Amy Schumer Presents: Parental Advisory

Byd velkommen til vores vært, Amy Schumer.

Tak.

Mange tak.

Jeg fortjener det. Totalt.

Vær søde at sætte jer ned.

Tak.

Har vi ikke haft corona endnu, har vi fået det nu.

Bare ærgerligt.

Jeg har ikke haft corona.

Hvem ellers? Klap, hvis I ikke har haft corona.

I ser selvtilfredse ud... Ja!

Og de andre ser på jer og tænker: "Fuck dig."

Men nej, beklager, vi har ikke haft det endnu. Undskyld.

Gud vælger, hvem han beskytter.

Nej. Vi får det. Vi får det i aften.

Så...

Mon I ved det? Jeg har fået en baby.

Tak.

Tak. Ikke dårligt efter et år, vel?

Der er gået tre år.

Jeg har ikke lavet en babybog til min søn.

Min mor vil have mig til det. Jeg kan bare ikke.

Hun havde babybøger om os alle.

Men en babybog får en til at tænke på

en masse tænder, hår og fingeraftryk.

Det er som en seriemorders dagbog.

Hun skrev en milepæl ned, som jeg så for nylig.

Tænk, at hun fremhævede det.

Der stod: "Amy er 24 måneder og kan nu se op til tre timers fjernsyn."

Det var hun stolt over.

Min søn passerer den milepæl dagligt, så bare rolig.

Folk spørger: "Hvor megen skærmtid?" Jeg svarer: "Komplet. Altid."

Min mor laver scrapbøger til mig, som folk hører om og siger:

"Nårh." Men hun klistrer alt ind.

Ting, jeg har forsøgt at undgå.

Der kan efter en tabloid stå: "Amy Schumer: Gravid eller bare fed?"

i bogen.

Har jeg brug for at huske på det?

Vores søn hedder Gene.

Ja, han er nuser.

Han blev kaldt Gene efter min mands mor.

Hun hed Jean.

Hun døde, så det er trist...

...men ikke at have en svigermor?

Undskyld!

Jeg må have gjort noget rigtigt i et tidligere liv, undskyld!

Så hans fornavn er Gene,

og hans mellemnavn er Attell

efter Dave Attell, den utrolige komiker.

Han er en gammel ven af familien.

Og min mands efternavn er Fischer.

Derfor tager jeg aldrig hans efternavn,

for jeg vil ikke være Amy Fischer.

Folk på min alder kan måske huske lolitaen fra Long Island,

som forsøgte at dræbe sin kærestes hustru.

Nå, men vi navngiver vores søn

og så efter en måned som nybagt mor,

slet ikke en udsat tid,

indser jeg, at vi har kaldt vores søn

Gene Attell. Genital.

Genital sprække...

Har andre begået sådan en bummert? Sikkert ikke.

Sikkert ikke.

Så vi ændrede straks hans mellemnavn.

Jeg håber, det er bedre. Vi ændrede det til "Dinglebær".

Går det an i skolen?

Min søn så min rygtatovering for første gang.

Det er en sjov samtale, ikke?

Han sagde: "Hvad er det?" Og jeg forklarede ham:

"Din mor er en taber."

Okay.

Man prøver så ihærdigt på at være en god forælder, og...

Man bliver ikke bedre.

Man bliver bare vant til at fucke op.

Det er det, det handler om.

Man bliver vant til det.

Jeg har vist ham Disney-film. Det har været sjovt.

Men de er alle så problematiske.

Hvis I har børn og så Disney-film med dem,

så står der før alle Disney-film nu,

der står:

"Hør, vi fuckede op."

Der står: "Vi fuckede op dengang,

og nu undskylder vi,

og vi lader det ligge,

men det er fucket op." Og det passer.

Og jeg siger: "Hvad taler I om? Det er Peter Pan."

Vi begynder på Peter Pan.

Alle de indfødte, de viser: "Ugh, ugh". Forfærdeligt.

Så ufedt. "Det er ikke godt. Hvad ellers?"

Alle kvinderne i de film...

...i Peter Pan er der havfruer.

I ved havfruer? Topløse, men med langt hår.

De taler sagte.

"Åh, Peter

Vi savner dig så meget, Peter.

Åh, vi er så våde. Vi er havfruer!"

"Okay, det kan man ikke se!"

Og glem Junglebogen.

Så jeg tænkte: "Vi skruer frem, lad os se de nye."

Jeg hørte, at To på flugt var sød, så den så vi.

Den handler om Rapunzel, Rapunzel med det lange, blonde hår.

Og spoiler-advarsel: hvis man klipper Rapunzels hår,

sker der noget grusomt.

Det bliver brunt.

Og det sker.

Hendes hår bliver klippet, og så får hun kort brunt hår.

Hun er modbydelig!

Men skønt hun er hæslig,

elsker prinsen hende alligevel.

Er det ikke smukt?

Det skal min søn vokse op med.

Jeg har en dårlig vane, når jeg læser op for ham,

hvilket jeg gør, fordi jeg er en helt.

Hver gang der bare er en lidt attraktiv blond kvinde i en bog,

siger jeg: "Hvem ligner det?"

Som i Guldlok og de tre bjørne, og jeg spørger: Guldlok, hvem...?

Minder hun dig om nogen?"

Han siger: "Moar!" Og jeg tænker: "Gudskelov!"

Når han ser en bjørn, siger han: "Moar!"

Jeg siger: "Kun når jeg hjælper dig på gled, okay?"

I er et skønt publikum.

Vi får en sjov aften sammen.

Det er en utrolig række af nogle af mine bedste venner

og yndlingskomikere,

og vi er her for at rase ud over vores familier,

så vi er glade for, I vil gøre det med os.

Så for at give startskuddet, mine damer og herrer, byd velkommen til Ron Funches!

Hej!

Hej!

Tak.

Sikke et sjovt show. Vi skal tale om familier? Jeg elsker familier.

Jeg klarer mig godt. Min familie har det godt.

Jeg har lige haft bryllupsdag. Det er vidunderligt.

Ja.

Det er mit andet ægteskab, så jeg tror, det her holder.

Er det dit første ægteskab, anbefaler jeg,

at du får det overstået.

Du er ikke i din endelige udformning.

Efter mit første ægteskab var jeg bange for at være skadet gods

og uden interesse, men det er det stikmodsatte.

Jeg vidste mere om mig selv, hvad jeg kunne lide og ikke lide.

Jeg ved, hvor godt mit ægteskab er nu,

for jeg kan basere det på, hvor røvsygt mit første ægteskab var.

Og jeg er ikke den slags komiker, der kan lide at svine sin eks til,

vi blev bare gift for unge.

Vi stolede ikke på hinanden eller respekterede hinanden.

Jeg var lidt større dengang,

og hun ville have, jeg gik i tøj

med kæmpe hunde på.

Eller også bare en masse blomstermotiver og kakishorts.

Jeg skulle ligne en sort Gabriel Iglesias.

Hun gjorde mig afskyelig.

Men min kone i dag vil have, at jeg er sexet.

Før jeg går hjemmefra, tjekker hun mit hår.

Jeg skal være velklædt.

Jeg skal være lækker.

Det er et godt ægteskab.

Tak.

Jeg vidste ikke, at ægteskab kunne være sjovt.

Jeg troede, det var en konstant kamp.

Jeg vidste ikke, at ægteskab var at hænge ud sammen,

grine

og se Seinfeld hele dagen,

indtil man fik suttet pik.

Opsummerer man ægteskab til den ene sætning,

er det ved Gud smukt.

Specielt når man ved, hvor ofte jeg har set Seinfeld hele dagen

uden at få suttet pik.

Men ikke længere.

Nu bliver jeg ophidset, bare jeg hører temasangen.

Så snart jeg hører: "Bum-bum-da-bum",

tænker jeg: "Åh, jeg må finde den hårelastik!"

Meget er fokuseret på den hårelastik.

Man skal være betænksom.

Min kone er en betænksom person.

Da vi mødtes, havde jeg været gift og havde allerede min søn.

Jeg tænkte: "Det bliver mit fokus."

Men hun kom ind i mit liv og var sådan en sød person.

Hun blev ved med at stille mig det samme spørgsmål,

indtil hun møvede sig ind i mit hjerte.

Og jeg vil fortælle, hvad hun spurgte om,

i fald I har brug for at fange en mand.

Min kone blev ved med at spørge...

...om jeg drak nok vand.

Vi vidste begge to, at svaret var nej.

Men det virkelige spørgsmål er: "Hvad fanden kommer det dig ved?"

Men det var, fordi hun var interesseret i mig.

Hun var interesseret i min trivsel.

Og jeg kunne ikke lide det i begyndelsen.

Jeg var vant til de her vampyrkællinger fra Los Angeles.

Men hun blev ved.

Jeg inviterede hende ud

og hentede hende, ringede på,

og hun åbnede døren, og ved I, hvad hun havde parat?

En flaske vand.

Var jeg så heldig at få hende med hjem og overnatte,

ville jeg vågne næste morgen, vende mig rundt, og hun ville være væk.

Men ved I, hvad der ville være i stedet?

Vandflasken!