The Critic

"Kritiker." Fra det latinske "criticus"

og græske "kritikós."

"Via krités," en dommer.

-Deres pladser, hr. Erskine. -Tom.

-Forestillingen? -22.40.

-Hvis vi starter til tiden. -Sørg for det. Jeg har en deadline!

Drama-anmelderen er frygtet

og foragtet for den dom, han må afsige.

Men sandheden er nødvendig.

En kritiker skal være kold og alene.

Kun de bedste bliver husket.

Jeg må sige dig, når du går i teatret,

vil du i de opførte dramaer

finde adskillige mordere med koldt blod.

Men bemærk dog den lejlighedsvise drabsmand,

der har en samvittighed.

Jeg får brug for to sessioner mere.

Har du tid?

For udødeligheden... hvem har ikke?

Din frygtelige gamle skiderik.

Min far nød at forkæle denne avis.

Men det er hårdere tider nu.

Vi bliver desværre nødt til at spare på alle afdelinger.

Men hvis vi skærer ind til benet,

kan vi bringe The Chronicle tilbage til sin rette plads

som den mest læste familieavis i landet.

Så lad os genoptage vores mission med fornyet styrke, ikke?

Ikke flere uforklarlige udgifter eller lange frokoster.

Ingen sene indlæg.

Han trækker avisen ind i det 20. århundrede.

Hvor vover han?

Vær på vagt.

Pas på jer selv.

Han går ikke efter den gamle garde. Avisen er intet uden os!

Han vil ikke have pirater ombord. Vi må alle vise vores loyalitet.

Det primære historiske formål med The Chronicle

er at konkurrere med den fandens Daily Mail.

Fascister.

Loyalitet? Jeg har tilbragt 40 år med denne forfaldne avis!

Treogfyrre.

Han bør vise loyalitet for os.

Han er Robespierre i en høj hat.

Madame la Guillotine, salut!

Lad være, Jim. Du er fuld.

-Stephen. -God eftermiddag.

David.

"Viscount Brooke," bør jeg sige.

Mine kondolencer igen. Vi elskede alle din far.

Tak.

Jeg husker, da min egen far døde.

Han var en ubemærket mand, men hans fravær var betydeligt.

Din far gav mig jobbet lige her i klubben.

Under en frokost... nej, det var middag.

Han klemte mine unge kinder og sagde: "Jimmy,

jeg udnævner dig hermed til min dramakritiker."

Arbejder du i aften?

The White Devil.

Den er bedst at se ædru, tror jeg.

Ikke nødvendigvis.

Det er halvdelen, hr. Cooper. Tredive minutter.

En halv time, mine damer og herrer. En halv time, fru Reverly.

-En halv time. -Okay, Lennie.

En halv time, frøken Land.

-Skrid, Lennie. -Jeg skal gøre mit bedste.

Undskyld mig.

Jeg er for gammel til det her.

Fra din hemmelige beundrer.

-Hvem er han, frøken? -Det er et mysterium.

Jeg kunne optræde i en stald på Orkneyøerne,

og der ville dukke to dusin hvide roser op på den første aften. Tag dem.

"Til min herre hertugen, den bedste velkomst.

"Flere lys! Opvart hertugen."

Jeg er i humør til jakobinsk tragedie.

Det siger jeg ikke ofte.

Udføres det dårligt, kan det drive en nonne til brandstiftelse.

Hr. Erskine?

Fem minutter, White Devil- truppen.

Det er de fem.

Du bliver en sensation.

Forvent ikke ros i The Chronicle.

I hvert fald ikke for min optræden. Erskine kan aldrig lide mig.

I aften vil bæstet opleve en damaskus-konversion.

Klar? Hav mod.

"Til min herre hertugen, den bedste velkomst. Flere lys."

Hvor er hr. Erskine?

Derovre.

-Hvordan går det med hans portræt? -Ret godt.

Hans ansigt er mere interessant end hans meninger.

Jeg elsker ham. Han er hård.

Viscounten sidder derovre.

Skam, at hans hustru aldrig deltager.

Måske har hun en aftale med en tønde lithium.

Jeres bedste seng.

Til min herre hertugen, den bedste velkomst.

Opvart hertugen!

Flere lys!

-Flamineo. -Min herre.

Ganske fortabt, Flamineo.

Nu til den blodige gerning.

Der findes kun tre furier i det store helvede...

Jeg foretrækker dette frem for hans andet stykke.

-Andet stykke? -Ja, det berømte.

Duchess of Malta.

-Malfi. -Åh, ja!

Duchess of Malfi.

Jew of Malta. Duchess of Malfi.

Samme periode, dog.

Webster er jakobinsk. Marlowe er elizabethansk.

En lidt pedantisk skelnen.

Det er den korrekte.

Men vi da må være enige om aftenens optræden indtil videre.

Jeg elsker virkelig Nina Land.

Hun er sådan en lunefuld skuespillerinde.

Mon ikke, du dypper pennen i ros i aften?

-Gem den sure blæk væk. -Undskyld mig.

Meadows!

Vil du fjerne denne vanvittige kvinde?

Undskyld. Hvad er problemet?

Hun invaderede mit bord, hun belejrede mig med sine meninger

og stjal mine nødder! Jeg skal bruge stilhed!

Jeg skal beskyttes mod offentligheden!

Ja. Flyt hende!

Løb!

Åh, salige er de, der aldrig har set hoffet

og kun har hørt rygter om de mægtige.

Jeg blusser op som en næsten slukket væge.

Men slukker så straks.

Tårnet, galgen og torturens hjul

skal blot være en dyb søvn for mig.

Her er min hvile,

jeg skabte dette natstykke, og det var mit bedste.

Fjern ligene. Se min ærede herre.

Lad de skyldige huske, at deres synder

hviler på krykker og skrøbelige ben.

Nej.

Erstat det med "succubus."

Drop alt det der lort.

-Dette lort? -Nej, det der.

Der er ikke noget "e" i "somnambul."

Der har der aldrig været, og det bliver der aldrig.

Skift "fuser" til "våd klud." Nej. Hjælp?

-"Gennemblødt?" -Perfekt. Nej, "pjaskvåd." Ja.

Okay, skriv videre. "Pjaskvåd."

Det var det længste stykke i verden.

Længere end livet selv.

-Hvor langt er livet? -Endeløst.

Hvis du spiser dine grøntsager.

Var Nina Land ikke den bedste?

Hun er magisk. Du burde male hende.

Jeg tror, du har hemmeligheder.

-Du er meget direkte. -Sådan opdragede du mig.

Ja. Men nej, jeg har ikke.

Det ville ikke genere mig.

Ikke hvis hun gør dig glad.

-Jeg elsker din mor. -Uoverbevisende.

Din far lod til at nyde det.

Brutalt stykke.

Ekstraordinært.

Alt den hylen og tænderskæren.

Vidste du, det blev skrevet i 1600-tallet?

Det havde jeg opfanget.

Folk hyler ikke sådan i dag.

-Nej, vi gør ikke. -Vi gør ikke...

-Vi er som alle de andre. -Virkelig?

Kom nu, Tom, skynd dig.

Tak.

"Hertugen af Braccianos steatopygiske form?"

Fra græsk. "Fyldige bagparti."

Jeg tvivler på, at vores læsere kender ordet.

Jeg tvivler på, at de kan læse.

Ændr det, tak?

Erstat det med "bredrøvet."

-Du kan ikke forlade festen! -Undskyld. Jeg er udmattet.

Producerne fortæller mig, at stemningen er positiv.

Det er åbningsaften.

Vi gjorde det! Selv bæstet gav mig et anerkendende nik.

Han fangede mit blik, da han gik op ad gangen.

Han tænkte sikkert på de onde ting, han vil skrive om mig.

Hvis du ikke kan nyde øjeblikket, må du hellere skride.

Elsker dig!

Et godt råd.

Brooke sagde, det er sæsonens bedste.

Men han er ikke avisens dramaanmelder.

Ikke endnu.

Hvad ved du?

Han rydder ud blandt de gamle. Og han er ikke så vild med dig.

Han bryder sig ikke om dine...

...tilbøjeligheder.

Familieavis. Vær forsigtig.

Razzia! Ned.

Stop der!

Slip mig!

Og du, lille svans, kom her!

-Intet bad efter kl. 22.00. -Undskyld!

Sluk for hanerne, før du vækker hele huset.

Tak.

Den vampede og skrigende frøken Nina Land

spiller Vittoria med den ynde, man forventer fra et forskrækket muldyr.

Der er ikke et eneste øjebliks stilhed eller diskretion.

Efter tre lange timer, da frøken Land endelig dør,