The Shannara Chronicles

Tidligere:

- Andre er faldet for Wil. - Jeg troede, at det var Bandon.

- Jeg sagde, der var kommet en ny. - Giv mig kodekset. Ellers dør hun.

Brænd dem begge to.

Du er nøglen til Himmelkilden.

Troldmandsherren vil komme efter dig og kilden.

Hvorfor har en dødelig dreng vækket Troldmandsherren?

Jeg kan mærke det i mit hoved.

Det kan mærke mørket inde i dig.

- Jeg jagter magikere. - Grib ham.

De Fire Lande vil ikke blive renset for magi.

Det var ikke meningen, at det skulle slutte sådan her.

Det her er ikke slutningen.

Din mor ville have været stolt.

Det kan jeg snart spørge hende om.

Brænd, vederstyggeligheder!

Træk ikke vejret.

- Er du uskadt? - Riga har kodekset.

En stor bog med magi.

Hvis Troldmandsherren får den, er krigen slut, før den er begyndt.

Vi må til Gråmark.

Det er rart, at du er tilbage. Vi har meget at tale om.

Ja, det har du ret i.

Hvorfor sagde du ikke noget om, hvem jeg er?

Var du så blevet?

Prinsesser, der er stukket af, plejer ikke at være glade for spørgsmål.

Dit royale blod betød ikke noget. Du skulle bare være lykkelig her.

Desværre har det nu ændret sig. Du har arvet mere end et kongerige.

Kun du kan åbne Himmelkilden -

- så Troldmandsherren vil gøre alt for at få fat i dig.

- Jeg har ikke bedt om det her. - Det har ægte helte aldrig.

Hvis jeg er en helt, hvorfor gemmer jeg mig så her?

- Du har intet andet valg. - Jeg er dronning af Leah.

Jeg vil gøre alt for at beskytte mit folk.

Hvis Troldmandsherren finder dig, dør dit folk.

Og alle andre, du elsker.

Jeg ved, at det er hårdt, men undervurdér ikke vores fjende.

Så længe denne enklave forbliver en hemmelighed -

- er det det eneste sikre sted for dig i De Fire Lande.

Jeg kan mærke hans øjne sommetider. Troldmandsherren.

Han leder efter mig i mørket, men kan ikke se mig.

Din mors halskæde.

Den gyldne elversten beskytter dig mod hans snagende blik.

Du må aldrig nogensinde tage den af.

Den er dit sidste forsvar.

Du har ikke sagt et ord i tre timer.

- Undskyld. - Jeg beklagede mig ikke.

Du tænkte på hende, ikke?

Nej, jeg er afklaret med Amberle nu.

Eretria, hvis der sker noget, så holder du øje med Mareth, ikke?

Hvad mener du?

Man ved aldrig, hvem der kommer noget til.

Hallo.

Det må du ikke sige.

Jeg sørger for, at der ikke sker dig noget.

- Eretria? - Jeg er okay.

Det ser vist ikke sådan ud, hvis man er okay.

Hvad er der med dig?

- Jeg er ved at blive skør. - Det er mere end det.

Noget har plaget dig siden Arborlon. Sig sandheden.

Jeg er ikke den, du tror.

Jeg er ikke god.

Hendes mørke bliver stærkere.

Armageddons barn taler til mig.

Nu skal du se.

Hun er sammen med Shannara'en.

Hun kæmper imod, men ikke ret meget længere.

Hvorfor spilder du tid på hende? Hun er bare en ussel røver.

Jeg fornemmer din foragt, dreng. Hvad ønsker du?

- Jeg ønsker at tjene. - Løgn! Sig sandheden!

Hvad ønsker du?

Jeg genoplivede den mægtigste druide for at lære af ham.

Så jeg kan blive lige så stærk som ham -

så ingen kan gøre mig noget igen.

Så du ønsker altså styrke?

Så kom.

Lad mig vise dig de svar, du søger.

Druidernes kodeks. Havde general Riga bogen?

Al magi samlet et sted.

Tak, herre. Nu forstår jeg.

Jeg har været godt dum.

Jeg har ledt efter en, der skulle vise mig min skæbne.

- Du forstår nu, barn. - Jeg er ikke et barn.

Det var min styrke, der genoplivede dig.

Og hvordan belønnede du mig?

Du ydmygede mig, som alle de andre har gjort.

Du vanhelligede Catania.

Jeg er min egen herre nu.

Allanon havde ret om dig.

Cogline prøvede at lære mig, hvordan jeg kontrollerer det.

Den ting inde i mig. Jeg prøver...

Men siden solformørkelsen har jeg kunnet mærke Troldmandsherren.

Det er en slags kulde i mit blod, der breder sig til hjertet.

Du er den stærkeste, jeg kender. Du kan kæmpe imod.

Du forstår ikke. Sommetider kan jeg lide følelsen.

Jeg kender det. Det ødelagde mig næsten.

Men jeg nægtede at lade det vinde.

Hvad hvis mit mørke er stærkere end mig?

Hvad hvis jeg bliver som Bandon?

Jeg kan ikke fornemme Troldmandsherren.

Han har forladt stedet her.

Jeg har svigtet dig.

Herovre.

Hold da op.

Jeg håbede ellers selv at dræbe Riga.

- Kodekset. - Den er væk. Vi kom for sent.

Han skal stadig bruge Lyria til at åbne Himmelkilden.

Så er den sikker. Cogline har gemt hende af vejen.

Vi må finde hende før Troldmandsherren.

Hvorfor står vi så stadig her?

Vent. Mareth og jeg finder Lyria.

- I må straks til Leah. - Hvorfor?

Hvis vi fejler, er I Himmelkildens sidste forsvarsværk.

Den skal beskyttes mod Troldmandsherren.

Hvordan? Leah er fyldt med De Blodrødes soldater.

Da jeg var grænselegionær -

- sagde jeg til mine mænd, at en hær er som en slange.

Man skal bare hugge dens hoved af.

- Lyria. - Du klarede det.

Wil, Lyria.

- Hej. - Hej.

Det var I længe om.

Shannara-sværdet. Sig, at Ellcrys lavede det.

Vi har stadig en chance for at vinde krigen.

Godt klaret, knægt.

Det ser så nyt ud, som da jeg smedede det.

- Har du lavet det sværd? - Har Allanon ikke sagt det?

Det var min største bedrift, inden jeg forlod ordenen.

Klingen har fået tilført druidernes hellige viden.

En perfekt sammenblanding af magi og videnskab.

Jeg skal nok prøve at behandle det lidt bedre.

- Værsgo. - Tak.

Afslørede Ellcrys det, du skulle se?

Har du ikke tænkt dig at læse mine tanker denne gang?

Min magi svækkes, så der er visse ting, jeg ikke længere kan.

Så er der da et glimt af håb.

Ja, Ellcrys viste mig, hvad jeg må gøre. Jeg er klar.

- Vi tager af sted ved daggry. - Hvad med Lyria?

Dronningen bliver her. Få hvilet dig.

Du får brug for alle dine kræfter i det kommende slag.

Så sker det, gamle ven. Et sidste opgør.

Magi og videnskab er forenet igen.

Jeg må indrømme, at Wil ikke helt er, som jeg forventede.

Var Shea det?

Hvad med dig? Er du parat til det, der venter?

- Jeg kan stadig kæmpe. - Det er ikke det, jeg mener.

Vi ved begge, hvad der sker, når man dropper druidernes søvn.

Hvad sker der med vores ældgamle orden, når du ikke er her?

Min datter, Mareth, vil bære faklen videre.

Det er underligt at være her igen.

Efter alle de nætter vi tilbragte her sammen.

Det føles, som om de minder er fra et andet liv.

Så kan vi skabe nye minder.

- Jeg kan ikke igen. - Hvad kan du ikke?

- Miste dig. - Det sker ikke igen. Det lover jeg.