The Promise (Das Versprechen)

I august 1961

var verden allerede delt.

Men ingen havde drømt om at se grænsen blive bygget op.

Moskva havde ideen til konceptet og udførelsen.

Vesttyske firmaer leverede pigtråden.

Et uretfærdigt regime har begået en ny uretfærdighed.

Han vil have jer til at vide, at hans løfte om

at Vestberlins frihed...

Vesten protesterede, truede, beklagede.

Muren voksede.

Alle forbindelser mellem de to halvdele af Berlin blev brudt.

For folk i øst

blev de få hundrede meter mellem øst og vest

til den længste vej i verden.

Således begyndte et af de utroligste eksperimenter i historien.

Af et folk, som engang ville være verdensherskere,

opstod med tiden to folk.

Snart bevarede muren illusionen om,

at det tyske folk kun var delt af en mur.

ØSTBERLIN, EFTERÅR 1961

Nu sker det.

-Hurtigt. -Først dig.

Skynd dig.

Konrad.

Kom så.

Skynd dig.

Kom.

Af sted.

Jeg indhenter jer.

Er du skør? Skal alle herned?

-Ikke uden Konrad. -Han indhenter os.

Pas på.

Pokkers.

Hvad havde du troet med en million røvhuller over os?

De kan ikke dele skidtet op.

Skal det være? Så brækker vi os også.

Er det her?

Ja, jeg er sikker.

Han beskrev det for mig.

Så er de allerede væk. Det er forbi.

Han har ødelagt os. Vi kom for sent.

Jeg kan ikke tro det. Det er forbi.

Jeg vidste, du ikke ville gøre det mod os.

Har I alle mistet besindelsen?

Tænker I ikke på jeres forældre?

På konsekvenserne?

Er de andre dernede?

Tror du, du kan holde det hemmeligt?

Kom.

Lort.

Hvad nu?

Godt.

Derind.

Bor din tante i en villa?

Med fire badeværelser.

Kun to.

Bor din onkel i Charlottenburg Slot?

Du melder ham ikke.

De finder alligevel ud af det.

Vi skal komme dem i forkøbet.

Kom.

Du er værre end ham.

Han fik mig til at sige det.

Jeg kan ikke lyve.

-Åh nej. -Hvad er der?

Vi er stadig i øst.

Det kan ikke passe.

Det ser ud som på vores side.

Se bedre efter.

Vær forsigtig.

Jeg elsker...!

Jeg elsker Ford Taurus.

Hallo. Hallo, Sophie.

Du skræmte mig.

Hvordan er du kommet her?

Se på dig.

Hvad sker der her?

Hvordan er I kommet over?

Skal det ikke fejres?

Jeg er den eneste med en tante i vesten.

Det er en invasion. Er det hele klassen?

Kun de bedste.

Sikken stank.

Vi gik gennem kloakken. Som rotter.

Nu skal alting nok gå.

De er alle børn.

Hvad skal jeg gøre med dem?

Vær ikke sur.

Jeg sagde, du kunne klare alt.

Du kan passe på os.

Jeg? På jer alle?

Konrad?

Det er Max.

Wolfgang. Monika.

Og Konrad?

Han kommer.

Forsøg på at flygte.

Ulovlig grænsekrydsning.

De kan få fem år.

Hvis ide var det?

Hvordan ser De ud? Bind Deres snørebånd.

Jeg kan forestille mig, hvad der foregår i en ung mands hoved.

Grænsevagter. Pigtråd.

Følelsen af indespærring.

Det gør, at man gerne vil ud.

Måske mangler De informationer.

Ved De, at Vesten vil bekrige os?

Et angreb?

Deres far siger, De ville stoppe Deres venner.

De valgte rigtigt.

Grænsen forhindrer, at tyskere skyder tyskere.

Det er en skam, De ikke fik overbevist Deres kæreste.

Sandheden vil hjælpe hendes far.

Så, ud med det.

Hvem skaffede tegningerne over kloakkerne?

Vi har jo fanget dem.

Forventede De andet?

Var det bare en slags leg?

En dum barneleg?

Hvem nåede så til vest?

Talte I kloakdækslerne?

Hvor mange er der til vest?

Gå over og spørg Sophies mor.

Lige nu.

Det skylder du mig.

Vi havde hørt om det, hvis de havde fanget dem.

Tror du, de klarede det?

Det tror jeg.

Det hele har ordnet sig.

Hvis jeg aldrig ser Sophie igen?

Muren holder ikke længe.

En smuk, løs frakke

med sidelommer og brede ærmer.

På kjolen,

læg da mærke til den iøjefaldende sløjfe.

Meget godt. Kom.

Du gør det godt.

Victoria.

Den feminine elegance skyldes kraven.

Jakken lukkes højtsiddende langt over taljen,

som lægger sig blødt bagpå.

Her er Piccadilly.

Et sæt kendetegnet med højtsiddende lommer,

som fremhæver hofterne...

Undskyld mig.

Hold dig ude. Jeg tager hende med hjem.

Sophie kan selv vælge.

Hun er mindreårig.

Den tone har drevet hende væk.

Pjat. Hun er forblændet af modeverdenen.

Du undervurderer hende.

Vent her.

En krave...

I murer et land inde, og du kommer til kaffe i vesten.

Ikke være spydig.

Din mor beder dig om at komme tilbage.

Jeg eller du.

Hun valgte dig.

Jeg har ikke taget din far fra dig.

Du dræbte ham.

Hvem har sagt det pjat?

Din far begik selvmord i fængslet.

Det ved du godt.

Det er ikke pjat, men sandt.

Han er ikke den eneste.

Sikken mistro.

I børn er så paranoide.

Hvad ved I?

Tror I, det er modstand?

Jeg kan få dig tilbage med blåt blink.

Du er mindreårig. De har også love her.

Virkelig? Før var det "det vilde vesten".

Fru Radtke.

Kom med mig.

Det er utroligt.

En skøn lærer, og nu det her.

Intet tegn fra Deres datter?

Det ved De godt.

De skal bryde al kontakt med hende.

Det kan jeg ikke.

Det kan ingen forlange.

Hvad forventer De?

Det er ret simpelt.

Ingen breve.

Deres datter er gået over til fjenden.

Hun er hos sin tante. Hun er et barn.

Det må De snakke med Deres mand om.

Jeg holder din hånd.

Det stemmer.

Du var min lille pige.

Du skal skrive til hende.

Sig, at jeg elsker hende...

...selvom jeg rejste.

Det ville jeg gerne.

Men mine breve bliver holdt tilbage.

I skyder ikke på brødre og søstre,

når I standser dem.

Hvordan kan en forræder være jeres bror?

Han er kriminel.

I beskytter det humane system,