Obama: In Pursuit of a More Perfect Union

Optager vi?

De har åbenbart tænkt meget over at gøre det her.

Har De tænkt på, at hvis De har succes -

hvad skal folk så sige -

- er ændret ved USA i forhold til, da De tiltrådte?

Jeg tror ikke, at vi løser alle vores problemer -

på otte år eller ti år.

En egenskab ved livet er -

- for hver enkelt af os og for landet som helhed -

- er, at der altid vil være nye udfordringer og vanskeligheder.

Men jeg håber, at man efter en Obama-administration -

vil kunne se tilbage og sige:

"Vi ændrede vores politik -

- så folk igen kunne være stolte af deres regering -

- og føle, at regeringen arbejdede for folket -

og ikke kun for de få."

At efter en Obama-administration -

er landet lidt mere retfærdigt.

Vores økonomi mere i balance.

Folk vil lettere kunne realisere den amerikanske drøm.

Sætter vi landet på rette kurs nu -

- vil vi ikke have løst alle problemer.

Men vi vil have lagt en grund, så de næste generationer kan fortsætte -

- dette storslåede demokratiske eksperiment.

SPRINGFIELD I ILLINOIS DEN 9. FEBRUAR 2007

Det er delstatens gamle hovedstad.

Man kan med sikkerhed sige om Barack Obama -

- at der aldrig før har været en præsidentkandidat som ham.

Han er ambitiøs og dristig nok til at sammenlignes med -

en af de få præsidenter -

- der blev valgt med endnu mindre politisk erfaring.

For tre år siden var De delstatslovgiver her i Springfield.

Hvorfor er De kvalificeret til at blive præsident?

Jeg tror, vi er i et historisk øjeblik -

- hvor det måske vigtigste er at samle landet.

En af de færdigheder, jeg har -

- er at kunne samle de forskellige tråde i USA -

- og fokusere på det, vi har tilfælles.

Hvordan går det?

Jeg er Hillary Clinton.

Senator Hillary Clinton er brudt ind i kampagnefeltet.

Jeg stille op som præsident og vinder med jeres hjælp!

En nylig opinionsmåling viser, at sorte vælgere -

- der kan afgøre de demokratiske primærvalg, er trætte af Obama.

Hvor vigtig er race i Deres selvdefinition?

Jeg er rodfæstet i afroamerikansk identitet, men ikke defineret af den.

Jeg er bekvem i min raceidentitet, men den er ikke alt, hvad jeg er.

Scenen er sat for morgendagens bekendtgørelse.

Senator Obama vil gøre det officielt: Han er med i valgkampen.

Og selv om han aldrig har kaldt sig den sorte kandidat -

vil spørgsmålet om hans race -

- stadig debatteres meget, især blandt afroamerikanere.

Er USA rede til en sort præsident?

Ja.

Det vil ikke forhindre Dem?

Nej. Jeg tror -

- at vinder jeg ikke, bliver det på grund af andre faktorer.

Fordi jeg ikke har vist amerikanerne -

- en tiltrækkende vision for, hvor landet må hen.

Planen var, at jeg skulle være i Springfield næste morgen.

Det fremgik af -

at senator Obama ringede til mig.

Han ringede tre gange den dag. Var nervøs over min bøn.

Jeg spurgte: "Hvorfor?" "Fordi jeg tager til Iowa dagen efter."

"Sig ikke noget, der gør landmændene vrede."

Jeg svarede: "Jeg taler om, hvordan du samlede det sydlige Illinois -

- så de ikke nærer mistro mod Chicago."

"Det ville jeg ikke gøre i en bøn."

Han ringede tilbage: "David er urolig." Axelrod.

"David er urolig. Er du sikker?" "Jeg er uden omsvøb."

Tredje opkald. Han sagde: "Pastor."

"Rolling Stone har fat i en af dine prædikener -

- og David føler, at tager jeg dig med ud på scenen -

- for at åbne ceremonien med en bøn, vil pressen kun fokusere på dig."

"Du kan være lidt for meget af og til."

Jeg spurgte: "Hvad mener du?"

Jeg tænker: "Hvad har jeg gjort?"

"Hvad har jeg gjort? Hvilken af mine prædikener var overdrevne?"

Vi bør måske erklære racismen krig.

Han sagde: "Jeg ønsker stadig, du beder for mig og min familie."

"Vil du det, før jeg går ud?" Jeg svarede: "Ja, det vil jeg."

Han sagde: "Vi ses i morgen."

10. FEBRUAR 2007

Jeg landede i Springfield. En ventende bil bragte mig til Capitol.

Vi holdt hånd i en cirkel.

Jeg bad for familien, jeg bad for ham.

Jeg bad en upartisk bøn -

og bad om, at kandidaten -

- der er forfatningsfædrene mest tro -

- vil blive valgt, og at Gud vil beskytte ham og hans familie.

Secret Service førte så Barack ud på tribunen.

Jeg gik op med Michelle og stod ved hendes side under hans erklæring.

Det var her i Springfield, hvor nord, syd, øst og vest samles -

- at jeg blev mindet om amerikanernes grundlæggende anstændighed.

Jeg kom til at tro på, at via denne anstændighed kan vi bygge mere håb.

Derfor, i skyggen af det gamle Capitol -

- hvor Lincoln engang kaldte til samling i et splittet hus -

- og hvor fælles håb og drømme stadig lever -

- står jeg foran jer for at bekendtgøre -

mit kandidatur for USA's præsident.

Da han kom med erklæringen i Illinois -

- var der samtidig i Virginia en Black Agenda-konference.

Jeg var der.

Alt det med -

- at vores ven Barack taler i dag: Jeg ønsker, han havde gjort det her.

For Lincoln ... Han befriede os ikke.

Abolitionisterne befriede os.

Jeg støttede ham endnu ikke.

Vi må holde op med at give de forkerte æren for vores historie.

Sorte ledere var lidt vrede, for han løb forbi den sorte ledelse.

De fleste sorte, der stiger op i sorte samfund -

- er kommet igennem og har æret de sorte politiske dignitarer.

Obama hoppede over dem.

Denne forandring kan vi ikke skabe alene.

Splittet er vi sikre på fiasko.

Men en høj, ranglet, selfmade Springfield-advokat -

- siger os, at en anden fremtid er mulig.

Han bekendtgør det i Springfield.

Den er bundet til Abraham Lincolns rige arv.

Vi forstod godt, at alle politikere måtte være beregnende.

Og man ville ikke støde éns hvide medborgere fra sig.

Han fortæller os, at der er magt i ord.

Han fortæller os, at der er magt i overbevisning.

At under alle forskelle i race, geografi, tro og sted er vi ét folk.

Han har et stort antal hvide brødre og søstre, der er nervøse -

- så han må tale til dem på en sådan måde -

at han holder os i en armslængde.

Nok til at sige, han elsker os, men ikke for tæt til at skræmme dem.

Så han går på line.

Jeg vil have os til at gøre vores union mere perfekt -

og at bygge et bedre USA!

Jeg er ikke for eller imod ham.

Er der nogen hvid overlegenhed imod Barack, forsvarer jeg ham.

Hvorfor? Fordi jeg hader hvid overlegenhed.

Men han skal holdes ansvarlig.

Og at starte i Springfield, Illinois, imponerer ikke mig.

Hallo ...

Han ringede til mig.

"Professor West, jeg hørte, hvad du sagde. Hvorfor sagde du det?"

"Fordi jeg tror på det."

Han spurgte: "Vil du samarbejde med mig?"

Jeg sagde: "Jeg har ét spørgsmål."

"Hvad er dit forhold til Martin Luther Kings arv?"

"Og hvordan vil din kampagne opføre kampen -

- mod fattigdom, militarisme, racisme, materialisme?"

"Det er de onder, Luther King så, lige før han blev myrdet."

Jeg kan stadig synge "We Shall Overcome".

Vi skal sejre, for moralens bue er lang, men bøjer mod retfærdighed.

Den bøjer mod retfærdighed.

Han var meget ærlig og sagde:

"Professor West, jeg er ikke så radikal som dig."

"Men jeg ser mig selv forbundet direkte med Luther Kings arv."

Jeg svarede: "Det lyder skønt."

SELMA I ALABAMA 4. MARTS 2007

For 42 år siden ville det have været utænkeligt.

To demokrater vil være præsident, en kvinde og en afroamerikaner.

De taler til sorte vælgere i Alabama og til overfyldte kirker.

Er I parate til at marchere?

Hvert år mindes Selma.

Den store konfrontation mellem borgerrettighedsbevægelsen -

og politi med knipler.

Og Hillary Clinton og Barack Obama ville gøre indtryk i Selma.

Mange sorte er splittede mellem at stemme på afroamerikanske Obama -

- og holde fast ved Clinton-parret, der længe støttede borgerrettigheder.

Det er det svære valg for John Lewis -

- pryglet under Selma-marchen og nu kongresmedlem.

Det var meget hårdt.

Jeg støttede præsident Clinton og lærte Hillary at kende.

Det var en af de svære beslutninger i mit politiske liv.

Clinton-parret følte stor tilslutning fra afroamerikanerne.

Og med god grund. Husk, at i et blad -

- skrev Toni Morrison: Bill Clinton var den første sorte præsident.

Sagt med ironi og alle slags ... Men mest med beundring.

Obama holdt tale i Brown-kirken.

Og Hillary er i en kirke på samme gade.

Den lange march for frihed, der begyndte her, har bragt os langt.

Det er en konkurrence.

Tak, tak ...

Pris Herren for at have bragt os hertil i dag.

Jeg vil tale lidt om -

Moses og Aron og Josva.

For vi er i dag i mange Moses'er nærvær.

Vi er sammen med kæmper, på hvis skuldre vi står.

Han hyldede Moses-generationen. Hvem er Moses?

Martin Luther King -

- som sagde: "Jeg når måske ikke frem med jer."

Så stor, som Moses end var -

- trods alt, hvad han gjorde, ledte et folk ud af slaveri -

- kom han ikke over floden for at se det forjættede land.

Gud sagde til ham: "Dit job er gjort."

"Vi overlader det til Josva-generationen at lade det ske."

"Der skal stadig kæmpes nogle kampe."

"Stadig krydses nogle floder."

Obama udnævner sig selv til leder af Josva-generationen.

Det er utrolig frækt.

Moses sagde til Josva-generationen: "Glem ikke, hvor du kom fra."

Og jeg er af og til urolig for, at Josva-generationen i sin succes -

glemmer, hvor den kom fra.

Tror, den ikke skal yde så mange ofre.

Man tror, folk i 1950'erne vågnede og sagde: