Masters of the Air

UDKANTEN AF ROM I ITALIEN 1. JUNI 1944

Mens 8. Air Force angreb tyskerne fra baser i England,

slog 15. Air Force til mod dem fra baser i Italien.

Den 99. nærjagereskadrille var en del af den indsats.

De blev kaldt Tuskegee-flyverne.

Blå Boble til Cap 1. På din kommando.

Kurs?

Et minut og seks sekunder fra Point Foxtrot.

Klar til overflyvning af målet. Linjeformation. Radiotavshed.

Vi er over målet. Bomber kastet!

Syv direkte på bygningerne! To træffere på køretøjer!

Det noterer jeg som en fuldtræffer.

BASERET PÅ DONALD L. MILLERS BOG

500!

- Så er det godnat, Hitler. - Tuskegee! 500 missioner!

99. 500 KAMPMISSIONER

Med ti ton godnatkys fra Den Drabelige Duo.

Vi har fuldført 500 Tuskegee-missioner.

- Det skal da fejres, løjtnant. - Hr. kaptajn.

Slap af, Alex. Jeg ville bare sige tillykke.

Som sædvanlig var det godt arbejde.

Tak.

Skal jeg slæbe dig for krigsretten, før du tager en tår øl?

Nej.

Du er en kvik fyr, Alex.

Lad ikke din begavelse stå i vejen for glæden.

Nej. Det er bare...

Hej-ho, folkens

Tuskegee er oppe Tuskegee er oppe igen

Ud i det blå Og hjem igen

Tuskegee er oppe Tuskegee er oppe igen

FLYVEBASEN RAMITELLI I ITALIEN

Du må ikke misforstå mig. Jeg er ekstremt stolt af vores bedrift, men...

...hvornår får vi tungere opgaver?

Det er på tale, at vi og 332. jagergruppe skal flyve missioner dybere inde i Europa.

- Er det rigtigt? - Der er planer i gang.

96. ankommer til Foggia om nogle dage.

Vi skal flyve vores første mission over Tyskland. Eskorte til München.

P-40'erne kan ikke nå så højt op.

Sandsynligvis i nye fly. P-51'ere.

Vær tålmodig. Vi får se.

I mellemtiden må du slappe af.

- Hyg dig. - Jeg ved det godt.

Det er bare svært, når nogle af vores folk allerede er derude.

Du har ikke kvajet dig, Alex. Nu må du ikke brænde ud før tid.

Hver ting til sin tid.

Fyldte baser. Slutningen af niende. To ude, tre bolde, en god.

Newhouser sender en skruebold af sted!

Keller svinger og rammer ikke for anden gang!

Det slag i luften fik ham næsten til at stå på næsen!

Gordon træder et par skridt baglæns mod basen.

Det er noget af en kamp, Buck.

Gutterne og jeg spekulerer på, hvad stillingen er.

Er du okay, major?

Ja. Hvorfor skulle jeg ikke være okay?

Jeg spørger bare.

Spørger du bare? Sandheden er, at jeg har det skønt.

Jeg har været her i otte måneder. Stadig fanget, frysende og udsultet.

Og vi venter på, at der sker noget, selvom det ikke sker.

Det kunne være værre. Vi kunne være døde.

Måske for dig. Det ville jeg da kunne holde ud. I modsætning til det her.

Hvad venter vi på?

Vi tror, at der sker noget. Måske skal vi få det til at ske.

Ligesom briterne gjorde? Skal vi få os selv henrettet?

Vi må være tålmodige.

Kl. 5.56 til 5.57 om morgenen den 3. juni 1944. Tre dage til D-dag.

De sidste minutters søvn, jeg får, i tre døgn.

KOMMANDORUM

Vi skulle bombe de tyske forsvarsværker i Normandiet,

få minutter før landgangsfartøjerne nåede strandene.

Resten af dagen skulle vi bombe tyske broer,

jernbaner og kommunikationslinjer længere inde i landet.

I alt omkring 200 missioner, der skulle planlægges og kortlægges.

Fireogtyve timer.

Den første nat snyder og giver indtryk af, at det er let.

Efter morgenmaden den anden dag begynder kampen for alvor.

Jeg prøvede at kontakte Sandra, når jeg havde pause...

PARIS I FRANKRIG

...men kunne ikke få fat på hende. Hun var som sunket i jorden.

Papirer.

Papirer. Hvor skal De hen?

Bare på arbejde.

Toogtredive timer. Eftermiddagen på den anden dag.

Da er kaffe ikke længere nok.

- Du bliver nødt til at sove, Crosby. - Ja, når missionen er overstået.

- Ikke tage flere piller. - Jeg skal nok.

- Bagefter. - Kun én hver 12. time.

- Hører du efter, Croz? - Ja, Smokey.

Jeg har hørt det.

Tres timer. Hjernen begynder at lave numre med en.

- Du kan også høre det, ikke? - Hvad?

Kom nu. Du kan også høre det. Tik, tik...

Så snart jeg havde kortlagt ruten for én mission, landede der fem til fra kommando.

Lutter profilerede mål.

Søvnmanglen, kaffen, opkvikkerne, stressen, frygten, uvirkelighedsfølelsen.

Det var i sig selv en rus.

Jeg er interesseret i forgyldningen.

Jeg fik hele bygningen med.

Godt klaret.

Vi har modtaget nyt fra en station i Le Bec-Hellouin.

Jean briefer dig. Du tager af sted i morgen.

Fireogtres timer. Nu er det ren overlevelse.

Et åndedrag ad gangen, et skridt ad gangen.

Crosby?

Crosby! Du bliver nødt til at sove.

Nej, jeg har det fint. Jeg skal bare...

- Gå i seng, Croz. Det er en ordre. Nu. - Jeg kan ikke, Jack.

- Crosby! - Jeg klarer mig. Det gør jeg.

Der er bare et par ting til, jeg må...

Harry!

Pas på.

Sid ned.

6. JUNI 1944 D-DAG

Til dem, der ikke har set mit fjæs før, er jeg jeres nye øverstbefalende.

Jeg hedder Jeffrey.

Oberstløjtnant Bennett er tilbage hos 395.,

men de ændringer, han foretog, fortsætter.

- Rosie. - Tak, hr. oberst.

Drenge, hvis ikke aflåsningen af basen

eller lyden af flere tusind skibe allerede har afsløret det...

...er vi få timer fra invasionen af Europa.

Nogen sidste visdomsord?

Nej, jeg har ingen sidste ord, for vi ses igen.

Ikke? Du skal bare lette, klare din opgave, lande igen,

og så kan du stikke mig nogle visdomsord.

Hver enkelt flyvning indeholder sin egen læring.

Sådan, drenge. Nu kommer den.

Godt. Nu skrider det fremad.

Sådan. Fasthold trykket på den. Den kommer.

Sådan, Simmons. Fasthold trykket.

I tumper knokler, så det ligner en arbejdslejr.

Jorden er mere løs nu, så vi kan få fat i træ til brænde.

Hold en pause. Lad os spille bold.

Vil I spille bold, drenge? Nej?

Bold, Murph?

Det ene hold smider trøjen. Hvad siger I?

Dem i bar overkrop er udeholdet. Eller nej.

Nej, vi er alle sammen på udebane. Begge hold er udehold.

Vi kan aftale, at de andre starter med at slå...

Hjælp til, eller hold op.

- Gider du holde kæft? - Hvad fanden har du gang i?

Vil du ikke hjælpe, så smut.

Er du ny konge af lejren, og er jeg bare i vejen?

Kong Cleven siger nej til baseball. Han vil bare have, at der knokles.

Undskyld. Kom nu.

Nej, arbejd bare. I har en træstub at hive op.

- Kong Træstub. Kom i sving. - Rejs dig op.

- Kom nu op. - Tilbage til arbejdet.

- Rejs dig op, tosse. - Slip mig.

- Slip mig. - Hvad siger du så?

Kan du ikke klare det? Kan du ikke klare...

Så er det nok, gutter.

Se at komme ind!

Hvad sker der?

Ind i barakken.

Prøjserne har vist fået dårligt nyt.

De er gået i land, ikke?

Tror du det?

Vi er i Vesteuropa. Endelig sker det.

Værsgo, mine herrer.

- Mand. - Tak, mand.

Hold da op. Hun er en skønhed.

- Hun er smuk, Joe. Tillykke. - Tak, Macon. Hendes far sagde ja.

Vi skal giftes i min tantes have, når jeg kommer hjem.

Så bliver du far ni måneder senere.

På dagen. Det håber jeg.

Lad mig se din.

- Vil du se min hjertenskær? - Kom nu.

Okay. Her skal du se.

- Du milde. - Se bare.

Det er små ti hektar fyrretræ.

Det er perfekt skovland. Det er blevet reserveret til mig.

Er det rigtigt?

Godaften, kaptajn.

Oberst Davis.

Skål for München.

Jeg kan ikke skåle for en mission, hvor vi mistede bombefly.

Vi var 12 bombefly for hver jager.

Som eskorte på et togt? De vidste, vi var for få.

Det er en sejr kun at miste nogle få bombefly.

Ledelsen forventede langt større tab.

De ved ikke, hvad de bør forvente. Hvad der er muligt.

Kig dig omkring, Lawrence. Ser du det samme som mig?

Jeg ser stolte piloter, der har fløjet den første mission over Tyskland,

og som glæder sig til at gøre det igen.

En gruppe mænd, der er langt væk hjemmefra og endelig føler sig som amerikanere.

Og jeg ser alt for mange sekondløjtnanter. Premierløjtnanter.

Så man alene på antallet af missioner, burde de være kaptajner og majorer.

Vi ved begge to godt, hvorfor de ikke er det og nok aldrig bliver det.

Vejret kan man ikke lave om på. Vi bliver bare bedre til at udstikke kursen.

For klart vejr.

Perfekt sigtbarhed.

Hej, Daniels.

- Vi har brug for en fjerdemand. - Partner eller pirat?

Hvad tror du selv?

Jeg spekulerede på, om du nogensinde vågnede.

Pis.

Hvad er klokken?

7.30.

7.30?