The Childhood of a Leader

Okay, skal vi ikke nok prøve det her!

Overture

Det Første Anfald

Et Tegn På Fremtiden.

I mellemtiden var nogle hyrder ved at se til deres flokke om natten,

da der pludselig dukkede en engel op foran dem.

Jeg bringer gode nyheder.

For i dag, i en landsby…

Det er godt.

I Davids By,

er jer en frelser født, som er Kristus Herren.

- Undskyld. - Det er godt. Fortsæt.

Og dette skal være jeres tegn,

I skal finde et barn, som er svøbt,

i klæder og liggende i en krybbe,

Salmen nu.

Ære være Gud i det højeste,

og på jorden, skal der være fred blandt de mænd, som er værdige i hans øjne.

Hvem er det?!

Stop det!

Derovre, Noget bevægede sig.

- Gå hen og se efter. - Ja.

Stop.

Det er okay.

Det er min søn!

Er han okay?

Det er min søn!

- Er han okay? - Ja, Ja.

Du er okay.

Tak.

Du skal ikke trække i land nu!

Du skrev, at den menneskelige race er ligegyldig.

Slet ikke.

Det eneste jeg sagde var, at det er sket før, og det vil blive ved med at ske igen og igen, …

Der er aldrig nogensinde sket noget som dette før - kom nu!

De tæller stadig de døde.

Nu skal du ikke undgå min pointe med vilje…

Denne form for brutalitet kan føres tilbage til bibelsk tid-

og det jeg sagde i min artikel, var ikke at,

resten af den menneskelige race er ligegyldig.

Det eneste jeg erklærede var, vigtigst af alt,

- at man ikke må forråde ens selvbevidsthed. - Lad os så tage et kig i bibelen,

Jeg formoder, at man kan sige, at Pontius Pilatus ikke forrådte ham selv.

Det er bestemt en banal illustration,

og en som de fleste lærte vil erklære sig uenig med, men okay…

Tragedien er ikke kun at Pontius Pilatus forrådte sig selv,

men at hundredvis i mængden foran ham gjorde det samme.

Og det er det, som er tragedien ved krig.

Ikke at en mand har modet til at være ond.

Men at så mange ikke har modet til at være gode.

For pokker.

Okay, Charlie… Det ser ud til at du er bagud med fire.

Lad os opgive dette forfærdelige spil.

For din skyld.

- Endnu et? - Hvorfor ikke?

Jeg sætter pris på selskabet.

Hvornår blev din hjerne så stor?

Huset er ikke så slemt!

Heldig mand, er du ikke?

Det er for stort til os tre,

og det er lidt isoleret.

Det er ikke for langt fra mig.

Jeg er mindre og mindre i Paris, hvis jeg ikke behøver at være der.

Lad os se hvad vi har her.

Og det virker ikke til at være i så dårlig stand, vel?

Vi fik det fra min svigerinde.

De forlod stedet i begyndelsen af krigen.

Huset har bare stået tomt siden de rejste.

Det kom med en dårlig kok og en stuepige.

Jeg ved ikke… Hvis vi begynder at fikse noget, så tænker jeg, er det det værd?

Hvem ved hvor længe vi bliver her?

Ja, det kan tage noget tid.

Det hjælper ikke, at du altid er

- den evige optimist, gør det vel? - Her er det.

Franskmændene føler allerede, at det vi foreslår, ikke er et barsk nok.

Det ville ingen europæer føle, uanset hvad Wilson eller amerikanerne foreslår.

Krigen blev udkæmpet på deres jord.

Det er deres fremtidige læger og fædre der er tabt - ikke jeres.

Der er det. Der er det.

Clemenceau ville foretrække, at hele Tyskland blev opløst.

Tja, …

Med lidt tålmodighed skal det nok gå.

Hvad synes konen om at bo herude?

Det tog hende en uge at komme af med en slem omgang søsyge,

men hun kan godt lide det her.

Jeg vil sige, at det er godt at være tilbage i Europa.

Jeg kan huske, at hun har fortalt Catherine og jeg, at hun boede i Strasbourg i noget tid, korrekt?

Hun tilbragte faktisk det meste af hendes barndom der.

Hun har minder.

Jeg tror, helt ærligt, at det er noget af årsagen.

Sekretær Lansing bad mig om at komme med.

Hun imponerede ham med hendes franskkundskaber til et middagsselskab eller sådan noget,

og han virkede til at antage, at jeg også talte sproget.

Han skulle bare vide!

Hun har allerede opdaget den tilstødende kirke.

Det vil holde hende og min dreng beskæftiget.

De her er ret besynderlige?

Hmm…. Svogeren arbejder med tekstiler, og det virker til, at han klarer sig godt.

Tekstiler?

Du og jeg er i den forkerte branche, min ven.

Jeg har aldrig mødt ham.

Min kone siger, at han er muslim.

Det var lidt af en skandale…

Hele ejendommen er dækket med disse små grumme statuer, hvis du ikke har bidt mærke i det.

Der kommer flere og flere af dem hvert eneste år.

Det er endnu en grund til at forlade byen.

Mona!

Du har givet hende aftenen fri.

Hvordan var det?

Vores søn taler ikke til mig. Han har været ude for en ulykke.

Er alt okay?

Han er okay. Jeg kommer ned om lidt.

Vi har fået selskab,

- Charles kørte mig tilbage fra byen. - Charles?

Charles Marker?

- Jeg troede, du var i Tyskland. - Ikke længere. Jeg er her. Halløj.

Han skejer lidt ud…

Han afholdt generalprøve i kirken her til aften.

Hvordan går det med hans fransk?

Den er i hvert fald bedre end min.

Du har givet mig blod på kjolen.

Hvorfor gør du sådan noget?

Hvorfor vil du skade nogen?

Det var meget pinligt at gøre foran Fader Laydu,

og alle vores nye venner i kirken.

De er ikke vores venner.

Måske ikke endnu, men det bliver de,

Elsker du dem mere end mig?

Folk her i byen?

Ja.

Hvad mener du?

Gud gav mig din far og dig.

Uden ham ville du ikke være her… Og jeg ville ikke være her til at passe på dig.

Så du elsker dem mere, end du elsker mig?

Nej.

Sig jeres bønner inden I lægger jer til at sove. Fold hænderne.

Herre, gør mig til et instrument for din fred…

- Må jeg sige dem I hovedet? - Ja

- Er du færdig? - Amen.

Vi har en ven nedenunder.

Du skal sove.

Og i morgen skal du sige undskyld til Fader Laydu.

Havde du tænkt dig at gå uden at sige farvel?

Nej, selvfølgelig ikke.

Jeg ville ikke forstyrre dig, min kære.

Så du er kommet for at slutte dig til de udstationerede.

For nu, ja.

Jeg troede, at du var i Tyskland.

Det virkede til at være mere sikkert i starten,

at opholde sig i orkanens øje, derovre,

men det er måske ikke det bedste sted for mig at være længere.

Jeg arbejder ikke længere for den publikation,

men jeg holder mig selv beskæftiget med flere andre.

Jeg skriver endda også for mig selv fra tid til anden.

Det er jeg glad for at høre.

Jeg blev for nyligt kaldt ud af mit gemmested for at dække forhandlingerne i Paris…

Og voila, hvem finder jeg gående ned af boulevarden?!

Givet at der eventuelt er noget at fejre for enden af det her,

så foreslår jeg, at vi måske skal holde en fest her i huset.

Jeg kender flere meget fine folk,

som vil bruge enhver undskyldning for at komme ud på landet…

Jeg har altid været stor tilhænger af din mand.

Han ved, hvordan jeg generelt har det med statsmænd og deres politikker.

Det gør jeg.

Gør jer begge to den tjeneste at få nogle venner, imens I er herude.

Selvfølgelig, så snart vi er på plads.

Har I nogle planer for julen?

Han har allerede spurgt mig, og jeg sagde, at jeg ville tænke over det,

men jeg vil generelt gerne undgå helligdagene.

Er alt okay ovenpå?

- Han er træt. - Hvad er der sket?

Han kastede med sten efter en eller anden efter generalprøven.

Hvad? Hvorfor?

Det ved jeg ikke. Jeg stod stadig indenfor og ventede på ham.

En mand inde fra byen rendte efter ham, og han løb lige ind i et træ,

- Er han okay? - Han har det fint.

Jeg er sikker på, at det er okay, han er kun en lille dreng.

Han har ikke gjort skade på nogen, har han?

Nej, det tror jeg ikke.

Så er det okay. Jeg taler med ham i morgen.

Jeg vil gerne se ham næste gang, hvis han har en bedre aften.

Selvfølgelig.

Jeg er så glad for at se et kendt ansigt.

Det er jeg også.

Jeg forlader jer, så I kan komme i seng.

Godnat.

Kør forsigtigt på dette tidspunkt.

- Sådan et gement sprog. - Åh, stop det.

Du er ikke for beruset til at kunne køre tilbage uden at komme til skade, er du?

Nej, jeg skal nok klare den.

Godnat til jer begge. Vi snakkes ved.

Du ved, hans kone blev dræbt, imens hun rejste med ham.

Det var derfor, jeg ikke spurgte ind til hende.

Jeg havde mareridt og tissede i sengen.

Se på dit ansigt.

Har du tisset i sengen?

Jeg drømte, at du ikke var der.

Var jeg der ikke?

Hvor end jeg var.

Det er okay… Jeg er lige her.