Evil Dead Burn

Dette er dr. Benjamin Price, professor i oldtidshistorie. Fjerde optegnelse.

Den sagnomspundne Nekronomikon, De Dødes Bog, er ikke bare en myte.

De Vise Mænds Kreds har fundet den.

Og trods mine advarsler har de læst op af dens uhellige tekster

og sluppet dæmoner, der besætter folk, løs.

De er så onde som selveste Djævlen.

Må Gud stå os bi.

Optegnelse nummer fem. Vi har fundet noget.

En genstand med stor kraft, som kan sende dem tilbage til helvede.

Skulle de vende tilbage, har jeg skjult den med runer og heksekunst.

Der må den forblive...

...for hvis den kommer for en dag, vil de kunne mærke den.

De vil kunne lugte dens kalden i jorden.

Kunne smage den i luften.

Og så vil de gøre alt...

...for at udslette den.

Han springer ud af vinduet og løber ned ad gaden i sit undertøj.

- Hvem fanden hopper ud af et vindue? - En stupid narrøv.

Åh gud. Sig ikke, at det er Emma. Du skal ikke tage den.

- Hvad, hvis det er noget alvorligt? - Det er det ikke, Leo.

Hun flipper bare ud over det med søen. Læg din telefon i bilen.

Lad mig være, bro. Lad os komme væk herfra.

- Det er fandeme løgn. - Du skal ikke tage den. Lad være.

Hvis du tager den, så skrider jeg.

- Stå nu fast, mand. - Hej, skat.

- Din fucking... - Jeg skulle lige til at ringe til dig.

Vi har været ude på vandet.

Leo!

Ses i morgen. Jeg elsker også dig. Hej. Jared, lad os komme væk herfra.

Hold op med det pis!

Jared!

- Hjælp! - Hvad fa...? Jared!

Jared!

Jared, hvor er du?

Leo! Hjælp! Hjælp!

Hjælp!

Åh gud! Fuck!

Jeg passer på dig.

Jeg passer på dig.

Hvad fanden?

Jeg har noget til fødselsdagsbarnet.

- Wow. - Flot!

Jeg gik lidt amok, men du har fortjent det.

- Tillykke med fødselsdagen. - Tillykke med fødselsdagen, bro.

- Jeg skaffer mere champagne. - Nej. Alice, Alice, Alice.

- Kom. - Hvad var det lige?

- Du fløjter seriøst? - Nej, men du hører ikke efter.

Det er den tredje flaske. Lad os slappe lidt af.

Det er Josephs fødselsdag. Vi kan godt drikke lidt.

Okay, okay. Kun gode vibes, okay?

- Lad os åbne gaver. - Joseph... Tillykke, bro.

- Den er fra os begge. - I havde ikke behøvet gøre mere.

- Wow. Tak, venner. Det er... - Det er en pen.

Det er ikke en hvilken som helst pen. Det er en Belvoir.

- De koster en tusse. - Mere, men det er ligemeget.

Den er en opfordring til at gøre din bog færdig.

- Ikke særlig subtilt, skat. - Han er begyndt på fem bøger.

- Fire. - Er den her din fjerde? Shit, undskyld.

Tag Alice og hendes billeder. De var okay.

Men det gjorde en stor forskel, at jeg gav hende det der. Du skal bare prikkes til.

Nu vi taler om det.

- Og... - En til. Okay.

- Tillykke. - Jeg er vild med indpakningen.

- Du godeste! - Du ser så sød ud.

- Alle ser søde ud i sort-hvid. - Du havde selv en gave?

Det er en lille ting. Intet imod din Belvoir.

- Vores Belvoir. Den er fra os begge. - Tak, begge to. Tak.

Du er så talentfuld.

Jeg glemmer altid, at I amerikanere krammer.

- Svigerindekrammet. - Vil du kysse min kæreste?

Os franske damer giver jo en rykker, når vi siger hej.

Ja, I har virkelig klasse. Virkelig subtilt, Alice.

Han er sur over min gave. Hvorfor kritiserer du alt?

Det gør jeg ikke, men slap af med drikkeriet.

- Slap bare af. - Okay.

Jeg stopper. En cigaret?

Lov mig, at vi aldrig gifter os, okay?

- Hun mente ikke noget med det. - Jo, det gjorde hun.

Hun vil pisse mig af. Ligesom med cigaretterne.

Vi vil have et barn, men hun ryger. Latterligt.

- Latterligt. - Glem det. Du ved, hvordan han er.

- Må jeg låne en cigaret, chef? - Mike, jeg er ikke din chef.

- Jeg sender bare lønnen ud. - Du er da chefen.

- Dør du ikke af kulde i den T-shirt? - Nej. Der er så varmt derinde.

- Og musikken er alt for høj. - Det siger jeg tit til ham.

Bagtal mig da endelig over for mit personale.

- Vi talte bare sammen. - Det er okay. Det var ikke dig.

Alice, vil du ikke komme ind igen?

- Okay. Kom her. - Du skal ikke røre ved mig.

Rolig. Gør mig ikke til skurken. Det er dig, der skaber dig på min klub.

- Du siger, jeg er fordrukken. - Hey, undskyld.

Kom nu. Hey, kig lige på mig.

- Jeg hader, når du er så barnlig. - Du skal ikke kalde mig barnlig.

- Stop med det pis der. - Du skal ikke røre ved mig!

Fuck!

Du får det her frem i mig. Sådan var jeg aldrig før, Alice.

Ingen af mine ekser fik mig til at flippe sådan ud. Hvorfor mon?

Hvis vi ikke kan tale sammen, hvordan skal vi så komme videre?

Løb tilbage til Mike. Giv ham en smøg.

- Eller du kan give ham en rykker. - Skrid ad helvede til!

Joe.

- Nej, Will. - Du er fuld.

Giv mig nøglerne. Jeg kører dig hjem.

Will!

Den fucking bitch.

Hey, hey. Rør dig ikke. Rør dig... ikke.

Jeg ringer efter hjælp.

Jeg ringer...

Fuck.

- Fuck. - Will?

Will?

Vi har fundet dig. Før os til din familie.

Hvad fanden?

Kunda.

Astratta.

Fuck.

Montosse.

Hjælp! Hjælp mig! Hjælp!

Hjælp! Hjælp!

Canda.

Hjælp!

- Far, jeg er nødt til at smutte. - Okay, skat. Det skal nok gå.

Du skal ikke være bange for hans forældre. I er der for Will.

Det er frygteligt, men måske kan det knytte jer tættere til hinanden.

Jeg har ikke lyst til at se dem...

Tak.

Tager du noget for at kunne sove?

Der er ikke noget af det, der virker.

- Hvornår kom I? - For et par dage siden.

Joseph bor her på en måde nu. Hans forældre gav ham sommerhuset.

Kig op.

- Har du en pistol nu? - Det er ikke min. Det er Josephs.

- Han vil gerne føle sig sej. - Joseph? Sej?

Det er nuttet.

- Hej, Polly. Hvordan går det? - Hun kan ikke huske dig.

Men det er kun et år siden.

Vi må bruge samme størrelse.

Max, hvor er du blevet stor. Jeg har savnet dig.

- Tror du, at byggeriet vil...? - Bare rolig. De stopper kl. 12.

De er færdige lige om lidt.

Vi er forsamlet her for...

Vi er forsamlet her for at fejre William Prices liv.

For at hylde og mindes ham,

fordi så længe de minder er levende for os,

så er William altid hos os.

Nu vil jeg bede Susan Price,

Williams mor, om at sige et par ord.

- Bonnie, hvad laver du? - Det er Susan, mormor.

- Moster Bonnie er her ikke... - Du skal ikke spilde tid på hende.

William.

Min søde dreng.

Jeg kunne tale i timevis om, hvor dejlig en dreng han var.

En mønsterteenager.

Og en mand, som gjorde os så stolte.

Han var så forelsket i det franske køkken, at da han læste i Paris,

så kom han hjem med en fransk kone. Alice.

Will drømte om at stifte familie.

I to ville være blevet så gode forældre.

Og vi kunne være blevet farfar Edgar og farmor Susan.

Jeg ville give alt for, at vi kunne være sammen igen.

Tak, Susan. Og jeg er virkelig ked af støjen.

Alice.

Vil du sige nogen ord? Et særligt minde om din mand?

Jeg har ikke forberedt noget.

Okay. Wow.

Jeg vil gerne spille en sang, som havde en særlig plads i Williams hjerte.

Sangen fra jeres bryllup.

Jeg vil gerne sige farvel til min søn en sidste gang.

Du kan hente asken om et par dage, men du må faktisk ikke være her.

Min søn er lige død.

Fem minutter. Du må ikke sige det til nogen, for så får jeg ballade.

Tak.

Kondolerer.

Fuck! Will! Will!

Vent lidt. Vent lidt!

Will, jeg kommer! Will, vent lidt!

Jeg kommer! Fuck!

Hvad fanden?

Hjælp!

Kom med os. Okay, vi ses derhenne.

- Hvor langt er der? - Det tager under fem minutter.

- Fucking... - Er du okay?

Ja, det er bare... De vil ikke have, at jeg er der.

- Det passer ikke. - Heri.

Kors. Det eneste, de vil have, er, at alle er samlet.

Du er med i familien. Det synes selv min mor.

Hun var rørt over, at du gik med til kremeringen.

Og at hun måtte bestemme, hvor det skulle foregå.

- Hun sætter pris på dig. - Måske. Det ved jeg ikke.

Men min far kan ikke udstå synet af dig.

Åh gud.

- Det ser så nedslidt ud nu. - Har du været her før?

Vi blev gift her.

Mor? Far?

Jeg er tilbage om lidt.

Mormor, ved du, hvor mor er?

Hun er i skole. Det ringer ud klokken fire.

Ja. Tak.

Mor?

- Hvad laver du? - Hvad tror du?