On Chesil Beach

DEN DAG PÅ STRANDEN

- Først er det et E. - Tonika?

Nej, E. Fire takter. Du kender det godt.

- "Jeg vågnede i morges..." Og så et A. - Subdominanten.

"Jeg vågnede i morges..." Det samme, men en anden akkord.

- Det er svært. - Og så tilbage til E.

Det følelsesmæssige slag er, at den går helt op til H.

Dominanten.

Så siger han, "Jeg vil fortælle den der troløse kvinde..." Tilbage via A.

"at hun gør mig vanvittig." Og så går den over til H7.

- Mol 7 ville være bedre. - Og så tilbage til E.

- Gør jeg da det? Gør dig vanvittig? - Tja... det gør du faktisk.

Premierminister Macmillan fører samtaler med præsident Kennedy i Washington.

De diskuterer et forbud mod prøvesprængninger.

Ikke i aften, tak.

Perfekt. Hør lige.

Pokkers.

- Dejlige mikrotoner. - Det lyder som syge katte.

Så foretrækker jeg din smag.

Det gør ikke noget, hvis du vil lytte til Hank. Eller var det Elvis?

Chuck Berry.

- Hans tid er forbi. - Men du må gerne.

Han er ret...

- Ret hvad? - Munter.

Chuck Berry? Hvad er han mere?

Du ved... sprudlende.

Du må være det mest gammeldags menneske i den vestlige civilisation.

- Men du elsker mig. - Det er derfor, jeg elsker dig.

- Det var smukt, Florence. - Der gik da ikke noget galt.

Selv min mor opførte sig ordentligt.

Tror du, at hun forstod, hvad der foregik?

Jeg ved det ikke. Muligvis.

Stakkels Edward.

Stille og roligt.

Forsigtig... Tag den.

Fandens.

Giv mig den.

Jeg har bestemt mig. Hvis vi får en pige, skal hun hedde Chloe.

Ja. Det er vidunderligt.

Pokkers. Ignorér det.

Du må hellere åbne.

- Godaften. De har bestilt middag. - Ikke så tidligt.

Frue...

- Forsigtig. - Javel.

Måske skulle vi lukke vinduerne lidt? Ikke så meget.

- Lidt mere? - Ja. Og træk gardinerne fra.

Over for hinanden. Stolene.

TILLYKKE MED BRYLLUPPET

- Den smager dejligt. - Tak, sir.

Vil I...?

- Skal I stå der hele tiden? - Vi skal servere kødet, sir.

Derefter trækker vi os tilbage.

- Jeg elsker dig. - Og jeg...

Tak.

Hvis De skulle få brug for noget, så træk hårdt i snoren.

Hav en dejlig aften, sir.

Ja. Godaften.

Nå ja... Undskyld.

Tak.

- Piger! Jeg har brug for jeres hjælp. - Herregud...

- I haven. Marjorie! - Hun kunne godt høre mig.

- Sådan. - Harriet, far har brug for hjælp.

- Hun forstod mig. Hun lyttede. - Hun lytter også, når du er påklædt.

Hun har brug for nærheden. Nætterne er kortere nu, så hun sover mindre.

- Kommer hun ikke ned? - Nej. Vi er helt trygge.

Marjorie Mayhew, du får mig i brummen. Hjælp jeres mor med at få tøj på.

Kom, mor.

Hvis man går den vej på stranden, bliver stenene større.

Nå?

Storme har sorteret stenene gennem flere tusinde år.

Så når de lokale fiskere går i land, ved de nøjagtig, hvor de befinder sig.

Det siger man i hvert fald.

- Vi kan gå derud igen. - Ikke nu, vel?

Hvorfor ikke? Vi kan tage vin og frugt med. Det er lyst længe endnu.

- Kan vi bare efterlade det her? - Jeg er ikke sulten efter den frokost.

- Flo, de har gjort sig umage. - Ja, men der er så smukt derude.

Men vi er jo her. Herinde...

- Og du er også smuk. - Du har nok ret.

- Altså om... - Du gode Gud. Undskyld.

- Tyranniserer jeg dig? - Selvfølgelig ikke.

Vi kan da bede om tallerkenvarmeren, så kan vi gå ud, lige så længe vi vil.

Nej, det er bare mig, der er fjollet. Jeg vil ikke have dem herind.

- Det tager ingen tid. - Nej, Edward!

- Åh Gud. Vi har vores første skænderi. - Nej, Florence.

- Jo, fordi jeg er selvisk. - Vi skændes da ikke.

- Du er ikke selvisk. - Jo, vi skændes, og det er min skyld.

Hvad siger dine aktivistvenner om den nye mur i Berlin?

- Er det ikke pinligt for socialisterne? - Alle hader den.

Et helt land er blevet forvandlet til et fængsel takket være Sovjet.

- Hvordan gik det i skolen? - Godt nok.

Hvad forhindrer russerne i at invadere?

- Sund fornuft, tænker jeg. - Det er den bombe, som du vil forbyde.

Kommunisterne står jo for ekspansionspolitik.

Det er vores atombomber, som afskrækker dem. Vi har brug for dem.

Kan I huske, jeg fortalte, at jeg havde mødt en fyr på et protestmøde?

- Jeg har inviteret ham hjem i morgen. - Er han beatnik?

- Nej. - Med skæg og sandaler?

- Hvad foretager han sig? - Han er beatnik.

Han er lige blevet færdig på UCL-universitetet.

Det ligger jo i London. Der går arbejderklassens sønner.

- De har uddannet gode ingeniører. - Ja, præcis.

- Hvad laver hans far? - Spørger du om hans socialklasse?

- Ja, det gør jeg vel. - Hans far er skoleinspektør i Henley.

Og hvilke planer har din unge mand?

Jeg kender ikke hans socioøkonomiske status.

Jeg har ikke friet til ham. Jeg har inviteret ham til middag.

- Fint. Ræk mig... hvad hedder de nu? - Mangetout.

Det var vist den dag, jeg købte min første togbillet.

Jeg har været omkring 13 år. Mit hjerte galoperede, da jeg stod i køen.

Jeg øvede mig på replikkerne inden, som til en monolog i et Shakespeare-stykke.

Da det blev min tur, sagde jeg med rystende stemme:

- "En enkelt til London, tak." - Ikke en eneste fejl.

Så gik jeg hen mod kontrolløren og tænkte, at det var det.

Endelig er jeg blevet en del af voksenverdenen.

For mig var det, da jeg fik at vide, hvad der var sket med min mor.

Hunt er udlånt til New York, Burne-Jones til Edinburgh.

Så jeg lod Tizian og Rubens blive hængende -

- og tog i stedet to strålende Uccello'er.

- Hvem er Uccello? - Han var et sandt geni.

- En pioner indenfor perspektivbilleder. - Kom lidt længere ind.

Fantastiske dyr, fugle, landskaber og træer. Lionel, du ville elsk...

Jeg var jo vokset op sammen med hende. Vi tog hende for givet.

Men da han brugte det der grimme ord -

ændrede alt sig.

"Hjerneskadet."

Pludselig så jeg hende, ligesom alle andre gjorde.

Det må have været forfærdeligt. Du er altid så sød ved hende.

Min mor lader bare, som om hun er hjerneskadet.

Men sjovt nok var det nærmest en lettelse.

Det var, som om... jeg pludselig fik mere plads.

Hun var hjerneskadet, men det var jeg ikke.

Jeg var ikke hende. Jeg var ikke min familie. Jeg var mig.

Det føltes spændende, som om livet lige var begyndt.

Ed! Der er post. Det er vist det, du har ventet på.

- Det er et stort øjeblik, hvad? - Terry, jeg vil gerne...

Ja. Fortæl mig det i morgen. Held og lykke.

Ufatteligt!

Mor? Mor, hør lige engang.

- Hører du efter? - Sådan ser hun ud i fremtiden.

Det er et specielt kamera, der kan vise det.

Det her er vigtigt. Læg lige det der fra dig.

Hør på mig. Jeg fik den højeste karakter.

- En eksamen med højest karakter. - Ja, det ved jeg. Jeg så dig jo.

Hjælp mig lige. Gul har to ting. En mening og et tal.

- Jeg kender godt tallet. - Syv.

Syv... Men jeg kan ikke huske, hvad det betyder.

- Anne? Harriet? - Heroppe!

- Se, jeg fik den højeste karakter. - Er det godt?

- Det er den bedste. - Så bliver far glad.

- Hvornår kommer han? - Sent. Ved ni-tiden.

- I burde være ude i det gode vejr. - Det er for varmt.

Det er for kedeligt.

Hej. Er Toby hjemme?

Hvornår kommer han? Nå...

Mrs. Davenport. Edward Mayhew, Henrys ven fra skolen. Er han der?

Finland?

OXFORDS KAMPAGNE MOD ATOMVÅBEN

Hvis den ramte kirken, ville der komme et krater på 800 meter i bredden -

og byen ville blive ubeboelig.

- Hej. - Hej.

Vil De have en? Det handler om en brintbombe, som slår ned i Oxford.

Der er ikke noget, jeg hellere vil læse.

Må jeg fortælle Dem noget? Jeg er nødt til at fortælle nogen det.

- Fortæl endelig. - Kender vi Dem?

Jeg har lige fået at vide, at jeg har fået højest karakter i historieeksamen.

- Det er fantastisk. - Skal vi ikke dele de her ud?

Godt...

Det er en række historiebøger -

- som ikke handler om de store mænd, men om mændene ved deres side.

Bifigurerne, som den mand, der red fra London til Edinburgh -

- for at fortælle Skotlands konge, at Elizabeth var død, og han var ny konge.

Sikke en god idé.

Jeg troede, jeg ville have styr på det hele efter eksamen.

- Men jeg dasker stadig rundt. - Det gør jeg også.

Jeg kunne spille i et danseband på et eller andet hotel.

- Men jeg vil arbejde i min kvartet. - Hvad er det?

To violiner, en viola og en cello. Vi kalder os Ennismore-kvartetten.

- Men så skal far forsørge mig, og... - Hvad fik De?

- Hvad? - I musikeksamen.

Jeg fik faktisk det samme som Dem.

- Til miss Florence... - Ponting.

Til Florence Ponting, som anerkendelse af Deres strålende indsats.

Flot.

Tak.

Florence...

Jeg elsker dig.

Du er så... og...

Jeg er nødt til at kysse dig.

Jeg elsker også dig. Og jeg...

Hvad er der, elskede?

Ikke noget.

- Edward... - Ja?

- Undskyld. - Hvad er der?

Jo, jeg tænkte...

Det er ikke så behageligt her. Vi kunne...

Nå, du mener...?

Ja, naturligvis. Vi kan...

Så kom.

Hvis jeg tager den her af -

så kan vi lægge os på sengen og...