Asteroid City

I aftenens program kommer vi bag scenen for at bevidne tilblivelsen -

- af et nyt stykke på den amerikanske scene.

'Asteroid City' findes ikke.

Det er et fiktivt drama skabt til denne udsendelse.

Figurerne er fiktive, teksten hypotetisk, og begivenhederne en apokryf usandhed, -

- men sammen giver de et autentisk billede af en moderne teaterproduktion.

Vores historie begynder naturligvis med et farvebånd.

Conrad Earp, skuespilforfatter fra Upper Wyoming.

Kendt for sine poetiske beskrivelser af livet vest for Rocky Mountains.

Det er dog ikke særlig morsomt at se en mand skrive på maskine.

Vi springer hen over de ensomme, lidelsesfulde måneder med skrivning, -

- omskrivning, afpudsning, redigering, ændringer, nervøsitet, -

- kruseduller og ensomme sjusser og slutter os til besætningen på scenen.

Der afholdes læseprøve.

Stedet: Tarkington-Teatret, South Northwest Avenue 345.

Tæppet går op. Vi er ved et busstoppested mellem Parched Gulch og Arid Plains.

Scenografien inkluderer en mindre frokostrestaurant, -

- en lille benzinstation og et motel med ti hytter.

I baggrunden, dameside: Tomahawk Mountains. Højde: 3,3 km.

I baggrunden, kongeside: en ufærdig motorvejsbro, som går 7 meter op -

- for så at stoppe brat bag en permanent vejspærring.

Forrest midtfor, et 30 meter dybt krater -

- omkranset af et lavt trådhegn som dem, man ser til miniputsport.

Uset, i det fjerne, et 650-vogns-godstog, -

som langsomt rasler forbi.

lys er hverken varmt eller koldt, -

men altid rent og, frem for alt, unådigt.

Rollerne. Augie Steenbeck, en krigsfotograf i starten af 40'erne.

Hans søn, Woodrow, 14 år, også kendt som Hjernington.

Midge Campbell, sidst i 30'erne. Filmskuespillerinde.

Hendes datter, Dinah. 15 år. June Douglas, skolelærer.

Over hende hænger landarbejderen Montana.

Grif Gibson, femstjernet general.

Sandy Borden, Roger Cho, J.J. Kellogg.

Clifford, Ricky, Shelly.

Stanley Zak, 65, pensionist.

Handlingen i stykket finder sted i september 1955.

Første akt. Fredag morgen kl. 7.00.

Anden akt. Dagen derpå.

Tredje akt. En uge senere.

ATOMSPRÆNGHOVED DETONÉR EJ UDEN TILLADELSE

ASTEROID CITY INDBYGGERTAL: 87

MOTEL

FEJLBEREGNING AF VEJFØRING BROEN ER LUKKET

BENZINSTATION

"ARID PLAINS-METEORITTEN"

SLOG NED PÅ JORDEN PÅ DETTE STED FOR CIRKA 5000 ÅR SIDEN

KRATER

SCENE I-III FØRSTE AKT

Det er en død, fladmast slange.

Prik til dens hoved med pinden her.

Jeg tror, den har ædt en mus.

Fem gange pandekager og en sort kaffe.

- Hvem skal tisse? - Ikke nogen.

Gennemsnitsfarten er 25 meter i sekundet. Vindmodstanden giver dårlig benzinøkonomi.

Disse data er naturligvis fra før strømsvigtet.

- Hvad vil I have at drikke, prinsesser? - Jeg er en vampyr.

- Jeg er en mumie. - Jeg suger folks blod.

- Jeg blev vækket til live uden hoved. - Jeg er en fe.

Hvad med et glas jordbærmælk?

- Hvad var det? - Endnu en atomprøvesprængning.

Jeg har to gange før set den kombination af problemer i Estate-modellen fra 52.

Én gang kunne det fikses for 75 cent.

Den anden gang krævede det en svær, dyr, omfattende reparation af drivlinen -

og oliemekanismen, som ikke fungerede.

Motoren sprang i luften, og resten af bilen blev solgt som skrot. Der er den.

- Hvilken slags står vi med? - Det finder vi ud af.

SW-7 GRUPPE 7.1 NO.567 (6)

- Det er den første slags. - Hvad skylder jeg?

Intet. Ti dollar for kranvognen.

Hvad er det?

Det ved jeg ikke.

Jeg tror, du har et tredje problem, vi ikke har set før.

- Hos Zak. - Romulus, det er Augie Steenbeck.

- Godmorgen. Porten er åben. - Vi er der ikke.

- Må jeg tale med hr. Zak? - Ja, hr. Augie.

- I er her ikke? - Nej. Bilen eksploderede. Hent pigerne.

- Eksploderede bilen? - Noget af den.

- Den sprængte sig selv. Hent pigerne. - Jeg er ikke chauffør. Jeg er morfar.

- Hvor er I? - Asteroid City.

Landevej 6, milepæl 75. Hent pigerne.

- Jeg må blive her med Woodrow. - Hvad?

Woodrows ting. Vi er der.

VELKOMMEN JUNIORSTJERNEKIGGERE OG RUMKADETTER

- Hallo? - Hvordan tog de det?

- De tog det slet ikke. - Nej?

- Nej. Har du ikke fortalt det endnu? - Nej.

- Det lovede du at gøre. - Det ved jeg godt.

Det rette øjeblik kommer aldrig.

Øjeblikket er altid forkert.

Er alt vel med dig?

Nej.

- Du har aldrig kunnet lide mig, vel? - Jeg har aldrig elsket dig.

- Jeg var ikke god nok til hende. - Ja, der er vi enige.

- Start Cadillacen. Sig det til børnene. - Det gør jeg.

Jeg er der, når du ser mig.

Det var slut på den bil. Andromeda, kig under gulvmåtterne. Kom.

Pandora, sidelommerne. Cassiopeia, tjek sædemellemrummene. Snup alting.

- Hvad siger du, Woodrow? - Det er lidt trist.

FØRSTE AKT SCENE IV-V

BUSTERMINAL PARCHED GULCH - ARID PLAINS

Vi holder rast i 13 minutter.

Optælling!

- En. - To.

- Tre. - Fire.

- Fem. - Seks.

- Syv. - Otte.

- Ni. - Ti.

Alle er her. Vi takker Gud, fordi vi kom frem. Billy?

Kære Gud. Vi takker dig for en fremragende bustur.

Jeg spiste popcorn og fik en hundefløjte og et kort over de 13 første kolonier.

Og vi så en prærieulv blive kørt over af en lastbil.

Vi måtte standse to gange, fordi Bernice ikke kunne holde sig.

- Jo, jeg kunne. - Amen.

Frokosttid. Stil jer op i række.

Du godeste, hvor er her varmt.

- Hvad havde du regnet med i ørkenen? - Ikke noget, men jeg visner snart.

Mennesker visner ikke. At visne er et fænomen, hvor et blad eller en blomst ...

- Udfordrer du mig? - Til hvad?

- Til at spise chilien. Som eksperiment. - Nej, lad være med det.

- En chili. - Du almægtige. Det er Midge Campbell.

- Hvor? Hvem? - Lige bag dig. Ikke kigge.

- Det må være hendes livvagt. - Hr. Cho? Ja? Hallo?

I skal være i hytte 7. Eller telt 7.

Her er nøglen, men der er ingen dør. Der er kun en teltflap.

- Et telt? - Elsystemet blev opgraderet i tirsdags.

Bedre lys, strøm til ismaskinen og en væghængt insektzapper.

Desværre skete der en fejl, og hytte 7 brændte ned.

- Det er et telt nu. - Vi vil ikke sove i et telt.

Jeg tror, I vil finde det komfortabelt. Er den unge herre i nød?

- Han er tørstig. - Forstået.

Foretrukken juice? Æble, appelsin eller tomat?

- Undskyld, hr.? - Automaten stjal min mønt.

Beklager.

MILITÆRETS VIDENSKABSGREN

I undrer jer nok over, hvorfor vi ikke pakkede jeres mors kuffert.

Det er, fordi hun ikke kommer med på rejsen.

Det kan hun ikke. Hun blev for syg.

For at sige det ligeud: Efter operationerne, pillerne og indgrebene, -

efter to års lidelser, -

bukkede hun under for sine sygdomme.

Undskyld. Jeg kunne ikke sige det dengang. Jeg kunne ikke sige det senere.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Det rette øjeblik kom ikke.

Siger du, at vores mor døde for tre uger siden?

- Ja. - Hvornår kommer hun tilbage?

Hun kommer ikke tilbage.

Lad os sige, at hun er i Himlen.

Den findes selvfølgelig ikke for mig. Men I tilhører den episkopale kirke.

Kom og få et kram.

Okay. Sæt jer ned igen.

Vidste du det godt i forvejen, Woodrow?

Det tror jeg.

Hun havde været væk så længe.

Ja ...

Vi skal nok klare den. Jeres morfar er på vej.

Vi skal være hos ham i et endnu ukendt tidsrum.

Er hun deri?

Ja. Hun er i Tupperware-skålen.

Kremeret.

Er vi forældreløse nu?

Er vi forældreløse nu?

Nej, for jeg er stadig i live.

Da min far døde, sagde min mor: "Han er blandt stjernerne."

Jeg sagde: "Den nærmeste stjerne, ud over den der, er 4,5 lysår herfra, -

- og dens overfladetemperatur er over 5000 grader celsius."

"Han er ikke blandt stjernerne. Han ligger i jorden."

Hun troede, det ville trøste mig. Hun var ateist.

Det andet, hun sagde, der er forkert, var, at tiden læger alle sår.

Nej. Det kan måske være et plaster på såret.

Men I har et forvrænget syn på tid.

Ingen af jer, undtagen Woodrow, forstår, hvad et kvarter er.

Et kvarter er 6200 timer.

Præcis. Det er ikke jeres skyld.

Hvis I måtte få hvad som helst at spise, hvad ville I så vælge?

Figuren Augie Steenbeck i vort stykkes fiktive fortælling -

- skulle blive uløseligt forbundet med skuespilleren, som skabte rollen, -

- en tømrer, som blev opdaget i en birolle af instruktøren Schubert Green.

Jeg er færdig med korrespondancen. Kom med cocktailen og pillen.

Herren, som hr. Green henviste, er ankommet.

Send ham væk. Indlogér ham på Skipperkroen eller Fyrtårnet.

Bed ham komme i morgen, men ikke før kl. 11.

Det første møde mellem forfatter og skuespiller -

- er nu i vor fantasirige fortælling skrevet ind i teatermyterne.

Scenen: Sent på efteråret, en sen eftermiddag.

En lille kystby uden for storbyen.

Åh nej, igen. Det er jeg frygteligt ked af.

Har frøken Watson ikke sagt, at jeg er optaget?

Jo, men isen ville være smeltet.

- Hvad er det? - Deres favorit.

Stikkelsbæris fra Den Frosne Ske på East Rotterdam.

Pakket ind i savsmuld, aviser og jordnøddeskaller.

Brug ikke penge på et gammelt fjols som mig.

Jeg fik ti dollar til bussen. Jeg købte is, tomlede den og beholdt byttepengene.

Kølig og lækker.

- Hvor længe har De gjort tjeneste? - Hvad mener De?

Medmindre nogen har løjet for mig, så indikerer striberne, at De er korporal.

Nej, jeg er soldat nummer tre i "Hornet Blæser en Blues".

- Eller var. Stykket er taget af plakaten. - Så det er kostumeafdelingens.

Ikke længere.

Hvordan var det forresten?