Weapons

Denne historie er sand.

Det skete her i min by for to år siden.

Mange mennesker døde på mærkelige måder.

Men man hørte ikke om det i nyhederne, -

- for byens ledere var så flove over, at de ikke kunne opklare sagen, -

at de mørklagde det hele.

Men spørger I nogen herfra, -

- vil de alle sammen fortælle jer det samme, som jeg nu vil fortælle.

Historien begynder på min skole.

Maybrook Skole går fra nulte til femte klasse.

Det var en ganske normal onsdag for hele skolen.

Der var lige startet en ny lærer.

Hun hed Justine Gandy.

Hun var på vej til sit klasseværelse, som hun var det hver morgen.

Men den dag var anderledes.

Den dag var ingen af hendes elever til stede.

I alle de andre klasser var eleverne der.

Også i den anden tredjeklasse, hvor fru Belt var klasselærer.

Men frøken Gandys klasse var helt tom.

Det vil sige ikke helt.

Der var én dreng til stede, og han hed Alex Lilly.

Han var den eneste af klassens 18 elever, der kom i skole den dag.

Og ved I hvorfor?

Han var den eneste, -

fordi klokken 2:17 natten før -

- var alle de andre børn vågnet, stået ud af sengen...

...og gået nedenunder...

...ud ad hoveddøren, gennem forhaven og ud i mørket.

Og de kom aldrig tilbage.

Alle forældre og folk på skolen blevet meget kede af det.

Politiet kunne se, at børnene var gået 2:17, -

- fordi mange havde alarmer, der blev udløst, da de gik.

Nogle af børnene blev endda filmet, hvor husene havde kameraer.

Men man så kun børnene, der gik ud i mørket.

Man så ikke, hvor de derefter gik hen.

Politiet talte meget med Alex.

De spurgte, hvad der var gået af hans kammerater, men det vidste han ikke.

De spurgte, om det var planlagt, men det kendte han ikke noget til.

De spurgte, om der var et tv-program om nogen, der løb hjemmefra, -

men sådan et havde han ikke set.

De talte også meget med frøken Gandy, men hun vidste heller ikke noget.

Skolen var lukket en hel måned, mens de efterforskede sagen.

Men til sidst måtte den åbne igen, -

- så de børn, der ikke var forsvundet, kunne få undervisning igen.

Aftenen inden åbningen blev der holdt møde på skolen.

Der kom en masse psykologer -

- for at hjælpe folk med deres følelser og med at være kede af det sammen.

Her begynder historien for alvor.

Det er vigtigt, vi ikke dømmer vores sorg.

Vi kan have følelser, vi ikke synes om. Andre følelser end bedrøvelse.

Vi må sørge for at tillade os selv at have følelser som vrede.

Vrede er en velgørende del af sorgprocessen, -

- der kan være vældig nyttig i tilfælde af forladthed.

Hvad betyder det? "Nyttig i tilfælde af forladthed."

Skal vi være vrede på Matthew på grund af det, der er sket?

Du kalder det "forladthed", men sådan ser jeg det ikke.

Jeg ser noget, der ikke giver nogen mening.

Vi taler om 17 elever i én klasse. Hvad skete der i den klasse?

Og hvorfor kun hendes klasse?

Jeg fornemmer nogle store følelser...

Jeg er ikke interesseret i at høre mere på dig.

Jeg vil høre fra Justine Gandy.

Hun er her. Jeg vil vide præcis, hvad hun foretog sig derinde.

Jeg... Først...

Jeg vil gerne lige sige, hvor frygtelig ondt det gør mig, -

alt det, der er sket.

Der er intet, jeg kan sige, der vil kunne gøre det bedre.

Jeg er lige så ivrig efter at få svar, som I er.

Løgner! Løgner!

Jeg elsker de børn og...

Jeg ved...

Jeg ved godt...

Hun skulle spærres inde, til hun fortæller os, hvad der skete!

Det der er slet ikke i orden.

Frøken Gandy er lige så ked af det, som vi andre er.

Du er medskyldig!

Hvor er vores børn?

Nu må I give os noget ro. Det har været en lang aften.

Vi trænger til at sove og få klaret hjernen.

Har du nogen, du kan være hos? Så kør lige hjem og bliv der.

Jeg skal bruge til en busbillet. Har du nogen småpenge?

Nej, beklager.

UKENDT NUMMER

Hallo?

Hallo?

- Hvem er det? - Pas du hellere på, for...

Jeg skal bruge til en busbillet. Har du nogen småpenge?

- Beklager. - Nå, men tak.

Hallo?

Hallo?

Ja?

Hvad fanden er der?!

Hvem er det?

Hallo?

Fuck!

HEKS

Du beholder din sygeforsikring, og jeg vil godt lige nævne, -

- at den giver adgang til mange specialister i mental sundhed.

Jeg har bare brug for at arbejde. Jeg har brug for at fylde min tid med...

Jeg har brug for at arbejde.

Optrinnet i går aftes viser bare, at mange forældre er oprevne.

Jeg tror, det er bedst, du bliver væk, indtil folk er faldet lidt ned.

- Hvordan har Alex det? - Han har det godt.

Han er kommet i fru Belts klasse, og det bedste, vi kan gøre for ham, -

- er at give ham rutiner og gøre hans liv så normalt som muligt.

- Jeg vil gerne tale med ham. - Det har vi talt om. Det er udelukket.

Jeg ville få det bedre af at tale med ham.

Det er det, der er problemet. Du ville få det bedre.

Pressen har mistænkeliggjort ham, og politiet har ransaget hans hjem.

Han er blevet traumatiseret. Lad os nu tage hensyn til Alex.

Hvis du antyder, at jeg ikke viser omsorg for mine elever...

Det handler ikke om omsorg.

Det handler om, at du har det med at overtræde professionens grænser.

Åh gud, nu igen...

- Man krammer ikke eleverne. - Jeg krammede en grædende dreng.

At køre elever hjem er ikke professionel adfærd.

- Hun kom for sent til bussen. - Det er ikke passende.

Jeg ved, hvor megen omsorg du viser.

Jeg ved, du ikke er til fare for børnene, men du er ikke forælder. Du er lærer.

Der er forskel, og det er derfor, du ikke må tale med Alex Lilly.

Det er bare det...

...at vi er de eneste, der er tilbage.

Det sidder godt nok fast.

Jeg bliver også ringet op og truet.

- Af den samme, der står bag det her? - Aner det ikke. Måske, måske ikke.

Vi kan ikke gøre andet end at optage rapport. Det er nok bare barnestreger.

Jeg gjorde selv den slags, da jeg gik i skole.

Du ved, æblerov og telefonfis.

Jeg har aldrig skrevet på folks biler, men en af mine venner smurte...

- Er vi på kram? - Ja, selvfølgelig.

- Hvad er der sket med din hånd? - Det var bare et uheld på arbejdet.

- Noget at drikke? - Gerne.

Tony?

- Tony? Han kommer lige straks. - Helt fint. Jeg skal ikke nå noget.

Jeg havde ikke regnet med, du ville komme.

Jeg er glad for, du skrev. Jeg har tænkt meget på dig.

Jeg havde lyst til at ringe, men jeg var bange for, det ville gøre det værre.

Jeg er altså ikke en skrøbelig blomst, der ville visne, -

- hvis jeg så dit navn dukke op på min telefon.

Tony, min ven vil godt have noget at drikke.

Sig frem.

- Hvad skulle det være? - Lad mig få en cola.

- En cola? - Ja.

Okay, dig om det.

- Hvordan går du og har det? - Tja, alle tror, jeg er en heks.

- Det kan ikke passe. - Se på min bil.

- Du er forhåbentlig ikke kørt herhen. - Hvorfor siger du det?

Du er forhåbentlig ikke kørt herhen, fordi...

- Vær nu ikke så åndssvag, Paul. - Jeg er bare bekymret for dig.

Jeg har ikke brug for, at du bekymrer dig for mig.

- Jeg er ikke fuld. - Okay, undskyld.

- Har nogen øvet hærværk mod din bil? - De har skrevet "heks" på den.

Jeg kan fortælle dig, at alle tror, at jeg er en heks.

- En cola. - Tak.

- Må jeg sige dig...? - En barsk sandhed?

Nej. Bare nogle ideer fra en, der kender dig vældig godt.

- Er det i orden? - Ja.

Prøv at give slip på de tanker.

Alle tænker ikke på dig lige nu.

- Hele byen er ikke ude efter dig. - Der tror jeg måske, du tager fejl.

Du har tendens til at være en anelse dramatisk -

og en anelse paranoid.

Og det her hjælper i hvert fald ikke.

Hvad mener du med "det her"?

Ensom trøstedruk.

Jeg er ikke ensom. Du er her jo.

Du ved, hvad jeg mener. Og jeg skal videre.

- Ved Donna, du er her? - Nej.

- Er det rigtigt? - Ja. Vi er ikke sammen for tiden.

Det betyder ikke noget.

Hvor er du åndssvag. Du stråler af glæde.

Tag nu en rigtig drink sammen med mig.

Kom nu.

Nej.

Hold op.

Du har ikke forandret dig en skid.

- Hvad skal du i dag? - Arbejde. Hele dagen. Til sent.

Okay, jeg tror på dig. Herre jemini...

Jeg skal nok lade være med at bombardere dig med sms'er.

Jeg siger bare, jeg skal arbejde. Det er det hele.

- Hvordan går det på arbejdet? - Det går bare.

Wow. Jeg håber ikke, det er jeres generelle indstilling.

- Hvad mener du? - 17 børn er forsvundet.

Jeg håber, at dem, der skal finde dem, ikke er ligeglade med deres arbejde.

Jeg er altså ikke kriminalassistent.

Og desuden har jeg tømmermænd. Jeg vidste ikke, jeg skulle forhøres.

Det er ikke et forhør. Jeg vil bare vide, om jeg selv skal opklare det her.

Vi er på sagen.

- Er du på sagen? - Jep.

Det er vel nok en lettelse. Du er på sagen.

Du skal tage at slappe lidt af. Der er ingen, der sløser.

- Vær nu ikke så... - Justine-agtig?

Overlad efterforskningen til efterforskerne.

- Det var hyggeligt at se dig. - I lige måde.

Rend mig i røven.

Hallo?

Jeg havde udtrykkeligt forbudt dig at interagere med Alex.

Du fulgte efter ham hjem, ringede på døren og kiggede ind ad et vindue.

Det hus er altså bizart.

Lad mig være helt klar i mælet nu. Jeg vil have, du skal lade ham være.