The Best Offer (La Migliore Offerta) (La migliore offerta)

Brudekiste i fyrretræ med svalehalesamling -

- og håndsmedet hængsler udformet som tulipanhoveder.

Skænk i valnød.

Dekorationer fra det 16. århundrede med hermer og grif-formede kartoucher.

Forskønnet på jammerlig vis i det 19. århundrede.

Skabe af egetræsfinér i flamsk stil.

I lågerne er der udskæringer af menneskelignende figurer og karyatider.

Er der noget galt, mr. Oldman?

- Er det noget af betydning? - Jeg tog gerne imod dette som en gave.

- Jeg kan slet ikke huske det. - Det ligner råddent træ.

Men for århundreder siden må det have været et maleri.

Godaften, mr. Oldman.

Personalet her hos Styrorex vil gerne lykønske Dem, mr. Oldman.

Tillykke, mr. Oldman.

I år vil chefkokken gerne byde Dem på en renæssance-dessert.

Med vaniljecreme og bitre mandler.

Velbekomme.

Faldt det ikke i Deres smag, mr. Oldman?

Jo, absolut, men jeg har først fødselsdag i morgen.

Nu er klokken 22.35, og jeg er meget overtroisk. Lad, som om jeg spiste det.

Vi ses i overmorgen.

Direktøren for Vatikanmuseet vil gerne ringes op.

- Angående Cellinis relikvie? - Rapporten er i al fald færdig.

- Hvor skal alle gaverne hen? - Hjem til mig. Undtagen mobilen.

- Kun én mobil i år. - Fint. Folk ved nu, at jeg hader dem.

Du tager den vel selv, Virgil? Det er det første opkald på din fødselsdag.

Tradition.

- Hallo? - Jeg håber ikke, at jeg forstyrrer.

- Hvem er det? - Claire Ibbetson.

De må ikke lægge på igen. De er mr. Oldmans sekretær, ikke?

Sig blot frem. Det gør ingen forskel.

- Jeg kender ingen og er helt alene. - Dette er ikke en hjælpelinje.

Jeg er ikke så god til at forklare mig. Jeg taler ikke så tit med andre.

Pris Dem lykkelig for det. Det er risikabelt at tale med andre.

Men De ringede mig op, så De løber en risiko nu.

Det drejer sig om møblerne i mine forældres villa. De... for et år siden.

- Forstår De? - Ja.

Jeg har altid hørt genstandene omtalt som utrolig værdifulde.

Sjældne genstande. Inklusive malerier. Desværre har jeg ingen billeder.

- Og hvad så? - Jeg har endnu ikke besluttet mig.

Men jeg vil gerne have... Hvad er det, man kalder det?

- En vurdering. - Præcis.

Derfor vil jeg gerne lave en aftale med mr. Oldman.

- Kender mr. Oldman Dem? - Nej, slet ikke.

Men... jeg ved en masse om ham.

Mr. Oldmans assistenter tager sig af de indledende vurderinger.

Jeg udtrykker mig vist uklart. Jeg vil tale personligt med mr. Oldman.

Mr. Oldman tager sig aldrig af indledende vurderinger.

Men far sagde inden sin død, at hvis jeg ville sælge det hele -

- skulle jeg lade mr. Virgil Oldman lede auktionen, for han var bedst.

Solgt! Mine damer og herrer, det er mig en glæde at præsentere nummer 231.

Et gammelt refraktorteleskop fremstillet af Galileo Galilei.

Det virker stadig upåklageligt. Skal vi begynde ved €1.000.000?

- 1.100.000. - 1.100.000. 1.200.000.

1.300.000. 1.400.000 via telefon.

1.500.000 bagest i lokalet. 1.700.000. 1.800.000 i lokalet.

1.900.000. 2.000.000.

Prosit. Var det et bud, hr.?

2.000.000. 2.100.000.

2.300.000 via telefon.

2.500.000. 2.700.000

2.700.000. Nogen højere?

2.700.000. Solgt. Tillykke, sir.

Nummer 232. Boris Grigoriev. Tryk. Olie på lærred. 60 x 70.

Den bliver solgt for bedste bud.

€1000. €2000.

3000. 4000. 5000 over nettet.

6000. 7000.

8000. 9000 via telefon.

10.000 bagest i lokalet. 11.000 over nettet.

12.000. 13.000 over nettet. 14.000. 15.000.

Det her er ikke godt for min nakke.

€15.000.

€20.000. Flere bud? Solgt!

- Smukt, ikke sandt? - Jo. Meget.

Du udnytter enhver mulighed, ikke sandt?

- Hvem er det i virkeligheden? - Janski.

En russisk maler, der døde i 30'erne. Enestående landskabsmaler.

Men udover landskabsmotiver malede han også tre portrætter.

- Kun tre i hele sit liv. - Og dette er det ene af dem.

Det er dobbelt-op, okay?

- Hvor længe har vi kendt hinanden? - Længe.

Vi har lavet mange spektakulære numre. Kan du huske Milo Hensen?

Du vidste, at han ville blive et stort navn.

Vi fik portrættet af hans mor for en slik for næsen af de fjolser.

- Det må være en formue værd i dag. - Er du bitter over prisen?

- Har vi nogensinde talt om penge? - Nej.

Hvis det er nok for dig, er det også nok for mig. Bare du er tilfreds.

Men gid jeg kunne overbevise dig om, at mine malerier vidner om talent.

Selvom du kan male, er du altså ikke kunstner.

Du indeholder ikke den fornødne mystik, Billy.

Du har ret. Dobbelt-op var ikke nok.

Jeg har aldrig nogensinde før måtte stå og vente på nogen i 40 minutter.

Det er frygtelig uopdragent.

- Jeg forsøgte at ringe til Dem. - Det er ingen undskyldning.

- Hold Dem væk fra mig. - Ingen tog telefonen.

- Og jeg har ikke Deres mobilnummer. - Jeg ejer ikke en mobiltelefon.

- Ibbetson-kvinden er i røret. - Bed hende gå ad helvede til.

Hun græder, og hun lyder desperat. Hun blev kørt ned på vej til jeres møde.

Det vil jeg blæse på.

Hun blev slået bevidstløs. Hun lå i en blodpøl, da ambulancen kom.

Fint. Stil hende om.

- Ja? - Tilgiv mig.

Det var absolut ikke min mening at opføre mig respektløst.

- Det er forhåbentlig ikke alvorligt. - Nej. Jeg bliver udskrevet i morgen.

Godt. Jeg håber, at De snart er på benene igen.

Kan vi lave en ny aftale om at mødes? Kan vi ikke godt?

Fint. Men jeg sender en af mine assistenter.

Forhåbentlig er det den samme, som jeg talte med sidst.

- Hvad mener De? - Jeg kan ikke forklare det.

Men jeg forstod straks, at den stemme kun kunne tilhøre Dem, mr. Oldman.

Overraskende, ikke sandt?

Vi bør kunne få hele ansigtet frem og en del af hendes kjole og baggrunden.

- Utroligt. Hvorfor mener mr. Oldman... - Hvornår er det fra?

Det er for tidligt at sige. Men måske kan mr. Oldman opklare det for os.

- Det er en forfalskning. - Hvordan det? Det er jo smukt.

Ja, men det er bare ikke en original.

Ifølge vores analyser er det fra det tidlige 17. århundrede.

Ældre endnu. Det er en Valiante. En falskner fra det 16. århundrede.

Hun kopierede store værker, men som kvinde kunne hun ikke signere dem -

- så hun skjulte en personlig kode i værket.

Her er koden gemt i motivets øje.

Lysglimtet i øjet er et V. Som i Valiante.

Det er en smule værd, men intet i forhold til originalen.

- Er De mr. Oldmans assistent? - Ja.

Jeg hedder Fred, og jeg er opsynsmand.

- Kom ind. - Tak. Og miss Ibbetson?

Miss Ibbetson fik feber i nattens løb.

Hun burde have ringet, så jeg ikke endnu en gang var kommet forgæves.

Hun vil gerne have, De går i gang med vurderingen. Jeg kan vise Dem rundt.

De kan få adgang til alt. Følg med mig.

- Hun håbede på at møde Deres chef. - Tja, men hun mødte jo ikke selv op.

Det er sandt. Det går vel også hurtigere på denne måde.

Beklager rodet. Det er gået ad hekkenfeldt til -

- siden miss Ibbetsons forældre døde. Lad os gå ovenpå.

Hvornår døde ejerne?

Selvom her ser farligt ud, er det kun et år siden.

Først mrs. Ibbetson. Og knap 45 dage senere døde stakkels mr. Ibbetson.

Bare tag Dem god tid. Jeg trækker lige gardinerne fra.

Her er for mange vinduer.

- Har miss Ibbetson søskende? - Nej. Hun er enebarn.

- Er hun gift? Har hun været gift? - Nej. Aldrig.

Hun har vist ikke engang en kæreste.

- Bedsteforældre, tanter, onkler? - Nej.

Så vidt jeg ved, er miss Ibbetson alene.

Her er mange værelser. Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvor mange her er.

- Har andre haft vurderet det tidligere? - Nej. De er den første.

Miss Ibbetson er utrolig glad for villaen. Måske for glad.

Hun ville helst beholde alt, med det går jo ikke.

Imperiet smuldrer. En enlig kvinde kan ikke holde det.

- Vil hun også sælge villaen? - Det ved jeg ikke. Måske noget af den.

- Ikke hele villaen. - Hvad arbejder hun med?

Det ved jeg ikke. Jeg talte kun med hendes forældre.

- Må jeg se kælderen? - Denne vej. Der er langt derned.

Værsgo.

- Jeg ved virkelig ikke, hvad det er. - Du har da aldrig før givet op.

Du har fremstillet de mest fantastiske dimser af jern.

Optiske og aritmetiske ting. Vandure...

Selv den hårtørrer som Jules Vernes hustru brugte.

Men du har intet bud på denne særegne himstregims?

Tænk, at en kunstkender som dig kan blive så optaget af lidt jern.

Jeg er ikke som sådan interesseret i objektet, men i dets selvmodsigelse.

Se. Det lå sådan her på det fugtige gulv.

Men rusten sidder heroppe. Ikke nede ved fugten.

- Hvad betyder det? - At det ikke har ligget der ret længe.

Det er rustet et andet sted eller er blevet vendt om.

Tja, en lille øvelse i at drage konklusioner.

- Hej, Robert. Lykkedes det? - Tvivler du da på mine evner?

Den fungerer perfekt nu. Og jeg har transskriberet optagelserne.

- Du er et geni. Hvad skylder jeg? - Du kan invitere på middag en dag.

- Okay. Må jeg give dig et kys? - Ja da.

Godaften.

William Adolphe Bouguereau. "Venus' fødsel".

Ægte.

Umberto Veruda. "Den ærlige", 1890.

De er virkelig i vælten nu. Jeg havde håbet at se Dem i tv...

- Jeg holder mig helst i baggrunden. - På det punkt ligner vi hinanden.

Det betyder ikke, at vi vil kunne enes. Min sekretær har ledt efter Dem.

Hvordan ved De, at en ukendt maler vil blive berømt?

Intuition. Og jeg stoler intuitivt ikke på Dem.

Jamen jeg har da betroet Dem mine ejendele.

Der skal foreligge en kontrakt, før inventarlisten udarbejdes.

Det tager tid, og hvis De ikke snart vil mødes, kommer vi aldrig i gang.

Gå i gang. Den dag, De begynder, lover jeg at mødes med Dem i villaen.

- Pas på. - Det ser tysk ud.

Østrigsk. Klokken er snart 11. Vi havde en aftale klokken 8.30.

Hun tager ikke sin mobil. Men hun kommer nok.

Klaveret er vist i fin stand.

Klaviaturet skal lige tjekkes, men nøglen er væk.

- Den er da lige her. - Sidste gang var her ingen nøgle.

Mr. Oldman, vil De hjælpe mig med bogskabet?

Italiensk bogskab. Massivt træ. Første halvdel...

- Hvem har ødelagt det? - Det har hele tiden været ødelagt.

- Bor der nogen i denne del af villaen? - Hvorfor?

Der er ændret på tingene.

Nej, mr... Jeg kender ikke Deres navn. Jeg troede, at De var...

- Det er ligegyldigt, hvem jeg er. - Her bor ingen.

Javel. Men hvis Deres frue ikke er her ved middagstid, afblæser jeg det hele.

Mr. Oldman!

- Miss Ibbetson. - Hallo? Mr. Oldman?