Swapped

POOKOO

Stop lige en halv. Jeg hedder Ollie.

Det her er ikke den værste dag i mit liv.

Niksen.

Det skete for længe siden, da jeg var barn.

Så længe jeg kan huske, har min nysgerrighed altid drevet mig.

Hej, far.

Tørstig?

Ollie, man må aldrig stole på andre skabninger.

Min lille Ollie-skat!

Jeg har lavet en ny høsthat.

- Han var væk fra øen. - Var du?

Men jeg så vilde ting. Det var utroligt!

Der var blade med øjne.

Og en kæmpe fisk med regnbueskæl smilede til mig.

En stor fisk? Det er lige meget! Du skal blive på øen.

- Hvorfor? - Fordi det er farligt.

- Vi passer på dig. - Jeg gik jo bare på opdagelse.

Pookooerne skal ikke være nysgerrige. Hvad er vores motto?

"I skjul i dag, i live i morgen."

Præcis.

Det er derfor, vi har vores Pookoo-næse, så vi kan lugte trusler og holde os væk.

Vi lugter alt, men alt er ikke farligt.

Nu fortæller jeg ham Historien.

- Caloo, nej! - Historien?

Altså selveste Historien? Den vil jeg høre.

Han skal ikke høre om ulven. Han får mareridt.

- Lodds forældre fortalte den. - Vi skal ikke gøre som dem.

Hold nu op!

- Hvad pokker? - Han skal høre den!

Mormor?

Mens vinden peb ildevarslende gennem slugterne,

kom den mørke på en sort og skyfri nat.

Den store ødelægger, der antændte helvedesild

og nedbrændte Dalen.

Det her bliver så fedt!

Er du sød at skrue lidt ned?

Nej!

Det hele begyndte for længe siden, da Dalen var helt anderledes.

Pookooerne har ikke altid boet på en ø, som vi gør nu.

De levede blandt de andre dyr.

I evig frygt for den frygtelige ulv, der plagede Dalen.

Men så blev alt forandret.

Ind i Dalen vandrede enorme væsner, dzoerne.

De storslåede vandrende frugthaver.

I deres enorme visdom og godhed tilbød dzoerne de andre væsner en gave.

På deres grene voksede en magisk lysende kapsel,

som på fantastisk vis kunne forvandle et væsen til et andet.

Frøkapslerne gav dem evnen til at forstå hinanden,

og det forenede dem alle.

Men ulven var bitter over at have mistet kontrollen over Dalen.

Han hadede de nye tider,

så han stjal dzoernes gave for at blive til et uhyre.

For at blive Ildulven!

For at ødelægge frøkapslerne, angreb han dzoerne!

Han dræbte de første fire!

Og jog resten på flugt.

Han startede et stenskred.

Som skabte en dæmning.

Han forviste de resterende dzoer fra Dalen for evigt.

Uden dzoerne slyngede han Dalens væsner

tilbage til et liv i frygt og mistillid.

Og Ildulven hersker stadig i Dalen

den dag i dag.

Ret fedt, ikke?

Hvad mener du med det?

Hvor er blodet? Hvor er uhyggen?

Hvad hvis Ildulven flår pindsvinene i stykker og æder deres indvolde?

Det ville være så fedt!

Det har han fra dig.

Vi elsker dig. Du skal kunne føle dig tryg.

- Ja ja. - Se dig omkring.

Det her sted, de her pookooer, er det eneste, du ikke behøver frygte.

Derfor holder vi en fest som tak for pipærte-høsten.

Vi er meget heldige at have alt dette.

Klar, parat, send pipærten videre!

En javan?

Vi må ikke være nysgerrige.

Ollie!

Jeg kan lugte, at du er her.

Hvor er du?

Bare rolig. Det er ikke farligt.

Den er klog. Se. Jeg lærte den et trick.

Jeg lærte den at spise.

Ollie.

Hvad har du dog gjort?

Ja, det var den. Den værste dag i mit liv.

Man siger, at nysgerrighed straffer sig.

Jeg ved i hvert fald, at min nysgerrighed ødelagde det for pookooerne.

Javanerne spiser alt.

Der kommer flere hvert år. De tager simpelthen alt.

Men hvad med nødrationerne?

De er væk. Lageret er næsten tomt.

Hvordan klarer vi os gennem vinteren?

Vi må finde flere pipærter, ellers...

Ellers hvad?

Ellers sulter vi.

Far.

Jeg var oppe på overfladen i camouflage.

Og jeg...

Jeg fandt den her.

Hvorfor gav jeg den javan mad?

Hvad er der i vejen med mig?

Virker det?

Far, det virker!

Hør her, folkens!

Jeg har fundet løsningen!

Ja!

Okay.

Hvem har vi her?

En helt.

Kom bare an.

Din dumme fjerbunke. Kom an!

Hvad venter du på? Kom så!

Kom an!

Lysende frøkapsel?

Fra... Historien?

Så det passer.

Nej! Niksen.

Vi gør det ikke. Niks! Ingen magiske lysende kapsler.

Det er din skyld, din dumme javan!

Ollie!

Kom nu.

Ollie! Hallo?

Ollie!

Mit hoved.

Ollie!

Er det dig?

- Ja. Jeg er hernede! - Han er her! Jeg har fundet ham.

Han er i hullet! I et meget mørkt hul.

- Hvad laver du der? - Sidder du fast? Har du ondt?

Ankel, ben, arm, ribben, ryg?

- Vel ikke hovedet! - Nej, ikke hovedet.

- Jeg har det bare lidt underligt. - Så kom ud.

Jeg kommer nu.

Javaner!

Hvad? Hvor?

Vent. Er jeg en...

Nej. Jeg er en...

Javan!

Nej, mor! Hjælp mig!

Mor, det er mig!

Ollie?

Hjælp mig.

Jeg er bange, mor.

Ollies stemme... Fra den fugl?

Det må betyde, at...

Fuglen åd Ollie!

Javanen åd Ollie!

Nej! Ollie!

- Calli! - Javanen åd Ollie!

Pookoo-øen?

Javan!

Halløj!

Gå væk! Væk fra mig!

Vent!

Øh, Bellis?

- Ja, Iris? - Virker han lidt sær?

Lidt? Se, hvad du har gjort, Bellis.

Væk!

Viola, ikke så dramatisk. Han har det fint.

Hej, manse. Hvordan går det?

Hold dig væk. Du der!

- Sikke en tak. Jeg reddede dig. - Vi reddede dig.

Hvis du med "vi" mener mig, som sædvanlig uden hjælp fra jer,

så reddede vi dig.

Bliv stående! Dig, dig og dig!

- Jeg bruger den her! - Læg nu pinden.

Du ødelagde hans hjerne.

Jeg ødelagde ikke hans hjerne.

- Jeg hedder Bellis. Det er mine søstre. - Vi kan præsentere os selv. Jeg er Viola.

Viola. Og Iris.

Du har brug for lidt lægehjælp, så jeg tager dig med til Javan-klippen.

Hvad? Javan-klippen?

Ja, hjemme. Der.

Nej tak. Det er ikke mit hjem!

Okay, ro på. Javan-klippen har alt, du har brug for.

- Bare stol på mig. - Stol på dig?

Jeg må le.

Måske har faldet skadet hans hørelse.

Kan du forstå mig?

Jeg forstår helt fint, hvad du og din luskede, tyvagtige...

Jeg... Vent...

Jeg kan forstå dig.

Hvordan kan jeg forstå dig?

Fordi jeg er fanget. Fanget i en javans krop!

Få de fjer væk! Væk!

Få de fjer væk fra mig!

- Han er fra forstanden. Hvad har vi gjort? - Vi? Hvad har hun gjort?

Du hjælper ikke!

Jeg sidder fast! Hjælp mig!

Hjælpe dig? Hjælp mig! Jeg triller møg her!

Kom så af banen.

- Kan du også tale? - Nemlig, kloge, og jeg taler til dig.

Smut så væk herfra.

Gider du lette måsen? Hvornår får jeg mit møg?

Er du på nakken af mig? Først det her fjols og nu dig!

Du behøver ikke råbe. Hvordan skulle jeg vide det? Det ligner jord.

Bellis, han taler med insekter nu.

Han taler om møg. Du må fortælle ham, hvad du gjorde.