Dreams (Kvinnodröm) (Kvinnodröm)

KVINDEDRØMME

- Blev hun vred? Hvor gik hun hen? - Hvad gik der af hende?

Hun har ligget i med en eller anden disponent i Göteborg. Det var ret hedt.

- Og det stod på i et helt år. - Men det sluttede brat.

Fyren var nemlig gift.

Susanne er stadig forelsket i ham og rejser til Göteborg i et væk.

- De siger, hun udspionerer hans hus. - Sindssygt.

Frøkenen må ikke farve sin fagre barm med læbestift. Det pletter kjolerne.

Hold mund, din lille flagermus. Det har jeg faktisk lært hos Dior.

Direktør Magnus og jeg er enige om, at vi fotograferer resten i Göteborg.

- Kan Doris rejse med i aften? - Det kan jeg vel.

Så er vi færdige for i dag.

- Hvor fjollet. - Du får da en tur til Göteborg.

- Vi skulle fejre Palles eksamen. - Ser du stadig den lille stump?

- Det gør hun nemlig. - Jeg skal ud at ringe.

- Så skal vi feste. Skynd dig lidt. - Nå, var det i dag?

Om det var i dag! Her er en mosel, hundedyr.

Rejer og laks og den der tærte, du så godt kan lide.

- Får man så et lille kys? - Pas på sminken. Vi skal ikke feste.

- Hvorfor ikke? - Jeg skal til Göteborg med Susanne.

- Sig, du er syg. - Aldrig i livet.

- Blæs på arbejdet for en gangs skyld. - Så tager de bare en anden.

- Lad dog en anden vise kludene frem. - Du skal ikke nedgøre mit arbejde.

- Du tænker kun på dig selv. - I lige måde.

- Her har jeg købt ind. - Vi er ikke gift endnu.

Gudskelov for det!

- Se, en flyvende tallerken. - Nu skal jeg sige dig noget.

Jeg er træt af dine gøglerier.

Jeg vil ikke være dit vedhæng. Jeg vil stå på egne ben.

Jeg vil ikke stå i vejen for karrieren, så jeg tager det her. Lykke til, Doris.

Du er elendig til at spille skuespil.

Hør nu her, Doris, skal vi ikke være søde ved hinanden?

- Jeg har været sød hele tiden. - Tilgiv mit vredesudbrud.

- Tilgiver du også mig? - Ja.

Sikke selvtilfreds du lyder.

Sikke vi kom op at skændes. Godt, vi ikke bærer nag.

- Skynd dig, så går vi hjem og ringer. - Til hvem?

- Du skal jo melde afbud. - Jeg er nødt til at tage af sted.

- Nu bliver jeg altså vred. - Stop dit brok. Stop dit brok.

Hvis du ikke ringer, inden jeg har talt til tre, er det forbi.

- Mener du det? - Ja.

Skal du så ikke tælle?

En…

To…

Tre! Skrid, og lad mig være i fred.

- Nu skal sige dig et par ord om din … - Karakter!

Du er besat af tøj, karriere og luksus og holder kun af dit eget spejlbillede.

- Du er ond og egoistisk og … - Mandegal!

Også det. Lad være med at sufflere mig hele tiden …

Du er infantil!

- Infantil! Lige netop. - Jeg ved ikke, hvad infantil betyder.

Barnlig og umoden. Tabt bag en vogn.

Og ham ville man giftes med.

Susanne.

DØREN SKAL VÆRE LUKKET

LUKKET

ÅBEN

Gode Gud, lad mig se ham.

Bare se ham et lille øjeblik.

Jeg vil bare røre ved ham, Jeg siger ikke noget. Græder ikke.

Gode Gud, jeg må se ham.

Jeg må, jeg må, jeg må …

Skal du ikke i seng?

- Godnat. - Godnat.

Mange tak. Vi mødes præcis kl. 1 ved trappen til museet.

Sundström kan kun afsætte en time.

Hav det godt så længe. Jeg tager mig en lur.

Hej med dig.

Det ville være det rene vanvid …

Nu taler jeg også med mig selv. Det lover ikke godt.

Må jeg låne en telefon? Undskyld, må jeg låne en telefon?

- Må jeg tale med disponent Lobelius? - Hvem må jeg sige, det er?

- Susanne Frank. - Disponenten sidder i møde.

- Hvornår kan han træffes? - Mødet varer nok hele dagen.

Jeg vil tale med ham nu. Det er vigtigt. Han vil sikkert gerne tale med mig.

- Beklager, han vil ikke forstyrres. - Hører De ikke?

- Han har selv bedt mig om at ringe. - Et øjeblik.

- Hallo. - Hallo. Er det dig?

Undskyld, at jeg forstyrrer, men jeg må tale med dig.

- Jeg bor det sædvanlige sted … - Jeg kan ikke komme. Jeg vil ikke.

- Jeg vil ikke, hører du? - Henrik, du må ikke lægge på.

Henrik, hør på mig. Jeg vil ikke græde eller lave en scene.

Jeg vil bare se dig og tale med dig. Nej, vi skal heller ikke tale sammen.

- Det kan du ikke nægte mig. - Tak for opkaldet, men jeg vil ikke.

Susanne … Er du der?

- Ja. - Jeg skal nok komme.

Jeg kommer klokken seks.

Hallo. Opkaldet koster faktisk 25 øre.

- Har den dame virkelig ikke mindre? - Nej, det har den dame ikke.

- Kan jeg købe en pakke cigaretter? - Så skal De også købe noget at spise.

Undskyld, men jeg så Dem betragte den hvide selskabskjole.

De er betaget af den.

Misforstå mig ikke, men det ville glæde mig at se Dem i den kjole.

I min fantasi, altså. Synes De, min fantasi er upassende?

- Jeg forstår ikke, hvad De mener. - Jeg mener ingenting.

De er køn og levende, og det gør mig glad.

Den kjole koster en formue, og jeg er ikke særlig velhavende.

De gør mig glad. Må jeg glæde Dem ved at forære Dem kjolen?

- De er ikke rigtig klog. - Man tiltaler ikke en ukendt skønhed.

- Jeg har lidt travlt … - Ikke mere snak. Vi køber kjolen.

- Nej, ellers tak. - Hvorfor ikke?

Tror De, jeg er en vampyr, der suger kvindeblod?

Tror De, mine håndlangere står på lur bag ved døren og overfalder Dem?

Eller er det underlødigt at tage imod gaver fra ældre herrer?

Lad os være de første til at bryde sådan en tvivlsom konvention.

- Godt, hvis De insisterer. - Sådan taler en modig kvinde.

Efter Dem, frøken.

Goddag. Min niece, frøken Sönderby, besøger sin gamle onkel.

Vi skal til festkoncert i aften, og derfor må det yndige pigebarn have en kjole.

Jeg ved præcis, hvilken en det skal være. Hvad med den hvide?

- Det er den, min niece er faldet for. - Kom, så kan frøkenen prøve den.

Jeg sætter mig imens. Jeg har taget fri hele dagen for min nieces skyld.

Goddag, søde Maria.

Jeg har min niece på besøg, Kerstin Sönderby. Hun prøver tøj.

- Har du aldrig mødt hende? - Nej.

Yndig pige. Hende skal du se. Lille Kerstin, det er fru Berger.

- Hvor er De yndig. - Den sidder som støbt.

- Frøkenen har jo mannequinfigur. - Disse håndsyede sko hører til…

- Glimrende. - Sid ned, så kan De prøve dem.

- Hvordan har din datter det? - Det ved jeg virkelig ikke.

- Bor hun hjemme i øjeblikket? - Nej. Jeg aner ikke, hvor hun er.

For en uge siden kom politiet med hende. Hun var stangberuset.

Tys, ikke så højt.

Er der andet, du godt kunne tænke dig, Kerstin?

Du taler til hende, som var hun din veninde og ikke din slægtning.

Hvor er du dog frivol, Maria.

Det er faktisk min elskerinde. Jeg kalder hende bare min niece.

- Skal vi sende det hele hjem? - Ja tak, fru Arén.

Nu må jeg hjem. Farvel, frøken. Hils Deres far.

Jeg dansede vals med ham i 1912.

De ligner ham faktisk … om end på en anden måde.

Vi er færdige. Tak, fru Arén. Send kjolen senest kl. 15.

Farvel, mine damer.

Hvad tænker jeg dog på? De skal da have en halskæde til kjolen.

- Jeg ved ikke … - Lige mistænksom?

Var der rovdyr i butikken? Ja, måske.

- De fik kjolen sendt hjem til Dem. - Jeg kender jo ikke Deres adresse.

- Jeg kommer ikke og henter den. - Så udspekuleret er jeg skam ikke.

Deres selskab varmer mig blot ligesom solen.

- Kom, så gør vi juveleren lykkelig. - Jeg vil ikke.

Jo, De vil. Inderst inde har De intet imod at få gaver af et gammelt fjols.

Var jeg ung og flot, var der ikke noget problem, men jeg er gammel og grim.

Derfor brydes Deres lille hoved med tanker som:

Er han lystmorder, galning, en skidt karl eller bare dum?

- Nej, sådan er det ikke. - Kom så.

Nu går vi hen og kigger på en kæde med canadiske ferskvandsperler.

- Goddag, hr. Barse. - Hr. konsul. Hvad skulle det være?

Konsulens datter har lige været her

For nogle uger siden stod vi og beundrede en ferskvandsperlekæde.

Er den blevet solgt? Må vi så se den?

Med største fornøjelse.

Hr. Barse og jeg spiller skak hver torsdag og har gjort det i 25 år.

Se bare, lille frøken. Se bare.

De er som små individer med deres egne særpræg og luner.

Og dog danner de en helhed af enorm kraft.

Som et lille orkester af fuldendte virtuoser.

Hvor ofte oplever vi det fuldendte, hr. konsul?

Det her… det er fuldendt.

Skal jeg give Dem den på, frøken?

I dag er det store ønskedag. Ønsk Dem noget. Hvad som helst.

Det behøver ikke at være inden for rimelighedens grænser.

Jeg kunne godt tænke mig chokolade med flødeskum og marcipankage.

Beklager, men den unge dame længes efter chokolade med flødeskum.

Jeg kommer og afslutter handlen i morgen.

Gud nej, fotograferingen!

- Hun løb. - Og de kan ikke indhente hende.

Det ville også se underligt ud. Ældre herre løber om kap med ung pige.

Der kommer hun.

Undskyld, har I ventet længe? I har ventet en hel time.

Det må I altså undskylde, alle sammen.

- Hvad er årsagen? - Jeg glemte det.

Er du klar over, hvad det kommer til at koste?

Sundström kan ikke vente længere, så nu må vi blive en dag til!

- Jeg gør det gerne gratis. - Nej, du tager hjem i aften.

Jeg agter ikke at bruge dig mere.

Tud du bare! Det virker måske på dine herrebekendtskaber, men ikke på mig.

Pak sammen. Tak for i dag.

Tud ikke, lille ven. Det er jo ikke, som om atombomben er faldet, vel?

Jeg kræver ikke betaling for den times tid i solen.

Så, så, lille ven.

- Sundström, havde du ikke travlt? - Ja, ja. Take it easy.

Den tøs har altid irriteret mig med sin dorskhed.

De piger der tænker kun på mænd, tøj og samleje.

De har intet ønske om at lære noget. Vil blot leve højt på … hvad som helst.

Hvorfor hidser jeg mig dog op? Det er tøsen slet ikke værd.

Synes du, jeg var for hård?

Tør du ikke engang svare? Næ, du tager vel hendes parti. Mænd!

Stakkels barn. Hvorfor blev jeg så gal? Vi var ikke meget klogere i den alder.

Vel?

- Jeg går en tur og falder lidt ned. - God idé. Vi ses.

Nå, skulle det være lidt chokolade med flødeskum og marcipankage?

- De kigger hele tiden på mig. - Jeg synes, De er sød.

- Det hele er lidt usædvanligt, ikke? - Jo, lidt usædvanligt.

- Nu er jeg ligeglad. - Hvabehar?

Med at Susanne fyrede mig. Jeg har også gjort det forbi med Palle.

- Hr. Palle, er det Deres forlovede? - Min forlovede, Palle!

Javel.

Som jeg lige sagde, er det hele lidt usædvanligt.

Ved De, hvad jeg ønsker mig allermest? En tur i rutsjebanen lige nu.

- Det kan godt ordnes. - Kan De ordne alt?