The Myth of Maracuda (Маракуда)

Vær hilset, hidtil ukendte livsformer.

Kan I sige mig, hvilken galakse denne planet tilhører?

Og ikke for noget, men hvor udviklet er jeres "civilisation" egentlig?

Du milde.

Javel. Jeg forstår.

Lad mig få den took-took.

Hallo! Hvad bilder I jer ind?

Giv mig den. Grabberne væk.

Jeg repræsenterer det højeste udviklingstrin. Rør mig ikke!

Åh nej. Hvad har jeg gjort ved jer?

- Pyh. I er bare anderledes. - Ingen pels på armene.

- Min hale faldt af. - En fjer faldt af.

Fjeren? Den er min. En gave, fra mig.

Behold den som et minde om vores møde.

Min lyserøde røgsky har sat fut i jeres evolution.

Et glanseksempel på fremskridt! Vi skal nok komme overens.

- Frokost? - Frokost.

- Frokost? - Hvad?

Fang frokost.

Hvad? Nej, nej, nej!

Er det takken for at gøre jer intelligente?

Hold jer væk. Hjælp mig, en eller anden!

EN MULLIARD ÅR SENERE

- Kysten er klar. - Kysten er klar.

- Kysten er klar. - Kysten er klar!

- Bedstemor? - Mor?

Her er vores nye hjem!

Men hvor er Maracuda?

Maracuda!

MARACUDA

Martha! Sikke nogle lækre bær.

Far bliver stolt. Måske får jeg endda ros.

Dit dumme dyr. Se nu! Jeg gør mit bedste for stammen.

Er det alt, du har at sige?

Martha, se! Man kan også se dig i den her.

Maracuda!

Jeg er på vej.

Se, de er her alle sammen.

Maracuda! Hvorfor sakker du altid bagud?

Det gjorde jeg ikke. Jeg fandt en busk...

Fuld af modne bær, som jeg plukkede.

Høvdingens søn må jo brødføde stammen.

Værsgo.

Det er peberbusk. Bærrene er giftige.

- Giftige? - Ja da. Det vidste jeg godt.

Jeg plukkede dem, for at ingen skulle spise dem.

Du er håbløs.

Far? En dum bror gør, at jeg kan brillere.

Men jeg havde klaret mig fint som enebarn.

Klumpfod! Smid de bær meget langt væk.

Godt. Vi har fundet os et nyt hjem.

Men tag jer i agt. Snu fjender kan ligge på lur bag disse mure netop nu.

Vi må sætte fælder op rundt om lejren.

Jep. Min far er vores strikse leder, og jeg er hans eneste søn.

Derfor skal jeg efterfølge ham.

Selv mæh.

Min søster Sola er stammens bedste kriger.

- Mit æble! - Verden er uretfærdig.

Som I kan se, er vi perlevenner.

Min bedstemor hedder Volga. Hun elsker mad, der stikker.

Spiselige kaktusser! Biller og æbler! Vi vil aldrig mangle mad igen.

Vi er altid sultne. Men stenalderen har visse regler, man må følge.

Første regel: Ikke alt bør proppes i munden.

Anden regel.

Bind stramme knuder. Det lønner sig.

Perfekt. Katapultfælden er klar.

- Jep. - Men den skal testes først.

- Du har altid ret, høje leder. - Det er Klumpfod.

Far elsker ham så højt som en søn.

Klumpfod. Et vigtigt medlem af stammen.

Vi bliver vist aldrig gode venner. Klumpfod er nok enig.

Så er der den tredje regel.

Hold altid lejrbålet i gang.

Smid brænde på, og overvåg det konstant.

I dag passer jeg bålet.

Hejsa. Hvad er du for en sjov, lille fætter?

Den stribede bille fører. Han øger sit forspring.

Hov. Tilbage på banen med dig.

Se, hvor de suser afsted.

Vi nærmer os målstregen. Hvem tager førstepladsen?

Hvor skal I hen? I skal blive her.

Kan I så komme tilbage. I ødelægger løbet!

Jeg skal nok fange jer.

Synd og skam.

I troede nok, I kunne flygte. Man saboterer ikke løbet!

Nej, nej, nej!

Ingen undslipper Maracuda.

Maracuda!

Jordorm, vær os nådig.

Ilden er gået ud!

- Maracuda! - Bedste? Hvad er der los?

Hvordan er det sket?

Den døde ligesom bare ud. Jeg skal nok få liv i den.

Man skal bare puste lidt. Jeg er på sagen. Se, nu kommer den.

Hvad er det for en rædsom lyd?

Kom ud og slås, dit uhyre!

- Hvem er du? - Mig? Jeg hedder Ah-ah.

- Sikke et grimt navn. - Hvad laver du i vores hule?

Ah-ah sover altid her, når han skal tænke.

Så du tænker?

I dag så Ah-ah en smuk sommerfugl.

Han tænkte: Hvorfor flyver sommerfugle og ikke mennesker?

- Hvad kom du frem til? - Sommerfugle flyver om sommeren.

- Men mennesker går hele året. - Genialt.

Og nu er du tanketom? Jeg kan ikke se nogen.

Jamen så hej-hej, hårbold.

Nej, det her er min tænkehule. Hej-hej med dig.

Frygt ej, søster. Jeg skal nok klare ærterne.

Forsvind hellere, før jeg skruer bissen på.

Det er Maracuda, du står overfor. Høvdingens søn.

- Ah-ah er også høvdingesøn. - Men ikke i samme vægtklasse.

Vent lige. Var det dig, der slukkede ilden? Jeg skal lære dig, tænkepels!

Ah-ah slukkede ikke ilden. Men Ah-ah kan hente ild hjemmefra.

- Ah-ahs landsby har masser af ild. - Jaså?

Søde hårbold. Hvad vil du have i bytte?

Vi har et jærveskind. Eller strudseæg?

Eller hvad med denne sten? Man kan tale til den.

Ah-ah vil gerne have...

En kone.

- Jeg siger ja til at blive din kone. - Ikke dig. Hende.

Seriøst?

- Uden ild er vi fortabte. - Bedste!

Du vover på at ægte mit barnebarn. Du er knap nok tør bag ørerne.

- Ah-ahs ører er da tørre. - Ja, hårbold.

Tænk over det. I en anden hule.

Vil du have stenen?

Når hårdt vand falder fra himlen, vil I ryste og klapre med tænderne.

Da vil I trygle Ah-ah om at bringe jer ild.

Kom tilbage, flamme. Vi kan ikke klare os uden ild.

Ja. Magt er en tung byrde.

- Hvordan gjorde han det? - Hvem?

Din oldefar. Han gav os ild, før han mødte jordormen.

Du forskrækkede mig.

- Godaften. Kommer jeg til tiden? - Akkurat.

Er familiemøder ikke forbeholdt familien?

Klumpfod skal med. Han får gode ideer.

Gør han?

Maracuda, du nægter at have slukket ilden med vand. Meget umandigt.

- Det var altså ikke mig. - Ikke flere løgne!

Glem det dumme legetøj. Du trak dig fra den hårbold...

- Ah-ah. - Det er ikke høvdingeadfærd.

- Jeg trak mig ikke. - Såh?

- Jeg prøvede at forhandle. - Om hvad?

Det bæst truede din søster. Du skulle have angrebet den... hårbold.

- Ah-ah. - Og slået hans hjerne til mos!

Hvilken hjerne?

Du har slukket stammens ild.

- Oldefar ville have forvist dig. - Med rette.

Jamen så forlader jeg stammen frivilligt.

- Som om. - Du er tilbage efter tyve skridt.

Jeg kommer ikke tilbage. Jeg har besluttet mig.

Så farvel.

Store leder, jeg lover at skaffe ild, inden vinteren kommer.

- Jeg skyr ingen midler. - Åh, Klumpfod!

Du er den søn, jeg aldrig fik.

Kun ti skridt hjemmefra?

Martha?

Ja. Kun du forstår mig.

Gik han rent faktisk?

Efter en nat i vildnisset skal han nok vende hjem. Bare vent.

"Din søster ligner mere en kriger". Ja, og hvad så?

Ild er vigtigt. Men er en søn ikke også det?

De viftede mig væk som en flue.

Ild, ild! Ild?

Jeg skal finde ild til stammen!

Min far bliver så stolt af den søn, han afviste.

Ingen forhindringer kan standse mig.

Kom så, lyn. Giv mig ild!

Sejt nok. Tak!

Gå nu ikke ud, lille flamme.

Øv, en fælde.

Det vand ser lækkert ud.

En dukkert inden sovetid.

Hallo? Hvad var det?

Ærligt talt, så får jeg ikke så tit besøgende.

Det kom bag på mig, så jeg overreagerede en smule.

Lad os bare begrave liget og få det overstået.

Hvem kunne have forudset det?

Nej, se! Han lever.

Begravelsen er aflyst. I kan gå. Intet drama i dag.

Godt, lad mig se...

Min lyserøde røgsky har vist ikke ændret noget. Sært.

- Ingen hale. - Eller vinger.

- Hvorfor skulle jeg få vinger? - Nåh, du ved.

Du er ikke ændret udenpå, men indeni! Du forstår dyresprog!

Vi må vække kong Pow Pow.

Hvad i alverden sker der? Jeg hører stemmer i mit hoved.

Rolig, min ven. Du vil opdage en helt ny verden.

Jeg sagde: Far har moslet hele dagen og vil slappe af. Så sagde hun...

Halløj. Ved du tilfældigvis, hvornår det er frokosttid?

Stop. Kom op igen.

Åh, et menneske. Du taler vores sprog?

Jeg har aldrig set elefanter grave sig ned som mus.

Jeg var engang en mus. Men nu er jeg en elefant.

- Med en flot snabel. - Jeg er vild med den!

Den er en hånd og en bruser. Og man kan ordentlig snyde næse.

Hvordan blev du så stor?

Er du misundelig? Det er Tinks værk. Hans røgsky forvandlede mig.

- Hvem er ham Tink? - Ja, hvem er Tink? Det er mig.

Og du kan forvandle mus til elefanter?