Trainwreck: Poop Cruise

14. FEBRUAR 2013

28 grader, 41 minutter, 30 sekunder.

Somme tider sker der ting, som bare fanger alles opmærksomhed.

Jeg husker, hvor hurtigt jeg kom derhen,

fordi vi skulle bevidne den her kæmpehistorie.

Vi havde kamerafolk, korrespondenter, fotojournalister.

Vi havde besætninger på bådene. Vi havde en helikopter i luften.

Vi kunne ikke få nok.

USA kunne ikke få nok.

Tre, to, en, lige under os.

Vildt!

Her ser vi for første gang det ramte krydstogtskib.

Det er nu et flydende katastrofeområde.

Se lige her.

Vores helikopter filmer passagerer, der ligger på dækket,

De former ordet "hjælp".

Hvad fanden sker der på det krydstogtskib?

Det går sindssygt hurtigt nede i bunden.

Vi elsker at tage på krydstogt.

Maden, poolen, vandrutsjebanen.

Hvad mere kan man forlange? Alt var fantastisk.

Vi har det så sjovt.

Det er så fedt at komme væk fra den virkelige verden.

Vi hygger os. Vi havde det så fedt.

Og så slukker lyset.

Hold da op.

Der tænkte alle: "Hvad fanden?"

Mere end 4000 mennesker er fanget på et havareret krydstogtskib.

En drømmeferie er blevet til et mareridt for tusindvis af passagerer.

Det blev hurtigt rigtig slemt.

Du godeste.

Alle kæmper for sig selv.

Det var skræmmende.

Pludselig så vi, at skibet brændte.

Afsted.

Det er slut. Vi synker.

Branden var ikke problemet.

Det var toiletterne.

Der er lort og pis på gulvet i cafeteriet.

Toiletterne kunne ikke rumme mere.

Det var en flydende bakteriebombe.

Du godeste gud.

Red os! Hjælp!

Det var et langsomt mareridt, der ikke kunne stoppes.

Bare få mig væk fra det skib.

Hej.

Jeg hørte første gang om krydstogtet,

da min forlovede sagde, at hendes familie skulle på krydstogt.

Lad os tage med.

Det hele er ordnet.

Selvfølgelig skulle vi med.

Rejseplanen sagde to dage til søs.

Så skulle vi lægge til i Cozumel, Mexico.

Så skulle vi have en dags sejlads tilbage til Galveston.

Det lød perfekt.

Jeg var lidt nervøs, fordi jeg skulle være meget sammen med min forlovedes far.

Jeg havde lige bedt om hans datters hånd.

Så han skulle gerne kunne lide mig.

Han skulle glæde sig over, at det var mig, hans datter skulle giftes med.

Jeg havde ét formål med krydstogtet.

At Bekah og jeg skulle være sammen.

Jeg var lige blevet skilt, og det var en svær periode.

Min far er min bedste ven.

Jeg savnede ham, og jeg glædede mig til at være sammen med ham.

Helt sikkert.

Der er skibet. Det er vores skib.

Det ligner en bygning.

Man fatter ikke, hvor store krydstogtskibe er,

før man står ved et, og ser,

at det svarer til en skyskraber på langs, som flyder.

Det er enormt.

Når man kommer ind, er der en stor foyer med en vindeltrappe og lysekroner.

Man kan gå ind i en spillehal.

Velkommen til kasinoet.

Pludselig står man i en stor sal med bjerge af mad.

Der er et teater med underholdning.

Pludselig står man på dækket.

Der er gigantiske skakbrikker, og folk hygger sig i et boblebad.

Hvor end man kigger hen, er der noget at lave.

Jeg skulle giftes. Det var min polterabend.

Bare jeg nu ikke flasher nogen.

Vi talte om det og besluttede, at et krydstogt ville være sjovt.

Jeg glædede mig så meget. Det var et krydstogt. Helt perfekt.

Vi stillede vores bagage og gik direkte i baren.

Vi skulle til en sikkerhedsbriefing, men jeg tænkte, at det behøvede vi ikke.

Hvad skulle vi bruge en mønstringsplads til?

Festen skulle bare i gang.

Tid til en selfie.

FØRSTE DAG

Der blev tudet i hornet,

og jeg tænkte: "Nu begynder en fantastisk ferie!"

Meget spændt.

Vi begyndte med en drink og gik ud på dækket.

Jeg ville få mig en snak med svigerfar, så han vidste, jeg var god nok.

Vi var ude i solen hele dagen og drak cocktails.

Det var fantastisk.

Jeg gik hen til baren,

og pludselig hørte jeg en meget højlydt stemme,

der helt sikkert tilhørte en britisk kvinde.

"Hej! Jeg hedder Jen. Jeg glæder mig!"

Hun var virkelig skøn.

God eftermidddag. Velkommen ombord på smukke Carnival Triumph.

Jen var skibets stemme.

- Jen. - Jen.

Hun er Ferie-Barbie.

Kom og vær med ved bordet.

Tænd for musikken. Skal vi begynde?

Jeg elskede mit arbejde.

Jeg elskede alt ved det.

Jeg kunne virkelig godt lide passagererne.

Jeg siger altid, at folk er der for at have en god ferie.

Og jeg skal bare hjælpe dem med det.

Det er alt. Folk vil have det sjovt.

Endnu en smuk dag på Carnival Triumph. Dag nummer to.

Men det er ikke kun sjov og hygge med gæsterne.

Skibet er to forskellige verdener.

Vi havde 1200 besætningsmedlemmer fra hele verden.

Som barn i Sovjetunionen

troede jeg ikke, at jeg skulle arbejde på et krydstogtskib med amerikanere,

sige "Yee-haw" og nyde det.

Det er to helt modsatte universer.

Det er en amerikansk branche.

Gæsterne er der for at hygge sig, og man er der selv for at arbejde.

I køkkenet arbejder man mindst 70 timer om ugen. Somme tider mere.

Det var svært i begyndelsen,

for hjemme i Indien arbejdede jeg ikke så hårdt.

Men samtidig havde vi det sjovt.

Der er så meget sjov på skibet for besætningen.

Der er masser af sex på skibet.

For pokker da! Du vil ikke vide hvor meget.

Alt er hårdt og sjovt.

TREDJE DAG

Det var fedt i Cozumel. Der er festligt, og der er musik.

Man bliver budt velkommen.

Så vi var klar til at fortsætte festen.

Rebekah plaskede rundt i vandet. Legede, grinede og havde det sjovt.

Det var helt perfekt.

Når hun er glad, er jeg glad.

Det var så dejligt.

Jeg havde det fint med min svigerfar, og vi fik lækker mad.

Vi fyldte os med mad.

Vi drak endnu mere i Cozumel end på skibet.

Det var den polterabend, jeg havde drømt om.

Da vi gik tilbage til skibet, indså vi, at der kun var én dag tilbage.

Nu var vi på vej hjem.

Alt gik perfekt indtil da. Det kunne ikke være bedre.

Jeg kan ikke huske, at jeg gik ombord igen.

Måske kravlede jeg. Måske blev jeg båret.

Jeg husker det ikke.

Vi efterlod vores værdighed i Cozumel.

Så snart mit hoved ramte puden, var jeg væk.

FJERDE DAG

Jeg husker, at jeg åbnede mine øjne og kiggede rundt. Der var kulsort.

Hvad foregår der?

Larmen kom fra en højttaler i loftet. Så jeg stirrede på den.

Og pludselig hørte jeg: "Alpha Team, Alpha Team."

Alpha Team, Alpha Team.

Giv agt. Alpha Team.

Mit første instinkt var: "Jeg skal have vand. Jeg har det skidt."

"Det er så højt. Sluk for det. Nogen skal slukke for det."

Jeg er nervøs. Jeg aner ikke, hvad Alpha Team-alarm betyder.

Jeg var ikke i min egen kahyt, da alarmen lød.

Den slags sker.

Jeg sov inde hos en, der arbejder i maskinrummet,

og jeg så ham hoppe ud af sengen og tage sine overalls på.

Jeg tænkte, at der var sket noget.

Jeg var i køkkenet på natholdet.

Jeg troede, det var en øvelse.

Men inden for få sekunder så jeg røg stige op fra vaskens afløb.

Alle tænkte: "Hvad fanden?"

Jeg gik op til broen, og...

Så snart jeg kom ind, vidste jeg, at det var alvor.

Folk talte i telefoner og radioer, og der gik alarmer.

Folk løb rundt og bankede på døre. Man kunne høre panikken.

Kom ud!

"Nu sker det. Det er Titanic. Vi synker."

"Hvor er vores mønstringsplads?"

Jeg tændte et par radioer for at høre, hvad der foregik oppe fra broen.

Jeg hørte dem tilkalde brandholdet til nederste dæk.

Ingen træning kan forberede en på... Jeg var helt lammet.

Jeg burde måske ikke sige det, men jeg kan ikke svømme.

Da vi kom op på soldækket,

så jeg noget, der har brændt sig ind i mit sind,

nemlig den store røde finne.

Der stod flammer ud fra den.

Der vågnede jeg for alvor og tænkte: "Hold da kæft, skibet brænder."

Kaptajnen sagde: "Der er brand i maskinrummet."

Jeg var helt fra den.

"Synker vi? Skal vi i redningsbådene? Er det her en kæmpe katastrofe?"

Brand på et skib er endnu mere skræmmende end brand på land.

Den kan sprede sig. Man kan intet gøre. Der er ingen brandfolk.

Jeg stod bare der og ventede på, at kaptajnen fortalte, hvad der foregik.

Han sagde, det havde brændt i en af de seks dieselgeneratorer, og den var død.

Så vi har stadig fem tilbage. Det er rigeligt.

Så tænkte jeg, at jeg måtte sige det til gæsterne.

Alt er helt under kontrol.

I behøver ikke blive på mønstringspladserne.

Gå tilbage til jeres kahyt, eller tag noget kaffe og morgenmad.

Alt er fint. I behøver ikke vente på mønstringspladserne.

Det var betryggende.