Bitter Moon

BITTER MÅNE

Jeg kan stadig ikke fatte, at vi er på vej.

Jeg heller ikke. Det er fantastisk. Tak, elskede.

Bliv her, jeg kommer straks.

Fiona...?

- Hvad er der? - Hjælp mig.

Træk vejret dybt.

Frisk luft i lungerne gør godt.

De er meget smuk.

- Skal De til Istanbul? - Ja. Og så flyver vi til Bombay.

- Hvor langt skal De? - Længere...

...meget længere.

- Hvorfor rejse til Indien? - Vi står lidt af rotteræset.

- Vesten kan lære meget af Indien. - Hvad f.eks.?

- Tja... Indre ro og den slags. - Nå, karma-nirvana-syndromet!

Indien myldrer af fluer og tiggere, og det er et helvede af støj.

- Hvis De siger det, så... - Mr Singh er nok bare beskeden.

- Vi fejrer vores 7-årsbryllupsdag. - Altså en slags ægteskabsterapi?

Er det nødvendigt med en hustru så yndig som Dem?

De har vel ingen 7-års kløe...!

- Er du træt, skat? - Dødtræt. Det må være havluften.

- Hvad med en godnatdrink? - Nej tak, men tag du bare en.

Følg mig lige ned i kahytten. Jeg kan knap holde mig på benene.

Det er ikke godt for et gammelt ægtepar at klistre elg til hinanden.

- Hvad ønsker De at drikke? - Whisky og soda, tak.

Halløj.

- Går det bedre nu? - Bedre end hvad?

Kan De ikke huske i eftermiddags på... toilettet?

Toilettet...? Er det dér, De plejer at samle piger op?

Selvfølgelig kan jeg huske det. Jeg har en udmærket hukommelse...

...når det passer mig.

- Er det en slags spil? - Ja. Vil du danse?

Jeg er ikke særlig god til at danse.

Det fornemmer man.

- Hvad hedder du? - Nigel Dobson.

Okay, Nigel... Mor mig. Sig noget morsomt.

Du er fransk. Det røber din accent. Men dit engelsk er godt.

"Frøer" er lette at kende. Undskyld, det var dumt sagt.

Det er en jargon, vi har i city. Jeg er Eurobond-mægler.

Du har ret. Dødkedeligt. Men I kalder jo os "rostbøffer".

"Les rosbifs", er det ikke sådan?

Du er for morsom for mig, Nigel. Jeg dør af grin.

Hej. Jeg overlader dig til din karismatiske, uimodståelige charme.

- Er det ikke romantisk? - Jo, bestemt.

- De må være Nigel. - Ja. Kender jeg Dem?

Pas på hende!

- Hun er en omvandrende mandefælde. - Jeg forstår ikke, hvad De mener.

Selvfølgelig gør De det- Jeg er hendes mand.

Se, hvad hun har gjort mig til.

- Det gør mig ondt. - Jeg vil spørge Dem om noget.

Må jeg kalde Dem Nigel? Hvad synes du om hende?

Hvis det er hende, De mener... Hun er meget smuk.

Ja, og meget mere- Hun giver dig stådreng, ikke?

Vær nu ikke så britisk. Indrøm bare, at du gerne vil bolle hende.

- Hvor vil De hen med det? - Hold op! Du er vild efter hende.

- Ikke også...? - Jo.

Vil du hjælpe mig over dørken?

De bygger ikke skibe til folk som mig.

Stil dig indenfor.

Tag fat i hjulene.

Satans skibe...

Det er pænt af dig at forbarme dig over en krøbling. Jeg kender dig jo ikke -

- men jeg fornemmer, at du er Elge den lytter, jeg søger.

Jeg håber, min historie vil interessere dig.

Selv om den ikke vedrører dig.

Eller det gør den måske...?

Her har vi det for os selv. Mimi har sin egen kahyt.

Evigheden begyndte for mig en efterårsdag i Paris i bus 96 -

- der går mellem Montparnasse og Porte des Illas.

Billetkontrol.

- Monsieur, må jeg se Deres billet? - Jeg har ingen.

Jeg fik et glimt af himmerige og havnede på et fortov.

- Hvorfor fortæller De mig det? - Jeg har altid villet skrive.

Min bedstefar tjente en formue, som jeg arvede efter ham.

Da han døde, havde jeg penge nok til at kunne flytte til Paris.

Paris, mine drømmes by. Hemingway, Miller, Scott Fitzgerald.

Jeg var fast besluttet på at gå i deres fodspor. Måske lidt for fast.

Det var måske det, der kvalte min eventuelle originalitet.

Efter 8 år var min litterære produktion tre utrykte romaner -

- og en stor stak afvisningsbreve. Men hvad gjorde det...?

Fortovscafeer, flagrende nederdele, flygtige kærlighedseventyr...

Paris var himmerige indtil den dag i bussen.

Hjælper du mig lige...?

Det duede ikke. Jeg kunne ikke skrive. Jeg kunne ikke sove.

Jeg kunne ikke få hende ud af mine tanker.

Hun var et sted derude, min troldkvinde i hvide gummisko.

Men hvoraf?

Jeg kørte uafladeligt med bus 96. Det blev en besættelse.

Chaufførerne begyndte at genkende mig.

- Ønsker De en aperitif? - Nej, jeg er skrupsulten.

Hvad kan friste dig?

Jeg vil gerne have tatar.

Nej, vent... Jeg tager dagens suppe.

Nej, en avocado med rejer.

Jeg tager alligevel en aperitif.

En martini. Dobbelt.

- Og du? - En kir royal, tak.

Undskyld mig...

Undskyld, jeg kunne ikke tale med Dem før. Kan De huske mig?

Er De amerikaner? Selvfølgelig kan jeg huske Dem.

Nu må De gøre noget for mig. Gå ud og spis med mig. Har De snart fri?

- Ja. I morgen. - Let røven, Mimi!

Hun satte mig stævne ved centre du Marens kl. 22.30.

Jeg var så ophidset, at jeg kom en halv time for tidligt.

Mine nerver dirrede.

Skål for busrute 96!

Godaften, godaften. Hvad ønsker herskaberne at spise i aften?

Skal vi lade ham bestemme det?

- I aften lader vi Dem bestemme. - Jeg anbefaler Blå Elefants perle...

- Nej, overrask os. - Fint, fint. Stol blot på mig.

Jeg håber, jeg håber, vi ikke kommer til at fortryde det.

Jeg forstår ikke thai. Nu får vi måske hundehvalpehaler...

Må jeg...?

Der var noget friskt og uskyldigt over hende.

En forvirrende blanding af seksuel modenhed og barnlig naivitet -

- der rørte mit livstrætte hjerte og udviskede aldersforskellen.

Jeg bor sammen med min veninde Cindy. Jeg traf hende i New York.

- Hvor længe var du i New York? - Til jeg ikke havde flere penge.

Det vil sige 6 måneder. New York er dansernes paradis. Ikke forfatternes?

Nej, jeg elsker Paris.

- Hvad skriver du om? - Om Paris og mennesker.

- Må jeg læse noget, du har skrevet? - Vil du danse for mig?

- Hvis du synes. - Lover du det?

Jeg ledte efter dig overalt. Troede du, vi ville mødes igen?

- Troede du det virkelig? - Ja.

Du gemte den...!

Jeg fryser om fødderne.

- Du har en pejs! Virker den? - Ja da.

Sæt dig ned, så laver jeg kaffe. Eller vil du have varm chokolade?

- Ja tak. Skal vi tænde op? - Hvorfor ikke?

Hvis du tænder op, laver jeg kaffe. Og chokolade.

Intet her nogen sinde overgået den første morgens ekstase.

Jeg følte mig som Adam med frisk æblesmag i munden.

Jeg så alverdens skønhed samlet i en eneste kvinde.

Og jeg vidste med en blændende sikkerhed, et her var det.

Vi forlod ikke lejligheden i tre døgn.

Vi var uadskillelige om dagen og umættelige om natten.

Vi levede af kærlighed og tørre croissanter.

Hun kvittede sit job. Jeg kunne ikke undvære hende.

Jeg fik et glimt af himmerige og havnede på et fortov.

Porten ind til Paradis havde åbnet sig, blot for at smække i igen.

- Men den åbnede sig igen. - Ja. På vid gab.

- Fortsæt! - Der er ikke mere.

Det er en skam. Jeg kunne lytte til dig til evig tid.

Bravo! Herren har vundet en bamse.

Kan De lide denne her...? Eller denne her?

Madame har valgt den allerfineste. Og monsieur er en god skytte.

- Jeg elsker dig. - Hvad siger du?

- Du hørte det godt! - Elsker du mig?

- Er det ikke farligt? - Ikke hvis man ved, hvad man gør.

Hvorfor bruger du ikke en elektrisk? Det plejer amerikanere.

- Ikke denne her amerikaner. - Nå ja.

Det får dig til at føle dig mandlig.

Du er et rigtigt vilddyr. Du tror, du er Hemingway.

- Hemingway havde skæg. - Lad mig prøve.

- Nej, jeg er øm over min hud. - Åh jo... Bare en lille smule.

Hvem kan nægte dig noget?

Ikke for stor vinkel.

Hendes skød var en fin lille kløft.

Men når dyret vågnede ved mine kærtegn, begyndte den at røre sig.

Dens silkegardiner gled til side og blottede en kødædende blomst.

Som et spædbarns mund søgte den grådigt min finger.

Jeg tirrede hendes klitoris med min tungespids og forlod den...

våd og glinsende som en lille and, der spræller i en rosa dam.

- Nigel... Se ikke så chokeret ud. - Skru lidt ned.

Jeg fortæller det så detaljeret for at vise, hvor meget jeg var slave -

- af denne skabning, der har gjort så dybt et indtryk på dig.

- Hvad får Dem til at tro det? - Har jeg taget fejl...?

Så dropper vi det.

Nej. Hvis det hjælper Dem at tale om det, så...

- Hvor er du dog forstående...! - Jeg skal faktisk gå nu.

- Min kone tror nok, jeg er druknet. - Du kunne være psykoanalytiker.

Få mænd ville have hørt på så meget. Og så lange.

Nå men... tak for drinken.

Hvorfor skulle du være interesseret i alle de snuskede detaljer?

Stalden hælder vel vand ud af ørerne, når han får en chance.

Han er jo verbal ekshibitionist. Det er konen, jeg har ondt af.

- Sagde jeg, jeg traf hende i baren? - Nej. Havde hun det bedre?

Ja, meget bedre. Hun ser ganske godt ud.

De er på vej herind. Din amerikanske ven og hans kone.

- Bare han ikke sætter sig her... - Efter I går? Mon dog.

Nigel... det var hyggeligt. Det må være din yndige kone.

Goddag, jeg hedder Oscar. Mimi kender du allerede, ikke?

Også du, Nigel. Jeg vil ikke trænge mig på, men må jeg sætte mig her?

Vi skulle sidde ved kaptajnens bord, men jeg kan ikke tåle skæg.

Kan De tåle krøblinge?

- Nu kan vi vel dårligt sige nej...? - Fint. Stik du bare af, min ven.

- Mor dig godt. - Mimi deler ikke min aversion.

Hun er ikke særlig kræsen. Ellers var hun næppe gift med mig.

Sikke en pige... De falder som fluer som sædvanligt.

Giv mig lidt hvidvin. Bare det ikke er retsina.

Ja, Mimi er meget yndig, men De...

- Hvad hedder De? - Fiona.

Jeg finder faktisk Deres type skønhed mere raffineret.

Den der britiske reservation, der røber et uudnyttet potentiale.

Nigel har udnyttet mit potentiale i årevis, ikke Nigel?

Din hustru antyder, at hun har afsløret alle sine hemmeligheder.

Vi gemmer vel alle på et uudforsket hjørne...

Halvhjertet, men bedre end ingenting. Det må du nøjes med.

Han har ret. Vi har alle vores hemmelige krinkelkroge.