The Drowning

Nej, kom nu. Vi går nu. Det lovede du.

- Jeg får dig til at kunne lide naturen. - Den kan ikke lide mig.

- Luften er aldrig så frisk i New York. - Godt, så siger vi det.

Skal vi tage tilbage? Til huset, ikke til byen.

Har han tænkt sig...

Hvad?

Tom! Tom!

Tom!

Tom!

Han trækker ikke vejret.

Jeg ringer efter nogen. Bliv her, så sørger jeg for det.

Træk vejret.

- Jeg tror, at det skal sys. - Det er ikke nødvendigt. Bare sæt...

- Lærer de ikke psykiatere den slags? - Du aner ikke, hvad de lærer psykiatere.

Sæt det på.

Av! Jeg laver sjov, det gjorde ikke ondt.

Har du det godt?

Ja. Jeg er bare...

- Jeg tænker på den unge mand. - Ja, det var på et hængende hår.

- Du satte livet på spil for en fremmed. - Jeg havde jo intet valg.

Du... Hvis jeg ikke havde været så fantastisk en svømmer-

- var jeg ikke hoppet i, men det er jeg, og jeg klarede mig jo.

Tak.

Det, du gjorde, var utroligt modigt. Jeg blev bare bange.

Det ved jeg godt.

- Jeg går på renseriet med den. - Det er hans. Redderne tog nok fejl.

Jeg havde tænkt mig at tage forbi... Du, det går nok. Det går nok.

Hej, Mary.

Vi skulle til at indlægge en dr. Seymour, før jeg bemærkede det. Ian Wilkinson.

- Har I undersøgt ham? - Han havde Temazepam i blodet. Ti stykker.

Hej. Jeg tænkte, at du savnede denne.

Det var mig, som trak dig op af vandet. Min kone blev ret rystet.

Dr. Seymour?

Det er mig.

- Danny? Danny Miller? - Ja.

Undskyld, jeg vidste ikke, at du var kommet ud.

De var ret stille om det.

Og Ian?

Ian var fængselsinspektørens fornavn, Wilkinson var præstens efternavn.

- Nu er det mig. - Er det ti, tolv år siden sidst?

- Det føles som dobbelt så længe. - Naturligvis.

- Undskyld, det her er... - For vildt, ikke?

Det giver en noget at tænke over.

Præsten sagde, at tilfældet er sprækken i menneskets sager, hvor Gud kommer ind.

Ja, det kunne han have sagt.

Du, jeg skal i gang med arbejdet, så...

Efter omstændighederne ser du ud til at have det godt.

Ja, efter omstændighederne.

Pas godt på dig selv.

Min mor er en so. Hun tror ikke på, at han voldtog mig.

Hun sagde, at jeg fandt på det. Rend mig i røven. Får han en betinget dom på to år?

Hun giver mig skylden og dræber min hund. Hun dræbte fandeme min hund!

Derfor skar jeg i soen. Så kun hun fandeme lære det.

Så er det nok, mrs Demers. Advokaten og psykiateren bedes træde frem.

Dr. Seymour.

Nå, hvad mener I?

Jeg er så træt af den sag. "Min hund, min hund, min hund."

- Tror du, at moderens fyr voldtog hende? - Og brød sin betingede dom?

- Børn plejer at myrde af en årsag. - Ikke her i kvarteret. Jeg giver.

- Ian Wilkinson. - Er han en af dine?

Ja, og du gjorde en god gerning.

- Havde du tænkt dig at fortælle mig det? - Det ved du, at jeg ikke kunne.

Ved politiet, at det er ham?

Han var deprimeret og tog en svømmetur.

- En svømmetur? Angie, Danny er... - Han hedder Ian Wilkinson nu, okay?

- Hvornår begyndte vi på det? - Vi gør det en gang imellem.

Han var en usædvanlig, men skadet ung mand.

Intelligent. Han har en chance, hvis vi holder politiet og pressen udenfor.

- Han tror, at du kan hjælpe ham. - Det går ikke.

Du må ikke fortælle nogen om dette, ikke engang din kone.

Drik ud, Tom. Det har du fortjent. Vandet var dybt.

Jeg skal tilbage til retten og se ud, som om jeg arbejder.

Tænk over det.

- Så er du tilbage på torsdag? - Nej, jeg vikarierer for Bob i weekenden.

Du arbejder mindre, så vi har brug for pengene. Du burde komme der noget mere.

I denne weekend? Er der premiere eller sådan noget?

Jeg skal skrive om børnemishandling, og jeg har ikke lyttet til båndet endnu.

- Nej, det er bare et godt tidspunkt. - Jeg har forstået.

Jeg hader at tale om det på den måde: med kalendere og termometre.

Nej, jeg vil gerne. Det vil jeg virkelig.

Hvad det end kræver, og hvor mange gange det end kræver, så er jeg på.

Jeg forsøger at blive færdig en af de nærmeste dage og kommer derned, i orden?

Jeg kører dig derned. Vi standser ved et pensionat og går lige til sagen.

Stop. Det går nok. Bliv færdig med det, du skal, og forsøg at komme derned.

Du er smuk, ved du godt det?

Nicole mangler ikke bare samvittighed. Mange børn med problemer...

Så er spørgsmålet, hvordan man skelner mellem adgang...

Danny? Hvad bestiller du her?

Hej. Jeg var i nærheden, og du glemte dit brev på sygehuset forleden dag.

Din adresse står på det. Hørte du ikke dørklokken?

- Det så vigtigt ud, som en regning. - Tak.

- Du ser bedre ud. Hvordan går det? - Da jeg kom ud, sov jeg som en død.

Godt. Tak for brevet, jeg skal arbejde videre.

Hvad?

Du er den eneste, som jeg kan tale med om det, der skete.

Må jeg komme indenfor?

Ja. Naturligvis. Sæt dig ned.

Jeg kan give dig navnet på en anden, som kan hjælpe dig. Hvad gør du?

Vær venlig ikke at ryge herinde.

En anden, siger du?

Jeg er kniven, som er blevet smidt i havet. Det er Sigmund Freud, doktor.

Det ved jeg, men du er ikke i den kategori. Sluk cigaretten, tak.

- Du skal bare vide, at... Kan vi... - Nej. Jeg er ikke din terapeut.

Undskyld. Kors i hytten.

De dømte mig for en forbrydelse, som jeg ikke havde begået, og du...

Du afsagde dybest set dommen.

Kan du hjælpe mig på fode igen?

Jeg gav dem min vurdering, ikke andet.

Du ved, at jeg er uskyldig. Det må du da være klar over.

Nej, det er jeg ikke, og jeg vil have, at du forlader mit hjem nu. Forstået?

Nu.

Hvad fanden?

Hvad i helvede?

Hej, Louis... Der fik jeg dig.

Helt ærligt? Godt gået.

Vi ses, Louis.

- Hej, mor! - Jeg er herinde.

Forsøgte Louis at tale med dig?

Han kommer herind i sine pauser og taler om fortiden. Det er ret deprimerende.

- Snart ansætter jeg en mexicaner. - Mor...

- Hvor er min svigerdatter? - I New York.

- Før tog manden på forretningsrejse. - Begynd nu ikke igen.

Selvom kvinderne gjorde alt arbejdet.

Vent lidt, hvad har du gjort med håndleddet?

Jeg faldt og slog mig. Jeg kan ikke blive til aftensmad, skal jeg lave noget?

For guds skyld, jeg kan klare mig selv. Men tak, fordi du handlede for mig.

- Jeg elsker dig. - Godt, min søn. Hej, hej.

Mit råd er at tænke mindre og knalde mere. Se på mig, jeg har fire børn.

- Dem fik jeg ikke af at tænke. - Og tre koner.

Du ser mere fraværende og gnaven ud, end du plejer.

Husker du Danny Miller? Jeg har mødt ham. Han er ude, under et andet navn.

Han er vel ikke din patient? Skriv dog om ham i stedet.

Den kan du sælge så nemt som ingenting. Intet er mere uhyggeligt end sandheden.

Det var for sjov, for Guds skyld. Tal ikke med ham uanset hvad.

- Det er fortid, lad det blive der. - Han sagde, at mit vidnesbyrd dømte ham.

Er det ikke at stramme den lidt?

Han var jo ikke ligefrem nogen engel.

Men det generer mig. Han var min sidste sag på den side.

Jeg tænker på ham. Det gik måske for hurtigt. Vi var måske for hårde ved ham.

Han erkendte, at han var der, lagde puden over hendes ansigt og tog på hende.

Han havde ikke den gamle dames hud under neglene. Der var intet afgørende bevis.

- Hans fingeraftryk var over hele lokalet. - Tag det nu roligt, din bisse.

Fortsætter vi sådan, må jeg kræve salær.

- Og hønsene? - Jeg vil ikke høre om hønsene.

Sagen er, at du gjorde det rigtige. Det gjorde du.

Der er altid ubesvarede spørgsmål.

Jeg har et til dig. Tror du virkelig, at han "løb ind i" dig, eller fandt han dig?

- Han sagde, at det var et tilfælde. - Som om noget var tilfældigt.

- Sig til, hvis du mangler et skydevåben. - Hvad er der i vejen med dig?

Gudskelov findes der stadig journalister, som ser sådan ud.

- Er det dig, skat? - Det er Angela.

- Ange? Hvad nu? - Ian.

Ian Wilkinson tog til Morgan Hamilton-fængslet og ville fængsles.

Han forsøgte at sætte sig fast til en vagt med håndjern. De vil indlægge ham.

Det burde de måske også.

De indlægger ham, med mindre hans tilsynsværge eller terapeut henter ham.

- Ja, men jeg er ikke hans terapeut. - Det sagde han ellers til dem.

Jeg kan ikke tage derover i nat. Vil du ikke nok hjælpe mig?

- Så... Det må være din spøg. - Du er en del af det, uanset hvad.

Jeg lægger på nu.

Pis.

Kør ind til siden, jeg skal pisse.

Ja, godt så.

- Undskyld, er alt vel? - Ja, det er det.

Ved du hvad? Giv mig et hvæs.

- Jeg troede, at du måske var stukket af. - Ja, muligvis.

Kan du huske vores sidste samtale? Den sidste før retssagen?

Jeg slog armene om dig, og du så på mig.

Du så på mig og gik din vej. Jeg hørte ikke fra dig eller så dig igen.

Jeg var elleve år gammel, Tom.

Ja, men nu er du ude. Du er her.

Gør mig en tjeneste, og åbn vinduet.

Ingen rygning på mit kontor, forstået? Aldrig nogensinde.

Jeg begyndte at brænde fingerspidserne i fængslet.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det.

Der er rent herinde, meget stiligt. Det minder om et hotel.

Trygt og rart.

Intet, der forstyrrer.

Intet, der forstyrrer?

Var det derfor, du forsøgte at blive fængslet igen i nat?

Ja, og jeg sprang i floden for at afkøle mig.

- Tager du stadigvæk Temazepam? - Ja, 20 milligram.

- Hvor bor du? Har du et arbejde? - I lystbådehavnen.

- Bor der andre derhjemme? Din mor? - Hun er død.

- Det gør mig ondt. - Jeg måtte besøge hende med håndjern på.

Håndjernene tog livet af min mor-

- og min far var der ikke engang, da hun døde.

Han bor i Norwich i et narcissistisk koma, som han kalder en bar.

Han besøgte mig på Windsor og lod, som om jeg var på en fin kostskole.

Men når de overfører en til fængslet...

Når man fylder 18, ved man, at livet er forbi.

Jeg vidste ikke, at du havnede i fængsel.

- Ikke lyve, dr. Seymour. - Jeg lyver ikke. Det er ikke mundlort.

Det giver mig sgu ikke livet tilbage. Jeg gjorde det ikke!

- Jeg gjorde det ikke, og det ved du! - De tekniske beviser var overbevisende.

Tiden er gået.

WINDSOR UNGDOMSFÆNGSEL

KAT KENNEDY SAMMEN MED LAUREN SEYMOUR

Du ved, du kunne godt åbne øjnene, mens vi gør det.

- Du godeste, undskyld, jeg... - Bogen er arbejde. Dette bør være sjovt.