var han bevidstløs? - Nej.

- Blodtrykket er 160 over 110. Puls 84. - Ja …

Goddag, Karl. Hvordan har du det?

- Hvor gør det ondt? - I hovedet.

- Hvorhenne i hovedet? - Her.

Ja, han er nakkestiv. De har lavet en lumbalpunktur i Ringkøbing.

Og der var blod i spinalvæsken.

Karl … Prøv at vise tænder. Begge sider.

Der er desværre ingen tvivl om, at Karl har fået en hjerneblødning.

- Er det farligt? Kan han dø af det? - Det kan godt være farligt, ja.

- Kan man ikke operere for det? - Jo, det kan man godt.

Men vi er nødt til at finde ud af, hvor han bløder fra.

Karl skal nok klare det. Han er en stærk ung mand.

Men vi må operere i lokalbedøvelse, så vi kan holde øje med ham.

Vil De ikke sidde ned? Det tager jo lidt tid. Vil De have en kop kaffe?

- Thorotrast. - Vi må kunne nøjes med 20 milliliter.

Vi skal have et røntgenbillede, så vi sprøjter kontraststof ind i en blodåre.

Det er ikke noget, der gør særlig ondt.

- Av. - Prøv at ligge helt stille.

Ja, kom.

- Er vi klar? Riber? - Ja.

Nu.

Nu.

Nu.

Her er frontalbilledet. Her er så sidebilledet før kontrasten.

Nu kommer kontrasten. Så kan vi se alle blodårerne.

Riber, kan De se, hvor han har blødt fra?

Det der er ikke normalt. Den lille udposning er et aneurysme.

Det må være der, han har blødt fra.

Kan det opereres?

Ja, hvis vi kan få en ligatur ned om stilken, men det er risikabelt.

- Hvor store chancer har han? - 50 procent.

Og hvis vi ingenting gjorde?

Så ville han sandsynligvis få en ny blødning. Før eller siden.

Og den ville han have svært ved at overleve.

- Karl, hvordan går det? Er du vågen? - Ja.

Skal vi se, om lokalbedøvelsen virker? Kniv.

- Kan du mærke det her, Karl? - Nej.

Vi begynder.

Ja, hold der.

Dandy.

Bændler.

Rougine.

- Bor. - Bor.

Karl, vi skal have boret et par huller i dit hoved. Det larmer lidt.

- Kør. - Kører.

Mor! Mor!

Det her larmer også lidt, Karl. Men det er snart overstået.

Gigli-klinge.

Og håndtag. Kom.

Ja, Riber, støt hovedet.

Lions-tang.

Lang smal sut.

Lang smal spatel.

Dissektor. Pas på, De ikke trækker i temporallappen.

Så trækker De også i aneurysmet. Det hvide i bunden er synsnerven.

Anatom.

Nu må I fandeme holde jer i ro!

Ja, gå bare ud med venstre spatel igen.

Og lad mig bare få dissektoren igen.

Og der kan vi lige akkurat se aneurysmestilken.

- Saks. - Saks.

Så, Karl, nu skal du ligge helt stille. Kan du det?

Ligaturtang til venstre hånd.

Og ligaturtang til højre hånd.

Sug, Riber! Sug for helvede! Satans også! Satans!

Jeg tror, ligaturen stadig er på.

Ja, den er på. Gå bare ud med suget nu.

- Saks bøjet. - Saks bøjet.

Nå, Karl, hvordan har du det? Kan du høre os? Karl?

Jeg kan ikke lide, I bander så ukristeligt.

Ja, det er gået godt. Karl havde det, der hedder et aneurysme.

Det er en udposning på en blodåre, som vi har fået lukket af.

Så må vi håbe, hans lammelse snart fortager sig.

Ja … Det var godt.

Nå, der er du, din klør.

Satans …

Østre Landsrets. 3. afdeling er i dag, den 7. september 1986, -

- blevet sat til behandling af sag nummer 108.

Enkefrue Karen Iversen mod Århus Kommunehospital.

Det er korrekt, at Karl Iversen i 1944 blev undersøgt med Thorotrast.

Og det må skønnes sandsynligt, at hans levercancer skyldes denne.

Imidlertid må det påpeges, at på det tidspunkt -

- var en undersøgelse med Thorotrast sædvanlig procedure hos en patient, -

- der indiskutabelt havde haft en hjerneblødning og var i livsfare.

Retslægerådet har fået forelagt to spørgsmål til besvarelse.

Fandtes der i 30'erne og 40'erne advarsler mod brugen af Thorotrast?

Og: Fandtes der et alternativt, ufarligt stof, man kunne have brugt?

Retslægerådet svarer benægtende på begge spørgsmål.

Der var ingen advarsler, og der var intet alternativt stof.

Og det er baggrunden for vor påstand om frifindelse, -

- da lægerne ikke har foretaget sig nogen ansvarspådragende handling.

- Hej, mor. - Det var godt, du kom.

Han er fuld af selvbebrejdelser. Han sidder med alle de gamle journaler.

Og han kan jo ikke læse dem, og jeg forstår ikke, hvad jeg skal lede efter.

- Hvad med hans læseapparat? - Det duer slet ikke.

20 milliliter, ja. Godt. Hvad står der så der?

- Patienten får 28 milliliter Thorotrast. - 28 milliliter

Far, hvorfor er det så vigtigt for dig? I blev jo frikendt.

Ja, selvfølgelig. Jeg havde da ikke ventet andet.

Men det ændrer jo ikke på, om vi kunne have handlet anderledes.

Hver gang vi har reddet en patient, har vi også lagt kimen til en cancer.

Så siden 47 har jeg ventet på, at svulsterne skulle vokse frem.

- Hvad skete der i 47? - Der kom et nyt kontraststof.

Og siden da har ingen fået Thorotrast.

Er det ikke Dem, der er journalist ved Ritzaus Bureau?

- Jo. - Knoblau.

Ja. Jon Knoblau.

Og De har før skrevet om lægefaglige emner?

- Ja. Jeg har skrevet om blødersagen. - Det mente jeg nok.

Jeg er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen. Her er mit kort.

Ja …

Som journalist kender De så nogle af Retslægerådets sagkyndige?

Ja. Frank Riber.

Neurokirurg på Bispebjerg, hvis han ikke lige er gået på pension.

Har han været ansat i Århus?

Det ved jeg ikke, men det kan man vel slå op.

- Og Svend Bjerre? - Han er professor i radiologi i Århus.

- Og Peter Bondesen? - Han var i Kræftens Bekæmpelse.

Ja, og han var tidligere patolog ved Århus Kommunehospital.

- Var han det? - Ja, det var han. Velbekomme.

Hvad var der sket, hvis I ikke havde brugt Thorotrast?

Så havde vi ikke kunnet operere dem, når vi ikke vidste, hvad de fejlede.

Og hvad så?

Så ville de være døde af deres hjerneblødning eller svulster.

Nemlig, og derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor det plager dig.

Du må ikke glemme, at det var mig, der skulle tage beslutningen.

Og havde jeg vidst, hvad jeg ved i dag, ville jeg have handlet anderledes.

Derfor er jeg nødt til at gå alle de gamle journaler igennem.

Hende her opererede vi i 45. Hvad var indikationen?

- Hvor finder jeg det henne? - Det står altid med rødt.

- Cave jod? - Nej, indikationen! Med rødt!

- Jeg tror ikke, de ligger i sideorden. - Jeg kan jo ikke se noget!

Hvis jeg skal hjælpe dig, må du tale ordentligt til mig.

Det kan du da ikke mene. Vil du hellere have den end Bourgogne?

Jeg ved godt, det er en billig vin, men jeg kan ikke lide at blive snydt.

Du bliver jo netop snydt. Det er alt muligt, der er blandet sammen.

Den koster 17 kroner, så I kan godt spare alle de dyre vine på mig.

- Den smager ligesom altervin. - Jeg skulle også have været præst.

- Hvorfor blev du så ikke præst? - Fordi …

Det var tante Johanne, der ville have det, men det blev jeg altså ikke.

- Var det i gymnasiet, I gik sammen? - Ja. Esbjerg latinskole.

I underskolen gik far på den kommunale.

Den første skoledag gik jeg ned ad gangen, -

- og inde fra et klasseværelse kunne jeg høre en klasse synge.

"Morgenhanen atter gol, slog med dugget vinge."

Det lød så smukt, at jeg lige pludselig vidste, at jeg var et lykkeligt barn.

Er det ikke mærkeligt, man som barn er sig bevidst, om man er lykkelig?

Richard! Richard?

Richard!

I skal være ude med alle jeres møbler inden klokken to.

- Jeg tror, vi får svært ved at nå det. - Nå, hvornår så?

- Klokken tre, måske. - Så skal I også være ude.

Så er det en Tage Vendelbo, 66 år, Skørping, -

- og han havde en fossa media glioblastom.

- Var han restauratør? - Nej, hoteldirektør.

- Han kunne ikke opereres radikalt. - 35 milliliter Thorotrast.

Han dør et par måneder efter af sin svulst. Læg ham over i højre bunke.

Grete Wedel, 28 år, Ikast. Parasagitalt meningiom.

22 milliliter Thorotrast. Kontrol tre måneder efter. Velbefindende.

Godt. Læg hende over i venstre bunke.

- Ja, hallo? - Det er journalist Jon Knoblau.

Vi talte sammen i Østre Landsret.

Jeg har set efter i "Den danske lægestand", og De havde ret.

Frank Riber var ansat hos Malmros i Århus fra 1944 til 51 -

og blev så overlæge på Bispebjerg.

Så alle Retslægerådets medlemmer har enten været ansat hos Malmros -

- eller på samme hospital og ganske givet kendt Malmros. Nok også privat.

Ja.

Det kan man kalde noget af et habilitetsproblem, hvad?

Ja.

Jeg går ud fra, at det her er helt fortroligt?

Naturligvis.

Siden 49 har man registreret de patienter, der har fået Thorotrast.

Og uden at patienterne ved af det. Så de bliver, -

om man så må sige, fulgt til graven.

Indtil videre er cirka 300 af de 1100, der fik Thorotrast, døde af kræft.

Så Sundhedsstyrelsen er bange for, at det skal slippe ud.

Skeletterne vil vælte ud af skabet. Perspektivet er helt uoverskueligt.

- Hvor skal jeg lede? - Jeg kan ikke få adgang til registeret.

Men jeg hører, at det ikke er sandt, at der ikke var advarsler mod Thorotrast.

Prøv at lede i diverse fagtidsskrifter og lærebøger fra dengang.

Og spørg Frank Riber, om han ikke synes, han har et habilitetsproblem.

Din mor har aldrig været fast i troen, Richard.

- Mor beder bordbøn. - Det er ikke nok.

Man skal også stå ved sin tro. Og det gør hun ikke, fordi hun er for stolt.

Men så kunne din far vel komme i missionen. Og dine storebrødre.

- Jeg kommer selv i søndagsskolen. - Husker du at bede?

- Ja. - Bed for, at din mor må finde vejen.

Husk, Richard, det er dig, der er Jordens salt.

Pastorens vasketøj. En krone og fem øre.

- Tak, men du skal bruge bagtrappen. - Kælderdøren var låst.