The Conjuring: Last Rites

Mit navn er Ed Warren. Jeg er her med min kone, Lorraine, og Victoria Grainger.

Det er den 20. april 1964.

Victoria, hvornår bemærkede du først disse overnaturlige hændelser?

- Undskyld, jeg ved ikke, hvordan man gør. - Bare start fra begyndelsen.

Min far mente, at noget forfulgte ham.

ANTIK

Noget, han ikke kunne se.

Han lukkede dørene om aftenen, og næste morgen var de...

...åbne.

Så begyndte han at høre...

...stemmer. Jeg troede ham ikke.

Jeg troede, at han var ved at blive gammel.

Men så en dag kom jeg ind og...

...fandt ham.

Far!

Der var så stille, efter han var gået bort.

Men så ændrede noget sig.

Jeg kunne mærke det.

Det var en stærk fornemmelse af...

...at nogen holdt øje med mig.

Der er noget derinde, -

og når jeg er her alene, -

og her er meget stille...

...så kalder det på mig.

LAGERRUM

Åh nej.

- Jeg har bange anelser. - Ed, jeg kan godt klare det.

Lorraine...

Mit navn er Lorraine Warren.

Jeg er her for at hjælpe.

Jeg kan... mærke din ånd.

Din frygt.

Der er også noget andet.

Hvad er du?

Ed!

- Lorraine? - Ed!

Lorraine, hvad er der sket?

Barnet!

Vi er ti minutter fra hospitalet.

- Hvad var det der? - Jeg ved det ikke.

Der var noget inde i rummet.

I spejlet. Jeg ved det ikke.

- Termin? - Til maj!

Underret fødeafdelingen. Vi kommer med en mulig spontan abort.

- Der er noget galt. Jeg kan mærke det. - Du skal blive herude.

Nej, Lorraine. Lorraine! Lorraine! Lorraine!

Vi skal have babyen ud. Du skal presse.

- Hun mister blod. - Er der blod på vej?

- Hvor er Ed? - Hvordan har barnet det?

- Hvordan ser det ud med hende? - Puls: 130. Blodtryk: 80 over 40.

Fandens!

Skaf mig en lommelygte.

Der er noget her.

- Strømmen er gået! Lorraine! - Ed!

Jeg skal tale med min kone.

Du må ikke gå i vejen.

Ed... du må ikke lade den gøre barnet noget.

Ikke lade hvad gøre barnet noget?

- Jeg beder dig. - Okay, jeg kan se hovedet.

Pres, fru Warren.

Og stop. Hovedet er ude.

Navlestrengen er rundt om halsen. To klemmer og en saks.

Hvad? Hvad sagde han?

- Hvad er der i vejen? - Pres igen. Barnet skal ud nu.

Okay. Det er okay. Det kommer nu.

- Jeg skal bruge lys. Hun bløder. - Der er noget galt.

Hvad er der i vejen med hende?

- Der er noget galt. - Har du brug for hjælp?

Hvad er der i vejen, doktor? Hvad er der galt? Hvad foregår der?

Giv mig mit barn.

Giv mig mit barn!

Det gør mig så ondt.

Gud. Jeg beder dig, Himmelske Fader.

- Giv os hende tilbage. - Åh gud.

- Giv os hende tilbage. - Åh gud.

Jeg beder dig, Himmelske Fader.

Giv os hende tilbage.

Giv os hende tilbage.

Giv os hende tilbage.

Jeg beder dig, Gud.

Vil du ikke nok?

Åh gud!

Hvad skal hun hedde?

Hun hedder Judy.

Judy Warren.

- Kom. Kom her. Kom, skat. - Flot.

Så flot!

Judy! Hvad er der, skat?

Skat...

Jeg ser skrækkelige ting, og de vil ikke gå væk!

Åh, skat.

Okay, okay. Bare luk dem ude, som jeg har lært dig.

Ligesom jeg har lært dig.

Musen Mahjong tabte sin medaljon

Missen Mester fandt den

Ikke en mønt var der i den

Kun bindebånd i kanten

Du er ikke her

Hvad hvis jeg ikke kan få dem til at gå væk?

Det kan du godt.

Det kan du. Det er dit valg.

Det er dit valg, skat.

- Jeg elsker dig. - Jeg elsker også dig.

Min skat...

Kom så.

- God hund. - Mor bad mig hente pynten.

Kom så! De holder ikke messe kun for os.

- Sluk for tv'et, far. - Tak, skat.

- Fandens! - Tal pænt, Heather!

- Carin, kom ned derfra. - Glem ikke kameraet.

Tak.

Mor! Dawn har været på badeværelset hele tiden.

- Nej. - Jo. Der var ikke noget varmt vand.

- Og ingen strøm til hårtørreren. - Øjeblik, mor.

Skat, der er tid til at ordne håret. Og du ser så smuk ud i den kjole.

- Ikke lyve, bedstemor. - Jeg slår dig ihjel!

Du må ikke dræbe hende til din firmelse.

Milo Evans Roberts.

Milo Evans Roberts, modtag Helligåndens gave.

- Amen. - Jeg ved det ikke.

- Skat, du dækker for kameraet. - Nu kommer hun.

- Er hun ikke smuk? - Fred være med dig.

Heather Elizabeth Smurl.

Heather Elizabeth Smurl, modtag Helligåndens gave.

- Amen. - Fred være med dig.

Der er hun.

Så er hun firmet. Flot, skat.

- Hvem vil have mad? - Os!

- Så kom indenfor! - Jeg er sulten!

Skynd jer, inden maden bliver kold.

Ja, det var en smuk ceremoni.

- Stop, John. - Du ved, jeg elsker din dip.

Jeg elsker det.

- Hæng lige på. - Hvor skal jeg sætte salaten?

Bedstemor? Hvor vil du have salaten?

- I to tror, I er sjove. - Hvorfor al den larm?

- Undskyld, det var pigerne. - Ikke løbe indenfor.

Okay, hvad har vi så her?

Den er højere end mig!

- Wow! - Jeg fik ingenting til min firmelse.

- Dawn. - Gav vi dig ikke den pæne broche?

Nå ja. Den fik jeg.

- Luk den op. - Okay.

Det er et spejl.

- Der er en revne i det. - Skat, det kan bedstefar fikse.

Vi fandt det på loppemarkedet ovre i Bucks County.

Stille, Simon!

Jeg elsker det. Tak, bedstefar.

- Det var så lidt. - Åh, min skat.

- Bare det ikke var for dyrt. - Bare rolig.

Han kunne ikke få det tilbage i bilen, så vi fik en god pris.

- Jeg tror, det bare ventede på os. - Der er jo kamp om badeværelset.

- Det skal ikke stå på vores værelse. - Det er da flot.

- Det er meget betænksomt. - Ikke mere kø.

Ligner den i toppen ikke dig som spæd?

Jo, det kan jeg godt se.

- Heather! - Min fod gled.

- Jeg mener det. - Dawns fod kom i vejen.

Det ligner virkelig godt.

- Det er det samme pandehår. - Hvem vil have kage?

Okay.

- Kom så. Sådan. - Sådan.

Den ser lækker ud.

Firmelseskage.

- Tillykke, skat. - Tak.

- Jeg fik i hvert fald ikke en kage. - Simon, stille!

- Simon vil også have kage. - Så er det nu.

Klar?

Hun pustede mit lys ud. Dawn.

- Nej! - Jo.

- Det er okay. - Jeg pustede det ikke ud.

Det gjorde hun.

- Åh gud! - Heather! Åh gud!

- Heather, er du okay? - Det er okay. Hvad er der galt?

Åh gud. Far? Der er meget blod.

Ramte det dig? Åh gud, er du kommet til skade?

- Det er okay. Klem min hånd. - Jeg henter førstehjælpskassen.

Efter årtier med paranormal efterforskning har Ed og Lorraine Warren -

- set enhver mulig sag, men i 1986, i en forstad til Pennsylvania, -

- kom de op mod en ondskab, de aldrig havde mødt før.

Sagen knuste deres familie og gjorde en ende på deres karriere.

Baseret på en sand historie.

THE CONJURING DE SIDSTE RITUALER

De unge beboere i lejligheden troede, de talte med pigen Annabelle Mullins' ånd.

I virkeligheden talte de med en ikke-menneskelig ånd.

En dæmon. Den udnyttede deres medfølelse.

Den udnyttede deres medlidenhed.

Så bad den om tilladelse til at indtage dukken som sit kar.

En vej ind i vores verden.

Vi har set hundreder af genstande som Annabelle.

Forbandede objekter, totemmer.

Og vi har fundet ud af, at det er bedst at samle dem ind.

Det er som at fjerne våben fra gaden.

Øjeblik. Undskyld.

Skal vi ikke bare tænde lyset?

Okay. Nogen spørgsmål?

- Ja. - Så I var ligesom Ghostbusters?

- Nej, ikke som Ghostbusters. - Men vi har set filmen.

Så I er aldrig blevet slimet til?

Om jeg må bede...? Nogen seriøse spørgsmål?