Brahms: The Boy II

Jude?

Jude? Jeg er hjemme.

Sluk computerspillet.

Jude?

Der fik jeg dig!

Fandens!

Hvorfor skal du altid forskrække mig? - Jeg fik dig virkelig.

Synes du, at du er sjov? Fint!

Reddet af din far. Hej. - Far!

Hej. Tager du dig af din mor? - Han skræmmer sin mor.

Jeg afprøvede skotricket. - Skotricket...

Du må forveksle mig med en anden. - I er så sjove.

Jeg skal ud at spise med klienter. Jeg ville bare se til mine yndlingspersoner.

Jeg savner jer og elsker jer højt. - Jeg elsker dig, far.

Farvel. - Vi ses.

Det er tredje gang i denne uge, at du kommer for sent.

Ja. Efter næste deadline er det slut. Det lover jeg.

Når jeg kommer hjem, kan jeg gøre det godt igen.

Vi har barnepige på fredag. - Så ses vi fredag aften, skat.

Hvis du er heldig. - Farvel.

Blev du virkelig bange, mor? - Ja.

Men næste gang forskrækker vi din far. - Fint.

Hr. Brun vil have et kram.

Mor, jeg er for gammel til at sove med bamser.

Jeg lover ikke at sladre. Godnat.

Godnat, mor.

Jude?

Hvis du prøver at forskrække mig igen, er det altså ikke sjovt.

Fint.

Mor! - Hvad laver du?

Nej!

Nej!

Mor!

Skal vi lege med legetøjet i dag?

Eller er der noget, du vil tale om?

Du kan ikke lide at komme her, vel?

Men du forstår vel, hvorfor du er her?

Hvis du vil gå, skal du bare sige: "Jeg vil gå nu."

JEG VIL GÅ NU

Fem måneder er ikke usædvanligt længe for selektiv mutisme.

Jeg har set børn, som holdt op med at tale i længere tid efter mindre trauma.

Prøv at få ham til at kommunikere, men tving det ikke frem.

Hvis vi gør det, trækker han sig bare. Hvordan har I to det?

Fint. Under omstændighederne.

Vi fokuserer bare på, at Jude skal komme sig.

Jeg beundrer jeres engagement, men Jude ser op til jer.

Hvis I ikke får det bedre, får han det heller ikke bedre.

Tak.

KARTOFLER

Hovedpine igen?

Det er ikke så slemt.

Jeg syntes, at lægen sagde nogle kloge ting.

Ja.

Jude har det vist lidt bedre.

Jeg mente det, hun sagde om, at vi også må hele.

Jeg har det fint.

Du går aldrig ud. Du har mareridt hver nat.

Jeg må ikke engang røre ved dig. - Jeg vil ikke tale om det her igen.

Vi har aldrig talt om det.

Du har aldrig talt om det, som skete, eller hvordan du har det.

Kan vi ikke rejse væk? Til et roligt sted.

Jude får alligevel hjemmeundervisning, og jeg kan arbejde hvor som helst.

Jeg skal overveje det.

Hvad er der, min skat?

SOVE HER?

Liza!

Liza, vær stille! Liza!

Liza! Liza! Liza! Tag det roligt. Tag det roligt.

Der sker ikke noget.

Undskyld, skat. Det var ikke noget.

Jeg kan ikke klare det her mere.

Hej! Jeg hedder Pamela. I fandt det.

Jeg kan vise rundt. Hvad hedder du? - Jude.

Han er lidt genert. - Vi bliver sikkert bedste venner.

Det var et gæstehus til en større ejendom, men da ejeren døde-

kom en fra storbyen og købte det.

Han ville renovere, men det blev lidt for meget for ham. Heldigt for jer.

Det er perfekt. - Jeg viser jer rundt.

Vi klarer os. - Udmærket.

Tak. - Hav det godt.

Hvad synes du? - Det er skønt.

Er du sikker? - Ja.

Hvad siger du, chef?

Fint.

Jeg stemmer for, at vi går ud og opdager naturen.

Se solen. - Det dufter dejligt. Frisk luft.

Vi ser sikkert kaniner til foråret. Og hjorte.

Hvad er det? - Det må være hovedbygningen.

Lad os se nærmere på det.

Se lige der!

Det kalder jeg et hus! Kom her.

Kom, Jude.

Det må have været imponerende. - Glennview Estate.

Jude, kom og leg med mig.

Jude...

Kom her, Jude.

Jude, herovre!

Vi må læse om det. Huset har nok en interessant historie.

Sean!

Glem gæstehuset. Jeg flytter ind her. - Hvad siger du, Jude?

Jude!

Jude! - Jude?

Jude!

Løb ikke sådan væk. - Ikke herude!

Hvad er det? Fandt du den?

Må jeg se?

Hvor er den beskidt.

Hvor fandt du den?

Vil du beholde den? Godt. Så må vi først rengøre den.

Det bliver skønt at have den lille fyr derhjemme.

Må jeg se?

Regler?

1. Ingen gæster 2. Lad mig aldrig være alene

Du har sikkert meget at fortælle.

Han vil nok gerne have en ven.

Han er vist gået i stykker engang.

Og er blevet repareret.

Lad os gå i seng.

Kom. Har du alt, du skal bruge? Lad, som du er hjemme.

Slap af. Der er kolde øl i køleskabet. Jeg ønsker mig sådan en pyjamas.

Har du selv klædt ham på?

Det lyder godt.

Er du sulten? Godt.

Jeg bager pandekager.

Nu skal jeg til at starte min morgenpendling.

Hen for enden af gangen. Bare der ikke er for meget trafik.

Lad os spise frokost sammen. Sagde jeg, at det er for enden af gangen?

Jeg skal prøve. - Farvel, Judester.

Og farvel... Har vi døbt ham?

Brahms? Ligesom komponisten?

Sikke et navn. Hvordan fandt du på det?

HAN SAGDE DET

Sagde han det? Det er klart. Hvor er jeg dum.

Farvel, venner. Farvel, Brahms.

Hvad skal vi begynde med? Matematik eller historie?

EN GÅTUR I SKOVEN?

Fint.

Herovre. - Vent!

Denne vej.

Jude! Du må ikke sådan stikke af, har jeg jo sagt!

Var det her, du fandt ham?

Oz, kom her! Det her er privat ejendom.

Undskyld, vi bor i gæstehuset. Det vidste jeg ikke.

I er den nye familie. Undskyld, her kommer ofte folk for at snuse rundt.

Jeg hedder Joseph. Joe. Jeg er opsynsmand.

Vagt og gartner. Det her er Oz. - Liza. Det her er Jude.

Vi kan lægge dukken tilbage. - Nej, nej.

Behold den. Ingen savner den. Her er kun Oz og mig.

Medmindre han gerne vil lægge den tilbage?

Han er lidt genert af sig. - Jeg siger heller ikke så meget.

Folk synes, at jeg er skør, fordi jeg bor alene herude.

Galningene er dem, som bor i lag inde i storbyen. Ellers tak.

Du behøvede ikke følge os tilbage. - Det gør ikke noget. Vi er naboer nu.

Hej. Det er et stort gevær. - Eller en stor kaliber.

Jeg var bekymret. - Det her er Joseph. Min mand Sean.

Jeg er opsynsmand. Holder ballademagerne væk.

Jeg tog dem på fersk gerning. - De laver ofte ballade.

Tak, fordi du fulgte dem hjem.

Jeg går. Sig til, hvis I mangler noget. - Ja. Hyggeligt at møde dig.

Fornøjelsen var på min side. Vi ses, kammerat.

Tager du herreløse væsener med hjem? - Han kan høre dig!

Han insisterede på at følge os hele vejen hjem.

Kom, Oz. - Det var pænt af ham.

Hvem begraver en dukke i skoven? - Et mærkeligt barn?

Det ved jeg ikke. - Du så det ikke. Hele hans garderobe.

I en ...kiste. - Javel.

Vil du tage dukken fra ham? - Ja!

Nej.

Det ved jeg ikke. Jeg synes bare, at det er lidt ubehageligt.

Problemet er vist ikke dukken. - Hvad skal det betyde?

Ikke noget. Kan vi få vasket op? Jeg skal arbejde lidt inden sengetid.

Nej, jeg vil høre, hvad du ville sige. Hvad er problemet?

Nogle gange føles det, som om du bruger Jude-

- til at slippe for at tale om, hvad der skete med dig. Det er ikke sundt.

Mor!

Jeg var nær død.

I et meningsløst røveri.

Jeg bærer det med mig hver dag. - Men det er ovre nu!

Hunde gør. Kunne du ikke lide hunden?

Hunde gør. Jeg ved, hvad du mener. Han var lidt skræmmende.

Liza, undskyld.

Pokkers!

Skal vi lade ham være? Vil du åbne? - Jeg vil se, om han vil tale med os.

Hej, skat.

Vi syntes, at vi hørte dig snakke.

Talte du med Brahms?

Hvor godt! - Hvad snakkede I om?

HUNDEN

Hunden, vi mødte i morges? - Blev du bange for den?

BRAHMS KAN IKKE LIDE DEN

Brahms kan ikke lide den.

Det er... Det er fint.

Du kan tale videre med Brahms.

Godnat.

Vi ville se en film, hvis du er interesseret.

LUK DØREN

Fint.

Vi beholder dukken. - Jeg elsker den ubehagelige tingest!

Der sker ikke noget. Kig på mig. Det var en drøm. Kig på mig.

Jude! Undskyld! - Han er min!