The Outfit

L. BURLING SKRÆDDERI

For det blotte øje består et jakkesæt af to dele:

En jakke og et par bukser.

Men disse to tilsyneladende faste dele består af fire forskellige stoffer.

Bomuld, silke, mohair og uld.

Og disse fire stoffer er klippet i 38 separate stykker.

Processen med måltagning, tilretning og sammenføring af disse dele

kræver intet mindre end 228 trin.

Det første trin er opmåling.

Men opmåling betyder ikke blot anvendelse af et målebånd.

Det antal centimer her, det antal centimeter der. På ingen måde.

Man kan ikke lave noget godt,

før man forstår, hvem man laver det til.

Ethvert beklædningsstykke fortæller noget.

Jeg har mødt herrer, som brovtende har sagt:

'Jeg går ikke op i mine klæder.'

Og hvis man går ud fra, at det er sandt, fortæller det vel også noget.

Hvem er ens kunde? Og hvad vil man sige om ham?

En herre kommer ind ad ens dør. Hvad bemærker man ved ham?

Er han undselig, går han foroverbøjet som et ur ved middagstid?

Eller står han selvsikkert med rank ryg, der peger mod seks og tolv?

Er denne herre til forårspasteller i sin higen efter opmærksomhed?

Eller er denne herre til grå og brun, så han kan forsvinde i mængden?

Er denne herre tilfreds med sin tilværelse…

…eller hungrer han efter noget større?

Og hvem vil denne herre gerne være?

Og hvem er han bag sit ydre?

Man må finde hans karakter.

Og når man forstår, hvem han er…

Mr. Boyle.

…er man klar til at begynde.

Banke, banke på.

- Hvordan står det til, Englænder? - Godaften.

Hold da op, det er flot.

Ja, det er virkelig flot. Er det til min far?

Ikke det her.

Laver De de fine klude til en anden? Hvem?

Mester Richie, De ved godt, jeg ikke kan tale om mine herrer.

Er det det, vi er? Dine herrer?

Se nu bare Englænder. Hans mund er lukket med syv sejl.

- Deres far var her. - Var han?

I går.

Han sagde, at jeres forretning undergår en form for udvidelse.

At De nok skal have et nyt jakkesæt for at fejre det.

Francis, hvad mener du? Nye klude?

- Ikke i aften. - Lad nu være, vi har tid.

Ikke i aften.

Hold kæft. Er det fra Outfittet?

Englænder, gør mig en tjeneste.

Vil De ikke gå ud i forlokalet og se til Deres sekretær?

Hvis De herrer vil have mig undskyldt.

Det er fra Outfittet. Det er hans messingring, lige her.

Åbn det. Lad os se, hvad han skriver.

- Er der noget post? - Har De lyst til at tale om det?

- Posten? - At De blev smidt ud.

Hvad er der i æsken?

- Det er min. - Lad os se, hvad det er.

Godt.

Nej, nej. Lad mig gætte.

Det Skæve Tårn i Pisa?

Jeg har aldrig forstået fascinationen. Det er jo bare skævt.

Eiffeltårnet?

Det har jeg allerede.

Så giver jeg op.

- Hvad er det? - Nu skal jeg vise Dem det.

- Jeg føler mig helt hjemme. - Er det ikke smukt?

- Det er et ur. - Ikke alle har set det i virkeligheden.

- Det er stadig et ur. - Ved bredden af Themsen.

- Er der ure i Chicago? - Ja. Men…

De har en slående lighed med dem i London.

Ja, ja. Jeg kommer aldrig til at forstå Dem.

Tja, De vil aldrig være en flot herre af en vis alder.

De har været rundt i hele verden. De kunne have butik hvor som helst.

- Men De er her. - Hvad er der galt med her?

Jeg kan komme i tanke om et par ting.

Nogle ting findes overalt, min kære.

Så det betyder ikke det store, hvor jeg er. Jeg har min saks.

De behøver ikke andet, så længe De ikke sidder i saksen.

Og jeg har Dem.

- Ikke for evigt. - Nå ja. Ben venter.

På den ene eller anden måde skal jeg nok komme væk herfra.

Til London?

Til London.

Og Madrid.

Og Barcelona. Og Marokko.

Og til Paris.

Jeg vil kunne komme hurtigere af sted med en lønforhøjelse.

Jeg bør se, om mester Richie har brug for mig.

Så, nu er fanden løs.

- Hvabehar? - Det er bare et udtryk, de herrer.

Om forladelse. Det var ikke ondt ment.

Vi ses i morgen.

Urmagerens lærling kom forbi i går. Han var virkelig flink.

Hvad… Hvem?

Fra længere nede ad gaden. Han er en ganske pæn mand.

Forsøger De at få mig til at gå ud med fyren, der arbejder hos urmageren?

Han er urmagerens lærling.

- Ham med det lille overskæg? - Ja, ligesom Errol Flynn.

De skal ikke bestemme, hvem jeg skal gå ud med.

- Sådan var det ikke ment. - De mente:

'Jeg så Dem smile til Richie Boyle, og jeg frygter, De er kommet i dårligt selskab.'

Nok er de mine kunder, men gentlemen er de ikke.

Sådan ser de ellers ud i deres pæne tøj.

Hvis vi kun tillod retskafne kunder, havde vi snart ikke flere kunder.

Har alle vores kunder deponeringsboks i baglokalet?

Det var Dem, som smilede til ham.

Jeg er vant til bæster som Richie Boyle.

Det er bedst at lade, som om man er en af dem.

Jeg behøver ikke være bekymret.

- Nemlig. - De kan tage vare på Dem selv.

- De er ikke min… De ved, hvad jeg mener. - Ja.

Min far var en slet fyr. De kan tage det som en kompliment.

Det vil jeg så gøre.

Jeg ved godt, at De håber på, at jeg vil elske dette fag, ligesom Dem selv.

Nej.

At jeg vil øve mig og lære håndværket.

Måske endda overtage butikken en dag.

Men det vil jeg ikke. Jeg ønsker ikke Deres liv.

- De har ret til Deres eget. - Ja.

De er en klog ung kvinde, som vil rejse langt væk herfra.

Ja. Men når jeg rejser, vil jeg ikke efterlade Dem her alene.

Jeg har heller ikke brug for Deres omsorg.

De er trods alt ikke min, De ved…

Godt ord igen.

Men hvis De ønsker lønforhøjelse, må De sgu lære, hvordan en firkant ser ud.

De var lige her.

Sig mig, hvad bruger I den bog til? Det har jeg altid spekuleret på.

Du må ikke røre noget.

- Jeg bad dig om ikke at røre noget. - De er flotte.

Han kan lide tingene på en bestemt måde.

Fint nok. Sikke dog en bessefar.

Han går op i sit fag. Det er derfor, han er den bedste.

Ligesom en vis anden, jeg kender.

Skal det være morsomt?

- Hvad? - Skal det være morsomt?

Siger du det for sjov?

- Nej, Richie, elskede. - For jeg er sgu ikke til grin.

Det er ikke for sjov.

Kom her.

Hvad er der galt?

- Har han gjort noget? - Har hvem gjort noget?

- Francis. Har han gjort noget igen? - Til helvede med Francis.

- Han er ikke familie. - Nej.

- Han er ikke engang irer. - Nej.

Han tror, vi har en stikker.

- Jaså. - Ja.

- Som lækker oplysninger til La Fontaine. - Hvem?

Det er sgu lige meget. Han er paranoid. Det har jeg sagt til far i månedsvis.

Min far lytter til ham. 'Se nu på Francis.

Han er så klog. Du kan lære et par ting af ham.'

Elskede, du er nummer to.

Din far lytter til dig. Tænk ikke på det. Ingen lytter til Francis.

Tror du ikke, jeg ved, hvad Francis gjorde for min far?

Jeg har fået den historie fortalt en helvedes masse gange.

Seks kugler. Det er sivet ind. Det var kun, fordi jeg ikke var til stede.

- Ellers havde det været mig. - Havde det været dig.

Det ved du godt, ikke?

Francis tror, han kan indynde sig hos min far, min far uden mig.

Hvad fanden var det?

Det ved…

- Hold mund. - Ja, undskyld.

Du godeste.

Jeg vil ikke vække ham.

Hallo.

- Leder du efter de her? - Det er…

- Ved du, hvad jeg kan lide ved dig? - Hvad?

- Du bliver til noget stort. - Det har du sgu ret i.

- Så går vi. - Ja, ja.

Andet trin er optegning.

For nogle er dette trin det mest fornøjelige.

Man udforsker blot.

Men man skal stadig tage højde for ens mønstre.

Der er en grund til, at man har dem.

Dette er ikke kunst.

Dette er et håndværk.

Vi kan tale om nytænkende originalitet senere.

Ved dette trin har man brug for færdigheder.

I HAR EN STIKKER

Ens mønstre, ens gennemprøvede konstruktioner,

er ikke ens fjende.

Det er de eneste venner, man har.

Satans møgdyr!

- Ti stille! - De er dødsens!

Tilbage med Dem.

Hvad foregår der? Jeg ønsker ikke ballade.

- Er her andre? - Nej.

Godt, baglokalet. Af sted. Kom så.

Lad os komme derind. Jeg har dig.

Bare rolig.

Kom så, Englænder.

Fandens.

Godt, tag hans jakke. Kom så.

For helvede.

Fandens.

Kom og hjælp mig med at løfte ham.

Kom så.

For fanden.

Fandens også.

For satan.

Tag noget stof, og hold det op mod såret.