Coupe de Ville

Marvin, Buddy, Bobby. Ud af fjerene!

Jeg laver vafler!

- Pas lige på. - Hvad er det?

- Mit fysikprojekt. - Men hvad er det?

- Kan du ikke se det? - Skulle jeg kunne det?

- Jeg har kvalme. - Læg det væk.

- Jeg bliver hjemme. - Hvornår skal det afleveres?

I dag.

Slå sædet op!

- Det står i vores ende af værelset. - Halvdelen er inde på min side.

- Dine ting skal blive på din side! - Det står på min side.

- Det står på stregen! - Hvem siger, der er en streg?

Det siger jeg! Hold dine ting væk fra mine.

- Hop så ned. - Jeg hopper bare.

- Hop i din egen seng. - Så slår jeg hovedet mod loftet.

- Jeg har kvalme. - Kom så op med dig, Buddy.

- Hop ned! - Det er bare en seng.

- Bobby, hold op med at hoppe. - Skrid ned fra sengen, Bobby!

- Marvin, hold op med at råbe. - De skændes igen!

Bobby, se nu dér!

- Jeg bad dig jo om at lægge det væk. - Du er en narrøv, Marvin.

Skal jeg komme op og skille jer ad?

Hvad fanden laver I? Stop så, hører I?

Kan I da for himlens skyld ikke enes i fem minutter?

Så er der morgenmad!

Jeg glæder mig så meget til at komme væk herfra.

11 ÅR SENERE

- Sergent Libner. - Ja. Jeg talte med Deres far i dag.

Alt er i orden. Hav en god tur.

- Det er her. - Værsgo.

- Vi ses. God sommer. - I lige måde.

- Buddy? - Marvin?

- Buddy-boy! - Marvin!

- Det må jeg nok sige. - Det må jeg også, storebror.

- Du ser godt ud, Marvin. - Du ser godt ud.

- Gamle sjover! - Hvordan har du haft det?

- Er det fem år siden? - Tre år.

- Tre år. - Måske fem.

- Det er lang tid siden. - Tre-fem år.

- Du ser godt ud. Fantastisk. - I lige måde.

- Hæren, hvad? - Ja, luftvåbenet.

- Sergent. - Ja.

Sergent i luftvåbenet.

- Hvad hedder det? - Hvad?

I luftvåbenet. Når man er sergent. Hvad hedder det?

- "Sergent". - Nå, okay.

Det er vel nok dejligt.

Hvad laver du?

- Hvad mener du? - Hvad laver du her?

- Hvad laver du her? - Far bad mig om at hente bilen.

Han nævnte ikke noget om dig.

Han nævnte heller ikke noget om dig.

Lad os komme af sted.

Vi skal hente Bobby.

- Bobby? - Bad far dig ikke om at hente Bobby?

- Nej. - Han bad mig om det.

- Han bad ikke mig om at hente Bobby. - Det står i mit telegram.

Du ser godt ud.

- Far siger, det går godt for Bobby. - Hvilken slags skole er det?

En slags forbedringsanstalt. Der er vist hård disciplin.

Det må være svært at forbedre Bobby.

- Bobby! - Buddy-boy. Hvordan går det?

- Vi er sent på den. - Kun en time. Hvorfor?

Det her er en kæmpe omvej.

- Marvin. Hvordan går det? - Smid dine ting om i bagagerummet.

Okay, Marvin. Det er ikke forbudt at hilse.

- Goddag, Robert. Kom nu. - Hvor længe er det siden?

- Meget længe. - Tre år?

Måske fem.

Mellem tre og fem år. Skal vi køre?

- Ser Bobby ikke godt ud? - Jo, han ser godt ud.

Hold da op, Marvin. Du er i hæren.

Luftvåbenet.

Det var da dejligt. Luftvåbenet.

- Dit store fjols. Er han ikke kær? - Smid den cigaret væk.

Er han ikke bare kær?

Får jeg ikke et kys?

- Giv din lillebror et kys. - Kan vi ikke godt køre?

Okay, bare spil kostbar.

Sikke en lækker bil.

- Jeg er villig til at køre. - Har du kørekort?

- Ja. - Nej.

Godt gået. Vent lige, Marvin. Stop bilen!

Hallo, professor Kloppner! Hav en god sommer!

Og rend mig i røven, dit store, fede røvhul!

Og også den fede ko, du er gift med!

Okay, så kan vi køre.

Kom nu, Marvin, lad os køre.

Der er professoren. Han vil vist tale med dig.

Speederen sidder til højre. Tryk på den, og kør. Vroum, ikke?

Marvin, det er ikke sjovt længere.

Nå, nu forstår jeg det. Det er for sjov, ikke?

Du kører lige om lidt, ikke? Hvor er det bare sjovt.

Du har altid været familiens klovn. Nu kommer han.

- Sagde du noget, Libner? - Rend mig i røven.

Rend mig i røven. Jeg har allergi.

Vi har tilbragt mange timer sammen i år, ikke?

Rend mig i røven.

Holder De kat?

Du er vel nok morsom, hvad?

Latteren er den korteste afstand mellem to mennesker.

Det var vist Kennedy, der sagde det.

Jeg har på fornemmelsen, at jeg skal være efter dig til næste år.

- Skal vi køre? - Hav en god sommer.

- Tak, i lige måde. - Sørg for at få hvilet ud.

Hils Deres kone. Rend mig i røven.

Nu skal jeg fortælle jer noget om Fidel Castro. Der mangler noget.

Han er ikke en rigtig mand.

Ville han måske bruge hænderne til at sætte madding på krogen?

- Påstår du, at Castro... - Det er fakta.

- Hold øje med din line. Den driver. - Hej, Fred. Har I heldet med jer?

Ikke endnu.

- Marvin er i telefonen. - Langdistance?

- Modtageren betaler. - Så er alt ved det gamle.

Hvorfor ringer han på en onsdag? Det gør han ellers aldrig.

Hvor skulle jeg vide det fra? Tror du, jeg ved noget, du ikke ved?

Spørg ham, om han kommer på besøg. Jeg savner ham.

Jeg kan ikke slippe af med hende. Marvin?

Hej, far. Hvordan går det?

- Godt. Hvordan går det med bilen? - Hvordan har mor det?

- Hvad med bilen? - Den er helt perfekt.

Sørg for, den bliver ved med det. Det er din mors bil.

Det er en gave til din juvel af en mor.

- Vil du have en sandwich? - Jeg taler i telefon, for helvede!

- Er du der? - Fjern dåsen fra kølerhjelmen!

- Hvorfor stiller han en dåse dér? - Jeg vil tale med far.

- Er du der? - Ja, jeg er her.

- Ingen ulykker, Marvin. - Nej nej, far.

- Jeg sagde "nej nej". - Glem det.

I skal være her på søndag. Uden en skramme på hverken jer eller bilen.

- Sådan. - Wow, hvor er det vildt.

Den skal vel fyldes op.

- Vil du have en? - Hvad er det?

- Tun. - Jeg fisker, og du serverer tun.

Marvin, jeg vil tale med far.

- Hej, far. - Hvem er det?

- Det er Buddy. - Jeg vil ikke tale med dig.

Hvis jeg vil tale med dig, siger jeg det til Marvin. Giv mig Marvin igen!

Marvin.

- Hej, far. - Marvin, er du der?

Giv mig Buddy.

Buddy!

- Hej, det er Buddy igen. - Jeg siger kun det her én gang.

- Din bror Marvin bestemmer. - Okay.

- Sig det til ham. - Far siger, at du bestemmer.

- Sagde du det? - Ja.

Giv mig Bobby.

- Bobby, så er det dig. - Jeg gider ikke tale med ham.

- Hej, far. Hvordan går det? - Godt. For himlens skyld.

Undskyld, far.

Jeg siger kun det her en gang.

Din mor elsker dig højt. Jeg tror, du ender -

- i spjældet, men det er bare min mening.

Din mor elsker dig, så lad være med at ødelægge det her.

- Okay. - Giv mig Marvin.

Ikke en skramme. Den skal være perfekt, ren og med en fyldt tank.

Lad være med at skuffe mig. Farvel.

Det var bare et insekt.

- Det er et dårligt billede. - Hun ser sød ud.

- Hun er pænere i virkeligheden. - Hun ser sød ud!

- Hun er smuk. - Godt for dig.

Skal vi skride, mens vi er unge?

- Jeg vil spørge dig om noget. - Så spørg.

Du tager tilbage og arbejder for far, ikke?

Hvorfor?

- Hvad er der galt med det? - Ikke noget. Det er bare... far.

- Og? - Hvad skal du lave dernede?

Det ved jeg ikke, men han siger, han har arbejdet på noget stort.

Ligesom fiskestangen med to kroge? Åndssvagt.

Det er forretning! Arbejde. Ansvar. Forstår du, hvad det betyder?

Gider du holde kæft og lade mig spise?

Åh gud. Der er bevægelse. Det er utroligt, -

men gaflen har forladt tallerkenen.

- Den er nede igen. Før var den oppe. - Jeg betaler.

- Vi kan dele regningen i tre. - Hvorfor? Jeg spiste for 90 cent.

- Jeg betaler. - Vi kan alle sammen betale.

Jeg betaler for mig selv.

- Siden hvornår? - Siden altid.

Giv mig for helvede den regning!

2,75 dollars, tak.

Tusind tak.

Du skal ikke gøre det for at være venlig. Hold op med at kigge på uret.

Jeg har kun fem minutter, for jeg skal til væddeløb.

Gud forbyde, at du skulle gennemleve en dag uden at spille på hunde.

Du skal ikke fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv.

Hvordan kan man tilbringe hele sit liv her?

- Jeg har en flagermus til bror. - Det her er Marvins projekt.

- Det her projekt kan jeg godt huske. - Jeg var ved at score kassen på det.

- Hvorfor gjorde du det så ikke? - Hvis du skal kritisere, så skrid!

Så vis mig, hvad du har lavet til Marvin.

- Det ligner et stop-skilt, Fred. - Det er et stop-skilt.

- Jeg skal gå. Det var hyggeligt. - Rør ved det.

Hvorfor? Det er et stop-skilt. Du har lavet et skilt til min nevø.

Lad mig gå, før jeg siger noget, der gør dig vred. Som at du er en idiot.

Rør ved det. Bank på det. Lugt til det.

- Okay? - Bank på det.

Jeg banker ikke på det, og jeg lugter ikke til det.

- Okay, så se her. Og hvad så? - Det føles som træ, ikke?

Jo, det føles som træ. Da jeg bankede, føltes det som træ.

Det er det ikke. Det er polyuretan. Det er fremtidens stop-skilt!