Histeria

"Nogle mennesker-

søgte ly blandt djinnerne-

- men der voksede deres højmod." Sura 72.

Murni!

Murni!

Murni!

Murni!

Hvor er de andre?

Kommissær? Doktor Zakaria.

Hvordan har hun det?

Vi måtte bedøve hende for at forebygge anfaldene.

- Hysteri? - Depression.

Minderne om hændelsen har påført hende et traume.

En helt normal reaktion i sådanne tilfælde.

Vores hjerner snyder os undertiden for at beskytte os.

- Hvordan er det muligt? - Minderne gemmes i underbevidstheden.

Og hjernen skaber en anden virkelighed.

For hende er det, som om det aldrig er hændt-

eller skete på en anden måde.

Hvad mener du?

Hun har gjort noget, men er overbevist om, at det var andre.

Hun kan altså have dræbt alle sammen uden at huske det?

Det er muligt.

Murni...

Det her er alvorligt.

De har fundet tre lig, resten er stadig ikke fundet.

Hvor er dine andre venner?

Kan du genkende dem?

Hvad er der sket med dem?

Hvem dræbte dem?

Murni...

Vær sød at fortælle os, hvad der egentlig skete.

Vi legede bare...

Vi legede...

- Kom nu! - Myretuen forsvinder ikke.

Vent, jeg tabte skoen.

- Prøv at tage det lidt alvorligt. - Godt ord igen, undskyld.

Hov.

Oh, ondskabens ånd.

Ånd af mange ansigter.

Ju, kan du ikke læse lidt hurtigere?

Det lyder så fjollet, læs du, Marina.

Oh, ondskabens ånd. Ånd af mange ansigter.

Ondskab af mange skikkelser.

Jeg påkalder dig.

Bogstaverne er så små, jeg kan ikke læse dem.

Murni, læs du.

Oh, ondskabens ånd.

Ånd af mange ansigter.

Ondskab af mange skikkelser.

Jeg påkalder dig.

Kom til mig, jeg påkalder dig.

Ondskabens ånd.

Jeg ved, hvorfra du kommer, ved, hvad du forlanger.

Kom og tag imod mine offergaver.

Ondskabens ånd, kom og tilbyd mig venskab.

Kom og bliv en del af mig.

Kom og lyd min befaling.

Er det det?

Sker der ikke noget?

- Hvor er pigerne? - I sanatoriet.

- Hvor fandt de mantraet? - På internettet.

Få dem ind på deres værelser.

- Hvad sker der? - Der er ikke noget at være bange for.

Det kommer!

Hjælp mig!

Hvem kommer? Hvad er det?

Pigen er blevet besat.

Det er meget farligt.

Tyg på det her!

Det er bittert!

Det her er ingen leg. Det vil I fortryde!

- God forestilling. - Heksedoktoren er en bluffmager.

Stille!

Synes I, det er morsomt? Det er ikke noget at spøge med.

Jeg bryder mig ikke om, at folk spilder min tid.

- Jeg beklager. - Jeg har samme ansvar som en læge.

Mine patienter venter, påtager du dig ansvaret for dem?

- Det er let at undskylde. - Jeg beklager pigerne narrestreger.

Vi kan ikke lade det ligge, de er gået for vidt.

De er unge og føler sig indespærret.

Og deres eksaminer er overstået.

De har lov at lukke damp ud. De har ikke forårsaget nogen skade.

Du burde ikke opmuntre den opførsel.

Pigerne er ikke onde, bare fulde af narrestreger.

De får ikke nok opmærksomhed hjemme-

og så udtrykker de sig sådan her.

Vi er lærere, vi skal opdrage dem til at være selvstændige.

- Problemer er ingen undskyldning. - Det her er noget andet.

De har problemer hjemme med forholdet til forældrene.

Vi ved f.eks. alle, at Alissas far er en betydningsfuld mand.

Han er gift for anden gang, og hans nye kone er kun to år ældre end Alissa.

Tinis far er stofmisbruger og slår hende.

- Og Murni... - Du er for overbærende.

Det gør dem frække.

Andre piger har problemer, men de optræder ikke sådan her.

Lad mig tage mig af dem, jeg ved, hvad der skal til.

Vi må straffe dem for at afskrække de yngre elever.

Jeg er enig.

Men nogle af dem er blandt vores bedste elever.

Straffen må ikke være for hård.

I morgen er det første feriedag.

Vi giver dem tre dages husarrest-

i den gamle sovesal.

De kan rense skolens område.

Hvis ide var det at placere os her?

Det var nok inspektorens, han hader os.

- Hvem plejer at bo her? - Det gjorde afgangseleverne tidligere.

- Og nu? - Jeg har hørt en masse om stedet her.

- Sikke noget pjat. - Er du bange, Kerek?

Epol, jeg lægger på nu, vi ses næste uge, jeg savner dig.

- Du snakker altid i telefon. - Og hvad så? Ringer du ikke til Lentoq?

I aften...

Hør efter, piger.

Jeg udarbejder en arbejdsplan for de tre næste dage.

Må jeg bede om jeres mobiltelefoner. Det her er jo en straf.

Kom så, hvad venter I på?

Pak ud og skift til træningstøj og mød mig på badmintonbanen.

Mr. Helmi, må jeg være undskyldt?

Jeg har det ikke så godt.

Ja.

Du blev nok pludseligt dårlig.

- Alissa, skynd dig nu. - Gå bare, jeg kommer.

Godt.

Hej!

Hej!

- Du er Alissa, ikke? - Jo, hvem er du?

Jeg er Zeta. Det er rart at møde dig.

Vent!

- Så I hende den nye? - Jeg troede, vi var de eneste her.

- Hvorfor var I så længe om det? - Hvad skal vi? Spille badminton?

- Må vi ikke spille volleyball? - I skal rydde hele området op.

I begynder med badmintonbanen, så den nye blok og til sidst den gamle.

For resten, lad mig præsentere en ny elev og præfekt.

Zeta, skal holde opsyn med jer i de her dage.

Murni, hent redskaberne i skuret.

Junita, du kan hvile dig lidt.

Hurtigere, hurtigere!

Hvad laver I? Hvorfor arbejder I ikke?

Hvorfor er du så alvorlig? Vi skal kun være her i tre dage.

Jeg skal skrive rapport til mr. Helmi.

Vil I have jeres husarrest forlænget?

Hvor er Zeta irriterende.

Som om det ikke er slemt nok at være her, nu skal vi også arbejde.

Jeg er dødtræt af det hele.

Tag det roligt, vent til i aften.

Hvor er Ju?

- Hvor skal du hen? - Min søn er alvorligt syg.

Jeg må til Kuala Lumpur, jeg er tilbage mandag.

- Lad mig hjælpe dig ud til bilen. - Tak.

Lis, hvor er Ju? Er hun forsvundet igen?

Hun skulle ringe til Lentoq.

Kunne hun ikke have ventet, til legen var færdig?

Vi må jo ikke bruge den offentlige telefon efter klokken ni.

Har du fundet på en ny historie til i aften?

- Hvorfor kommer du ikke? - Jeg har ingen bil.

Og Riz er udstationeret.

- Kommer han ikke og besøger Liz? - Jo, han sagde i morgen aften.

- I morgen aften? - Ja, vi ses i morgen aften.

Kan du ikke låne en motorcykel af en eller anden?

Jeg keder mig sådan.

Vi ses jo i morgen.

- Hvorfor ikke i aften? - Jeg kan ikke.

Hallo, Ju? Skat?

Det er i orden, vi ses i morgen. Jeg må lægge på nu, farvel.

- Hvem var det? - Ju.

Zeta, hvor længe har du gået her?

Ikke ret længe, cirka et år.

I aften vil vi fortælle dig ting og sager, du ikke ved om skolen.

Spøgelseshistorier. Jeg har hørt dem.

Alle skoler har de samme.

Har du lagt mærke til, at der ikke er spejle på toiletterne?

- Nej, hvorfor? - Der skete noget en gang.

Der var en elev, hun var datter af en af lærerne.

En aften gik hun ud på toilettet...alene.

Hun så et spøgelse i spejlet.

Efter den gang besluttede skolen at fjerne alle spejlene.

For hver uge skulle en elev hjemsøges af spøgelset i spejlet.

Er det det?

Ved du, hvorfor gartneren er stum?

Han opfostrer et spøgelse.

Hold nu op med det pjat.

Han var soldat og fandt noget i junglen.

Noget, der skal videregives til en anden, før ejeren dør.

Men gartneren havde ingen børn, så da han døde, overtog den hans liv.

Den kan tage ejerens skikkelse og ansigt, men ikke sjælen.

- Det er derfor, han ikke kan tale. - Hvor er jeg bange! Godt forsøgt.

Det lyder som noget fra en film.

- Murni...din tur. - Vi har et hjemsøgt kemilokale.

Ingen må komme der efter 10 om aftenen.

- Hvorfor? - For fem år siden var her en pige.

Hun brugte laboratoriet til midnat.

Hun blev myrdet, men ingen fandt hendes lig.

Hvem er det?

- Hvem dræbte hende? - Sikkerhedsvagten.

Politiet anholdt ham, men han nægter at sige, hvor han skjulte liget.

Hver aften ved midnat kan man høre pigens råb om hjælp i laboratoriet.

Tror du os ikke?

Nej.

Hvis du ikke tror os, hvorfor er du så ikke i laboratoriet i aften?