The first 200 lines.
Assad.
- Ikke nu. - Kom nu, Assad.
- Kom nu. - Jeg arbejder, Rose.
Bare én tur. Kom nu, Assad.
- Én tur. - Har du fået trænet?
- Lidt, men jeg skal øve mig på dig. - Mener du det?
Bam, bam, bam... Krog.
Bam, bam, bam...
- Ja, det er godt. Kom så. - Spænd, Assad! Spænd musklerne.
Carl Mørck. Læg en besked.
Jeg har en ny sag til Afdeling Q.
Det er en flaskepost. I er nok de eneste, der kan løse den.
- Hvem er...? - Pasgård.
Hvor er Mørck?
Jacobsen har sendt ham på sygeorlov. Det var helt skidt til sidst.
Han gik rundt og var fuldstændig slukket
Man kunne ikke få kontakt med ham.
Carl har det altid dårligt, men den her gang var det, som om...
- Det var slemt. Nogle gange... - Rose?
Han har det fint. Han er tilbage i morgen.
- Hvor har I den her fra? - En militærmand fandt den.
Han syntes, den skulle sendes herind på Politigården, så god fornøjelse.
- Nå, hyggeligt at møde jer. - Hej hej.
- Hej hej. - Jeg hedder Rose.
Ja. Pasgård.
Er det her ikke blod?
Jo, det kunne det godt være.
- Vi sender det til Mikrobiologisk. - Ja.
Carl?
- Hej. - Hej!
- Døren var åben. - Nå.
Nå.
- Hvad sker der? - Øh...
Du skulle have været tilbage på arbejde.
Ja, det kunne... Ja.
- Lad os gå en tur. - Hvad?
Tag en ny skjorte på, så går vi en tur.
Ja...
Husk at folde hænderne.
Herren, den gode. Herren, den almægtige. Herren, den smukke.
Hør os, dine trofaste tjenere. Dine evige tjenere. Dine udvalgte.
Elias?
Kom!
Kom.
Jeg døber dig i Faderens...
... jeg døber dig i Sønnens navn.
... vores anger til din vilje.
- Det er længe siden, vi har set dig. - Ja, det ved jeg. Tiden flyver.
Det må være over et år siden.
Det er en flot gård.
Virkelig flot. Flotte marker... Smukt sted.
Det her er ikke nogen gård mere. Bare et hus.
- Jeg var nødt til at sælge jorden. - Vi har det fint.
- Elias har fået job på et gartneri. - Tsk.
Og jeg ordner regnskab i menigheden, så vi klarer os helt bestemt.
Elias. Det vigtigste er, at man har sin familie og sin tro.
Ja.
- Godnat, mor. Godnat. - Godnat.
- Godnat, far. - Godnat, børn. Godnat.
- Godnat, fader. - Godnat.
- Er det rigtigt? - Ja.
Ja, Magdalena er blevet udnævnt til sendebud for hele regionen.
Ved du hvad, Magdalena?
Du har et lys i dit hjerte, ligesom din mor og far.
- Godnat. - Godnat.
Det var fantastisk at se jer igen. Det er en stor velsignelse for mig.
- Tak. - Ja, tak, og rigtig god tur videre.
- Tak. Gud velsigne jer og børnene. - Tak.
Vi ses vel først om et år så?
"Busstoppested". Det er i hvert fald på plads. Og... der.
- Måske "børn", ikke? - Mm. "Mor og far" er helt sikkert.
- Ikke? - Ja. Øh...
Nå. Så vi ved, at flasken har ligget i vandet i lang tid.
Algen er mindst seks år gammel.
Brevet er skrevet med tjære, måske kastet ud fra en båd.
Der er et fyrtårn, så det kan være kastet ud tæt på land.
Vi har også fået bekræftet, at der er ret meget blod på papiret.
Vi ved også, at der er nogen, der hedder noget med p.
Jeg tror, det er et barn, der har skrevet det...
... fordi "mand" uden d, "mor og far", ikke?
Og hvad hvis det der "os", det var...
... øh... t-i-I. "Os til"?
Jeg tror, det der ligner et f. Ligesom i "far". Far, f.
- Gør det ikke det? "Os til". - Nå ja.
"Os til fange".
Nå. Lad os sige, at man har brug for hjælp og skriver et brev.
- Hvad er så det første, man skriver? - Hvor man er.
- Eller hvem der har fanget en. - Ja.
"En mand", ikke? "En mand, der hedder...".
Ja, det er sådan, et barn vil skrive "hedder". O i stedet for e.
Vent lidt, så bliver det der... "Jehova... vil... frelse... os."
"Jehova vil frelse os." Jehovas Vidner.
Tjek børn, der er meldt savnet inden for de sidste ti år.
Jeg sender en mail rundt.
Ved I, hvor mange danske børn der er forsvundet sporløst de sidste ti år?
To. Begge gange er pressen gået grassat.
Men der har ikke været nogen P. Ikke nogen Jehovas Vidne. Ingenting.
Men tak, Carl.
Hej, gutter. Det er sgu lidt af en tidsrøver, I har givet mig her.
Jeg scannede med syv farvekoder, uden der skete noget. Infrarød gav intet.
Hvad er det, der har visket bogstaverne ud?
Må vi se det?
Jeg endte med at lave en meget mild blanding af sodiumh...
Tak.
Hvad står der dér?
"Lautrupvang". Det lyder som et sted.
Der er en Lautrupvang i Ballerup.
"Der var andre børn her."
Vi har ikke nogen børn, der er forsvundet nogen steder hen.
- Børn, der var udsat for overgreb? - Ja, dem er der jo så lidt flere af.
Vi tror måske, at det er et Jehovas Vidne-barn.
Trygve?
Jeg havde en Jehova-dreng i en af mine klasser, han hed Trygve.
Men der er vist ikke noget at komme efter. Han virkede glad.
- Kan du huske, hvornår han gik her? - Øjeblik.
Trygve Holt gik ud af skolen midt i 1. klasse efter forældrenes ønske.
Efter forældrenes ønske? Må jeg se?
Der står her, at børnene ikke dukker op en tirsdag morgen.
Man ringer til forældrene, som siger, at børnene er sendt til Australien.
Jeg ved ikke, hvad de tænker på, de der typer.
Jeg skal lige forstå, hvad der er sket.
Børnene dropper ud af skolen for at tage til Australien.
De kommer aldrig tilbage, og skolen tjekker ikke op på det.
- Du behøver ikke sige det sådan. - Hvordan skal jeg så sige det?
Vi har overholdt alle regler fuldstændig.
Børnene.
Du sagde, at der står "børnene". Så må der være mere end én.
Poul Holt, 4.b... Det må så være Trygves storebror.
Poul?
Poul Holt? Du har fundet din P.
Nu finder vi Poul og hans lillebror. De har det godt.
De har det begge to fint. De har bare skiftet skole.
De synes, det er skidesjovt, vi har fundet flaskeposten efter alle de år.
Ja.
- Må jeg se? - Nej.
Jeg siger til mor og far, at du kigger i sådan et blad.
Man må gerne kigge på billeder.
Ikke når pigerne har kort hår. Eller sminke.
Er du helt sikker på, du må kigge i det?
- Nej... - Nå.
Prøv at se de der måner på bæltet og skoene.
Hej. Hallo?
- Hej. - Hej.
Vil I køre med?
Øhm, nej, det er fint. Vi... går bare.
Men der er jo så langt at gå.
Vi er vant til det.
- Og hvis det begynder at regne? - Ja ja, det er fint.
Er I sikre på, I ikke vil køre med? Så er vi hjemme på to minutter.
Jeg troede, at du skulle rejse.
Jeg glemte noget i kirken, og så tænkte jeg, at jeg...
... ville sige farvel til mor og far, før jeg tog af sted.
Er I sikre på, at I ikke vil køre med?
I må gerne sidde foran, hvis I vil. Vil I sidde foran?
Okay.
- Nej! Nej! Slip mig! - Sæt dig ned.
Stop! Jeg vil ud!
Stop!
Tak... Tak.
Selv tak.
Han slår vores børn ihjel!
T-r-y-g-v-e. Trygve.
Jeg har forældrene her. Christian Holt, Ballerup Kommune.
Nå, for søren...
Han blev fundet død i sengen med sin kone.
De havde spist et halvt års forbrug af sovepiller.
Teorien var, at det var et religiøst ritual.
Jehovas Vidner har ikke nogen selvmordsritualer.
De har ingen ritualer.
De sidder bare... og snakker.
- Der er pansere! Der er pansere! - Slap af!
- Fuck af med jer! Ud. - Sæt dig.
- Jo, du sætter dig ned. - Hvad fanden har du gang i?
- Gå over og sæt dig. - Sæt dig ned.
Lad være med at røre mig.
- Hvad sker der? - Lad være at snakke med dem, Trygve.
Trygve? Vi har et brev fra din storebror, vi vil tale med dig om.
- Jeg har ikke nogen storebror. - Vi ved, du har en storebror.
Min storebror er rejst. Han er rejst! Jeg kender ham ikke.
Jeg aner ikke en skid om, hvor han er. Fuck nu af med jer!
Vi venter.
Assad?
Må jeg se brevet?
- Hej. - Ah gud, det er dig, Christian.
Døren var åben. Hvem skulle det ellers være?
Det ved jeg sgu da ikke. Hvor er det godt at se dig.
Det er bare så irriterende. Jeg hader at sidde alene og vide...
Der lugter af rådden tang. Saltvand.
Min storebror var der også. Vi er begge to bundet.
- Men han er i live? - Ja.
Jeg kan huske en høj lyd.
Hele tiden den samme lyd.
Fra hvad?
Jeg ved det ikke. En fabrik, en... En vej, jeg ved det ikke.
Bare hele tiden den samme... metalknirkende lyd udenfor.
Kan du høre den? Kan du høre den for dig nu?
Ja.
Ham manden, som tog jer, kan du huske, hvordan han så ud?
Jeg kunne ikke gøre noget. Han tvang mig til at se det ske.
Han tog sin saks...
No comments yet. Be the first to leave one.