Crooked House

En legendes død.

"EN LEGENDES DØD"

Det er med stor sorg, at landet hørte-

- nyheden om Aristide Leonides' død denne uge.

Han blev født i 1871 og kom uden en øre fra Grækenland som 23-årig-

- og åbnede sin første restaurant samme år.

Første hotel tog imod gæster ikke længe efter.

Hans første hustru, lady Marcia de Haviland, døde ung.

Men mr. Leonides var ikke alene i sin sidste tid.

Han efterlader sin unge og smukke amerikanske enke Brenda.

Her er mr. Leonides med sit ældste barnebarn Sophia.

Hverken ven eller fjende kan benægte-

- at Aristide Leonides var en mastodont af sin tid.

CHARLES HAYWARD PRIVATDETEKTIV

- Godmorgen, miss Ackroyd. - Godmorgen, mr. Hayward.

- Mr. Hayward. - Ja?

Vi har en klient. Hun venter indenfor.

- Hun? - Hun sagde ikke sit navn.

Goddag.

Goddag, Charles.

Beklager overraskelsen, men jeg vidste ikke, om du ville tale med mig.

Det gør mig virkelig ondt... Det, der er sket...

...miss Leonides.

Jeg ville være inkognito i Egypten.

Jeg blev overrasket, da du forlod din diplomatiske stilling...

- ...for dette. - Detektivarbejde?

Det er et familiefirma.

Hvad kan jeg hjælpe med, Sophia?

Jeg tror, min bedstefar blev myrdet.

Myrdet?

Han døde af hjertestop, men jeg fornemmer noget suspekt.

Og hvorfor gør du det?

Jeg fandt ham.

Og lægen opførte sig sært og ville ikke underskrive dødsattesten.

Og der kommer en undersøgelse.

- Ja. - Jeg ønsker, at du, Charles...

...kommer til huset og undersøger sagen, før politiet bliver involveret.

Du bliver naturligvis betalt.

Det ville være en smule uetisk af mig at tage den sag, Sophia.

- Det forstår du nok. - Vil du vide, hvorfor jeg gik min vej?

- Nej... - Du skulle ikke-

- involveres med min familie. - Den fattige diplomat-

var måske ikke god nok til dem?

- Lad nu være. - Men nu vil du involvere mig?

Nu er alt anderledes. Meget anderledes.

Ikke for mig.

Jeg tror, morderen stadig er i huset.

Jeg er bange, Charles.

Er du bange?

Ja.

Så burde du gå til politiet.

Miss Ackroyd, miss Leonides smutter igen nu.

Du burde i det mindste overveje det.

Miss Leonides.

Har du mødt hende før?

- Kort. I Kairo. - Kom nu, mr. Hayward.

Tænk lige på omtalen.

De kan ikke afvise denne opgave.

Hvorfor er du interesseret i Leonides' død, Charles?

Jeg blev opsøgt af et familiemedlem.

Jeg ved ikke, hvad du har gang i med den fjollede branche.

Du burde være her på yarden ligesom din far.

- Et par store sko at udfylde. - Det må du nok sige.

Hvad er du ude efter?

Retsmedicineren opdagede, at pupillerne havde trukket sig sammen.

Han lavede nogle tests og konkluderede, at dødsårsagen var eserin.

- Det er... - Også kendt som fysostigmin.

Det bruges i øjendråber mod grøn stær.

Eller man kunne sprøjte det direkte ind i blodet...

...og forårsage hjertestop.

Din far lænede sig altid forover på den måde.

Leonides havde sukkersyge. Måske byttede man insulin ud med eserin.

- Var det hans øjendråber? - Ja.

Så de kunne være blevet ombyttet ved et uheld.

Måske. Det virker ikke som nogen stor sag.

Og familiens advokater ville flå os, hvis vi prøvede at skabe en.

Hvad med pressen?

Hvis yarden hvisker ordet "mord," vil pressen æde det råt.

Og disse folk skatter deres privatliv lige så højt som deres penge.

Dette familiemedlem... Han eller hun?

Hun.

Hævet over mistanke?

Godt. To dage. Så sender jeg ulvene ind.

Jeg har ikke besluttet mig for at tage sagen endnu.

Hvad laver du så her?

Hvorfor skulle sådan en familie ville tale med mig?

Eller endog åbne porten? Jeg har ingen autoritet.

Leonides havde mange magtfulde venner.

Men også magtfulde fjender.

Han var meget kontroversiel.

Tag alle disse notater med dig. Tænk over det.

Vent på mit opkald.

Tak, Charles.

For hvad?

Fordi du tog mig med ud at danse i aften.

Charles Hayward.

Er der noget i vejen?

Ved De noget om muldvarpe?

Nej. Beklager.

Jeg har et helt arsenal af andre våben. Fælder, gift.

Nogle gange bruger jeg kristtorn. Den stikker dem, så de bløder.

Muldvarper er hæmofile. Små blødere. Som mange royale i Europa.

Men jeg kan nu bedst udtrykke mine følelser med et haglgevær.

Er De Sophias detektiv?

Ja. Charles Hayward.

- Om forladelse, men porten stod åben. - Ja, vi ventede Dem.

Edith de Haviland.

Min afdøde søster var Aristides første kone.

Sophia mener, der er en Borgia inde i huset.

Meget dramatisk.

Josephine!

Josephine!

- Josephine! - Josephine, Nanny kalder på dig!

- Kom så! - Ja, ja, tante Edith.

Kom så, min søde pige.

Kom så.

Slip mig lige.

Afsted nu.

Jeg ved ikke, hvad vil skulle gøre uden vores gamle barnepiger.

Trofaste.

Jeg valgte hende selv for mange år siden.

Goddag, Charles.

Sophia.

Hvordan kender I to hinanden?

Vi mødtes i Egypten, da jeg var derovre med Sothebys.

Han reddede mit liv. Ikke sandt, Charles?

Hendes hest løb løbsk på vej til pyramiderne. Jeg fik den stoppet.

Undskyld?

Intet har nogensinde kunne løbe om hjørner med Sophia.

Heller ikke en hest.

- Charles mener, at han reddede mig. - Åh, den kære dreng.

Tante Edith kom for at tage sig af bedstemor-

- og da hun døde, så hun det som sin pligt at opdrage drengene.

At frelse dem fra bedstefars indflydelse.

De sloges som kat og hund, tante Edith og bedstefar.

Hun sagde, han var et udenlandsk kryb med fingre i kagedåsen.

Og han kaldte hende for en snæversynet, snobbet fremmedhader.

Faktisk tror jeg, hun beundrede ham i al hemmelighed.

Her har vi manden selv.

Jeg ved, hvad du tænker. En smuk datter af en jarl-

- og en immigrant, der nærmest var en dværg. Et umage par.

Men bedstemor faldt for ham.

Der var noget eksotisk og levende ved ham, der tiltrak hende.

- Var det et lykkeligt ægteskab? - Meget.

Deres venner passede ikke sammen, og hendes forældre hadede ham.

Hvorfor stoppede de så ikke ægteskabet?

Intet kunne stoppe bedstefar, Charles.

Fandt du ham her? Kan du fortælle mig om det?

Jeg kom med morgenmad til ham.

Var det normalt?

Ja.

Godmorgen, bedstefar.

Han ville helst have, jeg gjorde det.

Hvorfor det?

Vi havde et særligt bånd.

Bedstefar?

Særligt bånd? Hvad mener du?

Ikke noget.

Vi kom bare godt ud af det med hinanden.

Dette var hans badeværelse.

Det er det skæbnesvangre skab.

- Og derigennem? - Hans hustrus værelse.

- Brenda. - Ja.

På mit kontor sagde du...

Du sagde jo, du var bange.

Vi er en ret aparte familie, Charles.

Der er meget ubarmhjertighed i os. Og forskellige slags ubarmhjertigheder.

Det er det foruroligende. De forskellige slags.

- Hvad mener du? - Lige det, jeg sagde.

Hvis du mangler noget, ved du, hvor jeg er.

Ja. Tak, Sophia.

Er De detektiven?

Du må være Josephine, Sophias søster.

- Hvordan går det? - Fint, tak.

Så De afslører folks hemmeligheder?

Det var tanken.

- Er det din træhytte? - Min og Eustaces.

Han er min storebror.

Fin notesbog.

- Hvad skriver du i den? - Det, jeg ved.

Jeg ved en masse ting.

Og nu, hvor bedstefar er død, er jeg klart den klogeste i huset.

Har du noget at fortælle mig?

Ikke endnu. Jeg læser detektivhistorier.

En god detektiv tager sig tid til at indsamle beviser-

- og udspørge alle, før han opklarer en sag.

Morderen er aldrig den, man først mistænker.

- Magda er klar til Dem nu. - Magda?

Jeg må ikke kalde hende "mor." Hun siger, det gør hende gammel.

Ude godt, hjemme bedst.

De her sko er helt forkerte.

Alt for løsslupne til anledningen.

- Om forladelse, mr. Hayward. - Nej, nej.

Du fredsens...

Jeg drak for meget rødvin i aftes.

Det giver mig hovedpine. Hvid Burgundy passer mig bedre.

Måske skulle De tage en aspirin.

Aspirin?

Jeg rejser mig ved det træ, hvor jeg faldt, skatter.

Ondskab bekæmpes med ondskab.