Kedi

Gennem tusindvis af år har der levet katte i det område, der nu hedder Istanbul.

De har oplevet imperier rejse sig og falde og set byen skrumpe ind og vokse.

Selvom mange drager omsorg for dem, har de ingen herre.

Og hvad enten de forgudes, foragtes eller ignoreres,

er de unægtelig en del af alles liv.

I Istanbul er en kat mere end bare en kat.

Katten er indbegrebet af det ubeskrivelige kaos, kulturen

og den entydighed, som er kernen i Istanbul.

Uden katte ville Istanbul miste en del af sin sjæl.

Der findes ikke noget lignende andet sted på Jorden.

Hun er blevet en rigtig jæger. Der var hun ikke førhen.

Det ændrede sig, da hun fik killinger.

Førhen sov hun hele tiden. Slappede af hele dagen.

Af og til taler jeg til hende.

Og hun svarer faktisk igen.

Hun er gjort af noget solidt.

Hun bliver stædigt stående.

Hvis man siger, hun skal gå, bliver hun stående og stirrer på en.

"Jeg går ikke," siger hun.

"Du kan ikke smide mig ud. Jeg kommer tilbage."

"Hvad har du gang i?"

Hun har en stærk vilje.

Hun har personlighed.

Nogle katte har karakter. Det kan man se i deres ansigter.

Det er forkert at holde dem inde i et hus...

...for at vi kan kæle med dem.

Der er millioner af dem herude, og dem kæler vi med.

Det handler om at være på bølgelængde med dem.

Og kommunikere med dem.

Desuden kan de fornemme, hvem der kan lide dem, og hvem der ikke kan.

Det ved de.

Og de udsender god energi.

De absorberer al den negative energi.

Vi er heldige. Jeg er glad for dem.

Så er det tid igen.

Af sted. Hun kommer og går.

Hun kom en dag. Jeg vidste, hun havde været drægtig.

Det var tydeligt, hun havde født.

Hun førte mig om bagved for at vise mig sine killinger.

Det er fascinerende...

De er ligesom mennesker.

Dyrenes kærlighed er anderledes.

Mennesker, der ikke elsker dyr, kan heller ikke elske andre mennesker.

Så meget kan jeg da sige.

Bengü!

Bengü!

Kom så. Kom her.

Hun var én af fire killinger.

Hun var den tyndeste af dem. Og den grimmeste.

De tre andre forlod stedet, men hun blev.

Nogle gange gør hun mig arrig.

Men hvorfor? Jeg har aldrig tænkt over det.

Jeg er nok bare i et dårlig humør.

Men jeg har aldrig slået hende.

Jeg siger, hun skal skrubbe af, men det gør hun ikke.

Bengü har været hos os i otte eller ni år.

Hun kom, da hun var killing...

...og har aldrig forladt os.

Bengü elsker opmærksomheden. Oprigtigt talt.

Hun elsker at blive kælet for. Hun bliver helt salig.

Det er ikke som et melodrama som i gamle tyrkiske film...

...men jeg passer på hende.

Hvis jeg ikke kan se eller høre hende...

...hvis hun ikke er her om morgenen, når jeg kommer,

bliver jeg urolig. Nærmest ligesom hvis det var et barn.

Mennesker kan jo også savne deres børn, ikke sandt? Jeg savner hende.

Bengü er meget følsom.

Hvis man kæler med en anden kat, bliver hun misundelig.

Bengü er sensitiv.

Det er lige der. Lige det sted.

Det er lige det der sted.

Slut. Og så her.

Og her.

Se, hvor hun nyder det.

Du nyder virkelig livet.

Bengü har født killinger, men jeg ved ikke, hvor de er.

Forsøger nogen at angribe killingerne, ser man en anden side af hende.

Jeg har hørt, at man altid har en kat med om bord på et skib.

For at absorbere den overskydende energi. Det er det samme med jord.

En bedekrans er det, der hjælper mig.

Den her kat er ligeledes god for mig.

Desuden har vi vænnet os til hende. Hun...

...hun er blevet én af os.

Hun kommer og går betingelsesløst.

Samt uendelige samtaler.

DISSE BÆGRE ER TIL KATTE OG HUNDE

HVIS DU IKKE VIL VÆRE DESPERAT EFTER ET BÆGER VAND I DIT NÆSTE LIV,

SÅ LAD VÆRE MED AT RØRE DISSE BÆGRE

De kan ikke flyve væk ligesom fugle.

Det er vores ansvar at tage os af dem, så godt vi kan.

Det siges, at katte er klar over Guds eksistens,

men at hunde ikke er.

Hunde opfatter mennesker som Gud, men det gør katte ikke.

Katte ved, at mennesker er Guds mellemmænd.

De er ikke utaknemlige. De ved bare bedre.

Når jeg kæler for en kat, giver det mig en form for tryghed.

Selvom vi ikke taler samme sprog,

etableres der med det samme et fælles sprog.

Jeg tror, at et forhold til katte

må været meget lig med at være venner med rummænd.

Man skaber kontakt til et helt anderledes væsen...

...skaber en kommunikationsforbindelse

og starter en dialog.

Og de er ret fremmede for os. Helt anderledes.

Hvad end det angår fysik, psyke, eller egenskaber,

er de helt anderledes.

Og dog kan vi godt have et forhold til dem.

Selvfølgelig kan jeg ikke erstatte deres mor,

men jeg gør, hvad jeg kan.

Jeg spekulerer på, om jeg burde give dem mad.

Rolig nu. Jeg skal nok give jer mad.

Når de er mætte, holder de op med at miave.

De er virkelig sultne.

Nogen har sat dem af ovre ved butikkerne.

De er afhængige af, at jeg er.

Jeg oplevede noget med en kat, der vil chokere dig at høre.

For cirka 15 år siden

havde jeg en båd derovre, og den sank i en storm.

Jeg havde nærmest ikke kunnet betale for den. Jeg solgte alt, hvad jeg ejede.

Men jeg fik båden.

Jeg havde den knapt nok en uge, og så sank den.

Og så gik jeg henover klipperne derovre...

...det er helt usædvanligt, det jeg nu fortæller dig.

Jeg går og så ser jeg den her kat, der viser mig hen til en pengepung.

En kat med samme farve som den her. Det er ikke engang løgn.

Præcis den farve.

Miav, miav! Jeg tænkte, "Hvad er der galt med den?"

Har den rabies eller sådan noget? Jeg var lidt bange.

Jeg gik hen for at drikke te, men tankerne kredsede om pengepungen.

Selv te-ekspedienten spurgte, om jeg var okay.

Jeg sagde, "Det ved jeg ikke. Der er sket noget mærkeligt."

Jeg rejste mig og åbnede den her pengepung...

Jeg stod netop og manglede 120 lira, og så var der 120 lira i pungen.

Dem, der ikke tror på den her historie, er hedninge.

Kan du forestille dig det? Den almægtige Gud.

Hvis det ikke var en gave fra Gud, hvad var det så?

Det var sådan, min kærlighed til dyr opstod.

Efter jeg fandt pengepungen, begyndte jeg at tage mig af katte.

Men det er ikke nemt at tage sig af dem.

Jeg er nødt til at give dem mælk, hvis de skal overleve.

De her er ret store, så de skal nok overleve.

Men forsømmer man dem et par dage, vil de med sikkerhed dø.

De overlevede i kassen, fordi det er lunt derinde.

Og så kom ham den buttede og blev en slags mor for dem.

Han holder dem varm. De tror vist også, at han er deres mor.

Både far og mor.

Han er både far og mor for dem.

-Du har selv to børn, ikke sandt? -Jo, jeg har to.

Så du ved, hvordan det er at være forælder.

Åh ja, det er hårdt.

Hvad end vi kan lide tanken eller ej, er der mus herude ved havet.

Og fordi vi er mennesker, vil vi ikke tillade, at de er her.

Men man må indrømme, at det er hæsligt...

...og de burde ikke være, hvor mennesker sidder og spiser.

Vi overvejede at anvende rottegift, for det gjorde vi førhen.

Men idet vi besluttede at lade musene dø på egen vis,

dukkede den her lille løve af en kat op.

Og han tager sig af sagerne om natten, ligesom naturen dikterer.

Vi har ikke bedt ham jage mus. Han ser det bare som sin pligt.

Ærligt talt tjener han jo sin egen løn.

Man kan sige, "Dem, han elsker, ofrer han sig gerne for."

Det er det, han gør. For den kærlighed, han modtager, vil han ofre sig.

Vi er taknemlige for ham.

Livet er smukt.

Hvis man ved, hvordan livet skal leves.

Man kan kun elske, hvis hjertets øje er åbent.

Alt er smukt, hvis du ser på det med kærlighed.

Hvis man kan nyde tilstedeværelsen af en kat, en fugl, en blomst...

...så ligger verden åben for en.

Hun er den stærkeste blandt hunkattene.

Hun volder problemer for alle fiskerne.

En fisketyv.

Hundenes ærkefjende.

Hun jagter dem alle sammen, selv pitbullterriere.

Hun er kvarterets skøre kugle.

Hun bryder sig ikke om blid kærlighed.

Hun vil have det på den hårde måde.

Hun starter på toppen af kirken

og patruljerer hele området.

Hun er et meget interessant væsen.

Det eneste, hun stjæler, er fisk.

Hun stiller sig foran fiskehandlerne derover

og nægter at gå, selvom de prøver at skræmme hende væk.

Hun bryder sig ikke om ansjoser eller makrel. Hun vil have blåbars.

Fiskerne jagter hende helt herover.

Hun elsker et liv i luksus.

Selv hendes mage har respekt for hende.

Hun jager ham væk.

Hun går, så han kan spise.

Nu er det blevet Osman Pashas tur.

Men hun vil heller ikke miste ham til en anden.

Her kommer også andre hunkatte, der er flottere end Psycho.

Der er en instinktiv jalousi.

Hun er en arrig hustru.

En jaloux hustru, der ikke lader sin mand i fred

og som heller ikke lader andre komme ham nær.

Hun kommer herhen, når hun vil kæles for.

Så får hun kærlighed og går igen.

Men jeg får ikke lov til alt.

Jeg tog fat i halen, og så bed hun mig.