Snow White and the Huntsman

Der var engang, ved dybeste vintertide -

- en dronning, der stod og beundrede den faldende sne.

Da opdagede hun en rose, der blomstrede trodsigt i kulden.

Hun stak sig på fingeren -

og tre dråber blod faldt.

Det røde forekom så levende mod det hvide, at hun tænkte:

"Havde jeg dog blot et barn så hvidt som sne -

- med læber så røde som blod, hår så sort som ravnevinger -

alt med den roses styrke."

Ikke længe efter fødte dronningen en datter.

Hun fik navnet Snehvide.

Hele kongeriget forgudede hende -

- både for hendes trodsighed og hendes skønhed.

Vi fandt den ude i skoven. Den er kommet til skade, moder.

Den har velsagtens brækket vingen.

- Den skal nok komme sig. - Jeg plejer den.

Du besidder en sjælden skønhed, min elskede.

Herinde. Den må du aldrig miste.

Den skal tjene dig godt, når du bliver dronning.

- Pas på, du ikke falder. - Jeg plukker bare et æble til dig. Her.

Tak... William!

William.

Den følgende vinter var den strengeste i mands minde -

og Snehvides moder gik bort.

Kongen var utrøstelig.

En mørk og mystisk hær udnyttede hans sorg -

og lokkede ham i kamp.

- Hvilken djævel har da ynglet den hær? - Send dem tilbage til Helvede!

Ingen fanger!

Den mørke hær blev besejret -

- men der var noget meget mørkere i vente.

Herre.

En fange.

I har intet at frygte fra mig eller mine mænd.

Hvad hedder I?

Ravenna, herre.

Kongen var så tryllebundet af hendes skønhed -

- at han for første gang glemte sit knuste hjerte.

Allerede dagen efter tog han hende til ægte.

- Hvor er du smuk. - Det var pænt sagt, barn.

Især eftersom det siges, at du er kongerigets største skønhed.

Kom.

Det her må være svært for dig.

Jeg mistede også min moder som lille pige.

Jeg kan aldrig erstatte din moder. Aldrig.

Men du og jeg er knyttet sammen.

Det kan jeg fornemme derinde.

I dit hjerte.

- Du bliver min undergang. - I sandhed, herre.

En konge som I blev engang min undergang.

Jeg erstattede hans dronning -

en gammel kvinde.

Med tiden var også jeg blevet erstattet.

Mænd bruger kvinder.

De sviger os, og når de er færdige med os -

kaster de os for hundene.

Hvad har du givet mig?

Når en kvinde forbliver ung og smuk i al evighed, er verden hendes.

Først tager jeg jeres liv, herre.

Og så tager jeg jeres trone.

Velkommen, broder.

Min dronning.

Ved hjælp af sin spøgelseshær havde hun fået adgang til kongeriget.

Nu tog hun imod en ægte en af slagsen.

- William. - Sne, flygt.

Nej!

- Prinsessen! - Nej!

Flygt!

- William! Forlad mig ikke. - Fader, vi må vende om.

- Vi har mistet hende. - Nej!

William, forlad mig ikke!

Ud.

Ud!

Lille spejl på væggen der.

Hvem er skønnest i riget her?

Det er I, min dronning.

Endnu et rige underlægger sig jer.

Kender jeres magt og skønhed da ingen grænser?

Hvad skal vi gøre ved resterne, min dronning?

De skal dø ved sværdet.

Finn.

Spær hende inde.

Man ved aldrig hvornår kongeligt blod kunne blive nyttigt.

Så giftigt var Ravennas styre -

- at naturen vendte sig mod sig selv og menneskene sig mod hinanden.

Jorden døde -

og med den også håbet.

I al den tid holdt hun Snehvide indespærret -

højt oppe i det nordlige tårn.

Fader vor, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige,

ske din vilje, som i himlen således også på jorden;

Giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld -

som også vi forlader vore skyldnere.

Og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Amen.

Halløj.

- Hvad hedder du? - Greta.

- Hvad er der sket? - Alle pigerne i landsbyen blev taget.

Jeg flygtede til hertug Hammonds slot, men blev fanget.

Lever hertugen? Kæmper han stadig i min fars navn?

Er I kongens datter.

Vi fik at vide, at alle på slottet blev dræbt, den aften kongen døde.

William? Lever hertugens søn stadig?

Det ved jeg ikke, prinsesse.

Hvad vil de med mig?

Kan du huske, da vi var børn -

- og tiggede om smuler ligesom de elendige stakler?

Ja, søster.

Er jeg ikke mere godhjertet?

Jo.

De blev pågrebet i færd med at lede et bagholdsangreb på en af vore konvojer.

Din søn?

Flot.

Det kan du uden tvivl takke din mor for.

Engang havde jeg tabt mit hjerte til en med et ansigt som dit.

Og du ville uden tvivl have knust det.

Iain, nej!

Ville du slå din dronning ihjel?

Stort mod og stor skønhed -

- men hvor stærkt er dit hjerte?

Nej. Min søn.

Min søn!

Lad ham være.

Lad ham vende tilbage til hertugen -

- og fortælle ham om hans dronnings storsind.

Ud... Ud!

- Magi koster dyrt. - Og det bliver stadig dyrere.

- Du ser... - Gammel ud.

Træt.

Min kraft svinder.

Jeg har noget, der kan dulme din kvide.

Greta.

Lille spejl på væggen der.

Hvem er skønnest i riget her?

Min dronning, netop i dag er der én -

der har vokset sig smukkere end jer.

Hun er årsagen til, at jeres kræfter svinder.

- Hvem er det? - Snehvide.

Snehvide?

Er hun skyld i min ulykke?

Jeg skulle have dræbt hende, da hun var barn.

Hendes renhed og uskyld er det eneste -

der kan knuse jer.

Men hun er også jeres redning.

Tag hendes hjerte i jeres hånd -

- så behøver I aldrig mere fortære ungdom.

I vil aldrig mere svækkes eller ældes.

Udødelighed.

Til evig tid.

Finn!

Broder, før kongens datter til mig.

Vækkede jeg jer?

Er I altid vågen, når jeg iagttager jer?

- I har aldrig været her før. - Min søster vil ikke have det.

- Hun vil have jer for sig selv. - Jeg er bange for hende.

Ikke for mig?

Nej.

Frygt ej, prinsesse.

I skal aldrig mere spærres inde i denne celle.

Hvad ønsker hun af mig?

Jeres bankende hjerte.

Luk mig ud!

- Nu! - Greta.

- Flygt. - Luk mig ud! Nej!

Flygt.

Stands hende!

Fang hende!

Grib hende!

Til porten!

Find hende til mig!

Hvordan kan en uskyldig, ung pige -

gøre min bror til grin?

Blot bevæbnet med et søm?

Havde hun haft et sværd, ville hun have taget mit kongerige.

"Før kongens datter til mig."

Og så lod du hende smutte -

- igennem fingrene på dig. Hvordan?

Du har svoret, du vil beskytte mig.

Det har du svoret!

Nu er der ingen, jeg kan stole på.

Ingen loyalitet. Ingen!

End ikke fra dig! Hvor er hun?

Hun blev jaget ind i Den Mørke Skov, og der slap hun fra mændene.

Hun gør ingen nytte forsvundet i Den Mørke Skov!

Jeg har brug for hendes hjerte. Du har svigtet mig, Finn.

Har jeg ikke givet dig alt?

Har jeg -

ikke givet dig alt?

Jo, søster.

Tys.

Jeg har ingen kræfter i Den Mørke Skov.

Du skal finde en til mig.

En, der kender den.

En, der kan jage hende.

Du skylder mig penge fra min lomme og penge for pigen.

Jeg har drukket dem op -

- men tag bare for dig, når de kommer ud igen.

Du går for vidt. Jeg vil have mine penge.

Her!

- Dronningen vil have Dem i audiens. - Kan du ikke se, jeg er i bad?

Stol på mig i denne sag, søster.