முதல் 178 வரிகள்.
- Sover hun? - Ja. Lov mig, at det er overstået.
Jeg elsker mine forældre, men herregud ...
De er kørt. Om en time er de i luften på vej hjem til Texas.
De er væk og er flyselskabets problemer nu.
Nej ..! Hvorfor?!
- Lov, at vi aldrig bliver som dem. - Jeg kan intet love.
- De driver mig til vanvid. - Hvad mener du? De er alle tiders.
Din fars gave minder mig om, hvordan umandig jeg er.
Støjende.
Hvorfor prøve at forbedre et redskab, der har fungeret i millioner af år?
Den er virkelig skarp. Lad os afprøve den på en gammel støvle.
- Du vækker hende. - Fint nok.
Min mor er blevet helt utrolig til at jonglere et vinglas.
- Mon de nød deres besøg? - Ja.
Men min mor kan vist hverken lide huset eller kvarteret.
Hun vil altid holde facaden.
Hørte du, hvad din far havde at sige omkring energidebatten?
Og vi burde bo et sted med flere ejere end lejere.
Læs mellem linjerne.
- Men de er søde mod Joanie. - Din mor er alle tiders.
- Han slog hende i det mindste ikke. - Eller tændte fyrværkeri.
- Det var en lillebitte raket. - Så du, da Joanie kastede op på ham?
Hun gjorde skjorten en tjeneste.
Han vil hjælpe, men aner ikke hvordan.
Han ville give os et hus i Dallas.
- Er det så slemt at få lidt hjælp? - Vi har ikke brug for hjælp.
- Vil du bo her for evigt? - Vi skal ikke bo her for evigt.
Vi skal bygge en computer. Okay?
- Og så sælger vi den sammen. - Og hvornår får vi tid til det?
Når jeg ikke skifter bleer eller putter den lille?
Jeg får ikke tid til at bygge computere.
- Det vil ikke altid være sådan. - Ikke? Hvad vil ændre sig?
- Det ved jeg ikke. Alting. - Godt, for jeg vil ikke være husmor.
- Der er kun gået tre måneder. - I Texas kunne jeg faktisk arbejde.
Vi taler vel ikke om at flytte tilbage til Texas?
- Mor sagde, at hvis vi ville ... - Har du talt med din mor det?
- Har I lagt planer? - Nej, det er rent hypotetisk.
Denne branche handler om, hvem man kender. Vi kan ikke flytte.
Det vil bare slå os langsomt ihjel. Det er en dødsdom.
- Nej. De ser, at vi har det hårdt. - Så hjælper jeg mere til.
- Du giver mig hende, når hun græder. - Så holder jeg op med det.
Jeg er bekymret for alt, og du tænder fyrværkeri op i hovedet på hende.
Det var én eneste skide miniraket.
Hvis du vil herfra, så pakker vi med det samme og flytter til Texas.
Jeg kan arbejde for din far, og du kan spille golf med din mor.
- Tror du, at jeg ønsker det? - Det ved jeg ikke!
I går ville du skabe noget i San Francisco med mig -
men i dag aner jeg det ikke.
- Nu er du virkelig led. - Vi må tænke, før vi gør noget.
Vi fik børn og giftede os. Jeg føler ikke, at det var mine valg.
Var det mig, der gik ned på knæ og friede til dig?
- Jeg må vel hellere tage hende. - Nej. Lad hende græde!
Mor er her. Bare rolig.
Jeg ved det godt.
Bare rolig.
Bare rolig. Vil du have din elefant?
Det er ikke så slemt.
- Hvorfor haster det sådan? - Jeg vil have det overstået.
Jeg vil ikke tage tilbage hertil konstant.
Hvis I vil have noget herfra, må I tage det i dag.
Grønt betyder, I vil beholde noget. Sæt rødt på det, vi skal give bort.
Grønt, ja. Rødt, nej.
Begynd på værelserne. Husk at tage alle jeres skolebøger.
Hør lige.
- Jeg elsker jer. - Jeg elsker også dig.
- Hej med jer. - Hej.
Hvordan har pigerne det?
Dumt spørgsmål. Alle har det forfærdeligt.
Det er forfærdeligt for alle. Hvordan har du det?
Som forventet.
Men tak, fordi I vil hjælpe.
Det var så lidt.
Begravelsen var smuk.
Din tale var virkelig fin. Har du en kopi, jeg kan give til pigerne?
- Det har jeg. - Tak.
Jeg vil bare sige, at begravelsen var smuk. Den var meget personlig.
Så hvad ..? Hvor skal vi begynde?
Det er svært at finde ud af.
I kan måske tage garderobeskabet og pakke Gordons tøj til velgørenhed?
Jeg begynder med køkkenet. I må gerne pakke tingene herinde.
- Vi beholder billederne til pigerne. - Selvfølgelig.
Kan du sætte noget musik på? Her er alt for stille.
- Hvad som helst. - Selvfølgelig.
Beklager. Ingenting føles passende.
Det her vil være perfekt.
ELEKTRONIK
- Se lige her. - Han elskede det.
Det er fra græskarmarken i Garland.
Tænk, at du har elsket græskar.
Det gør jeg stadig. Jeg er helt vild med græskar.
Du behøver ikke smide noget ud. Du kan pakke hele rummet ned.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.
- Vil du have hjælp? - Ja.
Lad os begynde med tøjet. Det er let.
- Det hele, ikke? - Jo. Det tror jeg.
Hvad er det her?
USC? Northwestern? Er det kopier? Du har vel sendt ansøgningerne, ikke?
- Jeg vil ikke tale om det lige nu. - Jo, vi skal tale om det nu.
- Lad mig være. - Du sagde, at du sendte dem ind.
- Men det gjorde jeg ikke. - Kan vi tale om det alene?
Hvorfor ikke her? Hvorfor må de ikke vide det?
- Er du bange for, hvad de skal tro? - Vi går ud.
Lad dem se vores kaos. For sådan har det været.
Hvorfor gør du det her? Din far var blevet helt knust.
Så er det vel godt, at han ikke er her til at overvære det.
Det var forfærdeligt sagt.
Hvor lang tid gik der, før du brugte far imod mig?
Ti dage? Det er utroligt, at du kunne vente så længe.
Du er ... Somme tider ved jeg ikke, hvem du er længere.
- Alle sørger og er oprørte. - Hvad ved du om det?
Du kunne jo ikke holde ham ud.
- Joe er kørt med første læs. - Kan du lugte det?
Cigaretrøg. Jeg dræber hende.
Hun vil bare provokere dig. Jeg gjorde det samme i den alder.
Jeg var også en strid teenager, men det her ...
Hun vil være trodsig.
- Så lad hende være det. - Det ord rækker slet ikke.
Hun råbte ad mig, selvom det var hende, der droppede ansøgningerne.
Fornuft vil næppe hjælpe på denne situation eller hende.
- Jeg burde ikke have nævnt Gordon. - Sikkert ikke.
- Hørte du, hvordan hun talte ned ..? - Må jeg tale med hende?
Sig, at hun er en narrøv.
- Åbn ikke døren. - Ups.
Du ramte plet. Din mor flipper helt ud dernede.
Det var ikke så subtilt, men det var virkelig effektivt.
Jeg prøvede ikke på noget. Jeg trængte bare til en smøg.
Hvordan går det?
- Hallo? - Herinde.
Hvor er folk henne?
Spredt i husets afsides hjørner. Nogle undgår mig.
Andre undgår mig også.
- Lugter her af cigaretrøg? - Jep.
Joanie?
- Hvordan klarer du dig? - Hvad fanden?
- Hvor er fars tøj? - Jeg har lige doneret det væk.
- Hvad er der? Tal til mig. - Jeg ville beholde fars trøje.
- Det var den grønne, men glem det. - Nej. Jeg er lige kommet tilbage.
Vil du have din fars trøje? Så tager vi hen og henter den. Kom.
Det plager hende, at hun ikke kan prale af, at jeg læser på college.
- Du ved, at det ikke er sandt. - Hun vil holde facaden.
Et perfekt hus med perfekte døtre. Vidste du, at hun stryger sine jeans?
Sig ikke noget, som du ikke kan tage tilbage.
- Du må give hende en chance. - Giv hende en chance?
Du er svær at være omkring, når du er en røv.
Jeg ved besked, for jeg er selv en røv. En kæmperøv.
Jeg er røvdronningen over dem alle. Det lød underligt.
Men du må prøve at forstå, hvordan din mor har det.
Og omvendt, selvfølgelig.
Jeg lukkede min mor ud af mit liv, og det skal du ikke ønske dig.
Jeg havde mine grunde. Min mor var et vrag.
Hun kom ikke til min dimission, fordi hun drak sig fuld.
Det er tid, som man aldrig kan få tilbage.
- Jeg kan bo hos dig. - Os to i min lille blikdåse?
Jeg kan få min egen husvogn. Det ville være supersejt.
Joanie ... Jeg kan ikke engang tage mig af en potteplante.
Ingen skal tage sig af mig. Alle behandler mig som et spædbarn.
Det var ikke sådan ment.
Det er derfor, college er så godt.
Du kan bo alene for første gang og gøre, hvad du vil.
Ryg, hvad du vil ryge, og find ud af, hvad der interesserer dig.
- Det er det perfekte ... - Det ved jeg.
Vil du sætte noget musik på? Du behøver ikke lytte i den der.
- Sæt det på anlægget. - Nej. Du vil ikke kunne lide det.
Så gammel er jeg ikke. Spil det.
- Hvordan gik det? - Godt. Hun er ved at falde ned.
Jeg tog dem her.
Det er Gordons bedstemors. Jeg gemmer dem til pigerne.
Jeg ved ikke, om alle de sager betyder noget for dem.
Det vil det gøre.
Måske lægger de det i en kasse, som de stiller på loftet -
- og når de dør, vil børnene gemme dem til deres børn.
Det var ret sortsynet.
Jeg gennemførte spillet.
- Hvilket spil? - Dit spil. "Pilgrim".
Hold da op.
- Det hele? - Ja, men du gjorde det svært.
Jeg lavede det til folk som dig.
Desværre er der ikke så mange som dig.
No comments yet. Be the first to leave one.