Babylon Berlin

Tidligere:

- Lad os køre hjem. - Det er for sent nu.

Jeg vil ikke bo på det dumme hotel, hvor du vimser rundt om den vigtigper.

- To gutter: Fritz Höckert og Otto. - De brugte falske navne.

- Pechtmann og Kessler dræbte Benda. - De opsøger Dem på et tidspunkt.

- Har du talt med nogen om det? - Nej.

- I kommer for sent. - Undskyld, hr. gruppefører.

- Vi er midt i et møde. - Jeg har nyt i Betty Winter-sagen.

Kommer De for at forhindre en akut forestående forbrydelse?

Ingen kommentarer. Vi er midt i en efterforskning.

Må vi få et billede af Dem og Deres nærmeste medarbejdere?

Tror De på tilfælde, Weishaupt? Det gør jeg heller ikke.

Måske er identifikationsafdelingen ikke så ufejlbarlig, som vi tror.

TO UGER TIDLIGERE

Er her nogen?

- Vi lukker om lidt. - Sæt Dem ned.

- Hvabehar? - Sæt Dem.

Så længe jeg ikke ved, hvad De vil, må jeg hellere blive stående.

Godt, jeg skal gøre det kort. Jeg vil hverken spilde Deres eller min tid.

Leopold Ullrich, leder af politiets identifikationsafdeling her i Berlin.

Den 21. september i år, altså for præcis tre dage siden -

- blev liget af belysningsmester Felix Krempin obduceret på retsmedicinsk.

Man trak et projektil ud af hovedet på ham.

Det er min opgave at identificere det: beskaffenhed, fabrikat, alder etc.

Kort sagt at klassificere alle oplysninger.

Naturligvis sammenholder jeg også disse med mit profylaktiske kartotek -

- hvor alle tidligere straffede er registreret og kategoriseret.

Proceduren behøver jeg ikke forklare. De har været den igennem.

Nærmere bestemt på grund af 8 tilfælde af hæleri og 14 tilfælde af bedrageri.

På kortet her står også et skydevåben noteret.

Det er her, De kommer ind i billedet, hr. Bela Gosztony.

Den pistol, som projektilet entydigt kunne knyttes til, står i Deres navn.

- Jeg har intet med det at gøre. - Måske ikke Dem, men så Deres bror.

Hr. Sandor Gosztony.

Også tidligere straffet for bedrageri, men tillige for grov vold.

Hvis jeg forstår det korrekt, drejede det sig om et knivstikkeri.

Det nytter desværre ikke at slå mig ihjel -

- for jeg har anbragt bevismidlerne i et pengeskab på politigården.

På politigården ligger også en kuvert, som skal åbnes i tilfælde af min død.

Så jeg kan altså "knalde" Dem når som helst, som man siger i Deres kredse.

- Hvad vil De have? Penge? - Nej. Det er ikke mit anliggende.

- Jeg vil have, at De fortsætter. - Med at sabotere filmoptagelserne?

Nej. Med at dræbe.

Men...

Hvorfor?

- Hvem? - Det er op til Dem. Jeg er ligeglad.

Det skal bare fortsætte.

Han er komplet vanvittig.

Hvorfor skulle vi gøre det?

Ellers vil De blive anholdt om en halv time, dømt om fire uger -

- og henrettet om cirka seks måneder.

Bevisbyrden er knusende.

Godt. Dræb.

Skab et mønster, så kan vi skifte mistænkte, som vi vil.

Et mønster?

Hold fast i maskeraden.

Jagten på Fantomet er en god historie. Den holder byen i ånde.

Moritz?

- Hvordan går det med øret? - Jeg kan ikke høre dig.

Må jeg se?

- Av! Jeg må ikke grine så meget. - For det gør du jo hele tiden.

Et Fokker D VII.

- Udet, Göring, Richthofen. - Ikke Richthofen.

Han var død, da det blev sat ind.

Hvor har du den fra?

- Vi delte dem ud. - I skolegården?

- Har du læst den? - Nej.

- Må jeg låne den? - Selvfølgelig.

MIN KAMP AF ADOLF HITLER

Ja? Ja, selvfølgelig er han her.

Lad drengen være i fred, Helga. Han har det godt og trives her.

Jo, Moritz bliver hos mig. Punktum.

Løjtnant.

Jeg har hørt om Kessler. Han var en af Deres folk, ikke?

Han var den anden mand. På Benda-drabet.

Nu opsøger bolsjevikkerne os også derhjemme.

Men vi skal nok få fat i fyren. Han efterlod flere spor.

De to eneste mænd, der var medvidende om drabet på Benda -

er enten døde eller forsvundet.

Er der stadig intet spor af Pechtmann?

Jeg stoler ikke på Dem, pensionerede oberst Wendt.

Jeg stoler heller ikke på Dem. Hvorfor skulle jeg?

Vi skal ikke gøre forretninger sammen uden at holde øje med hinanden.

Vi er snart ikke nødt til at gøre forretninger med jeres slags mere.

Har De fået afhørt Horst Kesslers elskerinde?

Da De er vidne i sagen, må jeg ikke drøfte den med Dem.

Hold nu op, Böhm.

Hun har ikke opfundet den dybe tallerken.

Men det tyder på, at der er tale om en konflikt blandt alfonser.

- Var Kessler alfons? - Vi har en mistænkt.

Om lidt afhører jeg et vidne. Mere siger jeg ikke.

Hvis De sammenligner... Løkke, bue, vinding er ens.

- Walter Weintraub. - Kniven er helt sikkert drabsvåbnet?

Blodsporene på bladet er samme blodtype som Vera Lohmanns.

Drabsmanden havde da handsker på. Der kan ikke være fingeraftryk på.

- Hvis han havde handsker på... - Det havde han.

Så forklarer det, hvorfor fingeraftrykket var svagt.

- Men det er entydigt. - Det er rigtigt.

Men vi antog faktisk, at skæftet var blevet tørret af.

Men kniven kan uden tvivl knyttes til Weintraub?

- Ja. - Ja.

Godt. Tak.

- Vi har udvidet eftersøgningen. - Ja, vi leder også blandt læger nu.

...se, hvad han har gjort. Der er hun. Jeg er skideligeglad.

Se, hvad du har forårsaget med dit sjuskearbejde. Se på hende!

Hun er blind. Din dumme kælling, det kommer du til at betale for.

Hvordan kan man være så dum at gå til en kvaksalver?

- Passer det, Ilse? - Jeg ved det ikke. Det er udtværet.

Ja, tude kan du, men du kommer også til at betale, din dumme luder!

- Tal pænt, unge mand. - Hvad vil du, dit fjols?

- Er din kone blind, eller er det dig? - Erich...

Kom så, ud. Hvad?

- Kan du så komme ud! - Jeg vil have erstatning! Er du med?

- Du bløder. - Skrid så med dig!

Det var ikke min mening, Lotte.

Det er præcis derfor, jeg var og er imod kvinder i drabsafdelingen.

Jeg har det fint. Jeg sætter mig lige.

De er velkommen til at brede Dem her.

Hvad så med Dem?

Jeg skal ovenpå.

Pechtmann forsvandt lige efter konfrontationen.

Kessler blev skudt for øjnene af mig, og tjenestepigen er dømt til døden.

Det er da iøjnefaldende, at alle implicerede ryddes af vejen.

Af hvem? Hvem vinder ved det?

Det har vi begge to vores formodninger om -

- men hvordan vil De bevise, at Wendt er impliceret, Rath?

Ved at fortsætte efterforskningen. Og lokke ham ud af busken.

Tak skal De have.

De nævnte i telefonen, at De havde noget, der kunne interessere mig.

Vil De fortælle mig, hvad det drejer sig om?

Min mand skrev dagbog. Indtil for nylig kunne jeg ikke læse i den.

Sårene fra min sorg var for friske, og det virkede for indiskret.

Men efter vores sidste møde og dommen har jeg kunnet få mig selv til det.

Et sted har han en passant, men alligevel klart anført -

- at han er indigneret over Zörgiebels håndtering af 1. maj-demonstranterne.

Der står, at der faktisk var en skydeordre.

Zörgiebel aftalte den personligt med hver eneste indsatsleder.

Og så skulle det fremstilles som nødværge bagefter?

Er der mon mulighed for, at De vil låne mig den her?

Bortset fra passagen her vil alt naturligvis være strengt fortroligt.

ØJENLÆGE

God bedring.

- Goddag, fru Schwarzbach. - Goddag.

De har fået et brev. Jeg har fået det sendt op på Deres værelse.

Tak.

Kære Helga, når vægen på dette lys er gået ud -

er mit livslys også gået ud.

Tillad mig at henvende mig til dig en sidste gang for at sige -

- hvor dyrebare de få stunder med dig var.

Jeg sigtede for højt og var for svag.

Men vores få timer sammen var en trøst.

Giv ikke nogen skylden for min død. Den er mit eget ønske. Mit alene.

Jeg venter på dig i det hinsides. Hvis der overhovedet findes et.

Alfred.

Den kommer De ikke langt med i retten.

Ingen domstol vil tillade en dagbog som bevismateriale.

Jeg er ikke interesseret i en retssag. Enten tager De Deres gode tøj og går -

- eller også får offentligheden kendskab til Bendas dagbogsnotat.

Manden, der blev offer for en hævnakt efter politiets fremfærd den 1. maj.

De er det mest uforskammede menneske, jeg nogensinde har mødt.

Farvel, hr. Zörgiebel.

- Du godeste! - Alfred? Alfred?

Hent salt. En masse salt og et vandkrus.

Og en slange. Og en tragt. Alfred? Vågn op, Alfred.

Det er godt. Godt.

Godaften.

Der er mere. Meget mere.

Kontakt os, når De har noget nyt.

Jeg har besluttet at se mit navn på listen som et sandt ridderslag.

"En jøde hører til i kaffehuset," plejede min bedstefar at sige.

20 år senere bliver hans barnebarn, Samuel Katelbach -

- næsten fra den ene dag til den anden medlem af en revolutionær celle.

En gruppe demokratiske kæmpere, der tror på denne stat -

- og udelukkende af den grund udnævnes til statsfjender af staten.

De dybe tallerkener dér.

Og hvis De nogensinde får fat i den komplette liste -

- vil De konstatere, at der står et par hundrede navne på. Mindst.

Det er det gode ved det. For så mange mennesker kan de ikke lukke munden på.

Så selv om de anholder nogen eller, Gud forbyde det, slår nogen ihjel -

- er der stadig nogle hundrede tilbage, der kan åbne munden.

De er for eksempel også lige ved at havne på listen, Gereon.

De ved det bare ikke endnu.

Så under mit beskedne ophold i Deres hjem ser jeg det som min opgave -

- at kilde Deres demokratiske selvforståelse lidt frem. Godt.

Vent lige... Minutier mod højre og minutier mod venstre.

Godaften.

Undskyld, hr. Ullrich? Jeg har lagt mærke til noget.

Se. Jeg tror, at der er en fejl.

Det er Weintraubs fingeraftryk fra kniven -

- og det er hans fingeraftryk fra Deres kartotek. Højre hånd.

Men papillarlinjerne vender forkert. Minutierne drejer mod højre.

- Ja, højre hånd. - Ja, men aftrykket er spejlvendt.

Minutierne.

De har ret. Vi må have fået byttet rundt på dem. Jeg ordner det straks.

- Hvordan kan man bytte rundt på dem? - Hvad mener De?

Det ligner snarere en bevidst forfalskning.

Hvem hos os kan have...

Og... velbekomme.

- Er knægten på sit værelse? - Herren er ikke blevet set i dag.

- Det er hende. - Hende?